Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
224 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
”Vil
ministeren redegøre for underkontiene på Finansloven for 2018 § 17.46.04.20
og § 17.46.04.30 (driftsudgifter til ressourceforløb og mentorordning)? Der ønskes
redegjort for, hvordan beløbet på den gennemsnitlige enhedsomkostning frem-
kommer. Ydermere bedes der redegjort for, hvorvidt antallet af personer er ansatte
eller ydelsesmodtagere, herunder om det alene er ydelsesmodtagere i en bestemt si-
tuation, idet der er en markant forskel på antallet af modtagere af ressourceforløbs-
ydelse og antallet på kontoen. Samtidig bedes ministeren redegøre for de tilsvaren-
de poster på Finansloven for 2013 og følgende år, idet der særligt henledes op-
mærksomheden på det meget forskellige antal personer og størrelsen af den gen-
nemsnitlige enhedsomkostning.”
Svar:
Spørgsmål nr. 224:
31. maj 2018
J.nr.
2018-669
Jeg kan indledningsvist oplyse, at driftsudgifterne på de nævnte konti omfatter
kommunernes udgifter til de aktive tilbud samt godtgørelse af anslåede udgifter for
borgeren ved at deltage i tilbuddet, f.eks. omkostninger til befordring, samt men-
torstøtte. De to relevante konti anvendes i forskellige situationer, således at:
§ 17.46.04.20 Refusion af driftsudgifter ved ressourceforløb
vedrører de stats-
lige refusionsudgifter til driftsudgifter ved aktive tilbud under ressourceforløb
samt aktive tilbud til førtidspensionister over 40 år. Staten yder 50 pct. refusion
af udgifterne til kommunerne.
§ 17.46.04.30 Refusion af mentorudgifter ved ressourceforløb
omfatter de
statslige refusionsudgifter til mentorstøtte dvs. omkostninger til mentor. Staten
yder 50 pct. refusion af udgifterne til kommunerne.
Den beregnede forventede gennemsnitlige enhedsomkostning på
§ 17.46.04.20 Re-
fusion af driftsudgifter ved ressourceforløb
er opgjort i aktivitetsoversigten for
kontoen på finansloven. Aktivitetsoversigten indeholder skønnet for det forventede
antal fuldtidspersoner, der modtager vejledning og opkvalificering, den forventede
offentlige udgift samt den forventede gennemsnitlige offentlige enhedsomkostning.