BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

9. januar 2018

Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring

J.nr. 2018-229

Center for Arbejdsmarkedspolitik

Samrådsspørgsmål Ø

Mener ministeren, at en afskaffelse af statens refusion på 50 pct. af kommunernes

udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb for modtagere

af kontant- og uddannelseshjælp vil føre til flere eller færre modtagere af kontant-

og uddannelseshjælp, som ikke får den lovpligtige indsats, som tal fra Beskæftigel-

sesministeriet har vist, at der var 13.458, som ikke fik i perioden april 2016 til marts

2017? Hertil udtalte ministeren følgende: ”Der er rigtig mange kommuner, der ikke

overholder loven” og »Vi har valgt de fem dårligste kommuner ud, fordi der her er

meget store problemer i forhold til, at kontanthjælpsmodtagere ikke får den indsats,

de har krav på. Jeg synes simpelthen ikke, vi kan være det bekendt”, jf. Politiken

den 23. august 2017.

Der henvises til http://www.denoffentlige.dk/minister-mange-kommuner-overholder-

ikke-loven

Samrådsspørgsmål Å

Mener ministeren, at en afskaffelse af statens refusion på 50 pct. af kommunernes

udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb for modtagere

af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke

er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revali-

dender understøtter Aabenraa og Hjørring Kommuners arbejde med at få arbejds-

løse og syge i job, jf. ministerens rosende udtalelser om de to kommuners målret-

tede investering

i Børsen den 15. maj 2017: ”Laveste antal danskere på offentlige

ydelser siden 2008”: "Vi kan lære af de kommuner, der arbejder konsekvent og

strategisk med det som de gør i Aabenraa og Hjørring Kommune, hvor man med

en målrettet investering har kunnet nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere

markant. Det viser, at man heldigvis ikke skal opgive nogen. Heller ikke dem, der

er længe væk fra arbejdsmarkedet.".

Der henvises til jf.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/170302/artikel.html#ixzz4yOXKQQAi

Samrådsspørgsmål AA

Mener ministeren, at en afskaffelse af statens refusion på 50 pct. af kommunernes

udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb for modtagere

af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke

er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revali-

dender vil betyde, at der bliver flere eller færre modtagere af dagpenge, kontant-

og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integra-

tionsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender, som ikke får

en aktiv indsats eller mentorstøtte?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Indledning

Samrådet i dag handler om, hvordan afskaffelsen

af statens refusion på 50 procent af kommunernes

udgifter til blandt andet vejledning og opkvalifice-

ring samt mentorstøtte kommer til at påvirke be-

skæftigelsesindsatsen.

Afskaffelsen af refusionen er en væsentlig forenk-

ling af den økonomiske styring af beskæftigelses-

indsatsen.

Forenklingen indgår i aftalen om erhvervs- og

vækstinitiativer, som regeringen indgik med

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i efter-

året.

Forenklingen bygger videre på erfaringerne fra

kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesrefor-

men. Her blev refusionen afskaffet for visse mål-

grupper for at dreje indsatsen i retning af mere

virksomhedsrettet aktivering.

Der skylder man måske bare at sige, at det var

nogle reformer som den nuværende formand for

Socialdemokratiet, fru Mette Frederiksen, sad i

spidsen for som beskæftigelsesminister.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke er be-

kymret for, at det giver ledige en dårligere indsats.

Tværtimod.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Kommunerne skal prioritere, hvad der virker for

den enkelte borger. Det understøtter initiativet med

forenklingen af den økonomiske styring, da kom-

munerne ikke længere får et selvstændigt incita-

ment til at styre efter refusionen på de forskellige

indsatser.

Jeg er heller ikke bekymret for, at kommuner fra-

vælger at investere målrettet i at hjælpe deres bor-

gere i arbejde.

Med refusionsreformen på ydelser har vi givet

kommunerne et stærkt incitament til at fokusere på

at få ledige i job. Kommunerne har derfor en stor

interesse i at investere i netop den indsats, som kan

bringe ledige i beskæftigelse. Det incitament un-

derstøttes yderligere med forenklingen af den øko-

nomiske styring.

Jeg er fuldt opmærksom på, at der kan ske et fald i

aktiveringsomfanget. Men det er dog min klare

holdning, at ledige ikke skal i aktivering for akti-

veringens skyld. Ledige skal have en indsats, der

billigst og bedst hjælper dem i beskæftigelse. Om

det så er den ene eller anden form for indsats, det

er ikke det der er afgørende. Men det der er afgø-

rende for mig er, at det har en effekt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Men jeg vil også gerne understrege en gang for al-

le, at det ikke må betyde, at kommuner opgiver at

give deres udsatte borgere en indsats. Og det vil

jeg følge meget tæt, både som jeg gør i dag, men

ikke mindst fremadrettet.

Forslaget om enklere økonomisk styring står ikke

alene. Regeringens udspil til forenkling af beskæf-

tigelsesindsats indebærer samtidig, at vi vil styrke

benchmarking af kommunernes resultater og ind-

sats.

Det skal vi jo udvikle som et stærkt redskab i de

aktuelle forhandlinger vi har om LAB-loven, som

vi forhåbentligt kan nå frem til en politisk aftale

omkring.

Vores udsatte borgere skal have en indsats, der kan

hjælpe dem i job eller tættere på arbejdsmarkedet.

De må på ingen måde blive overladt til sig selv på

passiv forsørgelse. Det er det sidste, der må ske.

Inden jeg uddyber og svarer mere udførligt på de

tre stillede spørgsmål, vil jeg kort redegøre om

målet og baggrunden for forenklingen af den øko-

nomiske styring.

Forenkling af den økonomiske styring

Forenklingen af den økonomiske styring skal være

med til at sikre, at kommunerne fokuserer beskæf-

tigelsesindsatsen på, hvad der virker og giver mest

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

mening for den enkelte borger, og ikke på, hvad

der på kort sigt giver mest i statslig medfinansie-

ring.

Med refusionsreformen har kommunerne fået en

større del af finansieringsansvaret for udgifterne til

forsørgelse. Kommunerne har dermed fået et større

incitament til at investere målrettet i at få borgere

hurtigt i beskæftigelse.

Det taler for, at det ikke længere giver mening, at

blive ved med at styre kommunerne via refusionen

til forskellige typer af indsatser i den aktive be-

skæftigelsesindsats.

Samtidig er de nuværende refusionsregler for ud-

gifter til aktivering komplekse og ugennemskueli-

ge og også bureaukratiske for landets kommuner.

Staten refunderer i dag op til 50 procent af kom-

munernes udgifter til vejledning og opkvalificering

samt mentorforløb

–

men kun inden for rammerne

af et driftsloft, som fastsættes årligt på finanslo-

ven.

Refusionen varierer desuden på tværs af målgrup-

per og afhænger også af, hvornår i ledighedsforlø-

bet det aktive tilbud gives.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Den åbenlyse kompleksitet var noget af baggrun-

den for aftalen om at forenkle den økonomiske

styring.

Forenklingen indebærer blandt andet, at statens re-

fusion på 50 procent af kommunernes udgifter til

vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte

fjernes.

Hvis en kommune vurderer, at vejledning og op-

kvalificering eller mentor er det rette for den en-

kelte, så skal og kan kommunen fortsat tilbyde det.

Men vi sikrer, at kommunen ikke vælger det ud fra

et kortsigtet økonomisk hensyn om direkte refusi-

on.

Kommunerne får det fulde finansieringsansvar for

udgifter til aktivering og bliver i stedet kompense-

ret gennem bloktilskuddet. På den måde får kom-

munerne fortsat godtgjort deres udgifter samlet set.

Da kommunerne i højere grad kommer til at bære

de direkte omkostninger ved aktiveringsindsatsen,

forventes det, at kommunerne vil reducere deres

brug af udgiftstunge aktiveringsforløb som vejled-

ning og opkvalificering.

I stedet forventes kommunerne at øge deres brug

af virksomhedsrettede tilbud, der er mindre ud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

giftstunge, og som generelt er noget af det, der er-

faringsmæssigt virker bedst.

Under forudsætning af, at kommunerne omlægger

indsatsen, forventes det, at de offentlige udgifter til

aktivering vil blive reduceret. Dels som følge af, at

gennemsnitsudgiften pr. aktiveret falder, og dels

som følge af at det samlede aktiveringsomfang og-

så forventes at falde.

Svar på spørgsmål Ø: Manglende indsats

Det leder mig over til det første spørgsmål Ø, der

går på, om forenklingen af den økonomiske sty-

ring vil indebære, om der bliver færre eller flere,

der ikke får den lovpligtige indsats.

Som jeg sagde indledningsvist, må det her ikke be-

tyde, at kommuner overlader deres borgere på pas-

siv forsørgelse.

Jeg vil aldrig acceptere, at borgere ikke får en ind-

sats

–

hverken nu eller efter de nye regler.

Desværre er det sådan, at der i dag er kommuner,

som ikke giver deres borgere en indsats. Det har vi

jo desværre haft lejlighed til at diskutere her i be-

skæftigelsesudvalget i flere omgange.

Manglende indsats er således en udfordring, selv-

om kommunerne får refusion for halvdelen af ud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

gifterne til vejledning og opkvalificering og men-

torstøtte.

Det er jo så også, som bekendt en udfordring, som

jeg har reageret på, i det øjeblik jeg blev bekendt

med den. Jeg har ad flere omgange bedt fem

kommuner, hvor det har stået værst til, om at rede-

gøre for forholdene og sørge for, at de straks får

rettet op på dem.

Og jeg bliver ved, indtil jeg er tilfreds og indtil jeg

kan se, at kommunerne har fået rettet op på deres

indsats

Set fra min stol handler det ikke om at holde fast i

refusionen på de 50 procent for udgifter til vejled-

ning, opkvalificering og mentorstøtte, hvis vi skal

sikre, at kommunerne giver alle borgere den lov-

pligtige indsats.

Vi skal snarere give kommunerne større incita-

ment og større frihed til at give borgerne en me-

ningsfuld og effektiv indsats, så de hurtigst muligt

kan komme i beskæftigelse. Og så skal vi løbende

–

og meget tæt følge

–

om kommunerne reagerer

og handler, som vi forventer, at de gør.

Med refusionsreformen tog vi det første skridt og

gav kommunerne et økonomisk incitament til at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

investere målrettet i at få borgere hurtigt i beskæf-

tigelse.

Med forenklingen af den økonomiske styring tog

vi det andet skridt og giver fremadrettet kommu-

nerne incitament til at tilrettelægge indsatsen efter

den enkelte borgers behov frem for at styre efter,

hvilke indsatser der udløser refusion.

Og med regeringens udspil til forenkling af be-

skæftigelsesindsatsen tager vi et tredje skridt og

giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge

beskæftigelsesindsatsen. Vi vil blandt andet fjerne

en lang række proceskrav til indsatsen.

Det vil vi gøre, fordi kommunerne er tættest på

borgerne og kender dem bedst. Derfor skal kom-

munerne også have bedre muligheder for selv at

bestemme, hvilken indsats den ledige skal have.

Men som jeg også har sagt klart og tydeligt fra dag

ét, så er det frihed under ansvar.

Jeg vil gerne understrege, at når regeringen vil

fjerne krav til indsatsen, så betyder det ikke, at

kommunerne skal holde op med at give ledige en

indsats. Det betyder kun, at kommunerne får frihed

til at tilrettelægge den indsats, de vurderer, er den

bedste for den enkelte. Altså en større grad af fri-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

hed som en lang række organisationer jo også har

efterspurgt.

Det er helt afgørende for mig, at ingen bliver over-

ladt til sig selv på passiv forsørgelse.

Regeringen vil derfor løbende følge, hvordan

kommunerne lever op til den øgede frihed. Det

sker blandt andet ved en årlig redegørelse til Fol-

ketinget om aktivering i kommunerne og møde

med KL. Og så vil vi holde særligt fokus på de

kommuner, der ikke kan honorere den øgede fri-

hed.

De kommuner skal redegøre for, hvorfor de efter-

lader borgere passive. Og så vil jeg selvfølgelig

bede dem om at der bliver rettet op, hvis det bliver

tilfældet.

Og hvis kommunerne ikke retter op, er jeg meget

åben over for at iværksætte yderligere initiativer,

som fx økonomiske sanktioner. Det kommer jeg

også til at drøfte med Folketingets partier.

Jeg vil i forlængelse af det minde om, at målet

med hele forenklingen af beskæftigelsesindsatsen

er at frigøre ressourcer i kommunerne til at løse

deres kerneopgave: at sikre en god indsats for bor-

gerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Så lad mig samle op: Manglende indsats er helt

uacceptabelt, og det har til fulde min opmærksom-

hed. Både nu, men også i fremtiden når de nye

regler træder i kraft.

Svar på spørgsmål Å om kommunernes in-

vestering i ledige

En række kommuner er gået forrest og anvist ve-

jen til, hvordan det kan blive en økonomisk ge-

vinst for kommunen at give deres borgere en god

indsats.

Det leder mig over til næste spørgsmål, der hedder

Å, og som handler om det, de har gjort i blandt an-

det Aabenraa og Hjørring.

Spørgsmålet går på, om regeringen understøtter de

to kommuners arbejde, når vi fjerner refusionen på

de 50 procent til vejledning, opkvalificering og

mentorstøtte.

Her vil jeg helt klart og kort svare, at vi netop med

refusionsreformen, forenklingen af den økonomi-

ske styring og forenklingen af beskæftigelsesind-

satsen understøtter kommuner med et stort investe-

ringsfokus.

Vi har hele tiden for øje at give kommunerne de

bedst mulige rammer, så det kan betale sig for dem

at investere i indsatsen til ledige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Kommunerne har fået et større incitament til at gi-

ve ledige netop den indsats, som kan bringe den

enkelte i job eller tættere på job. Derfor giver det

ikke mening, som jeg sagde tidligere, at blive ved

med at styre kommunerne via refusionen på aktive

indsatser.

Hvis en kommune vurderer, at vejledning og op-

kvalificering eller mentor er det rette for den en-

kelte, så vil kommunen også fremover tilbyde det.

Fordi det i sidste ende jo er en god investering bå-

de for den enkelte, for kommunen, men jo også i

bund og grund for det lokale arbejdsmarked, som

derved for flere hænder til rådighed.

Så der er intet, der forhindrer kommunerne i at

blive ved med at investere i at få ledige i arbejde

eller tættere på arbejdsmarkedet.

Og så vil jeg da gerne lige slå fast, at de byrdefor-

delingsmæssige forskydninger mellem kommu-

nerne, som er beregnet under forudsætning af

uændret kommunal adfærd, samlet vurderes at væ-

re forholdsvis begrænsede, som også er oplyst i et

svar til Folketinget

Svar på spørgsmål AA om aktiveringsomfan-

get

Jeg vil nu gå videre til det tredje og sidste spørgs-

mål, der hedder AA, og som går på, om forenklin-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

gen af den økonomiske styring vil påvirke aktive-

ringsomfanget.

Som jeg sagde indledningsvist, er selve aktive-

ringsomfanget ikke det, der er afgørende for mig.

Det afgørende for mig er, at ledige får en indsats,

der kan hjælpe dem i job.

Når det er sagt, så forventer vi, at omfanget af ak-

tivering i de dele af den aktive indsats, som i dag

er dækket af den statslige driftsrefusion, vil falde.

Det skyldes, at der ikke længere vil være en direk-

te sammenhæng mellem den enkelte kommunes

afholdte udgifter til området og indtægterne fra

staten.

Med andre ord forventer vi, at kommunerne vil

skrue ned for vejledning og opkvalificering, hvor

der historisk set ikke er evidens for effekt, og som

samtidig er forholdsvist dyre tilbud.

Men samtidig forventer vi, at kommunerne i stedet

vil skrue op for de virksomhedsrettede tilbud, der

typisk har gode effekter, og som koster mindre.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forenk-

lingen af den økonomiske styring kan tilvejebringe

omkring. 1 mia. kr.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

Det skønnede provenu følger af adfærdsændringer

i kommunerne, hvor de forholdsvist dyre tilbud

som vejledning og opkvalificering erstattes af

virksomhedsrettede tilbud, som både er billigere

og mere effektive.

Skønnet over provenuet bygger på tidligere erfa-

ringer med bortfald af refusion på vejlednings- og

opkvalificeringsområdet, der viser, at kommuner-

ne reducerer indsatsen, når refusionen falder bort.

På baggrund af disse erfaringer skønnes det, at til-

bud om vejledning og opkvalificering og mentor-

støtte vil blive reduceret med 30 procent, og at

halvdelen af dem erstattes af virksomhedsrettede

tilbud.

Kommunernes omlægning af indsatsen forventes

således at medføre et mindre fald i aktiveringsom-

fanget og et fald i de offentlige udgifter pr. aktive-

ret. Samlet set giver det et fald i de offentlige ud-

gifter til aktivering. Men som sagt under forudsæt-

ning af, at kommunerne ændrer kurs.

Jeg vil gerne understrege igen her, at det ikke er

acceptabelt, at kommunerne efterlader borgere

passive og uden kontakt.

Derfor vil vi løbende følge med i kommunernes

resultater og indsatser. Jeg vil

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren

holde møder løbende med KL og drøfte kommu-

nernes resultater.

Jeg vil også indsamle handleplaner fra de kommu-

ner, der ikke løfter deres ansvar, samt tage yderli-

gere initiativer til

–

i det omfang der må være be-

hov for en mere håndholdt indsats

–

at der også

udvikles politiske redskaber, der er i stand til at

varetage de opgaver.

Det var kort fortalt, måske lidt længere fortalt, be-

svarelserne på de spørgsmål som blev stillet, som

vi jo har rig lejlighed til at drøfte både her i dag,

men som vi jo også drøfter i andre fora.

Jeg ser også frem til at fortsætte den diskussion og

de politiske forhandlinger, vi har om omkring lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vi vil sikre, at kommunerne får mere frihed til

gavn for borgerne. De skal have indsatser, der kan

skaffe dem på arbejdsmarkedet eller i job.

Det er nu engang det, vi skal udnytte de rigtige

gode tider til, som vi befinder os i på nuværende

tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 18. januar 2018 om afskaffelse af refusion ved aktivering, til beskæftigelsesministeren