Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
256 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelse af BEU alm. del
–
samrådsspørgsmål Z
redegøre for, om der i dagpengekommissionens beregninger af omkostningerne ved
omlægningen af reglerne for satsberegning er taget højde for, at de nye regler kan
have en negativ adfærdsændring med hensyn til aktiv jobsøgning hos den gruppe af
lønmodtagere, som søger småjobs og vikariater til lave lønninger, hvordan denne
adfærdsændring i givet fald er beregnet, og hvad værdien er?”
Svar:
Spørgsmål nr. 256:
J.nr. 2018-658
Som jeg også har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål nr. 250 (alm. del), så
kan de nye satsberegningsregler ikke ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med
de øvrige anbefalinger om fx fleksibel genoptjening, ændringen til forbrug i timer
og karens.
Samlet set skønnes Dagpengekommissionens anbefalinger ikke at have en beskæf-
tigelsesvirkning, men reducerer antallet af personer med dagpengeophør med ca.
2.120 personer.
Dagpengekommissionen foretog særskilte beregninger af virkningerne af de nye
satsberegningsregler. Baseret på en analyse af hidtidige dagpengeforløb forventede
Dagpengekommissionen, at de nye regler generelt ville medføre en højere gennem-
snitlig kompensationsgrad. Derfor kan man også se af Dagpengekommissionens
rapport, at der er indregnet en negativ adfærdsvirkning af de nye satsberegnings-
regler.
Dagpengekommissionen skønnede, at de nye satsberegningsregler isoleret set ville
medføre en negativ beskæftigelsesvirkning på 410 fuldtidspersoner.
De adfærdsberegninger, der blev gennemført, var baseret på de faktisk observerede
beskæftigelses- og indkomstforhold på daværende tidspunkt og beregnet ud fra
gennemsnittet af alle de observerede dagpengeforløb. Heraf ville en del opnå en
højere kompensationsgrad med de nye regler, mens en mindre gruppe ville opnå en
lavere kompensationsgrad. En stor del ville ikke opleve nogen ændring, idet de al-
lerede modtog dagpenge med højeste sats. En oversigt er vist i tabel 3.2 på side 73 i
Dagpengekommissionens rapport.