BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om talepair fra det åbne samråd den 10. januar 2018 om dagpengemodtageres ret til dagpenge ved kortvarigt arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

10. januar 2018

Samrådstale om supplerende dagpenge

J.nr.

AMY

JAS

Indledning

Samrådet i dag handler om personer, som har op-

brugt retten til supplerende dagpenge, og hvilke

konsekvenser det kan få for dem i dagpengesyste-

met, hvis de efterfølgende tager beskæftigelse.

Jeg vil starte med at oplyse, at det oprindeligt var

planen, at de resterende ændringer som følge af

af-

tale om supplerende dagenge og overskydende ti-

mer

–

skulle have været trådt i kraft 1. januar

2018. Efter ønske fra a-kasserne om mere tid til

implementeringen, er det dog siden blevet besluttet

at udskyde ikrafttrædelsen til den 1. oktober 2018.

Allerførst vil jeg gerne slå fast, at vi med reglerne

om supplerende dagpenge både efter gældende

regler og fremadrettet ønsker at tilgodese to hen-

syn.

På den ene side vil vi undgå, at personer perma-

nent indretter sig med deltidsarbejde, der suppleres

op med dagpenge. Hvis man kan forsørge sig selv

med fuldtidsarbejde, så skal man det. På den anden

side er vi opmærksomme på, at beskæftigelse af

mindre omfang suppleret med dagpenge kan virke

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om talepair fra det åbne samråd den 10. januar 2018 om dagpengemodtageres ret til dagpenge ved kortvarigt arbejde, til beskæftigelsesministeren

som en trædesten ind på arbejdsmarkedet i et fuld-

tidsjob. Det er samtidig med til at skabe fleksibili-

tet på arbejdsmarkedet. Det er noget af det, vi er

rigtig gode til i Danmark.

Jeg synes, at vi har fundet en god balance

–

også

fremadrettet. Det har aldrig været meningen, at

man skal kunne indrette sig permanent med del-

tidsarbejde og supplerende dagpenge. Målet skal

altid være, at man skal have et fuldtidsjob og for-

sørge sig selv 100 procent.

Derfor er der både i dag og fremadrettet en varig-

hedsbegrænsning på supplerende dagpenge på 30

uger inden for de seneste 104 uger.

Med

Aftale om supplerende dagpenge og oversky-

dende timer

er der aftalt en række lempelser af de

supplerende dagpenge, som samlet set medfører

merudgifter på 27,5 mio. kr. årligt (PL18). Det

kommer jeg tilbage til.

Aftalepartierne var opmærksomme på, at supple-

rende dagpenge indgår i det månedsbaserede sy-

stem

–

med den konsekvens, at man efter at have

modtaget supplerende dagpenge i 30 uger ikke

længere kan modtage dagpenge i måneder, hvor

man måtte have deltidsarbejde. Det er blandt andet

derfor, at der samtidig blev gennemført forbedrin-

ger af reglerne om supplerende dagpenge.

Den nævnte konsekvens er sidenhen blevet rejst

flere gange

–

blandt andet i forbindelse med be-

handlingen af lovgivningen i Folketinget og i ar-

tiklen i Avisen.dk den 3. november 2017, som der

også henvises til i samrådsspørgsmålet.

Månedsbaseret dagpengesystem

Efter disse indledende ord vil jeg kort gennemgå

de nye regler for supplerende dagpenge og konse-

kvenserne af det månedsbaserede dagpengesystem,

som udspringer af aftalen om et tryggere dagpen-

gesystem fra oktober 2015, som et bredt politisk

flertal her på Christiansborg stod bag.

Den månedsbaserede opgørelse af dagpengene er

en forudsætning for, at dagpengesystemet kan bli-

ve baseret på registeroplysninger og dermed kan

digitaliseres og automatiseres. Vi har ikke regi-

steroplysninger om beskæftigelse fordelt på uger

–

derfor er dagpengesystemet nu månedsbaseret.

Med aftalen om supplerende dagpenge og over-

skydende timer, som regeringen, Socialdemokrati-

et og Dansk Folkeparti indgik tilbage i december

2015, blev det aftalt, at forbruget af supplerende

dagpenge fortsat skal opgøres i uger, og at tidsbe-

grænsningen fortsat skal være 30 uger.

Det blev også aftalt at ændre mindsteudbetalings-

kravet for at kunne få dagpenge fra én dag pr. uge

(7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), så

det passer ind i et månedsudbetalingssystem.

Alt det betyder, at når man efter den 1. oktober

2018 har opbrugt de 30 uger med supplerende

dagpenge, så kan man ikke længere få supplerende

dagpenge i de måneder, hvor man også har be-

skæftigelse. Man har dog fortsat ret til fulde dag-

penge.

Konsekvenser ved opbrugt periode med

supplerende dagpenge

Det leder mig over til at svare på, om det er rime-

ligt, at personer, der har opbrugt retten til supple-

rende dagpenge, ikke kan få udbetalt dagpenge i

en måned, hvis de har én dags arbejde.

Det er rigtigt, at der vil være denne konsekvens

med de nye regler, idet dagpengeretten opgøres i

måneder i stedet for uger

Lad mig med det samme sige, at vi samtidig lem-

per en række regler om supplerende dagpenge

–

netop for at imødekomme konsekvenserne af det

månedsbaserede dagpengesystem.

Og at reglerne om supplerende dagpenge ikke

mindst skal ses i sammenhæng med hele det øvri-

ge dagpengesystem.

Som sagt lemper vi også en række regler om sup-

plerende dagpenge:

For det første

bliver det muligt løbende at optjene

en ny ret til supplerende dagpenge. Man skal ikke

som i dag vente til den eksisterende periode er helt

opbrugt. Man kan således bruge beskæftigelse for-

ud for retten til supplerende dagpenge er opbrugt

til at optjene en ny periode med supplerende dag-

penge. Og det er klart en fordel.

For det andet

bliver det muligt at forlænge retten

til supplerende dagpenge med op til 12 uger, når

man har opbrugt perioden på de 30 uger, hvis man

bare i en kortere periode har arbejdet på fuld tid.

For det tredje

bliver hjemsendelse og arbejdsfor-

deling helt undtaget fra tidsbegrænsningen på 30

uger.

Det er således muligt at arbejde sig til yderligere

uger med ret til supplerende dagpenge, og derved

styrkes incitamentet til i løbet af perioden på sup-

plerende dagpenge at tage fuldtidsarbejde i kortere

perioder.

Samtidig vil det også gælde, at i den måned, hvor

retten til supplerende dagpenge udløber, vil det

fortsat være muligt at få dagpenge i resten af må-

neden

–

altså kan perioden de facto blive forlænget

ud over de 30 uger.

Da vi indgik aftalen, blev det med betydelig usik-

kerhed skønnet, at når de nye regler inkl.

de nævnte forbedringer træder i kraft, så vil ca.

1.400 personer årligt opbruge retten til suppleren-

de dagpenge.

Til sammenligning blev det skønnet, at der i 2013

–

før aftalen om de nye dagpengeregler blev ind-

gået

–

var ca. 3.400 personer årligt, der opbrugte

retten til supplerende dagpenge.

Heraf blev det skønnet, at i størrelsesordenen 80

procent er på fast nedsat tid, mens omkring 20

procent opbruger retten til supplerende dagpenge

som følge af korte job eller hyppige jobskifte.

Det er altså tale om, at reglerne som følge aftalen

om supplerende dagpenge og overskydende timer

forventes at medføre, at færre vil opbruge retten til

supplerende dagpenge.

Jeg kan også oplyse, at de nye regler for supple-

rende dagpenge, som følger af aftale om supple-

rende dagpenge og overskydende timer, vurderes

at medføre merudgifter til dagpenge på ca. 27,5

mio. kr. årligt (PL18).

Jeg mener, at vi samlet set er blevet enige om en

god model for supplerende dagpenge, hvor der er

en god balance mellem de to hensyn, som reglerne

skal varetage, og som jeg nævnte tidligere.

Samtidig giver de nye regler mulighed for løbende

og fleksibel genoptjening af retten til supplerende

dagpenge, hvilket vil bidrage til et mere dynamisk

dagpengesystem.

Incitament til at tage kortvarige job

Artiklen i Avisen.dk rejser selvfølgelig et relevant

spørgsmål om incitamentet til at tage kortvarige

job.

Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at vores dag-

pengesystem understøtter, at ledige har et klart in-

citament til at arbejde, også kortvarigt.

Og sådant bliver det også. Vi må ikke se isoleret

på den rejste konsekvens af det månedsbaserede

dagpengesystem for folk, der opbruger deres ret til

supplerende dagpenge.

Da vi indgik aftalen om et tryggere dagpengesy-

stem, havde vi netop for øje, at Dagpengekommis-

sionens analyser viste, at tre ud af fire havde min-

dre end fire måneders arbejde, når deres dagpen-

geperiode udløb

–

og hver fjerde havde ikke haft

bare én dags beskæftigelse.

Og det var lige præcist den manglende beskæfti-

gelse, dagpengereformen skulle medvirke til at

ændre. For vi ved, at jo mere den ledige arbejder

undervejs i dagpengeperioden, jo færre opbruger i

sidste ende dagpengeretten og risikerer helt at mi-

ste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Den store udfordring med det gamle dagpengesy-

stem var, at det på flere punkter ikke tilskyndede

ledige til at tage beskæftigelse.

De nye regler om supplerende dagpenge er en til-

lægsaftale til den store dagpengeaftale og skal der-

for ses i sammenhæng med disse regler. Og i disse

regler er der lagt vægt på tre ting, der skal gøre det

mere attraktivt at tage beskæftigelse, også kortva-

rige job.

For det første

giver aftalen bedre mulighed for at

arbejde veksles til dagpengeret, enten som en for-

længelse på op til et år uden genberegning af dag-

pengesatsen eller til genoptjening af helt ny dag-

pengeret. Det styrker incitament til at tage flere

former for beskæftigelse i løbet af dagpengeperio-

den.

For det andet

forbruges retten til dagpenge i timer

1:1. Det giver et klart incitament til at tage selv få

timers arbejde i en uge. Tidligere var det sådan, at

dagpengeperioden blev opgjort som 104 uger, og

få dages arbejde i en uge med supplerende dag-

penge medførte forbrug af en hel dagpengeuge.

For det tredje

kan småjobs medvirke til, at man

kan undgå karens hver fjerde måned, og dermed

sender vi et klart signal til ledige om, at det kan

betale sig at tage beskæftigelse

–

også småjobs.

Samlet set betyder de nye regler, at ledige får et

større incitament til at tage forskellige typer jobs.

Jeg mener dermed også, at de nye regler inklusive

ændringerne af reglerne om supplerende dagpenge

lever op til de intentioner, der var politisk i afta-

lerne.

Her et halvt år efter at de nye dagpengeregler tråd-

te i kraft, er det dog endnu for tidligt at sige noget

om effekterne af dagpengereformen.

Afslutning

Lad mig her til sidst samle op.

Reglerne om supplerende dagpenge balancerer de

to hensyn, som regler om supplerende dagpenge

skal varetage. Også fremadrettet.

Det gælder dels hensynet til, at man ikke skal kun-

ne indrette sig på at arbejde på deltid suppleret op

med dagpenge. Dels hensynet til, at beskæftigelse i

mindre omfang

–

suppleret med dagpenge

–

kan

være en trædesten til et fuldtidsjob.

Derudover styrker de nye regler om både løbende

genoptjening af retten til supplerende dagpenge og

fleksibel forlængelse af perioden med supplerende

dagpenge incitamentet til at tage beskæftigelse i

løbet af dagpengeperioden og giver et mere dyna-

misk dagpengesystem.

Vi har netop lempet en række regler om supple-

rende dagpenge og givet bedre muligheder for at

forlænge perioden, for at imødekomme de konse-

kvenser, der bliver rejst i samrådsspørgsmålet.

De nye regler om supplerende dagpenge skal også

ses i sammenhæng med de øvrige ændringer af

dagpengesystemet. Der blev indgået to dagpenge-

aftaler, som gradvist træder i kraft fra 1. januar

2017 og frem til 1. oktober 2018. De to aftaler

hænger sammen og skal ses i en sammenhæng.

Og ser vi på hele dagpengesystemet over en bred

kam, så har vi fået opbygget et system, der styrker

lediges incitament til at tage arbejde, også kortva-

rige job.

Vi fremmer både dynamik og mobilitet på det dan-

ske arbejdsmarked til gavn for både lønmodtagere

og arbejdsgivere.

Samtidig har vi fundet en balanceret og langtids-

holdbar løsning, der sikrer den nødvendige tryg-

hed, ro og stabilitet på dagpengeområdet.

Tak for ordet.