Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
2. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
279 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 279:
J.nr. 2018-1251
”I
forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob forventede man ifølge
Beskæftigelsesministeriet en besparelse på 500 mio. kr. i 2023 på baggrund af de
ændrede forudsætninger for aftalebaserede skånejob og fleksjob, da det blev forud-
sat, at 3.000 helårspersoner årligt i 2023 ville være i aftalebaserede skånejob i ste-
det for fleksjob. Vil ministeren - på baggrund af antallet af personer, der i 2014,
2015, 2016 og 2017 (så vidt muligt) var ansat i et aftalebaseret skånejob - oversen-
de en beregning af den faktiske besparelse og den aktuelt forventede besparelse i
2023?
”
Svar:
I årene efter, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, er der
gennemført reformer på en række tilstødende områder, som også påvirker førtids-
pension- og fleksjobområdet. Det tætte samspil med de øvrige reformer har med-
ført, at det ikke er muligt at isolere de samlede økonomiske og aktivitetsmæssige
konsekvenser af reformen af førtidspension og fleksjob, idet afvigelser fra den for-
udsatte udvikling kan skyldes påvirkninger fra øvrige reformer.
Dertil kommer, at det ikke er muligt direkte at opgøre antallet af personer ansat i et
aftalebaseret skånejob, da virksomhedernes evt. skånehensyn i ansættelsen ikke re-
gistreres.
Det er på den baggrund ikke muligt at foretage den efterspurgte beregning.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen