Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
20. juni 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
264 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Leif Lahn Jensen (Socialdemokratiet).
Spørgsmål nr. 264:
”Hvad
gør regeringen ift. at kontrollere, hvorvidt der er familier som skaffer c/o-
adresser til deres studerende børn, så de kan få udeboende SU samtidig med, at fa-
milien ift. deres boligstøtte fastholder, at børnene bor hjemme, så familien kan
fastholde den høje boligstøtte?”
Svar:
Det vil typisk ikke være muligt for barnet at få SU som udeboende samtidig med,
at boligstøtten hos SU-modtagerens forældre beregnes efter de gunstigere regler,
der gælder for husstande med børn. Dette skyldes, at sagsbehandlingen foregår re-
gisterunderstøttet på grundlag af de samme oplysninger i CPR.
For at blive omfattet af de gunstigere regler for boligstøtte, er det en betingelse, at
barnet er under 18 år og betragtes som et medlem af husstanden efter boligstøttelo-
ven. Barnet er medlem af husstanden, når barnet har fast ophold i den bolig, der gi-
ves boligstøtte til. Som udgangspunkt vil registrering i CPR være udtryk for, at
personen har fast ophold i boligen ved beregning af boligstøtte.
Når barnet i husstanden fylder 18 år eller flytter hjemmefra, beregnes boligstøtten
som for andre husstande, der alene består af voksne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser følgende vedrørende reglerne om
SU:
”Det fremgår af SU-reglerne,
at en SU-modtagers status som enten hjemmeboende
eller udeboende afgøres på baggrund af adresseregistrering i CPR. En SU-
modtager betragtes som udeboende, hvis SU-modtageren er registreret i CPR på
en anden adresse end sine forældre.”
Har en SU-modtager flyttet adresse i CPR fra forældrenes bopæl for at kunne mod-
tage SU som udeboende, vil SU-modtageren derfor ikke kunne indgå i en eventuel
boligstøtteberegning på forældrenes adresse, da SU-modtageren ikke længere er
registreret på forældrenes adresse.
J.nr.
2018 - 859