BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 8/2-18 om regeringens plan for byggeriet af den nye Storstrømsbro, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

17-01-2018

Samrådstale om byggeriet af den nye Storstrømsbro

den 7. februar

J.nr.

CAP

Sara Eichel-Illum

Samrådsspørgsmål X

Hvad er regeringens plan og ambition for byggeriet af den nye Storstrømsbro med

hensyn til at sikre, at:

så mange lokale arbejdsløse som muligt kommer i job?

der bliver etableret så mange elev- og lærlingepladser som muligt?

alt arbejde på og omkring den nye Storstrømsbro foregår på overens-

komstlignende vilkår, og at der ikke sker social dumping?

fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne får de bedst mulige vilkår

og muligheder for at organisere arbejdskraften og virksomhederne på og

omkring byggeriet af den nye Storstrømsbro?

Indledning

Samrådet i dag handler om arbejdskraften, der skal

indgå i byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Jeg har aftalt med transport-, bygnings- og bolig-

ministeren, at jeg starter med at sige noget generelt

om, hvad regeringen gør for blandt andet at sikre

lokal arbejdskraft til et byggeri som Storstrøms-

broen.

Der spørges ind til fire konkrete ting, som jeg vil

svare på enkeltvis.

Dernæst tager Ole Birk Olesen over og siger noget

mere specifikt om selve byggeriet af Storstrøms-

broen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 8/2-18 om regeringens plan for byggeriet af den nye Storstrømsbro, til beskæftigelsesministeren

Lokale arbejdsløse skal i job

Der spørges som det første ind til regeringens plan

for at sikre, at lokale arbejdsløse kommer i job.

Her vil jeg gerne med det samme slå fast, at rege-

ringen har stort fokus på, at vi udnytter fremgan-

gen på det danske arbejdsmarked

–

og den stigen-

de efterspørgsel efter arbejdskraft

–

til at få flere

ledige i beskæftigelse. Det er sund fornuft, og så er

det også i gode tider som nu, at vi skal sikre, at al-

le dem, som kan blive en del af arbejdsmarkedet,

også får den mulighed.

Alene siden sommeren 2015 er beskæftigelsen i

den private sektor steget med 117.300. I november

måned 2017 var beskæftigelsen kun 3.300 perso-

ner under det højeste niveau nogensinde. Det er et

glædeligt tal, som fortjener stor opmærksomhed.

Arbejdsstyrken er større nu end dengang, hvor vi

sidst toppede, og det understreger, at det er vigtigt,

at vi har fokus på, at vi bruger opsvinget til at få

alle med

–

også dem, der er længst væk fra ar-

bejdsmarkedet.

Når det drejer sig om et stort byggeri som Stor-

strømsbroen, er der ingen tvivl om, at det i høj

grad handler om at sikre et godt match mellem

virksomheder og ledige.

Det er blandt andet derfor, regeringen har indgået

to helt centrale trepartsaftaler med arbejdsmarke-

dets parter, som skal styrke danskernes kompeten-

cer og sikre, at virksomhederne kan få den ar-

bejdskraft, de har brug for.

Desuden har jeg i efteråret sammen med forligs-

kredsen bag beskæftigelsesreformen afsat knap

100 mio. kr. til at afhjælpe helt aktuelle rekrutte-

ringsvanskeligheder.

Pengene skal blandt andet bruges til at opkvalifice-

re ledige til job, der udspringer af større infrastruk-

tur- og anlægsprojekter som fx Storstrømsbroen.

Derudover afsættes der penge til at styrke jobcen-

trenes service over for virksomheder, der mangler

arbejdskraft.

Fra puljen målrettet større infrastrukturprojekter

kan jeg oplyse, at Guldborgsund og Vordingborg

Kommune netop har modtaget omkring 6 mio. kr.

til at opkvalificere og rekruttere ledige til jobåb-

ninger i forbindelse med bygningen af Storstrøms-

broen.

Med de 6 mio. kr. sætter Guldborgsund og Vor-

dingborg Kommune gang i opkvalificering af ledi-

ge specifikt målrettet Storstrømsbroen og de jo-

båbninger, der vil blive afledt af byggeriet. Det

sker blandt andet i samarbejde med de virksomhe-

der, der er involveret i etableringen af broen. Pro-

jektet forventer at opkvalificere 250 ledige.

Og jeg tør godt løfte sløret for, at flere initiativer

er på vej, der skal sikre, at virksomhederne kan få

den nødvendige kraft. Vi vil gøre alt, hvad vi kan,

for at få alle ledige i job.

Jeg synes også, det er på sin plads at fremhæve, at

regeringen har taget en lang række initiativer, der

skal gøre det mere attraktivt at være på arbejds-

markedet. Her vil jeg nævne kontanthjælpsloftet,

225-timers-reglen og integrationsydelsen, som er

med til at styrke lediges incitamenter til at komme

i job.

Det hjælper til at sikre, at så mange ledige som

muligt, kommer i job.

Flere elev- og lærlingepladser

Det andet punkt, der spørges ind til, er elev- og

lærlingepladser.

Regeringen er helt enig i, at vi skal sikre, at der

bliver oprettet så mange pladser, som muligt.

Det er der en væsentlig grund til: Vi har i høj grad

brug for dygtige faglærte til at understøtte vækst

og jobskabelse i alle dele af Danmark.

Derfor har vi fokus på, at flere unge vælger at tage

en erhvervsuddannelse. Og derfor har vi også fo-

kus på, at virksomheder stiller praktikpladser til

rådighed. Det er, vil jeg også understrege, i virk-

somhedernes egen interesse. Det er nu en gang helt

nødvendigt, at man tager lærlinge, for det er jo de

lærlinge, der senere kommer til at udgøre rygraden

i forhold til den faglærte del af arbejdsmarkedet.

Det er også et omdrejningspunkt i trepartsaftalen

fra 2016 om flere praktikpladser.

Her blev regeringen og arbejdsmarkedets parter

enige om at hæve antallet af praktikpladser med

8.000 til 10.000 om året.

De mange praktikpladser skal realiseres gennem

en række initiativer på praktikpladsområdet, der

blandt andet skærper virksomhedernes økonomi-

ske incitament til at oprette praktikpladser.

Her skylder jeg også at nævne, at vi i forbindelse

med den seneste trepartsaftale, jeg selv havde for-

nøjelsen af at indgå her i oktober måned, gav ar-

bejdsgiverne en øget bonus for at tage elever.

I de brancher, der i særlig grad oplever vækst og

behov for faglært arbejdskraft, oprettes særligt fa-

vorable fordelsuddannelser, hvor elever sikres

langt bedre adgang til virksomhedspraktik.

Trepartsaftalen baner i høj grad vejen for, at der

bliver skabt flere praktikpladser til unge i forbin-

delse med Storstrøms-byggeriet. Det vil transport-

bygnings- og boligministeren komme nærmere ind

på.

Sikre ordnede forhold

Det tredje punkt handler om ordnede forhold.

Her vil jeg gerne understrege, at det også er et

punkt, vi følger tæt. At der naturligvis skal være

ordnede forhold på arbejdsmarkedet i Danmark.

Både af hensyn til den enkelte medarbejder og af

hensyn til en fair og lige konkurrence.

Derfor har det høj prioritet for regeringen, at vi har

en effektiv indsats, der bidrager til netop at sikre

ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

Det betyder også, at vi sætter ind i kampen mod

social dumping. Vi har senest bekræftet det med

finanslovsaftalen for 2018, hvor der blev afsat

midler til at fastholde den fælles myndighedsind-

sats, og hvor RUT-registeret er et væsentligt om-

drejningspunkt i indsatsen.

Her vil jeg også nævne, at vi havde en teknisk

gennemgang for Beskæftigelsesudvalget, hvor vi

gennemgik, hvordan den fælles myndighedsindsats

har udviklet sig, og de erfaringer der er i den for-

bindelse. Det er tydeligt, at arbejdet er blevet mere

professionelt, og at man har taget ved lære af

mange af de erfaringer, som man har gjort sig un-

dervejs også i forhold til andre anlægsprojekter.

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er

et helt centralt værktøj for myndighedsindsatsen.

Det sikrer, at myndighederne kan finde virksom-

hederne og dermed kontrollere at de udenlandske

virksomheder overholder reglerne.

Med finanslovsaftalen for 2018 blev der desuden

aftalt en række yderligere initiativer. Blandt andet

et skærpet arbejdsmiljøtilsyn ved større infrastruk-

turprojekter, herunder Storstrømsbroen, samt en

indsats for at sikre ordnede forhold på transport-

området.

Udenlandske virksomheder og medarbejdere er

velkomne i Danmark. Men det står uden for dis-

kussion, at de selvfølgelig skal overholde vores

regler på arbejdsmarkedet. Og udenlandske løn-

modtagere skal arbejde under de løn- og arbejds-

vilkår, der gælder i Danmark.

Alle statslige myndigheder er forpligtede til at ind-

føje en arbejdsklausul i deres kontrakter om blandt

andet bygge- og anlægsarbejde. Det følger af Be-

skæftigelsesministeriets cirkulære herom.

Hvordan det bliver sikret i forbindelse med den

konkrete kontrakt vil transport- bygnings- og bo-

ligministeren fortælle mere om.

Endelig kan jeg oplyse, at der er taget kontakt til

de italienske myndigheder med henblik på at sikre,

at danske bygherrer får mulighed for at tjekke, om

en italiensk virksomhed står på de italienske myn-

digheders hvidliste over virksomheder uden for-

bindelse til mafiaen. Vi håber blandt andet at kun-

ne få et samarbejde om udveksling af oplysninger

og at få mere information om de italienske regler

på området.

Det gør vi for fremover at undgå en situation som

med Aarhus Letbane, og derfor har jeg taget initia-

tiv til at gå i dialog med de italienske myndighe-

der. Jeg håber, at vi inden sommeren kan vende

tilbage med et mere formaliseret bud på det.

Retten til at organisere sig

Den fjerde og sidste ting, der spørges ind til, er

fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes

muligheder for at organisere arbejdskraften og

virksomhederne på og omkring byggeriet af Stor-

strømsbroen.

Her vil jeg kort understrege, at i Danmark er retten

til at organisere sig og retten til at føre kollektive

forhandlinger en hjørnesten i den danske arbejds-

markedsmodel.

Derfor er det også helt op til fagbevægelsen og ar-

bejdsgiverorganisationerne at gøre brug af disse

grundfæstede rettigheder.

Rollefordelingen er klar: Myndighederne har an-

svaret for at sikre, at lovgivningen overholdes, og

at arbejdsmarkedets parter har rammer at agere in-

denfor.

Arbejdsmarkedets parter har selv ansvaret for at

udfylde rammerne i forhold til at sikre løn- og ar-

bejdsvilkår i overensstemmelse med den danske

model. Det gælder både i forhold til danske og

udenlandske virksomheder.

Det er den rollefordeling, som giver et velfunge-

rende og fleksibelt arbejdsmarked. Derfor værner

vi om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Afrunding

Det var de indledende ord fra mig.

Tak for ordet!