Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
210 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 210:
7. februar 2018
J.nr. 2018 - 417
Hvorledes har udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere været
sammenholdt med den generelle udvikling i beskæftigelsen i perioden 2009 til
2017?
Svar:
Siden jobreform fase I trådte i kraft er antallet af modtagere i kontanthjælpssyste-
met (kontanthjælp- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse) faldet markant.
De seneste tal viser, at der i oktober 2017 var 17.700 færre fuldtidspersoner i kon-
tanthjælpssystemet end i april 2016, når der tages højde for sæsonudsving. Samti-
dig kan vi også se, at flere på kontanthjælp arbejder ved siden af deres ydelse.
Det er en glædelig nyhed og skyldes selvfølgelig, at det går den rigtige vej på ar-
bejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer, men jeg er heller ikke i tvivl om,
at vores initiativer på området har spillet en rolle. Man indretter sig efter reglerne
og tager de job, man kan få.
Over perioden 2009-2017 har der været væsentlige udsving i både antallet i be-
skæftigelse og antallet på kontanthjælp,
jf. figur 1.
Beskæftigelsen faldt fra 2009 til
foråret 2013, hvorefter den er steget frem mod oktober 2017. Antallet af kontant-
hjælpsmodtagere har i samme periode været stigende fra 2009 til foråret 2016,
hvorefter antallet er faldet konstant.