Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1857352_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
19. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
251 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 251:
J.nr. 2018 - 1054
'Der ønskes en oversigt over udviklingen for hvert af de seneste 10 år i antallet af
løst ansatte og timelønnede medarbejdere på arbejdsmarkedet.'
Svar:
Det er desværre ikke muligt at fremsende den ønskede oversigt, fordi der ikke eksi-
sterer en sådan opgørelse, der er retvisende. Beskæftigelsesministeriet kan ikke
selv trække en sådan statistik på jobindsats e.l., og Beskæftigelsesministeriet har
derfor forespurgt hos Danmarks Statistik, der har oplyst følgende:
”Vedr.
løst ansatte
Danmarks Statistik (DST) opgør ikke statistik for løst ansatte. Løst ansatte er hver-
ken en betegnelse som DST anvender, eller en betegnelse som er internationalt de-
fineret.
Vedr. timelønnede
Danmarks Statistik offentliggør ikke beskæftigelsesstatistik fordelt på time- og
fastlønnede. Oplysningen om aflønningsform indhentes dog til brug for lønstruk-
turstatistikken. Lønstrukturstatistikken omfatter imidlertid kun noget af arbejds-
markedet, da mindre private virksomheder er fritaget for at indberette til statistik-
ken.
Lønstrukturstatistikken har oplysninger om fuldtidsbeskæftigede fordelt på time-
og fastlønnede. Niveauet for fuldtidsbeskæftigelsen er dog ikke retvisende, idet sta-
tistikken for det første ikke er totalt dækkende og for det andet fordi fejlbehæftede
indberetninger
i nogle tilfælde - ekskluderes ved udarbejdelsen af lønstatistikken.
Retvisende tal for fuldtidsbeskæftigelsen findes i beskæftigelsesstatistikken for
lønmodtagere.”
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversigt over udviklingen for hvert af de seneste 10 år i antallet af løst ansatte og timelønnede medarbejdere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2