Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1854235_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
230 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 230:
J.nr. 2018-789
”Kan
ministeren bekræfte beregningerne i AE-rådets undersøgelse af 14. januar
2017, som viser, at der er blevet 10.000 flere fattige børn som følge af kontant-
hjælpsloftet, og deler ministeren AE-rådets vurdering af, at dette tal vil stige
voldsomt, såfremt kontanthjælpsloftet fastholdes? Der henvises til AE-rådets
analyse "Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen", jf. https://
www.ae.dk/analyser/rekordmange-boern-er-under-fattigdomsgraensen”
Svar:
Regeringen anerkender ikke den relative grænse for fattigdom, som den tidligere
regering fastsatte, og derfor heller ikke regnestykkerne om de mange tusinde fatti-
ge, herunder børn. I regeringens optik er det for snævert og firkantet at se på, om
indkomsten ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse.
Regeringens fokus er i stedet på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når folk
yder en indsats og tager et arbejde, skal det også kunne mærkes på bundlinjen.
Frem for alt handler det om, at vi skal flytte mennesker fra passiv forsørgelse og
ind på arbejdsmarkedet. Vi har konjunkturerne med os, og det skal vi udnytte til at
få alle med og modvirke, at der er nogen, som strander i kontanthjælpssystemet.
Desværre er der meget, der tyder på, at kontanthjælp går i arv. To ud af tre perso-
ner under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse har
mindst én forælder, der tidligere har været på kontanthjælp. Og for hver femte af
dem, har en af forældrene været på kontanthjælp i sammenlagt ti år eller mere i lø-
bet af perioden 1991-2017.
Jeg er af den overbevisning, at det bedste, vi kan gøre for børnene, er at understøt-
te, at forældrene kommer i arbejde frem for at være forsørget af det offentlige. Her
er det afgørende, at regeringens politik virker.
Siden jobreform fase I trådte i kraft er antallet af modtagere i kontanthjælpssyste-
met (kontanthjælp- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse) faldet markant.
De seneste tal viser, at der i oktober 2017 var 17.700 færre fuldtidspersoner i kon-
tanthjælpssystemet end i april 2016, når der tages højde for sæsonudsving. Samti-
dig kan vi også se, at flere på kontanthjælp arbejder ved siden af deres ydelse.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte beregningerne i AE-rådets undersøgelse af 14. januar 2017, som viser, at der er blevet 10.000 flere fattige børn som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Det er en glædelig nyhed og skyldes selvfølgelig, at det går den rigtige vej på ar-
bejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer, men jeg er heller ikke i tvivl om,
at vores initiativer på området har spillet en rolle. Man indretter sig efter reglerne
og tager de job, man kan få.
AE-rådet har ikke adgang til præcise data vedrørende kontanthjælpsloftet. Antallet
af børn i AE-rådets analyse, som lever i familier med en disponibel indkomst under
den tidligere regerings fastsatte fattigdomsgrænse, og som samtidig er berørt af
kontanthjælpsloftet, er derfor baseret på et estimat.
Jeg henviser til mit svar på BEU alm. del
spørgsmål 207.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2