Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
268 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 268:
J.nr. 20185200070
”Ministeren
bedes oplyse antal og andel af politiets, Skats og Arbejdstilsynets kon-
trolbesøg i hhv. 2014, 2015, 2016 og 2017 om social dumping, hvor tilsyns- og
kontrolmedarbejderne oplevede, at der var personer der forsøgte at flygte fra ar-
bejdsstedet, som det f.eks. er beskrevet i artiklen: "Vild panik: Ansatte flygtede fra
politiet under kontrolbesøg" bragt i avisen.dk den 1. februar 2018, jf.
https://www.avisen.dk/vild-panik-ansatte-flygtede-fra-politiet-under-
kont_482434.aspx
”
Svar:
Det er helt afgørende, at der er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Der-
for er det også vigtigt for regeringen, at myndighederne anvender alle de tilgænge-
lige redskaber i myndighedssamarbejdet for at bekæmpe social dumping. Her har
vi senest med finansloven for 2018 prioriteret midler til en koordineret myndig-
hedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som vi kan se har givet re-
sultater.
Her er det også vigtigt, at det er med et effektivt sanktionssystem, der understøtter
RUT-registret, og som gør det muligt at slå hårdt ned på virksomheder, der ignore-
rer pligten til at anmelde sig i registret.
Jeg er derfor rigtig glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti som en del af fi-
nanslovsaftalen for 2018 har aftalt at gøre det muligt for Arbejdstilsynet at udstede
tvangsbøder i de situationer, hvor en virksomhed vedvarende undlader at anmelde
sig i RUT.
Regeringen og Dansk Folkeparti har endvidere med finanslovsaften for 2018 aftalt,
at skærpe bøderne over for de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når
der foreligger skærpende omstændigheder.
Det er afgørende, at vi inden for den fælles myndighedsindsats mod social dum-
ping løbende forholder os til de ændringer og udfordringer, myndighederne regi-
strerer på området. Jeg er derfor også tilfreds med, at Arbejdstilsynets Tilsynscen-
ter Øst siden foråret 2017 har registret, hvor mange personer der er flygtet fra ar-
bejdsstedet i forbindelse med tilsynsbesøg, med henblik på at kunne vurdere om-
fanget.