Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
248 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF):
Spørgsmål nr. 248:
6. februar 2018
J.nr. 2018 - 668
”Mener
ministeren, at Kerteminde Kommune administrerer i overensstemmelse
med Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017,
hvoraf det fremgår, at borgerens helbred ikke må forværres, når kommunen har
fastholdt og fastholder borgeren Johnny Andersen i ressourceforløb med virksom-
hedspraktik til trods for, at borgerens arbejdsevne er blevet gradvist forværret og
nu kun vurderes at være 44 minutter to gange ugentligt? Der henvises til artikel fra
Avisen.dk den 29. december 2017: "Kommune vil tvinge smerteramt Johnny i ar-
bejdsprøvning: Risikerer at miste 650.000 kroner", jf. https://www.avisen.dk/efter-
to-trafikulykker-og-et-liv-i-smertehelvedeko_ 477598.aspx
”
Svar:
Jeg kan ikke på baggrund af en mediedækning af en sag vurdere, hvorvidt en
kommune har administreret i overensstemmelse med reglerne. Men jeg vil gerne
slå fast, at en indsats i beskæftigelsessystemet aldrig må forværre borgerens hel-
bred.
Borgere med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor det er åbenbart formåls-
løst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, har
ret til førtidspension.
Ikke desto mindre har der løbende været enkeltsager i pressen, der har givet indtryk
af, at kommunernes praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, og hen
over sommeren 2017 fremførte en række af landets kommuner en kritik af lovgiv-
ningen på reformområdet.
På den baggrund blev forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i
august 2017 enig om at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af refor-
men af førtidspension og fleksjob, som handler om reglerne for tilkendelse af før-
tidspension. Formålet med den fremrykkede delevaluering har været at undersøge,
om den praksis, der har udviklet sig i takt med implementeringen af reformen,
stemmer overens med de politiske intentioner med reformen.
Delevalueringen er nu afsluttet og peger samlet set på, at der er behov for at præci-
sere reglerne på nogle områder, så de understøtter intentionerne med reformen.