BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorvidt ministeren vil bekræfte, at en ledig, der har mistet retten til supplerende understøttelse, skal have et fuldtidsjob til industriens mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

12. februar 2018

J.nr. 18/01014/2017-799

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

221 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 221:

”Vil

ministeren i forlængelse af BEU alm. del - svar på spm. 201 bekræfte, at

en ledig, der har mistet retten til supplerende understøttelse, skal have et fuldtidsjob

til industriens mindsteløn, for at kompensere for det tab vedkommende

ville opnå ved at tage 1 times arbejde i måneden, når overgangsperioden for

supplerende dagpenge udløber 1. oktober 2018?”

Svar:

Jeg kan i forlængelse af svaret på BEU alm. del spørgsmål 201 bekræfte, at en le-

dig, der har mistet retten til supplerende dagpenge, men stadig har dagpengeret, ik-

ke kan få udbetalt dagpenge for en måned, hvis vedkommende har beskæftigelse i

den pågældende måned, når de nye regler træder i kraft den 1. oktober 2018.

Dagpengesatsen udgør 90 pct. af al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales ar-

bejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret samt ikke indbe-

retningspligtig B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt

eget pensionsbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning og eget ATP-bidrag og

fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, dog højst dagpengenes højeste beløb (18.633 kr.

pr. måned i 2018).

Hvor meget en person skal arbejde til industriens mindsteløn for at opnå samme

indkomst, som vedkommende ville få i dagpenge i en måned, vil afhænge af, hvil-

ken dagpengesats, den pågældende får. I det følgende gives et par regneeksempler

med udgangspunkt i en given dagpengesats.

Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde udgør ifølge Industriens Overens-

komst 2017-2020 pr. 1. marts 2018 117,65 kr. pr. time, svarende til 18.863 kr. pr.

måned før skat med 160,33 timer, som svarer til en måneds fuldtidsarbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorvidt ministeren vil bekræfte, at en ledig, der har mistet retten til supplerende understøttelse, skal have et fuldtidsjob til industriens mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

Hvis det antages, at et medlem har fået beregnet en dagpengesats på baggrund af en

timeløn på 117,65 kr. vil pågældende få 15.618 kr.

i dagpenge pr. måned før skat

og 11.168 kr. efter skat.

Personen vil den pågældende måned i alt skulle arbejde knap 138,2 timer til en

timeløn på 117,65 kr. for at få en sammenlignelig nettoindkomst. Med et månedligt

timetal på knap 138,2 timer udgør månedslønnen 16.259 kr. før skat og 11.168 kr.

efter skat.

Hvis der i stedet tages udgangspunkt i den månedlige gennemsnitlige dagpengeud-

betaling for et fuldtidsforsikret medlem på ca. 17.124 kr. pr. måned før skat i

2018

, vil det kræve, at medlemmet arbejder godt 151,5 timer til en timeløn på

117,65 kr. for at opnå en sammenlignelig nettoindkomst. I dette tilfælde udgør net-

toindkomsten 12.105 kr.

Det skal bemærkes, at der i de to regneeksempler ikke er taget højde for individuel-

le skatteforhold mv. Regneeksemplerne skal derfor tages med forbehold. Det be-

mærkes også, at jo højere ens timeløn er i det faktiske arbejde, jo færre timer skal

man arbejde.

Regneeksemplerne viser, at vi har et trygt dagpengesystem med høj kompensati-

onsgrad for de lavest lønnede.

Jeg kan desuden oplyse, at det aldrig har været meningen, at medlemmerne skal

kunne indrette sig permanent med deltidsarbejde suppleret op med dagpenge, da

det i sidste ende er formålet, at man skal have et fuldtidsjob og forsørge sig selv.

Derfor er der en varighedsbegrænsning for supplerende dagpenge på i udgangs-

punktet 30 uger inden for de seneste 104 uger.

Formålet med reglerne om supplerende dagpenge er at give medlemmerne af en a-

kasse mulighed for at arbejde en begrænset periode på deltid og supplere med dag-

penge, idet deltidsarbejde kan virke som en trædesten til et fuldtidsarbejde. Regler-

ne gør således arbejdsmarkedet fleksibelt i forhold til deltidsarbejde.

Ved beregningen er der ikke taget højde for, at eget ATP- og pensionsbidrag tillægges

værdien af lønindkomsten.

Der er i skatteberegningen ikke taget højde for individuelle forhold. I beregningen anven-

des et personligt fradrag på 46.000 kr. årligt, en bundskat på 11,15 pct., et sundhedsbidrag

på 1 pct., en gennemsnitlig kommunalskat på 24,913 procent samt en gennemsnitlig kirke-

skat på 0,7 pct. Alle beregnede beløb er afrundet til nærmeste hele kroner.

Se note 2. Ved beregning af skatten på lønindkomst indgår endvidere et arbejdsmarkeds-

bidrag på 8 pct. samt et beskæftigelsesfradrag på 9,5 pct. Det er beregningsteknisk forudsat,

at personen i regneeksemplet ikke er enlig forsørger. Enlige forsørgere er berettiget til et

ekstra beskæftigelsesfradrag på 6 pct.

Ved beregningen er der ikke taget højde for eget ATP- og pensionsbidrag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen