Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
257 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 257:
J.nr. 18/01634
”Ministeren
bedes kommentere den konkrete sag fra Mogens Livoni, som beskri-
ves i en mail til statsministeren den 14. marts 2017 jf. BEU alm del. bilag 163 (in-
ternt).”
Svar:
Regeringen ønsker, at flere vælger at fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet.
Dette ønske er blandt andet baggrunden for
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017, hvori der indgår en række
initiativer, som skal understøtte og forbedre mulighederne for dette.
Det drejer sig bl.a. om bedre og mere fleksible regler for udbetaling af opsat pensi-
on til dem, der udskyder folkepensionen, en forhøjelse af pensionsudbetalingsalde-
ren og en mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få indbetalte efterlønsbi-
drag udbetalt kontant og skattefrit. De to sidstnævnte initiativer er allerede gen-
nemført ved lov med opbakning fra aftalepartierne, Alternativet og Det Radikale
Venstre.
Den borgerhenvendelse, der henvises til i spørgsmålet, drejer sig om de ændringer i
folkepensionsalderen, som blev gennemført i forbindelse med Tilbagetrækningsre-
formen i 2011, hvor den forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen, der blev aftalt
med Velfærdsaftalen fra 2006, bl.a. blev fremrykket.
Jeg har stor forståelse for, at det kan opleves som frustrerende, når man har foreta-
get dispositioner i forhold til sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på baggrund
af gældende regler for så senere at erfare, at reglerne ændres, så resultatet ikke bli-
ver som forventet.
Derfor gennemføres sådanne ændringer også kun, når de er nødvendige af sam-
fundsmæssige hensyn.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011, der blev gennemført af et meget bredt flertal i
Folketinget bestående af den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti, var således nødvendig for den langsigtede balance i
den offentlige økonomi og for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til
både den private og den offentlige sektor. I den forbindelse må hensynet til de bor-