Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1846054_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Lausten
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 65 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjar-
ne Lausten (S).
”For
de a-kassemedlemmer, som efter den 1. juli 2017 er blevet genindplaceret
i dagpengesystemet ønskes en opgørelse af, hvor mange der har fået en
lavere, henholdsvis samme- og en højere dagpengesats. Opgørelsen ønskes
opdelt i intervaller, så det fremgår, hvor mange der har fået reduceret deres
dagpengesats med op til 10 pct., mere end 10 pct., mere end 20 pct., mere
end 30 pct. og mere end 40 pct., samt tilsvarende for dem, der har fået en højere
sats.”
Svar:
Spørgsmål nr. 65:
J.nr.
Tabel 1 viser en opgørelse over dagpengemodtagere, der efter den 1. juli 2017 har
fået genberegnet dagpengesatsen i forbindelse med en genindplacering i dagpenge-
systemet. Der er til brug for opgørelsen indhentet særskilte bidrag fra alle a-kasser.
Det fremgår af tabel 1, at godt 64 procent af alle dagpengemodtagere, der er blevet
genindplaceret i dagpengesystemet efter den 1. juli 2017, har fået beregnet den
præcis samme dagpengesats som før genindplaceringen, mens godt 24 procent har
fået beregnet end højere sats. Således har knap ni ud af ti enten fået beregnet den
samme eller en højere dagpengesats i forbindelse med genindplacering i dagpenge-
systemet.
Godt 7 procent har fået forhøjet dagpengesatsen med op til 10 procent i forbindelse
med genindplaceringen, mens godt 17 procent har fået forhøjet dagpengesatsen
med mere end 10 procent, jf. tabel 1.
Tilsvarende har godt 7 procent fået reduceret dagpengesatsen med op til 10 procent
i forbindelse med genindplaceringen. Langt hovedparten (79 pct.) af disse personer
har dog fået reduceret dagpengesatsen med mindre end 5 procent i forbindelse med
genindplaceringen. Ca. 4 procent af de genindplacerede har fået reduceret dagpen-
gesatsen med mere end 10 procent.
Jeg kan afslutningsvist henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 61 (alm. del), og at
dagpengemodtagere overordnet set er bedre stillet i det nye dagpengesystem end i
det gamle.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om, hvorvidt ministeren vil inddrage Lolitta Jensens eksempel i sin besvarelse af BEU alm. del - samrådsspørgsmål Z, til beskæftigelsesministeren
1846054_0002.png
Tabel 1.
Andelen af dagpengemodtagere, der har fået en henholdsvis højere, lavere
eller uændret dagpengesats i forbindelse med genindplacering i dagpengesystemet
efter 1. juli 2017
Antal
Andel af genind-
personer
placerede
Forhøjet med mere end 40 pct.
152
1,6
Forhøjet med 30 til 40 pct.
50
0,5
Forhøjet med 20 til 30 pct.
1.107
11,6
Forhøjet med 10 til 20 pct.
317
3,3
Forhøjet med 5 til 10 pct.
285
3,0
Forhøjet med op til 5 pct.
419
4,4
Uændret
6.108
64,1
Reduceret med op til 5 pct.
565
5,9
Reduceret med 5 til 10 pct.
148
1,6
Reduceret med 10 til 20 pct.
247
2,6
Reduceret med 20 til 30 pct.
77
0,8
Reduceret med 30 til 40 pct.
29
0,3
Reduceret med mere end 40 pct.
26
0,3
I alt
9.530
100
Kilde: Beregninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på baggrund
af en ekstraordinær høring af a-kasserne. Oplysninger om dagpengemodtageres sats forud
for genindplaceringen er opgjort på baggrund af a-kassernes tidligere indberetninger til
RAM. STAR har i alt modtaget oplysninger om 9.609 personer fra a-kasserne. Heraf har to
personer en uoplyst aktuel dagpengesats, mens 77 personer ikke fremgår med en tidligere
dagpengesats i RAM. I opgørelsen i tabel 1 er derfor set bort fra 79 af de 9.609 indberettede
personer.
Anm.: I beregningerne er alle satser opgjort i 2017-niveau. De procentvise intervaller er in-
klusiv det højeste tal og eksklusiv det laveste. Det bemærkes, at satsen i forbindelse med
genindplacering kan have ændret sig som følge af teknisk afrunding. Det bemærkes i den
forbindelse, at den højeste dagpengesats ved overgang fra et uge til månedsbaseret dagpen-
gesystem på grund af afrunding er månedligt 8 kr. højere end beregnet på baggrund af den
daværende ugesats. Der er i opgørelsen set bort fra dimittender og værnepligtige, der er om-
fattet af andre regler for genberegning af dagpengesatsen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2