BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om anerkendelse af psykiske sygdomme som erhvervssygdomme , til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæfti-

gelsesudvalget den 11. oktober 2017 om psykiske

arbejdsskader og udvidelse af særlovens dækning

Samrådsspørgsmål I-K, stillet den 17. august 2017 efter

ønske fra Karsten Hønge (SF).

Samrådsspørgsmål I [CR]

Hvilke initiativer overvejer ministeren at tage med hen-

syn til at udvide muligheden for anerkendelse af psykiske

sygdomme som erhvervssygdomme i lyset af, at mange,

som rammes af psykisk sygdom som følge af deres arbej-

de, ikke kan få denne anerkendt?

Samrådsspørgsmål J [CS]

Mener ministeren, at de mennesker, som har arbejdet i

statens tjeneste, er blevet behandlet værdigt af systemet,

som det er beskrevet i artiklen i Jyllands-Posten den 6.

august 2017: ”Katastrofen spørger stadig efter 21 år”?

Samrådsspørgsmål K [CT]

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at lov om

erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion alene gælder personer, der

har været udsendt uden for det danske rige set i lyset af,

at der er eksempler på statsansatte, der efter arbejde in-

den for Rigsfællesskabet diagnosticeres sent for PTSD?

Der henvises i denne forbindelse til artiklen i Jyllands-

Posten den 6. august 2017: ”Katastrofen spørger stadig

efter 21 år”?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om anerkendelse af psykiske sygdomme som erhvervssygdomme , til beskæftigelsesministeren

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om psykiske ar-

bejdsskader og dækning af Forsvarets personale, der ikke

er udsendt til krigsområder.

Lad mig først og fremmest slå fast, at jeg er optaget af at

sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for alle. Det gælder

uanset, om man arbejder i Forsvaret eller

–

som os andre

–

har et civilt arbejde.

Jeg mener, at et godt psykisk arbejdsmiljø kræver en

sammenhængende indsats, hvor virksomhedernes og Ar-

bejdstilsynets forebyggende arbejde står på skuldrene af

den nyeste forskning og viden.

I Beskæftigelsesministeriet er forskning i psykisk ar-

bejdsmiljø derfor et prioriteret område, og både Ar-

bejdsmiljøforskningsfonden og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø har spørgsmålet højt på

dagsordenen, når der uddeles midler og igangsættes pro-

jekter.

For at sikre, at vi tager afsæt i den nyeste viden på områ-

det, har jeg også nedsat et ekspertudvalg, som skal gen-

tænke arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalin-

ger til en ny og forbedret samlet indsats.

Ekspertudvalgets arbejde skal netop have fokus på evi-

dens og mere sikker viden. Det gælder både i forhold til

arbejdsmæssige påvirkninger og det psykiske arbejdsmil-

jø. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge udvalgets ar-

bejde.

Det er selvfølgelig ikke alt, vi kan forebygge. Så når

skaden er sket, uanset om det er en fysisk eller psykisk

skade, er det vigtigt, at den tilskadekomne hurtigst mu-

ligt får den erstatning, som han eller hun er berettiget til.

Derfor

har jeg her i efteråret lanceret en veteranpakke,

som netop skal nedbringe sagsbehandlingstiden i vores

veteraners sager.

derfor

vil jeg i foråret sætte gang i politiske forhand-

linger, så vi sammen kan skabe et mere moderne og tids-

svarende arbejdsskadesystem, hvor tilskadekomne ikke

skal vente i årevis på en afgørelse.

Initiativer for anerkendelse af flere psykiske er-

hvervssygdomme (Spørgsmål I [CR])

Helt grundlæggende vil jeg gerne slå fast, at en arbejds-

skade kan anerkendes, når der er medicinsk dokumente-

ret årsagssammenhæng mellem det, man har været udsat

for på sit arbejde, og den sygdom, man har udviklet.

Det gælder alle arbejdsskadesager

–

både fysiske og psy-

kiske.

Det synes jeg er et sundt og væsentligt princip, der hæn-

ger tæt sammen med, at det er

arbejdsgiveren,

der er an-

svarlig for de sygdomme og skader deres ansatte får.

Derfor skal der være sikker dokumentation for, at netop

arbejdet

er årsag til sygdommen, før vi pålægger ar-

bejdsgiverne at betale.

Og derfor er det også vigtigt, at vi løbende er opdateret

om den nyeste viden i forhold til anerkendelse af er-

hvervssygdomme.

Det er Erhvervssygdomsudvalget

–

som består af ar-

bejdsmarkedets parter sammen med lægefaglige eksper-

ter og myndigheder

–

der har ansvaret for, at ny lægefag-

lig forskning og viden om sammenhængen mellem ar-

bejdsmæssige påvirkninger og sygdomme hele tiden af-

spejles på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Hvis der er

tilstrækkelig

lægefaglig forskning, som viser,

at sygdommen skyldes en konkret arbejdsmæssig på-

virkning, optages den på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Herefter kan den anerkendes administrativt i Arbejds-

markedets Erhvervssikring.

Erhvervssygdomsudvalget tager også stilling til

konkrete

sager

, hvor sygdommen ikke er optaget på fortegnelsen.

De sygdomme kan anerkendes, hvis et flertal af udvalget

finder, at der i den individuelle sag er konkret dokumen-

tation for, at sygdommen fx depression i overvejende

grad skyldes den tilskadekomnes arbejde.

Jeg ved, at Erhvervssygdomsudvalget de seneste år har

haft stort fokus på sammenhængen mellem arbejde og

udviklingen af psykiske sygdomme, og at udvalget har

fulgt området tæt. Dette fremgår ligeledes af Erhvervs-

sygdomsudvalgets årlige redegørelser til Folketinget.

Vi skal fortsat prioritere psykisk arbejdsmiljø og forsk-

ning i psykisk arbejdsmiljø højt. Og jeg forventer, at Er-

hvervssygdomsudvalget sikrer, at den nyeste forskning

og viden afspejles på erhvervssygdomsfortegnelsen og i

afgørelserne af konkrete sager.

Behandlingen af den konkrete sag beskrevet i JP´s

artikel (Spørgsmål J [CS])

I forhold til den tragiske ulykke, som er beskrevet i Jyl-

lands-Postens artikel, kan jeg forstå, at der i arbejdsska-

desagen har været et længere sagsforløb, og at sagen er

endt med en afvisning.

Jeg er meget bevidst om, at det kan være belastende for

den enkelte at have en verserende arbejdsskadesag gen-

nem længere tid.

Som I ved, har jeg som minister ikke mulighed for at gå

ind i konkrete sager.

Men jeg vil gerne understrege, at det for mig er vigtigt, at

alle,

der anmelder en mulig arbejdsskade, får en grundig

og korrekt afgørelse hurtigst muligt, og at

alle,

der er

kommet til skade eller blevet syge af deres arbejde, får

den erstatning, de er berettiget til.

Derfor lægger jeg også stor vægt på, at man som tilska-

dekommen altid har mulighed for at

anke

en afgørelse i

en arbejdsskadesag

–

og bede om at få sagen

genoptaget,

hvis der er nye væsentlige oplysning i sagen.

Det er en helt fundamentalt for systemet, at man har mu-

lighed for at få sin afgørelse genvurderet.

Dækning efter særloven for veteraner (Spørgsmål K

[CT])

Jeg vil nu gå videre til spørgsmålet om særloven for tid-

ligere udsendte soldater og statsansatte med sent diagno-

sticeret PTSD.

Lad mig starte med at slå fast, at Færøerne i relation ar-

bejdsskadesikringen har status som udland.

Det betyder, at tidligere udsendte soldater og andre stats-

ansatte, der som led i deres arbejde, har opholdt sig på

Færøerne, og deltaget i konfliktforebyggende, fredsbeva-

rende, fredsskabende eller humanitære opgaver, vil være

omfattet af særloven for veteraner.

Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at

alle

arbejds-

tagere i dag kan få anerkendt PTSD som en arbejdsska-

de, hvis de opfylder kriterierne for anerkendelse. Det

gælder både den oprindelige PTSD-diagnose og diagno-

sen forsinket PTSD.

Særloven for veteraner bygger altså

oven på

det alminde-

lige arbejdsskadesystem.

Særloven, der er vedtaget af et bredt politisk flertal, giver

en udvidet beskyttelse af de statsansatte, der som led i

deres ansættelse, udsendes til områder, hvor de har del-

taget i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsska-

bende eller humanitære opgaver.

Der er tale om en helt særlig gruppe af tidligere udsendte

soldater og statsansatte, der har opholdt sig i et særligt

miljø, som adskiller sig væsentligt fra de hjemmelige

rammer, da de blev udsat for en traumatisk begivenhed.

Dertil oplever de et væsentligt miljøskifte, når de vender

hjem.

Derfor er der en særlig risiko for, at tidligere udsendte

soldater ikke straks kontakter læge og andre relevante

myndigheder, når de oplever de første symptomer på

PTSD.

Særloven lemper netop dette forhold. Den gør det muligt,

at give erstatning og godtgørelse til de tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte, der først sent går til lægen.

Særloven sikrer således, at sygdommen kan anerkendes,

uanset om lægeerklæringen om PTSD først er udstedt på

et senere tidspunkt end ved symptomernes debut.

For øvrige arbejdstagere ansat i Danmark eller af danske

arbejdsgivere er der alt andet lige ikke samme risiko. Det

var der enighed om i den brede kreds af partier bag sær-

loven.

Jeg vil også gerne slå fast, at for mig er det helt centralt,

at de danske veteraner, der med livet som indsats har løst

en helt særlig opgave for Danmark, kan regne med, at de

skader, de får i forbindelse med deres udsendelse, be-

handles korrekt og hurtigst muligt i arbejdsskadesyste-

met. Det skal der være fuldstændig tryghed om.

Da jeg tiltrådte som beskæftigelsesminister, måtte jeg

desværre konstatere, at mange veteraner med en psykisk

lidelse ikke følte sig trygge ved behandlingen af deres

sag i arbejdsskadesystemet.

Og efter at jeg har talt med veteraner og fagpersoner er

det blevet tydeligt for mig, at er behov for at skabe tryg-

hed om, at veteraner får den erstatning, som de har krav

på.

Derfor har jeg lanceret en veteranpakke, og jeg er rigtig

glad for, at vi nu sikrer, at AES’ afgørelser i

arbejdsska-

desagerne træffes på et ekstraordinært solidt lægeligt

grundlag, der tager højde for veteraners helt særlige ar-

bejdsforhold.

Det skal ske ved, at veteranerne får ret til en ekstra spe-

ciallægeundersøgelse

–

en second opinion

–

i de sager,

hvor veteranens PTSD umiddelbart ikke kan anerkendes

som en arbejdsskade.

Det skal sikre, at alle sten er vendt i veteranernes sager.

Samtidig skal de lægeerklæringer som speciallægerne

udarbejder forbedres, og jeg har bedt Ankestyrelsen gen-

nemføre en praksisundersøgelse af området, så vi kan

være helt trygge ved, at sagsbehandlingen sker efter bo-

gen.

Endelig lægger regeringen op til at afsætte satspuljemid-

ler til kraftigt at reducere sagsbehandlingstiden for vete-

raner med arbejdsskader i AES, så veteraner hurtigt kan

få en afklaring i deres sag.

Tak for ordet.