Det talte ord gælder
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål X om
Storstrømsbroen
Samrådsspørgsmål X
Side 1 af 11
Hvad er regeringens plan og ambition for byggeriet af den nye
Storstrømsbro med hensyn til at sikre, at
– så mange lokale arbejdsløse som muligt kommer i job?
– der bliver etableret så mange elev- og lærlingepladser som
muligt?
– alt arbejde på og omkring den nye Storstrømsbro foregår på
overenskomstlignende vilkår, og at der ikke sker social
dumping?
– fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne får de bedst
mulige vilkår og muligheder for at organisere arbejdskraften
og virksomhederne på og omkring byggeriet af den nye
Storstrømsbro?
Besvarelse af spørgsmålene
Tak for spørgsmålene.
Før jeg besvarer spørgsmålene, vil jeg kort redegøre for de
forestående anlægsaktiviteter på den nye Storstrømsbro og den
betydelige anlægsaktivitet, der er igangsat på Sydsjælland og
Lolland-Falster.
Vi vil frem til 2028 gennemføre anlægsinvesteringer på
Sydsjælland og Lolland-Falster for omkring 66 mia. kr.,
inklusive den faste forbindelse over Femern Bælt. Det vil få en
stor effekt på det lokale arbejdsmarked.