Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1811330_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
1. november 2017
J.nr. 17/13509
”Ministeren
anmodes om at svare på, om det er i orden, at flere kommuner ikke har
offentliggjort frister for, hvor lang tid det må tage at behandle en ansøgning om
ressourceforløb.”
Svar:
Efter retssikkerhedsloven skal kommunen altid behandle ansøgninger og spørgsmål
om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den so-
ciale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
”Den
sociale lovgiv-
ning” omfatter i den forbindelse
også den beskæftigelsesmæssige indsats efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelse udbetalt efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
Det følger endvidere af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen på de enkelte
sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fri-
sten ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked
om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at ressourceforløbssager ikke
udgør ansøgningssager i traditionel forstand. En borger kan ikke ansøge om res-
sourceforløb, men kommunen skal vurdere, hvordan borgeren kan hjælpes, og
hvilken indsats der kan sættes i værk. Kommunens vurdering afhænger af en kon-
kret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, herunder borgerens
helbredsmæssige-, sociale- og arbejdsmæssige forhold.
Hvis kommunen vurderer, at en borger er i målgruppen for ressourceforløb, skal
sagen forelægges kommunens rehabiliteringsteam, som skal afgive en indstilling
om, hvorvidt borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere oplyst, at det på den
baggrund er styrelsens opfattelse, at sager om ressourceforløb ikke er omfattet af
retssikkerhedslovens bestemmelser om fastsættelse og offentliggørelse af frister for
sagsbehandlingen.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, at flere kommuner ikke har offentliggjort frister for, hvor lang tid det må tage at behandle en ansøgning om ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
Sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, er ofte meget komplekse og vanskeli-
ge sager, der kræver grundig belysning og dokumentation, inden de forelægges for
rehabiliteringsteamet. Der er tale om konkrete og individuelle sager, så det kan væ-
re meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid sagen tager at behandle.
Jeg vil samtidig understrege, at kommunen aldrig må trække en sag i langdrag.
Kommunerne skal sikre fremdrift i sagsbehandlingen og kommunen bør løbende
og systematisk følge op på sin sagsbehandlingstid i de enkelte sager. Vi skylder
den enkelte borger, at kommunerne gør, hvad de kan for at få gjort sagsbehandlin-
gen så effektiv og hurtig som muligt.
Sagsbehandlingstiderne har været i fokus i forbindelse med implementeringen af
reformen af førtidspension og fleksjob. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring anbefaler i en skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan fra sep-
tember 2015, at kommunen ser på, hvordan sagen kan forberedes og tilrettelægges
på en måde, så sagsbehandlingstiden bliver kortest muligt.
Styrelsen henviser i skrivelsen til en undersøgelse med en række initiativer, der kan
bidrage til at nedsætte den tid, der bruges på at forberede en sag, der skal forelæg-
ges for rehabiliteringsteamet. Det drejer sig om:
Opkvalificering af de sagsbehandlere, der arbejder med at forberede sagen til
rehabiliteringsteamet, eksempelvis i viden om dokumentationskrav samt om,
hvem der er i målgruppen for at få sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet.
Gennemførelse af en optimeringsproces med gennemgang af sagsbehandlingen
i forberedelsesfasen.
Tilrettelæggelse af forberedelsesfasen, så flere sagsbehandlingstrin foretages
parallelt. Eksempelsvis kan den praktiserende læges vurdering indhentes tidligt
i forberedelsesfasen, så øvrige sagsbehandlingstrin kan foretages parallelt med,
at kommunen afventer svaret fra lægen.
Jeg er meget opmærksom på problemstillingen, og den indgår derfor også som en
del af evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob, der pågår her i 2017.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2