BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, at flere kommuner ikke har offentliggjort frister for, hvor lang tid det må tage at behandle en ansøgning om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

SKR nr

/ 9/

5 Gældende

Udskritsdato: 5. oktober

Ministerium:

Beskætigelsesministeriet

Senere ændringer il forskriten

Journalnummer: Beskætigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrute‐ Ingen

ring, j.nr. 5/ 3795

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Indhold

1. Indledning

2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver

3. Forberedelse af sagen til mødet i rehabiliteringsteamet – rehabiliteringsplanens

forberedende del

4. Behandling i rehabiliteringsteamet

5. Rehabiliteringsteamets indstilling

6. Kommunens afgørelse

7. Rehabiliteringsplanens indsatsdel

1. Indledning

Denne skrivelse har til formål at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af rehabiliteringsteamets be-

handling af de sager, teamet skal behandle. Teamet skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, før-

tidspension, jobafklaringsforløb. Herudover skal teamet behandle sager om indsatsen til sygedagpenge-

modtagere, der er visiteret til kategori 3, det vil sige sygedagpengesager, hvor der ud over de helbreds-

mæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til

arbejde (i det følgende benævnt ”kategori 3-sager”).

Orienteringsskrivelsen beskriver de opgaver, der er forbundet med, at en sag skal forelægges rehabilite-

ringsteamet, og kommer med forslag til, hvordan det kan sikres, at sagerne kommer godt fra start, og flere

udsatte borgere får den bedst mulige indsats rettet mod job og uddannelse.

Orienteringsskrivelsen skal endvidere understøtte, at det altid fremstår så klart som muligt, hvad der er

beskæftigelses- eller uddannelsesmålet med indsatsen, når borgeren tilbydes en tværfaglig indsats på bag-

grund af mødet i rehabiliteringsteamet.

For så vidt angår sundhedskoordinators rolle og opgaver i sager, der skal behandles i rehabiliteringstea-

met, vil der i 2. halvår 2015 blive udsendt en uddybende beskrivelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, at flere kommuner ikke har offentliggjort frister for, hvor lang tid det må tage at behandle en ansøgning om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren

2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver

Rehabiliteringsteamets sammensætning

Efter reglerne

skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sund-

hedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet be-

handler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig

skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.

Intentionen med rehabiliteringsteamet

er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i

borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal

sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og ko-

ordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige

kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringstea-

mets arbejde og indstilling. Herudover kan kommunen med fordel overveje at lade medarbejdere med

særlige kompetencer deltage ud fra en vurdering af borgerens situation.

Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at fleksjob kan være en mulighed for borgeren, kan kommunen

overveje at lade en virksomhedskonsulent og en person med kompetencer inden for fleksjobområdet del-

tage i rehabiliteringsteamets møde med henblik på at understøtte fokus på den virksomhedsrettede ind-

sats, og hvordan der evt. kan skabes progression i fleksjobbet.

Særligt om udfordringer i forhold til børn og familie

I sager, hvor borgeren har udfordringer med børn og familie, kan kommunen med fordel lade en relevant

repræsentant fra familieområdet deltage i mødet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor en forælder er i

risiko for at få fjernet et barn fra familien.

Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

Efter reglerne

skal rehabiliteringsteamet behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-

sion. I disse sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling til kommunen om, hvorvidt en borger skal

have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats.

I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal teamets indstil-

ling også omfatte indstilling om, hvilke indsatser der er behov for i ressourceforløbet og tilrettelæggelsen

af den løbende opfølgning under forløbet. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal

have et fleksjob, skal teamets indstilling også omfatte, hvilke relevante typer af fleksjob borgeren kan va-

retage. Se mere under punkt 5.

Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager i kategori 3

Efter reglerne

skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i jobafklaringsforløbet og opfølg-

ningen under forløbet i de sager, hvor borgeren skal have et jobafklaringsforløb som følge af, at borgeren

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke har ret til at få forlænget sygedagpengene.

Rehabiliteringsteamet skal ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb.

I sager om jobafklaringsforløb, der forelægges rehabiliteringsteamet i forbindelse med udløbet af et jobaf-

klaringsforløb, skal rehabiliteringsteamet både afgive indstilling om, hvorvidt borgeren opfylder betingel-

serne for at få et nyt jobafklaringsforløb og i givet fald, hvad der skal være indholdet i jobafklaringsforlø-

bet.

I kategori 3-sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i indsatsen og opfølgningen

under indsatsen.

I sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager, kan rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, at bor-

geren efter teamets vurdering i stedet skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis teamet

vurderer, at det er den rigtige indstilling, og hvis den praktiserende læges vurdering foreligger i form af

lægeattest LÆ 265.

3. Forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet – rehabiliteringsplanens forberedende del

Efter reglerne

skal kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgen.

Formålet er blandt andet,

at borgeren skal inddrages i sin egen sag med henblik på, at borgeren både får

indflydelse på og medejerskab til den indsats, borgeren får. Både af hensyn til borgeren og til sagens op-

lysning anbefales det, at det er en sagsbehandler, der kender borgeren, som forbereder sagen til rehabilite-

ringsteamet.

Orientering af borgeren om mødet i teamet

For mange borgere kan det umiddelbart virke overvældende at skulle til møde i rehabiliteringsteamet.

Dette kan afhjælpes ved, at borgeren bliver godt forberedt på at gå til mødet.

Som led i forberedelsen af sagen anbefales det, at sagsbehandleren sørger for, at borgeren informeres om,

hvad der skal ske på rehabiliteringsteamets møde. Forberedelsen af borgeren kan evt. understøttes af for-

skellige former for informationsmateriale målrettet borgeren, der forklarer, hvorfor en sag skal behandles

i teamet, hvem der sidder i teamet, formålet med mødet i teamet osv.

Nogle borgere kan have behov for at have eksempelvis en pårørende med til mødet i rehabiliteringstea-

met. Det er derfor vigtigt, at kommunen altid gør opmærksom på, at borgeren har mulighed for at have en

bisidder med på mødet.

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Efter reglerne

skal en sagsbehandler fra kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del

sammen med borgeren forud for, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens

1) ønsker, erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse,

2) personlige ressourcer i form af familie, netværk m.v.,

3) borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job eller uddannel-

se,

4) helbred i forhold til borgerens muligheder for job og uddannelse,

5) forsørgelseshistorik samt

6) den beskæftigelsesmæssige og sociale indsats, som borgeren tidlige har fået.

Der findes en beskrivelse af, hvad rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i bekendtgørel-

se om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspen-

sion m.v.

Formålet

med rehabiliteringsplanens forberedende del er at sikre, at rehabiliteringsteamet har tilstrækkeli-

ge relevante oplysninger om borgeren til, at teamet kan afgive indstilling til kommunen.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal alene være beskrivende og dokumenterende. Rehabili-

teringsplanens forberedende del må således ikke indeholde forslag til rehabiliteringsteamet om, hvad der

fremover skal ske i den konkrete sag.

Den forberedende del udfyldes sammen med borgeren, der på denne måde blandt andet får mulighed for

at stille afklarende spørgsmål til udfyldelsen.

Under forberedelsen af sagen er det vigtigt, at sagsbehandleren guider borgeren i at fokusere på egne res-

sourcer og udviklingsmuligheder i forhold til et beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Sagsbehandleren skal således blandt andet tale med borgeren om:

– Hvilke ønsker borgeren har til et beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål

– Hvilke konkrete job eller hvilke arbejdsområder borgeren ønsker at arbejde med, fx handel og butik,

arbejde med børn, køkkenarbejde, byggeri m.v.

– Borgerens ressourcer i forhold til mål og udvikling

Endvidere er det vigtigt, at det fremgår klart af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvilke barrierer

der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, herunder om borgeren har udfordringer, der skal

håndteres fx med:

– Økonomi

– Bolig

– Børn og familie

– Netværk

Denne afdækning er af afgørende betydning for rehabiliteringsteamets mulighed for at tage stilling til bor-

gerens behov for hjælp, herunder behov for mentor eller støtte-/kontaktperson.

Skabelon til den forberedende del af rehabiliteringsplanen

STAR har udarbejdet en skabelon til den forberedende del som en service for kommunerne med henblik

på at understøtte, at rehabiliteringsplanens forberedende del kommer til at indeholde relevante og tilstræk-

kelige oplysninger om borgeren. Skabelonen findes på:

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordninger/Rehabiliteringsteam.aspx.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse ”Kommunernes

anvendelse af rehabiliteringsteams”

blandt

andet peget på, at kommunerne med fordel kan anvende den skabelon, som STAR har stillet til rådighed.

Ifølge Ankestyrelsen kan kommunerne kvalitetssikre sagsbehandlingen ved at benytte skabelonen.

Den praktiserende læges vurdering (LÆ 265)

Efter reglerne

skal kommunen som hovedregel indhente en vurdering fra borgerens praktiserende læge

som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del. Lægens vurdering skal indhentes på lægeattest LÆ

265. I nogle tilfælde i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager vil det dog ikke være nødvendigt

at indhente LÆ 265, jf. nedenfor.

Formålet er,

at rehabiliteringsplanens forberedende del også kommer til at indeholde den praktiserende

læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Det er i denne forbindelse vigtigt, at kommunen er omhyggelig og præcis, når kommunen beskriver bag-

grunden for anmodningen om den praktiserende læges vurdering (LÆ 261). Det vil bidrage til at sikre, at

lægens vurdering af borgerens helbredsmæssige situation har fokus på borgerens helbredsmæssige mulig-

heder for at arbejde.

Den praktiserende læges vurdering udgør en meget vigtig del af rehabiliteringsplanens forberedende del,

og ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 21-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyl-

dig, hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering via LÆ 265.

Særligt om indhentelse af lægens vurdering i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager

Den praktiserende læges vurdering af, hvilken betydning, borgerens helbredsmæssige situation har for

borgeren muligheder for at arbejde (LÆ 285), skal indhentes i alle sygedagpengesager, hvor borgeren ik-

ke forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag.

Formålet med at indhente den praktiserende læges vurdering så tidligt i forløbet er, at kommunen allerede

ved den første opfølgningssamtale med den sygemeldte borger har alle relevante oplysninger til at kunne

vurdere, hvilken indsats der hurtigst muligt kan få borgeren tilbage i arbejde igen.

I sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren skal overgå fra sygedagpenge

til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter 5 måneder, skal der ikke indhentes en ny læge-

lig vurdering af sagen, hvis

– der ikke er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har be-

tydning for arbejdsevnen, og hvis

– der ifølge lægeattesten LÆ 285 ikke er tale om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderli-

gere afklaring i sundhedsvæsnet.

Det samme gælder for kategori 3-sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på teamets

vurdering af, hvilken tværfaglig indsats den sygemeldte skal have.

Sagsbehandlingstid til forberedelse af sagen

Det vil altid være forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid det vil tage at forberede sagen til rehabiliterings-

teamet. MPLOY har lavet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne for sager, der skal behandles i reha-

biliteringsteamet. Ifølge denne undersøgelse er der ret stor forskel på den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i de enkelte kommuner. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at størstedelen af den samlede

sagsbehandlingstid bruges på at forberede sagen. Undersøgelsen kan ses på:

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordninger/Rehabiliteringsteam.aspx.

For at undgå, at kommunen bruger unødig tid til at forberede sagen til rehabiliteringsteamet, anbefales

det, at kommunen ser på, hvordan forberedelsen af sagen kan tilrettelægges på en måde, så sagsbehand-

lingstiden bliver kortest muligt.

I MPLOY’s undersøgelse nævnes blandt andet følgende initiativer, der kan bidrage til at nedsætte den tid,

der bruges på forberedelse af sagen:

1) Opkvalificering af de sagsbehandlere, der arbejder med at forberede sagen til rehabiliteringsteamet,

eksempelvis i forhold til viden om dokumentationskrav samt om, hvem der er i målgruppen for at få

sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. ¬

2) Gennemførelse af en optimeringsproces med gennemgang af sagsbehandlingen i forberedelsesfasen.

1) Tilrettelæggelse af forberedelsesfasen, således at flere sagsbehandlingstrin foretages parallelt. Eksem-

pelsvis kan den praktiserende læges vurdering indhentes tidligt i forberedelsesfasen, således at øvrige

sagsbehandlingstrin kan foretages parallelt med, at kommunen afventer svaret fra lægen.

Rehabiliteringsteamets forberedelse af sagen

Efter reglerne

skal rehabiliteringsteamet forberede sig til mødet i rehabiliteringsteamet på baggrund af re-

habiliteringsplanens forberedende del.

For at sikre, at borgeren får den bedst mulige tværfaglige vurdering af, hvad der bedst kan hjælpe borge-

ren tættere på arbejdsmarkedet, anbefales det, at alle teamets medlemmer læser hele den forberedende del

af rehabiliteringsplanen som led i forberedelsen til mødet i teamet.

Nogen sager kan indeholde en stor mængede af oplysninger, og det anbefales derfor, at kommunen som

led i forberedelsen af sagen til teamet bruger den nødvendige tid på at sortere i sagens oplysninger med

henblik på at sikre, at det alene er relevante oplysninger, der indgår i sagen. Nogen kommuner har indgået

aftale med regionen om, at en sag som udgangspunkt ikke må overstige et bestemt antal sider.

Det er af afgørende betydning for mødet i rehabiliteringsteamet, at alle repræsentanter fra de forskellige

områder på forhånd foretager en grundig vurdering af, hvilke indsatser det vil være relevant at byde ind

med, samt hvad der er målet med indsatserne.

Teamet skal således under forberedelsen overveje, hvilket beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der kan

være relevant for borgeren, og hvilke indsatser, der skal til for at hjælpe borgeren med at nå målet. Teamet

skal i denne forbindelse foretage en vurdering af, hvilke ressourcer borgeren har, og hvilke udfordringer

der står i vejen for, at borgeren kan nå målet.

Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, er det vigtigt,

at det som led i teamets forberedelse af sagen vurderes, om borgeren har behov for en støtte/kontaktper-

son eller en mentor.

Særligt om beskæftigelsesområdet

I forbindelse med overvejelserne om den beskæftigelsesrettede indsats, vil det næsten altid være relevant

at overveje tilbud om virksomhedspraktik. Også selv om borgeren tidligere har fået tilbud om virksom-

hedspraktik.

Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest

positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Det gælder særligt ved

kombination af virksomhedsrettede tilbud og andre tilbud, som samlet set understøtter, at borgeren kom-

mer tættere på arbejdsmarkedet.

For borgere med komplekse problemer er det således vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats er en na-

turlig del af ressourceforløbet og indtænkes i forløbet helt fra begyndelsen. Det er individuelt, hvor mange

timer en borger kan være i en virksomhedspraktik. For nogle borgere vil udgangspunktet for praktikken

være fx to timer om ugen med fokus på gradvis progression, for andre vil timetallet være højere.

I sager, hvor borgeren fortsat har en arbejdsgiver, skal teamets repræsentant fra beskæftigelsesområdet

være særlig opmærksom på mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, herunder progression i gen-

optagelsen af arbejdet.

Hvis borgeren ikke har en arbejdsgiver, skal repræsentanten overveje relevante områder for tilbud om løn-

tilskud og virksomhedspraktik, herunder timetal og progression i tilbuddet.

I sager, hvor et fleksjob kan blive en mulighed for borgeren, skal relevante typer af fleksjob overvejes.

Hvor mange timer, borgeren kan arbejde i et fleksjob, vil altid afhænge af det konkrete fleksjob. Det an-

befales, at der allerede i forberedelsesfasen foretages en vurdering af, inden for hvilket timeinterval bor-

geren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering af borgerens arbejdsintensitet indgå.

Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejdsindsats (progression) skal også indgå i

vurderingen.

Særligt om sundhedsområdet

Teamets repræsentant fra sundhedsområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sag-

en, der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-

sag har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx:

– Søvn

– Motion

– Kost

– Genoptræning

– Misbrug

Særligt om socialområdet

Teamets repræsentant fra socialområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sagen,

der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag

har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx:

– Bolig

– Børn og familie

– Gæld

– Netværk

– Vask, rengøring, personlig pleje

Indstilling skal kunne blive til konkret indsats

For at understøtte, at rehabiliteringsteamets indstilling efterfølgende hurtigt kan omsættes til en konkret

indsats for borgeren, er det endvidere af afgørende betydning, at alle rehabiliteringsteamets repræsentan-

ter fra de forskellige områder på forhånd i videst mulig omfang har sikret sig, at dette er muligt.

4. Behandling i rehabiliteringsteamet

Det fremgår af

reglerne, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at:

– der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtids-

pension, jobafklaringsforløb og kategori 3-sager, og at

– den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så borgeren så

vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i mødet. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åben-

bart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i teamet, uden at

borgeren deltager.

Intentionen med

arbejdet i rehabiliteringsteamet er, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse,

job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte bor-

ger.

Borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen for at bidrage til teamets

indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.

Borgerens deltagelse i mødet skal sikre, at borgeren bliver inddraget i sin egen sag, og at borgeren kan

bidrage til sagens afklaring. For at understøtte en reel inddragelse af borgeren er det vigtigt, at borgeren

kommer til orde under mødet. I dialogen med borgeren skal borgeren understøttes i selv at fortælle om

blandt andet

– ønsker til job og uddannelse,

– arbejdsfunktioner, som borgeren kunne tænke sig at prøve,

– egne ressourcer og

– behov for hjælp og støtte til at håndtere udfordringer.

I tilfælde af, at teamet eksempelvis drøfter sagen forud for mødet med borgeren, skal teamet være op-

mærksom på at undgå at komme til at lægge sig fast på en indstilling, inden teamet har haft dialogen med

borgeren.

I sager, hvor teamet indstiller til ressourceforløb, jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager, skal

dialogen endvidere bidrage til at give borgeren en forståelse af, hvordan de forskellige indsatser fra so-

cial- sundheds- og beskæftigelsesområdet kan hjælpe borgeren frem mod et beskæftigelses- eller uddan-

nelsesmål.

Rehabiliteringsteamet kan som hovedregel ikke behandle borgerens sag, uden at borgeren deltager. Hvis

borgeren eksempelvis bliver syg og derfor forhindret i at deltage i rehabiliteringsteamets møde, må be-

handlingen af sagen udsættes.

Orientering af borgeren om rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne

er det kommunen, der tilrettelægger de nærmere procedurer for rehabiliteringsteamets be-

handling af sagen, herunder hvordan borgeren informeres om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til

kommunen efter mødet i teamet.

For at understøtte

at borgeren får medejerskab til den indsats, som kommunen iværksætter for borgeren

efter mødet i rehabiliteringsteamet, anbefales det, at borgeren altid så vidt muligt bliver skriftligt oriente-

ret om teamets indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet.

Det anbefales derfor, at rehabiliteringsteamet skriver indstillingen i umiddelbar tilknytning til mødet med

borgeren, og at sagsbehandleren sørger for, at borgeren så vidt muligt får udleveret en kopi af indstillin-

gen med det samme. Det anbefales endvidere, at sagsbehandleren gennemgår indstillingen med borgeren

og giver borgeren mulighed for at stille spørgsmål til indstillingen.

¬Hvis dette ikke er muligt, anbefales det, at borgeren som minimum altid orienteres mundtligt om teamets

indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet. Herudover anbefales det, at borgeren senest inden for en

uge får en kopi af teamets indstilling, eventuelt på et møde med den koordinerende sagsbehandler.

Når rehabiliteringsteamet eksempelvis indstiller til kommunen, at borgeren skal have et ressourceforløb,

vil det være en fordel for det videre forløb med borgeren, at borgeren i forbindelse orienteringen om reha-

biliteringsteamets indstilling får en forståelse af:

– Hvad der er beskæftigelsesmålet med ressourceforløbet.

– Hvilke indsatser, der skal sættes i gang, inden for henholdsvis beskæftigelses-, social- og sundhedsom-

rådet.

– Hvornår de forskellige indsatser efter teamets vurdering bør sættes i gang.

Det samme gælder, når borgeren skal have et jobafklaringsforløb eller en indsats i en kategori 3-sag. Se

evt. anbefaling til indstilling under punkt. 5.

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et fleksjob, anbefales det, at borgeren i forbindelse

med orienteringen om rehabiliteringsteamets indstilling får en forståelse af teamets vurdering af:

– Hvilke typer af fleksjob og/eller arbejdsfunktioner, borgeren skal have

– Hvor mange timer, fleksjobbet skal være på fx i et interval,

– Hvilken progression, der skal være mulighed for i fleksjobbet.

Se evt. anbefaling til indstilling til fleksjob under punkt. 5.

Partshøring om rehabiliteringsteamets indstilling

Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt kommunen skal partshøre borgeren om rehabilite-

ringsteamets indstilling, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Se evt. Ankestyrelsens vejledende ud-

talelse på Juridisk Hotline https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/skal-kom-

munen-partshore-borgeren-over-rehabiliteringsteamets-indstilling

Hvis borgeren er blevet tilstrækkeligt orienteret om rehabiliteringsteamets indstilling i forbindelse med

mødet i teamet og herunder har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til teamets indstilling, vil

der som udgangspunkt ikke være behov for af foretage partshøring i forbindelse med, at borgeren får kopi

af teamets indstilling.

5. Rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne

skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling til kommunen på baggrund af mødet i reha-

biliteringsteamet.

Indstilling om ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i kategori 3-sager

Rehabiliteringsteamets indstilling skal omfatte en indstilling om, hvad der efter teamets vurdering bør

indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel for ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en

kategori 3-sag.

Intentionen

er, at alle teamets medlemmer bidrager til indstillingen, og at indstillingen laves af teamet i

fællesskab.

Teamets indstilling skal indeholde teamets vurdering af:

1. Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren. Hvis det ikke

er muligt at indstille et eller flere konkrete beskæftigelsesmål, kan teamet angive en retning, fx indu-

stri, handel, byggeri, arbejde med mennesker. Hvis dette heller ikke er muligt, kan teamet angive hvil-

ke jobområder, det er relevante for borgeren at afprøve. ¬

2. Hvilke indsatser, der skal sættes i gang inden for:

a) Beskæftigelsesområdet, fx angives hvilke områder for virksomhedspraktik, der vil være relevant for

borgeren, herunder hvor mange timer, praktikken skal være på, og hvilken progression, der skal være i

tilbuddet. ¬

b) Socialområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold til,

økonomi, børn og familie, netværk m.v., samt hvilke indsatser der skal iværksættes.

c) Sundhedsområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold

til, kost, motion, genoptræning, misbrug m.v., eller behov for støtte til at fastholde behandling i sundheds-

systemet, samt hvilke indsatser der skal iværksættes.

Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i forbindelse med indstilling til de enkelte indsatser an-

giver, om indsatsen bør iværksættes hurtigst muligt, inden for 3 måneder eller inden for 6 måneder.

Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for, at borgeren kan nå målet for indsatsen, skal

det fremgå af indstillingen, om borgeren har behov for en støtte-/kontaktperson eller en mentor, samt hvad

der formålet med denne støtte.

Teamets indstilling skal endvidere indeholde teamets vurdering af tilrettelæggelsen af den løbende op-

følgning under ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en kategori 3-sag.

Udgangspunktet for et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb, eller en indsats i en kategori 3-sag, er, at de

relevante indsatser iværksættes parallelt.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at indsatserne ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af

teamets indstilling.

Særligt om indstilling om ressourceforløb

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal det fremgå af indstillingen,

hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen

af, at borgeren har behov for et ressourceforløb.

En borger, der visiteres til et ressourceforløb, skal have en koordinerende sagsbehandler. Det anbefales, at

borgeren præsenteres for den koordinerende sagsbehandler hurtigst muligt. Gerne inden, at borgeren går

hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet og senest efter en uge.

Særligt om indstilling om jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager

Når rehabiliteringsteamet indstiller til indsats i et jobafklaringsforløb eller i en kategori 3-sag, skal det

fremgå af indstillingen, hvilke forudsætninger, behov og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på

i vurderingen af, hvilken indsats borgeren skal have.

Særligt om indstilling til endnu et jobafklaringsforløb

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have endnu et jobafklaringsforløb, skal det fremgå af ind-

stillingen, hvilke helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren fortsat er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Intentionen

er, at indstillingen skal kunne danne grundlag for kommunens afgørelse, og det er derfor vig-

tigt, at indstillingen er velbegrundet. Når rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, jobafklarings-

forløb eller indsats i en kategori 3-sag, er det endvidere vigtigt, at indsatsen fra de forskellige forvaltnin-

ger beskrives så præcist som muligt, og at det fremgår af indstillingen, hvad det er for et beskæftigelses-

eller uddannelsesmål, forløbet sigter imod.

Læs evt. mere om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager i STARs vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014

om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og vejledning nr. 9261 af 30.

april 2015 om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager.

Indstilling om fleksjob

Efter reglerne

skal det fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige

forhold teamet har lagt vægt på, når rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob. Re-

habiliteringsteamet skal herudover

1) begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan

arbejde på ordinære vilkår, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

2) angive, hvilke typer fleksjob og/eller arbejdsfunktioner rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal

have, og om borgeren har særlige skånebehov, herunder om der er behov for støtte fra kommunen eller

evt. en mentor i en overgangsperiode.

Herudover

anbefales det,

at rehabiliteringsteamet i videst muligt omfang også kommer med en vurdering

af, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering

af borgerens arbejdsintensitet indgå. Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejds-

indsats (progression) skal også indgå i vurderingen.

Det endelige antal timer og muligheden for progression i fleksjobbet vil dog altid afhænge af det konkrete

fleksjob.

Indstilling om førtidspension

Det følger af

reglerne, at hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at sagen skal overgå til behandling ef-

ter reglerne om førtidspension efter lov om social pension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på. Teamet skal i denne

forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væ-

sentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning (§ 19 i lov om social pension).

Indstilling om en anden indsats

Det følger af

reglerne, at hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

eller endnu et jobafklaringsforløb ikke er relevant for borgeren, og teamet derfor indstiller, at borgeren

skal have en anden indsats, skal teamet som led i indstillingen angive

1) hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og

2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler.

Orientering af borgeren om teamets indstilling

Som det fremgår under punkt 4, bør borgeren ikke tage hjem fra et møde i rehabiliteringsteamet uden en

orientering om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til kommunen på baggrund af mødet i teamet.

Orientering af borgerens praktiserende læge om teamets indstilling

Med henblik på,

at den praktiserende læge kan støtte op om borgeren i det videre forløb anbefales det, at

kommunen orienterer den praktiserende læge om rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal give

samtykke til, at kommunen orienterer lægen.

Nye skabeloner til brug for teamets indstilling

Som en service for kommunerne vil STAR i 2. halvår 2015 udarbejde nye versioner af skabelonen for

rehabiliteringsteamets indstilling, således at skabelonerne bliver målrettet den konkrete indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

6. Kommunens afgørelse

Efter reglerne

skal kommunen træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse

”Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams” under-

streget, at kommunerne skal være opmærksomme på, at kommunen har pligt til at træffe afgørelse i sag-

en, når teamet har afgivet sin indstilling i sagen.

Det gælder også for så vidt angår de sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at det er en anden indsats

end ressourceforløb eller fleksjob, der er relevant for borgeren.

Når kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling

Efter reglerne

skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet igen, hvis kommunen ikke er

enig i rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen

behandles. Når rehabiliteringsteamets har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen.

Ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse

”Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams” træffer

kommunerne afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling i langt de fleste tilfæl-

de. Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 20-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyl-

dig, hvis kommunen træffer en afgørelse i sagen, der ikke følger teamets indstilling, uden at sagen har

været forlagt teamet på ny.

7. Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Efter reglerne

skal rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes, når kommunen har truffet afgørelse om,

at borgeren skal have et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag. Indsatsdelen

udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren og skal indeholde en plan for den

samlede indsats, borgeren skal have.

Indsatsdelen skal indeholde borgerens mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt at fastsætte et

konkret job- eller uddannelsesmål, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche

eller jobfunktion, borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse.

Herudover skal indsatsdelen indeholde oplysninger om

1) hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale

områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål,

2) konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i forløbet, herunder en beskrivelse af målet

med indsatsen på kort sigt og

3) den løbende opfølgning i forløbet, herunder om borgeren evt. skal have tilbud om mentor og en beskri-

velse af mentorens rolle og opgaver.

Indsatsen skal fastsættes for en periode af mindst 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et job-

afklaringsforløb eller et sygedagpengeforløb af mindre end 6 måneders varighed. Det skal fremgå af pla-

nen, hvilke dele af kommunen, der yder de forskellige indsatser. Planen skal opdateres løbende.

Hvis kommunen vælger ikke at benytte den skabelon for indsatsdelen, som STAR har stillet til rådighed,

skal kommunen være opmærksom på, at indsatsdelen kommer til at indeholde alle relevante oplysninger.

Regler

Reglerne om rehabiliteringsteams, rehabiliteringsplanens forberedende del mv., findes i § 30 a i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 2 i organiseringsloven, og i bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december

2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspen-

sion m.v.

Beskæftigelsesministeriet, den 10. september 2015

ENS

EBIS

/ Charlotte Schilder-Knudsen