Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
218 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Vil
ministeren i forlængelse af BEU alm. del - svar på spm. 201 fremlægge bereg-
ningen bag ministerens vurdering af, at der ikke forventes adfærdseffekter af æn-
dringerne vedrørende supplerende dagpenge, og vil ministeren forklare, hvordan
det hænger sammen med BEU alm. del - svar på spm. 142 om, at det vil medføre
merudgifter at gøre overgangsordningen permanent?”
Svar:
Spørgsmål nr. 218:
J.nr. 2017-799
I besvarelsen af BEU alm. del spørgsmål nr. 201 fremgår det, at det på grund af
modsatrettede effekter ikke er indregnet økonomiske adfærdseffekter som følge af
ændringer af
Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer.
Dette bygger
på analyser foretaget i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde.
Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af de modsatrettede effekter, hvorfor effek-
ten samlet set er vurderet til at være neutral. Det bemærkes tillige, at målgruppen
for effekten er personer, der opbruger retten til supplerende dagpenge, og er for-
holdsvis begrænset.
Der er på denne baggrund ikke indregnet en særskilt beskæftigelseseffekt af, at der
ikke kan udbetales dagpenge i måneder, hvor der både er beskæftigelse og ledighed
efter retten til supplerende dagpenge er opbrugt. Når der, som det fremgik af svaret
på BEU alm. del spørgsmål 142, skønnes en merudgift i forbindelse med at gøre
overgangsordningen permanent, er der tale om en direkte merudgift, regnet uden
adfærd.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen