BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at redegøre for andelen af timelønnede og månedslønnede samt fordeling på A-kasser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

250 (alm. del), som hermed besvares.

J.nr. 2018 - 658

Spørgsmål nr. 250:

”Vil

ministeren kommentere på henvendelse af 22/1-18 fra 3F Midtvendsyssel og

3FA om de nye beregningsregler for lønmodtagere og arbejdsgivere, jf. BEU alm.

del - bilag 158.”

Svar:

De nye satsberegningsregler følger af

Aftale om et tryggere dagpengesystem

mel-

lem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og svarer til anbefalingerne

fra Dagpengekommissionen, som bl.a. bestod af arbejdsmarkedets parter.

Samlet set sikrer dagpengereformen, herunder de nye satsberegningsregler, at dag-

pengemodtagere samlet set stilles bedre og får større incitament til beskæftigelse.

Overordnet set har vi i dag et langt bedre dagpengesystem end tidligere.

Formålet med Dagpengekommissionens anbefaling af nye satsberegningsregler var

at sikre en større sammenhæng mellem dagpengesatsen og den indtægt, som med-

lemmet havde haft over en længere periode.

Med de nye satsberegningsregler gjorde vi derfor op med to grundlæggende pro-

blemer ved de tidligere satsberegningsregler vedrørende indplacering og genind-

placering.

For det første gjorde vi op med, at satsberegningen ved indplaceringen i dagpenge-

systemet baserede sig på en løn, der kunne være atypisk høj eller lav forud for ind-

placeringen. De tidligere regler betød for eksempel, at personer, der mistede deres

arbejde, men tog et tre måneders arbejde til en lavere løn ville få beregnet en dag-

pengesats alene på baggrund af de seneste tre måneders beskæftigelse i stedet for

også at inddrage den længerevarende periode med højere løn. Det vurderede Dag-

pengekommissionen og aftalepartierne var uhensigtsmæssigt.

For det andet gjorde vi op med den uhensigtsmæssighed, at dagpengesatsen kunne

genberegnes midt i en dagpengeperiode. Hvis en ledig person undervejs i dagpen-

geperioden tog et arbejde til en lavere løn i tre måneder, risikerede vedkommende,

at satsen efterfølgende ville blive sat ned.

De nye satsberegningsregler sikrer, at dagpengenes størrelse i dag afspejler med-

lemmets indtægt over en længere periode forud for ledighedens indtræden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at redegøre for andelen af timelønnede og månedslønnede samt fordeling på A-kasser, til beskæftigelsesministeren

Derudover sikrer reglerne, at ingen udover dimittender kan få beregnet en ny sats i

deres eksisterende dagpengeperiode. Korterevarende job til en lav løn vil derfor

heller ikke have betydning for dagpengesatsen i denne periode. Først ved optjening

af et nyt beskæftigelseskrav på 1924 timer, og dermed optjening af en helt ny dag-

pengeret, beregnes satsen på ny. Den nye sats vil afspejle den beskæftigelse, der

ligger til grund for optjeningen af dagpengeretten.

Satsberegningsreglerne kan endvidere ikke stå alene, når vi taler om incitamenterne

i dagpengereformen. De skal ses i sammenhæng med de øvrige elementer i aftalen,

herunder muligheden for fleksibel genoptjening, ændringen til forbrug i timer og

karens.

Med indførelsen af muligheden for fleksibel genoptjening af dagpengeret, kan be-

skæftigelse veksles til forlængelse af dagpengeperioden. Det styrker incitamentet

til at tage alle former for beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, herunder også

kortvarige job og job til lavere løn.

Derudover er der indført en karens hver fjerde måned, der sender et klart signal til

ledige om, at al beskæftigelse kan betale sig

–

også småjobs.

Dertil kommer, at forbruget af dagpenge nu opgøres i timer frem for i uger. Det be-

tyder, at småjobs i løbet af en udbetalingsperiode ikke medfører et større forbrug af

dagpenge, end lige nøjagtig det antal timer, der rent faktisk er arbejdet. Dermed

forbruges den samlede dagpengeperiode ikke lige så hurtigt som efter de tidligere

regler.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 252 (alm. del), der vi-

ser, at lidt flere end 9 ud af 10 dagpengemodtagere, der er blevet genindplaceret i

dagpengesystemet efter 1. juli 2017, har fået beregnet en dagpengesats, der enten er

den samme eller højere end den tidligere sats, mens cirka hver tiende har fået be-

regnet en lavere dagpengesats.

Jeg køber derfor ikke præmissen om, at de nye dagpengeregler, herunder satsbe-

regningsreglerne, svækker incitamentet for de ledige til at komme i arbejde. Helt

overordnet, så skaber vi

–

partierne bag aftalen om et tryggere dagpengesystem

–

med de nye dagpengeregler et styrket incitament for ledige personer til at komme i

arbejde.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen