Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1847135_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
19. januar 2018
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.198 (Alm. del) af
2. januar 2018 stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for den offentlige saldo, hvis færre
indbetaler til efterlønsordningen og dermed afskriver sig retten til efterløn.
Svar
Hvis færre end ventet tilmelder sig efterlønsordningen eller flere end ventet ud-
melder sig af efterlønsordningen, påvirkes den offentlige saldo gennem tre kana-
ler:
For det første vil der umiddelbart i alle de år, hvor antallet af bidragsydere er re-
duceret, blive indbetalt færre efterlønsbidrag, hvilket isoleret set svækker den of-
fentlige saldo. Et lavere antal bidragsydere i et givet år må også forventes at redu-
cere antallet af udmeldelser i de efterfølgende år. Dette kan reducere udgifterne til
udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med udmeldelse af efterlønsordningen
på sigt, hvilket isoleret set forbedrer den offentlige saldo og (delvist) modvirker
den umiddelbare negative effekt af færre indbetalinger. Både den umiddelbare og
afledte effekt dæmpes, når der tages højde for skat
1
og tilbageløb.
For det andet bliver færre personer berettigede til efterløn, når de årgange, hvor
færre indbetaler, når efterlønsalderen. For en uændret udnyttelse af efterlønsord-
ningen, betyder det, at færre personer går på efterløn. Lavere udbetalinger af efter-
løn forbedrer isoleret set den offentlige saldo. I det omfang personerne i stedet
overgår til andre offentlige ydelser, reduceres denne effekt. Personer, der fortsæt-
ter i beskæftigelse frem for at gå på efterløn, vil yderligere bidrage til at forbedre
den offentlige saldo gennem beskatning af deres arbejdsindkomst.
For det tredje vil der alt andet lige være færre efterlønsberettigede, som kan optje-
ne skattefri præmie gennem fortsat beskæftigelse. Dermed udbetales der samlet
set et lavere beløb i skattefri præmie, hvilket isoleret set forbedrer den offentlige
saldo.
1
Efterlønsbidrag giver et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst i indbetalingsåret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om konsekvenserne for den offentlige saldo, hvis færre indbetaler til efterlønsordningen og dermed afskriver sig retten til efterløn, til finansministeren
Side 2 af 2
Som eksempel på ovenstående effekter, henvises der til den forventede effekt af
muligheden for frivillig skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2018 i kraft af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 2017.
I tillæg til ovennævnte effekter forværres
den faktiske offentlige saldo i 2018 som følge af den skattefrie engangsudbetaling
til de medlemmer, som melder sig ud af efterlønsordningen. Udbetalingen (og de
øvrige effekter) giver endvidere en negativ renteeffekt på den offentlige saldo.
Til aftalen blev det skønnet, at den strukturelle offentlige saldo på kort sigt ville
blive forværret som følge af færre indbetalinger af efterlønsbidrag,
jf. tabel 2 i Aftale
om flere år på arbejdsmarkedet 2017.
I 2024 vender effekten til en forbedring af den
strukturelle offentlige saldo, da effekterne af at færre er på efterløn (hvoraf ho-
vedparten ventes at være i beskæftigelse) samt at færre optjener skattefri præmie,
ventes at overstige effekten af de færre indbetalinger. Samlet set vurderes tiltaget
(inkl. effekten af engangsudbetalingen i 2018) at være omtrent neutralt for den
finanspolitiske holdbarhed med en svag forbedring af den finanspolitiske hold-
barhedsindikator. Der henvises i øvrigt til afsnittet om økonomiske og administra-
tive konsekvenser for det offentlige i L89 2017-18 om
Forslag til Lov om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister