Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1859607_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
254 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på BEU alm. del
spørgsmål 65 redegøre
for, hvad udgiften vil være efter skat og tilbageløb, hvis de 10 pct., der har fået be-
regnet en lavere dagpengesats skal kompenseres herfor?
Svar:
Spørgsmål nr. 254:
J.nr. 2018-674
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af, hvad det vil koste, hvis
de ledige, der er genindplaceret i dagpengesystemet efter den 1. juli 2017, er sikret
en dagpengesats, der mindst er på niveau med den sats de havde, da de tidligere var
indplaceret i dagpengesystemet, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 65 (alm. del).
Der trådte nye regler for beregning af dagpengesatsen i kraft 1. juli 2017. De kon-
krete personer, som der spørges til, har derfor fået beregnet den nye dagpengesats
efter de nye regler, mens deres tidligere dagpengesats var beregnet efter de gamle
regler.
Der er sket en yderligere validering af de data, der ligger til grund for besvarelsen
af spørgsmål nr. 65 (alm. del), jf. svaret på BEU 252 (alm. del).
Det fremgår af den reviderede opgørelse, at lidt flere end 9 ud af 10 dagpengemod-
tagere, der er blevet genindplaceret i dagpengesystemet efter den 1. juli 2017, har
fået beregnet den samme eller en højere dagpengesats i forbindelse med genindpla-
ceringen i dagpengesystemet. Ca. 7,5 pct. svarende til godt 700 dagpengemodtage-
re i andet halvår af 2017 har fået reduceret dagpengesatsen i forbindelse med gen-
indplaceringen.
Forskellen mellem den genberegnede dagpengesats efter de nye regler og den tidli-
gere dagpengesats efter de gamle regler, som de ca. 700 dagpengemodtagere havde
før 1. juli 2017 udgør i gennemsnit ca. 520 kr. pr. uge.
Den gennemsnitlige varighed for denne gruppe dagpengemodtagere skønnes at ud-
gøre ca. 31 uger. Skønnet er baseret på data om den gennemsnitlige varighed for en
tilsvarende gruppe af dagpengemodtagere, der blev indplaceret i 2. halvår af 2014,
og inden for de seneste tre år tidligere har haft en indplaceringsdato.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om en beregnet lavere dagpengesats, til beskæftigelsesministeren
På denne baggrund skønnes de direkte merudgifter til kompensation for de godt
700 dagpengemodtagere, der har fået beregnet en lavere dagpengesats i forbindelse
med genindplacering i dagpengesystemet, at udgøre ca. 5,4 mio. kr. efter skat og
tilbageløb.
Da der aktuelt er tale om en overgangsperiode, hvor de genindplaceredes tidligere
dagpengesats er beregnet efter de gamle regler, og den nye sats er beregnet efter de
nye regler, er det ikke et udtryk for, hvad det på langt sigt vil koste at sikre, at gen-
indplacerede ikke går ned i sats.
Det vides ikke i hvilket omfang, at ledige på langt sigt vil opleve forskelle i de be-
regnede satser før og efter genoptjening af ny dagpengeret, På langt sigt vil bereg-
ningerne både før og efter genoptjeningen ske efter de nye regler. Ovenstående be-
regninger viser alene udgiften i et halvt år i overgangsperioden mellem de gamle
og nye beregningsregler.
Det er empirisk velunderbygget, at der er en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet
og den strukturelle beskæftigelse af ændringer i dagpengesatsen. En kompensation
for en lavere dagpengesats skønnes at medføre en reduktion i den strukturelle be-
skæftigelse og en stigning i antallet af dagpengemodtagere.
Da der her kun er tale om en overgangsperiode, og de langsigtede konsekvenser ik-
ke kendes, er det ikke muligt at beregne de langsigtede strukturelle konsekvenser af
ændringen. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over de ad-
færdsmæssige konsekvenser af at fastholde dagpengesatsen ved genindplacering,
da den varige virkning ikke kendes.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2