BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om, hvad ministerens kommentar er til den eksplosion, der sket i udviklingen af korte fleksjob på fem timer og derunder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

13. februar 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

231 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten

Normann Andersen (SF).

”Hvad er ministerens kommentar til den eksplosion, der sket i udviklingen af

korte fleksjob på fem timer og derunder, jf. artikel i Magisterbladet, januar

2018,

jf.https://www.magisterbladet.dk/news/2018/januar/eksplosionikortefleksjob)?

Mener ministeren, at Ankestyrelsens godkendelse af fleksjob på ned til 40 min. om

ugen er en behørig hensyntagen til borgernes retssikkerhed i stedet for tilkendelse

af rimelig førtidspension, når man ved, at når borgere

”… er visiteret til så få timer,

så er det udtryk for en meget nedsat arbejdsevne, altså mennesker med varige han-

dicap og psykiatriske diagnoser”?

Hvad er forskellen i den kommunale refusion

–

afhængigt af, om borgerne visiteres til minifleksjob i stedet for førtidspension?"

Svar:

Spørgsmål nr. 231:

J.nr. 18/01073

Reformen af førtidspension og fleksjob har som overordnet mål, at flest muligt skal

i arbejde og forsørge sig selv. Derfor målrettede vi fleksjobordningen med refor-

men, så også personer med en meget lille arbejdsevne har mulighed for at få et

fleksjob. Det gjorde vi ved at omlægge tilskuddet fra arbejdsgiveren til den fleks-

jobansatte og gøre det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte borgere i fleks-

job med en lille arbejdsevne.

Det er en grundlæggende intention med reformen af førtidspension og fleksjob, at

mennesker skal have mulighed for et aktivt liv i stedet for førtidspension. Efter min

mening er det positivt, at så mange som muligt kan komme i arbejde og forsørge

sig selv. Og jeg er overbevist om, at langt de fleste fleksjobbere er glade for at være

en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Også selvom de ikke har så stor en ar-

bejdsevne.

Det er derfor helt i tråd med reformens intentioner, at en del borgere starter i et

fleksjob med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne. Jeg må dog samtidig slå fast,

at denne målgruppe kun kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at

deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Kommunen har pligt

til at følge op på, hvordan det efterfølgende går borgeren. Hvis borgeren ikke læn-

gere har mulighed for at udvikle arbejdsevnen, skal kommunen vurdere, om der

skal indledes en sag om førtidspension.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om, hvad ministerens kommentar er til den eksplosion, der sket i udviklingen af korte fleksjob på fem timer og derunder, til beskæftigelsesministeren

Hvis det vurderes, at borgeren ikke kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rime-

lig periode, så er der fortsat mulighed for at komme på førtidspension. I 2017 var

der omkring 9.700 personer, der blev tilkendt førtidspension.

Jeg er glad for, at vi bl.a. sammen med SF nu er enige om at præcisere reglerne om

dokumentationskrav ved tilkendelse af førtidspension og regler om ressourcefor-

løb. Præciseringerne skal tilsammen skabe klarhed om:



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan

forbedres.



At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.

Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, det er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Det er rigtigt, at der har været en stor stigning i antallet af fleksjob på 1-5 timer om

ugen siden reformens ikrafttræden. Kommunerne fik først med reformen af førtids-

pension og fleksjob i 2013 reelt mulighed for at visitere til fleksjob på få timer.

Samtidig blev der med aftalen om finansloven for 2013 mellem den daværende re-

gering (S, RV og SF) og Enhedslisten afsat næsten en �½ mia. kr. i perioden 2013-

2015 til understøttende initiativer, der skulle skabe flere fleksjob, herunder bl.a.

fleksjob på 10 timer eller derunder. Det er derfor helt naturligt, at vi har set en stig-

ning i fleksjob på få timer.

Det er også rigtigt, som Magisterbladet skriver, at 30 procent af alle fleksjob, der er

oprettet siden reformen trådte i kraft i 2013, er på 1-5 timer. Ser man derimod på

samtlige personer i fleksjobordningen, tegner der sig et andet billede.

Knap 11.700 personer var i november 2017 i et fleksjob på 1-5 timer. Det skal ses i

lyset af, at i alt ca. 86.700 personer i samme måned var i fleksjobordningen. Ud af

samtlige personer i fleksjobordningen er det altså lidt over 13 procent, der er i et

fleksjob på 1-5 timer.

Samlet set finder jeg det meget positivt, at mange flere nu kan finde en plads på ar-

bejdsmarkedet i stedet for at ende på førtidspension.

Om borgeren visiteres til fleksjob eller førtidspension gør ingen forskel for den

statslige refusionsandel til kommunen. Begge ordninger var en del af refusionsom-

lægningen, som trådte i kraft den 4. januar 2016. Efter omlægningen får kommu-

nerne 80 pct. i refusion i de første 4 uger, 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge,

30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge og 20 pct. fra den 53. uge og frem.

Da den gennemsnitlige sats for fleksjob og førtidspension er forskellig, bliver det

specifikke refusionsbeløb til kommunerne forskelligt, men refusionsandelen af sat-

sen er den samme.

Samtidig har kommunerne imidlertid ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når en

borger i fleksjob har modtaget offentlig ydelse i mere end 52 uger. Dette bidrag

blev indført i forbindelse med refusionsreformen i 2016 for at sikre, at kommuner-

ne fortsat tilskyndes til at give borgere med nedsat arbejdsevne mulighed for et ak-

tivt arbejdsliv i fleksjob frem for passiv forsørgelse. Det særlige fleksbidrag ned-

sættes med 20 pct. af en persons lønindtægt, således at fleksbidraget til kommunen

er størst ved personer i fleksjob med en lav lønindtægt.

Af nedenstående tabel fremgår den månedlige refusion for en borger i et fleksjob

på 5 timer om ugen samt fleksbidraget og en modtager af førtidspension.

Fleksjob

(5 timer om ugen)

3.442 kr.

Førtidspension

3.189 kr.

Den kommunale refusion pr.

måned efter mere end 52

uger på ydelsen

Fleksbidrag pr.måned

Samlet kommunal refusion

3.681 kr.

7.123 kr.

3.189 kr.

Anm: Der er i beregningerne antaget, at personen har modtaget en offentlig ydelse i mere end 52 uger, hvorfor den

statslige refusion udgør 20 pct. Der er regnet med en gennemsnitlig timeløn på 162 kr. for en person i fleksjob 5

timer om ugen, hvilket er baseret på BEU svar 58 (2017-2018). Der er ikke taget højde for refusion i forbindelse

med driftsudgifter og mentorstøtte. Fleksløntilskuddet er baseret på Vejledning af satser for 2018 (VEJ nr. 10204

af 07/12/2017). Der er regnet med en gennemsnitlig offentlig enhedsomkostning for den nye førtidspensionsord-

ning på 191.347 (2018-pl) om året.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at dette emne også vil blive drøftet i forligskredsen

bag reformen af førtidspension og fleksjob i forbindelse med den store evaluering

af reformområdet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen