Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1853579_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
248 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF):
Spørgsmål nr. 248:
6. februar 2018
J.nr. 2018 - 668
”Mener
ministeren, at Kerteminde Kommune administrerer i overensstemmelse
med Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017,
hvoraf det fremgår, at borgerens helbred ikke må forværres, når kommunen har
fastholdt og fastholder borgeren Johnny Andersen i ressourceforløb med virksom-
hedspraktik til trods for, at borgerens arbejdsevne er blevet gradvist forværret og
nu kun vurderes at være 44 minutter to gange ugentligt? Der henvises til artikel fra
Avisen.dk den 29. december 2017: "Kommune vil tvinge smerteramt Johnny i ar-
bejdsprøvning: Risikerer at miste 650.000 kroner", jf. https://www.avisen.dk/efter-
to-trafikulykker-og-et-liv-i-smertehelvedeko_ 477598.aspx
Svar:
Jeg kan ikke på baggrund af en mediedækning af en sag vurdere, hvorvidt en
kommune har administreret i overensstemmelse med reglerne. Men jeg vil gerne
slå fast, at en indsats i beskæftigelsessystemet aldrig må forværre borgerens hel-
bred.
Borgere med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor det er åbenbart formåls-
løst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, har
ret til førtidspension.
Ikke desto mindre har der løbende været enkeltsager i pressen, der har givet indtryk
af, at kommunernes praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, og hen
over sommeren 2017 fremførte en række af landets kommuner en kritik af lovgiv-
ningen på reformområdet.
På den baggrund blev forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i
august 2017 enig om at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af refor-
men af førtidspension og fleksjob, som handler om reglerne for tilkendelse af før-
tidspension. Formålet med den fremrykkede delevaluering har været at undersøge,
om den praksis, der har udviklet sig i takt med implementeringen af reformen,
stemmer overens med de politiske intentioner med reformen.
Delevalueringen er nu afsluttet og peger samlet set på, at der er behov for at præci-
sere reglerne på nogle områder, så de understøtter intentionerne med reformen.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvorvidt ministeren mener, at Kerteminde Kommune administrerer i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017, til beskæftigelsesministeren
1853579_0002.png
Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspension og fleksjob
som opfølgning på delevalueringen netop har indgået en aftale om at præcisere
lovgivningen om tilkendelse af førtidspension, og lovforslaget fremsættes i indevæ-
rende folketingssamling.
Beskæftigelsesudvalget har også fået en orientering om delevalueringens resultater
og præciseringen d. 6. februar.
Aftalen indeholder forslag til tre præciseringer i lovteksten, som tilsammen skal
skabe klarhed om:
At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer
kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-
der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-
sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)
er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også
i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes
arbejdsevne ikke kan forbedres.
At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på
indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte
af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.
Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og
i givet fald hvilke indsatser, det er
relevante
at afprøve i forhold til udvikling af
borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-
nen skal have afprøvet alle indsatser
herunder ressourceforløb
i praksis.
Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har der-
med været med til at kvalificere det kommende lovforslag.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2