BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Det talte ord gælder

28. januar 2018

Samrådsspørgsmål AF-AJ om vagtselskabet Alliance Security

Services

Indledende bemærkninger



Tak for invitationen til dette samråd, der vedrører sagen om, hvor-

vidt vagtselskabet Alliance Security Services overholder arbejds-

klausulen i den fællesstatslige vagtaftale.



Samrådsspørgsmålene, som jeg skal svare på i dag, handler om to

ting:



De handler for det første om sagsbehandlingstiden og færdigbe-

handling af den konkrete sag og for det andet mere generelt om

kontrollen med overholdelsen af arbejdsklausuler i statslige aftaler.



Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg som minister for offentlig

innovation er ansvarlig for statens indkøbspolitik og de fællesstats-

lige indkøbsaftaler i Statens Indkøbsprogram, herunder den fælles-

statslige vagtaftale. Dette er udgangspunktet for min besvarelse af

udvalgets spørgsmål.



Regulering af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere hø-

rer under beskæftigelsesministeren, ligesom de generelle regler om

arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er beskæftigelsesministerens

ansvarsområde.



Jeg gør derudover udvalget opmærksom på, at ansvaret for ud-

budsreglerne – der hører under erhvervsministerens ressort – ikke

hører under mit ministerområde.



Med afsæt i disse indledende bemærkninger vil jeg på bedste vis

besvare udvalgets spørgsmål i relation til det, som jeg er ansvarlig

for, og jeg vil i nødvendigt omfang henvise til de relevante mini-

stre, hvis der er spørgsmål, som vedrører andre ministerområder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 10

Vagtaftalen og den konkrete sag



Inden jeg går over til at besvare de konkrete spørgsmål, finder jeg,

at det er på sin plads, at jeg kort ridser baggrunden for sagen op:



Det har fra indkøbsprogrammets start været fast praksis i Moderni-

seringsstyrelsens fællesstatslige rammeaftaler, at der stilles krav om

overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder og arbejdsta-

gerrettigheder.



I kontraktgrundlaget for de fællesstatslige rammeaftaler er der en

arbejdsklausul, som er udarbejdet i overensstemmelse med Beskæf-

tigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kon-

trakter fra 2014.



Den konkrete sag vedrører den fællesstatslige rammeaftale om

vagtydelser, som Moderniseringsstyrelsen har udbudt og indgået.

Aftalen trådte i kraft 1. januar 2016, og Alliance Security Services er

én blandt i alt 6 leverandører.



Rammeaftalen om vagtydelser skal anvendes af alle statsinstitutio-

ner, og det er de enkelte statslige institutioner selv, der indgår kon-

krete aftaler om levering af vagtydelser. Leveringsaftalerne indgås

som udgangspunkt efter såkaldte miniudbud blandt leverandørerne

på rammeaftalen.



Leveringsaftalerne giver de enkelte statslige institutioner mulighed

for at kontrollere ansættelsesforholdene for de medarbejdere, der

udfører opgaver i henhold til leveringsaftalen, fx ved kontrol af an-

sættelsesbeviser, lønudbetalinger og indberetninger til SKAT.



Det er i første omgang den enkelte institution, der har indgået en

konkret aftale om levering af vagtydelser, som har mulighed for at

påse, om leverandøren overholder de stillede krav. Og sådan bør

det også være, da det jo netop er den enkelte institution, der i det

daglige samarbejder med leverandøren og er nærmest den faktiske

udførelse af opgaverne.



Kontrollen med, at leverandørerne på vagtaftalen efterlever selve

rammeaftalen varetages af Moderniseringsstyrelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 3 af 10



Der gælder blandt andet, at Moderniseringsstyrelsen ved konkret

begrundet mistanke om, at rammeaftalens krav til samfundsansvar

– herunder arbejdsklausulen – er tilsidesat, kan afkræve leverandø-

ren en redegørelse for de omhandlede forhold.



Hvis Moderniseringsstyrelsen får henvendelser fra andre institutio-

ner om manglende overholdelse af stillede krav eller på anden må-

de får mistanke om misligholdelse af rammeaftalen, vil Modernise-

ringsstyrelsen – hvis det er relevant – undersøge sagen nærmere, og

herunder fx tage kontakt til leverandøren og andre relevante parter.



Viser det sig, at der er tale om misligholdelse af rammeaftalen, vil

Moderniseringsstyrelsen kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gæl-

dende.



Udgangspunktet er, at leverandøren skal foretage afhjælpning, så

der rettes op og fremadrettet sker levering i overensstemmelse med

kontrakten.



Visse typer af misligholdelse er desuden bodsbelagte. Det er blandt

andet tilfældet ved manglende overholdelse af arbejdsklausulen.



Rammeaftalen kan generelt ophæves, hvis der er tale om væsentlig

misligholdelse.



Manglende overholdelse af arbejdsklausulen vil i første omgang

ikke udgøre væsentlig misligholdelse og kan derfor ikke medføre

ophævelse af rammeaftalen.



Manglende afhjælpning eller gentagne overtrædelser af arbejdsklau-

sulen vil derimod udgøre væsentlig misligholdelse.



Den fællesstatslige vagtaftale indeholder som nævnt en arbejds-

klausul, som det er foreskrevet i Beskæftigelsesministeriets cirkulæ-

re om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.



Arbejdsklausulen fastslår, at personer, der udfører arbejde omfattet

af rammeaftalen, skal have – og nu citerer jeg:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 4 af 10



”løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår,

som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af

samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de in-

den for det pågældende faglige område mest repræsentative ar-

bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske

område”. Citat slut.



Den sag, som samrådet vedrører, drejer sig om, hvorvidt Alliance

Security Services har brudt denne arbejdsklausul, hvilket Moderni-

seringsstyrelsen har fundet grundlag for at undersøge.



De ansatte hos Alliance Security Services er omfattet af en dansk

overenskomst. Dette forhold er imidlertid ikke i sig selv tilstrække-

ligt til at fastslå, at arbejdsklausulen er overholdt.



Og det er i øvrigt ikke et krav, at Alliance Security Services eller

andre leverandører indgår eller tiltræder kollektive overenskomster.

Et sådant krav er ikke lovligt at stille.



Det afgørende vil frem for alt være de konkrete løn- og arbejdsvil-

kår, som er budt de ansatte under udførelsen af arbejde i henhold

til de leveringsaftaler, der er indgået på grundlag af rammeaftalen.



Det er vigtigt at være opmærksom på, at en arbejdsklausul ikke

vedrører de generelle forhold hos leverandøren eller andre opgaver

end dem, der udføres i henhold til leveringsaftaler under rammeaf-

talen.



Vurderingen af virksomhedens opfyldelse af arbejdsklausulen i

vagtaftalen skal altså foretages på grundlag af de faktiske løn- og

arbejdsvilkår hos de medarbejdere, der udfører opgaver under den

fællesstatslige vagtaftale.

Spørgsmålene om sagsbehandlingstiden



Jeg vil herefter gå over til besvarelsen af de stillede samråds-

spørgsmål – i første omgang spørgsmål AF-AH, der handler om

sagsbehandlingstiden i sagen om Alliance Security Services’ over-

holdelse af arbejdsklausulen i den fællesstatslige vagtaftale.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 5 af 10



Og lad mig starte med at slå fast, at jeg – ligesom spørgerne – me-

ner, at en sagsbehandlingstid på over ét år i en sag om vurderingen

af overholdelsen af en arbejdsklausul er meget lang.



Det er utilfredsstillende for alle involverede, at sagsbehandlingen

ikke har kunnet afsluttes tidligere, og jeg har naturligvis også for-

ståelse for, at spørgerne ønsker svar på, om Alliance Security Ser-

vices har overholdt arbejdsklausulen.



En henvendelse som den foreliggende fra en faglig organisation,

der er i direkte konkurrence med parterne i den pågældende leve-

randørs overenskomst, skal selvfølgelig tages alvorligt, men den

skal også behandles objektivt og sagligt.



Og der kan være grunde til, at behandlingen af en sag ikke forløber

så hurtigt, som man kunne ønske sig.



Jeg vil nu komme ind på de omstændigheder, der har påvirket

sagsbehandlingstiden i den konkrete sag.



Først og fremmest kan man ikke sanktionere en leverandør alene

på baggrund af medieomtale eller henvendelser fra tredjeparter.

Der er tale om et kontraktforhold mellem ordregiver og leveran-

dør, og det er nødvendigt at forholde sig til parternes rettigheder

og forpligtelser ifølge kontrakten.



Moderniseringsstyrelsen har således i den konkrete sag ikke blot

kunnet beslutte, at Alliance Security Services bryder arbejdsklausu-

len på baggrund af de oplysninger, der fremlagt af Vagt & Sikker-

hedsfunktionærenes Landssammenslutning.



Som jeg oplyste i mit svar af 12. juni 2017 på Beskæftigelsesudval-

gets spørgsmål nr. 442 har Moderniseringsstyrelsen oplyst over for

mig, at der er tale om en kompliceret sag.



Det er første gang i Statens Indkøbsprograms mere end ti år lange

historie, at der i en sag af denne karakter har været grundlag for at

undersøge, om en leverandør, som følger en dansk overenskomst,

efterlever arbejdsklausulen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 6 af 10



Moderniseringsstyrelsen har derfor i sagsbehandlingen blandt andet

taget hensyn til, at styrelsens håndtering af sagen vil kunne danne

præcedens for lignende sager i fremtiden.



Det gælder ikke bare for Moderniseringsstyrelsen og Statens Ind-

købsprogram, men for ordregivere i og leverandører til hele den of-

fentlige sektor. Det har derfor været vigtigt at overveje alle aspekter

af sagen.



Det har – som jeg også oplyste i mit tidligere nævnte svar til udval-

get – blandt andet nødvendiggjort en nærmere dialog med Beskæf-

tigelsesministeriet om den korrekte forståelse af reglerne.



Reglerne om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er et område,

som har sammenhæng med folkeretten, EU-retlige regler og rets-

praksis.



Derfor har det været vigtigt for Moderniseringsstyrelsen at inddra-

ge ressortministeriet for at få generel vejledning om reglerne med

henblik på at sikre en korrekt behandling af den konkrete sag.



Det har endvidere været nødvendigt at inddrage en række arbejds-

giver- og arbejdstagerorganisationer med indblik i de konkrete for-

hold og gældende overenskomster på området.



Denne inddragelse har blandt andet haft til formål at tilvejebringe

nærmere oplysninger om indholdet af gældende overenskomster og

konkrete løn- og arbejdsvilkår på det pågældende faglige område.



Dertil kommer, at vurderingen af, om en arbejdsklausul er over-

holdt, ikke alene kan foretages på grundlag af offentligt tilgængeligt

materiale.



Man kan – som jeg var inde på tidligere – ikke foretage vurderin-

gen alene på grundlag af de eksisterende overenskomster. Det af-

gørende er de konkrete løn- og arbejdsvilkår for de relevante med-

arbejdere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 7 af 10



Det har derfor – efter Moderniseringsstyrelsens indhentelse af op-

lysninger fra de faglige organisationer – været nødvendigt at ind-

hente konkrete oplysninger fra Alliance Security Services om løn-

og arbejdsvilkår for de medarbejdere, der har udført arbejde omfat-

tet af den fællesstatslige vagtaftale.



Og der er ikke blot tale om en stikprøve.



Moderniseringsstyrelsen har været i dialog med Alliance Security

Services om dokumentationen af de konkrete løn- og arbejdsvilkår

ad flere omgange. Der er tale om meget omfattende dokumentati-

on, der eksempelvis redegør for de pågældende medarbejderes an-

sættelsesvilkår og angiver udførelse af opgaver pr. dato og time.



Dertil kommer, at medarbejdernes vilkår kan variere, idet Alliance

Security Services følger en såkaldt mindstelønsoverenskomst, der

danner udgangspunkt for individuelle forhandlinger af hver enkelt

medarbejders løn.



Dette komplicerer kontrollen, fordi de konkrete, personlige lønvil-

kår ikke kan læses i overenskomsten.



Alliance Security Services har løbende bidraget til Moderniserings-

styrelsens undersøgelse, men det har vist sig at være en længere og

besværlig proces at få sagen tilstrækkeligt oplyst.



Moderniseringsstyrelsen anmodede i januar 2017 Alliance Security

Services om en redegørelse om sagen.



Efter redegørelsen fra Alliance Security Services har Modernise-

ringsstyrelsen ført generelle drøftelser med Beskæftigelsesministeri-

et og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på området.



Derefter har Moderniseringsstyrelsen anmodet Alliance Security

Services om at angive de konkrete medarbejdere, som har udført

arbejde omfattet af rammeaftalen.



Dernæst har Moderniseringsstyrelsen anmodet om dokumentation

for de pågældende ansattes konkrete vilkår under udførelse af op-

gaver på den fællesstatslige vagtaftale. Moderniseringsstyrelsen har i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 8 af 10

forlængelse heraf flere gange, senest den 21. december 2017, måttet

anmode Alliance Security Services om supplerende oplysninger.



Det er alle de beskrevne sagsskridt – dvs. indhentelsen af oplysnin-

ger fra Alliance Security Services og fra parter og organisationer på

arbejdsmarkedet samt drøftelserne med Beskæftigelsesministeriet –

der i den konkrete sag har medvirket til, at sagsbehandlingen er

trukket ud.



Men alle sagsskridtene har været nødvendige for at sikre, at sagen

kan vurderes på et sagligt og fyldestgørende grundlag.



Når det så er sagt, så mener jeg, som jeg også sagde indlednings-

vist, at det selvfølgelig ikke for nogen af de involverede er tilfreds-

stillende, at det har taget lang tid at behandle sagen.

Den videre behandling af den konkrete sag



Jeg vil nu gå over til besvarelsen af spørgsmål AI, som vedrører

tidspunktet for færdiggørelse af sagsbehandlingen.



Moderniseringsstyrelsen har i sidste uge færdiggjort drøftelser med

Alliance Security Services om den fremlagte dokumentation og de

krav, der følger af arbejdsklausulen.



Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at baggrunden for drøftelserne

har været uenighed mellem parterne om, hvorvidt Alliance Security

Services har levet op til arbejdsklausulen.



Der er fortsat grundlæggende uenighed mellem parterne for så vidt

angår spørgsmålet om brud på arbejdsklausulen, men Alliance Se-

curity Services har indvilliget i at få tvisten bragt til ende.



Der er på den baggrund i søndags i samråd med Kammeradvoka-

ten indgået forlig mellem Moderniseringsstyrelsen og Alliance Se-

curity Services.



Forliget indebærer, at Alliance Security Services efterbetaler de an-

satte, der hidtil har medvirket til at opfylde kontrakten, op til ni-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 9 af 10

veauet i VSL-overenskomsten for arbejde udført under rammeafta-

len fra kontraktens ikrafttræden 1. januar 2016.



Ligeledes har Alliance Security Services indvilliget i at betale de an-

satte ”løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejds-

vilkår” i henhold til niveauet i VSL-overenskomsten for arbejde,

der fremover bliver udført under rammeaftalen.



Alliance Security Services betaler endvidere som led i den samlede

løsning en kompensation til Moderniseringsstyrelsen.



Kammeradvokaten har som nævnt rådgivet Moderniseringsstyrel-

sen i forbindelse med overvejelserne om en forligsmæssig løsning.

Og Moderniseringsstyrelsen og Kammeradvokaten er enige om, at

det indgåede forlig efter omstændighederne er den bedste løsning i

den foreliggende konkrete sag.



Om løsningen af den konkrete sag og tvist vil jeg til sidst bemærke,

at jeg er meget tilfreds med, at der mellem parterne er fundet en

løsning, og at en længere retsproces ved domstolene undgås. Det er

ikke mindst til fordel for de ansatte, som nu skal have en efterbeta-

ling, at sagen nu kan afsluttes.

Den fremtidige administration



Jeg vil til sidst gå over til besvarelsen af spørgsmål AJ, der handler

om Moderniseringsstyrelsens fremtidige tilsyn og kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler.



Spørgsmålet kan læses sådan, at Moderniseringsstyrelsen er tilsyns-

og kontrolmyndighed for så vidt angår arbejdsklausuler i alle stats-

lige aftaler, hvilket ikke er korrekt.



Moderniseringsstyrelsen har kun et ansvar for så vidt angår styrel-

sens egne aftaler og de fællesstatslige aftaler, der er indgået af Mo-

derniseringsstyrelsen som led i Statens Indkøbsprogram.



Hvad angår kontrollen med andre aftaler, må jeg henvise til de en-

kelte ministre, og hvad angår de generelle regler om arbejdsklausu-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 31. januar 2018 om Alliance Security Services, til ministeren for offentlig innovation

Side 10 af 10

ler, må jeg – som jeg nævnte indledningsvis – henvise til beskæfti-

gelsesministeren.



Hvad angår Moderniseringsstyrelsens kontrol af arbejdsklausuler

antydes det i spørgsmålet, at Moderniseringsstyrelsens nuværende

kontrol ikke er tilstrækkelig.



Det, synes jeg, er en forhastet konklusion.



Et godt samarbejde mellem ordregiver og leverandør må først og

fremmest bygge på en forventning om, at indgåede aftaler efterle-

ves. Udgangspunktet skal ikke være et bureaukratisk kontrolregime.



Der skal naturligvis føres kontrol i nødvendigt omfang, og jeg me-

ner, at min redegørelse her i dag for sagsbehandlingen i den kon-

krete sag viser, at Moderniseringsstyrelsen rent faktisk fører kontrol

med overholdelsen af arbejdsklausuler, og at styrelsen går grundigt

til værks i sagsbehandlingen.



Og sådan skal det være. Reglerne skal jo overholdes – både af leve-

randører og ordregivere.



Det kan tage tid – og i enkelte sager måske lang tid – men det er

ikke rigtigt at påstå, at overholdelsen af fastsatte arbejdsklausuler

ikke kontrolleres.



Både henvendelser fra statslige institutioner, faglige organisationer,

leverandører, medier og andre kan føre til, at overholdelsen af en

arbejdsklausul kontrolleres.



Moderniseringsstyrelsen vil på den baggrund fortsat vurdere hen-

vendelser om leverandørers brud på de fællesstatslige rammeaftaler

og foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle

relevante forhold vil blive taget i betragtning.



Tak for ordet.