Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1856211_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
12. februar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
217 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 217:
J.nr. 18/01014/2017-799
”Kan
ministeren bekræfte, at rådighedsreglerne skal forstås således, at ledige, der
har mistet retten til supplerende dagpenge risikerer en sanktion, såfremt de siger
nej til et job af få timers varighed, selvom den ledige kan henvise til, at det vil be-
tyde, at man mister dagpenge for resten af måneden, og således kan få et tab på op
til ca. 18.000 kr. i den pågældende måned, afhængig af timetallet i det job, man
bliver anvist?”
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte Finn Sørensens udlægning af rådighedsreglerne.
Det følger af rådighedsreglerne som udmøntet i bekendtgørelse om selvforskyldt
ledighed, at en dagpengemodtager, der har opbrugt sin ret til supplerende dagpen-
ge, har en såkaldt gyldig grund til at afslå et arbejde på nedsat tid.
Det betyder, at en dagpengemodtager uden dagpengemæssige konsekvenser kan af-
slå et henvist arbejde, der er på nedsat tid, såfremt overtagelse af arbejdet vil med-
føre, at pågældende mister dagpenge for timer, hvor pågældende i øvrigt er ledig
den pågældende måned.
Dagpengemodtageren har dog ikke en gyldig grund til at afslå et arbejde på nedsat
tid, hvis pågældende alligevel ikke kan få dagpenge for den pågældende måned, fx
som følge af reglerne om mindsteudbetaling.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen