Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. Januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
202 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 202:
J.nr. 2017 - 8449
”På
hvad bygger ministeren fagligt sin vurdering om, at en besparelse på 1 mia. kr.
årligt ved en såkaldt ”Forenkling af den
økonomiske styring af beskæftigelsesind-
satsen” vil bidrage til, at der kommer
større fokus på den enkelte borger og dermed
bidrage til, at flere kommer i job eller tættere på arbejdsmarkedet, jf. svar på BEU
alm del
–
spørgsmål 164”
Svar:
Med forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen skabes der
mere ensartede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen. De nuværende regler er
komplekse og uigennemskuelige for kommunerne, da refusionen varierer på tværs
af målgrupper og afhænger af, hvornår i ledighedsforløbet det aktive tilbud gives.
Derudover har kommunerne med refusionsreformen fået en større del af finansie-
ringsansvaret for udgifterne til forsørgelse. Kommunerne har dermed fået et større
incitament til at investere målrettet i at få borgere hurtigt i beskæftigelse. Derfor
giver det heller ikke mening at blive ved med at styre dem via refusionen på de ak-
tive tilbud.
Med forenklingen af den økonomiske styring får kommunerne et større incitament
til at fokusere på, hvad der er relevant for den enkelte borger frem for et kortsigtet
økonomisk hensyn om statslig medfinansiering, da de forskellige indsatser i højere
grad ligestilles. Kommunerne vil dermed bedre kunne prioritere de virksomhedsret-
tede indsatser, som generelt har de bedste effekter
–
også for borgere på kanten af
arbejdsmarkedet. Det, håber jeg, kan bidrage til, at flere kommer i job eller tættere
på arbejdsmarkedet.
Med beskæftigelses- og kontanthjælpsreformen gennemført under den tidligere so-
cialdemokratisk ledede regering blev refusionen på vejlednings- og opkvalifice-
ringsforløb helt eller delvist afskaffet for enkelte målgrupper. Der er siden sket en
reduktion i brugen af vejledning og opkvalificering, mens brugen af de virksom-
hedsrettede tilbud er steget.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at beskæftigelseseffekten af virksomheds-
rettede tilbud generelt er bedre end beskæftigelseseffekten af vejledning og opkva-
lificering.