BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om Næstved Kommune administrerer i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. januar stillet følgende spørgsmål nr. 241

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 241:

6. februar 2018

J.nr. 2018 - 580

”Mener

ministeren, at Næstved Kommune administrerer i overensstemmelse med

Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017, hvoraf

det fremgår, at borgerens helbred ikke må forværres, når Næstved Kommune har

fastholdt borgeren i aktivering samtidig med, at det er kendt, at psykisk belastning

kan føre til en forværring af demens? Der henvises til artikel fra DR Sjælland den

19. januar 2018: ”I kamp mod kommunen: Charlotte har kæmpet halvandet år for

sin demente mands ret til førtidspension”, samt artikel fra Berlingske den 13. janu-

ar 2018 "Læger og eksperter: Kommuner svigter demente", jf.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/i-kamp-mod-kommunen-charlotte-

har-kaempet-halvandet-aar-sin-demente og https://www.b.dk/nationalt/laeger-og-

eksperter-anklager-kommuner-for-atsvigte- demens-udvikler-sig-kun-i-en”

Svar:

Jeg kan ikke på baggrund af en mediedækning af en sag vurdere, hvorvidt en

kommune har administreret i overensstemmelse med reglerne. Men jeg vil gerne

slå fast, at en indsats i beskæftigelsessystemet aldrig må forværre borgerens hel-

bred.

Borgere med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor det er åbenbart formåls-

løst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, har

ret til førtidspension, uanset hvilken diagnose der er tale om. Det er den enkelte

borgers konkrete situation og ikke bestemte diagnoser, der er udgangspunktet for,

hvilke tilbud og ydelser der er relevante.

Ikke desto mindre har der løbende været enkeltsager i pressen, der har givet indtryk

af, at kommunernes praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen og hen

over sommeren 2017 fremførte en række af landets kommuner en kritik af lovgiv-

ningen på reformområdet.

På den baggrund blev forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i

august 2017 enig om at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af refor-

men af førtidspension og fleksjob, som handler om reglerne for tilkendelse af før-

tidspension. Formålet med den fremrykkede delevaluering har været at undersøge,

om den praksis, der har udviklet sig i takt med implementeringen af reformen,

stemmer overens med de politiske intentioner med reformen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om Næstved Kommune administrerer i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets skrivelse om ressourceforløb fra foråret 2017, til beskæftigelsesministeren

Delevalueringen er nu afsluttet og peger samlet set på, at der er behov for at præci-

sere reglerne på nogle områder, så de understøtter intentionerne med reformen.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at forligskredsen bag førtidspension og fleksjob

som opfølgning på delevalueringen netop har indgået en aftale om at præcisere

lovgivningen om tilkendelse af førtidspension, og at det allerede sker i indeværen-

de folketingssamling.

Beskæftigelsesudvalget har også fået en orientering om delevalueringens resultater

og præciseringen d. 6. februar 2018.

Aftalen indeholder forslag til tre præciseringer i lovteksten, som tilsammen skal

skabe klarhed om:



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres.

At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.



Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, det er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Kammeradvokaten har været inddraget i det lovforberedende arbejde og har der-

med været med til at kvalificere det kommende lovforslag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen