BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om at beskrive de forskellige aktiveringsforløb hver for sig, for at belyse omkostningerne og effekt af hvert enkelt forløb, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

7. marts 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 179 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 179:

J.nr. 2018 - 99

”I

forlængelse af svar på spørgsmål S 224 bedes ministeren beskrive de forskellige

aktiveringsforløb hver for sig, for at belyse omkostningerne og effekt af hvert en-

kelt forløb. Det forudsættes at der ved "forløb" forstås de beskæftigelsesrettede til-

bud som revalidering, ressource- og jobafklaringsforløb, løntilskud,

nyttejob, virksomhedspraktik m.m.”

Svar:

En forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen forventes at

reducere omfanget af aktivering i de dele af den aktive indsats, som i dag er dækket

af statslig driftsrefusion. Det omfatter ordinær uddannelse, øvrig vejledning og op-

kvalificering, deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, undervisningsmateriale og

godtgørelse i forbindelse med deltagelse i aktivering, opkvalificeringsjob og part-

nerskabsaftaler med virksomheder samt mentorstøtte. Der vil stadig være statslig

refusion på aktiveringsudgifter til fx ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt

uddannelsespuljerne der blev indført med beskæftigelsesreformen.

I stedet forventes kommunerne at øge deres brug af virksomhedsrettede tilbud i

form af løntilskud, voksenlærlingeforløb eller virksomhedspraktik, der er mindre

udgiftstunge og generelt har gode effekter.

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker at få oplyst enhedsomkostnin-

gerne ved diverse aktive indsatser. Der er mange forskellige former for aktive ind-

satser i beskæftigelsesindsatsen, og omkostningerne ved selve indsatsen varierer

betydeligt på tværs af målgrupper og redskaber.

Indsatserne under vejledning og opkvalificering i form af bl.a. ordinær uddannelse

er omkostningsfulde, idet der er udgifter til selve indsatsen samtidigt med, at den

ledige fortsat modtager en ydelse. Selve enhedsomkostningen ved aktivering af

dagpengemodtagere i vejledning og opkvalificering er godt 149.600 kr. pr. fuld-

tidsaktiverede på finansloven for 2018,

jf. tabel 1.

Mens enhedsomkostningen for

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er ca. 151.700 kr. pr. fuldtidsaktiverede.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om at beskrive de forskellige aktiveringsforløb hver for sig, for at belyse omkostningerne og effekt af hvert enkelt forløb, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Enhedsomkostninger ved aktivering i vejledning og opkvalificering

Kr. (2018-pl)

Refusion under driftsloftet

Dagpengemodtagere i vejledning og opkvalificering

- heraf dagpengemodtagere i ordinær uddannelse

- heraf dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering

Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i vejledning og opkvalificering

Seks ugers selvvalgt uddannelse

Gennemsnitlig enhedsomkostning for de ledighedsrelaterede målgrupper

Revalidender/ forrevalidender

Sygedagpengemodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere

Gennemsnitlig enhedsomkostning for øvrige målgrupper

Refusion udenfor driftsloftet

Ressourceforløb

Jobafklaringsforløb

Gennemsnitlig enhedsomkostning for målgrupper udenfor driftsloft

149.580

146.440

151.860

151.710

233.390

155.540

71.220

229.810

205.360

134.060

218.900

160.930

200.200

Anm.: Enhedsomkostningerne angiver driftsudgifterne til aktivering per fuldtidsaktiverede ekskl. selve ydelsen. Tallene

er i 2018 pris- og lønniveau og anvendt på finansloven for 2018.

Kilde: Udgiftsdata fra Danmarks Statistik og aktivitetsdata fra Jobindsats.dk.

De virksomhedsrettede tilbud er mindre omkostningsfulde, da selve indsatsen som

fx virksomhedspraktik ikke indebærer omkostninger, men blot en forsørgelsesud-

gift. Når en ledig overgår til løntilskud, udbetales der ikke længere overførselsind-

komst, men i stedet modtager den ledige løn fra arbejdsgiver, der modtager et løn-

tilskud fra det offentlige. Udgifterne til henholdsvis offentligt og privat løntilskud

opgøres ikke separat for de forskellige målgrupper, med undtagelse af dagpenge-

modtagere.

På finansloven for 2018 er der skønnet en samlet enhedsomkostning for dagpen-

gemodtagere i offentlige løntilskudsjob på 214.250 kr. og 147.720 kr. i privat løn-

tilskudsjob. Hertil skal modregnes den alternative dagpengeydelse. For de reste-

rende målgrupper er der på FL18 skønnet en samlet enhedsomkostning for offent-

lige og private løntilskud under ét på 168.340 kr.

Effekterne af de forskellige typer af aktivering kan variere på tværs af målgrupper.

Ser man alene på de overordnede effekter af de mest anvendte aktiveringstyper,

kan den eksisterende viden kort opsummeres ved følgende resultater:



Der er stærk evidens for, at deltagelse i privat løntilskud øger beskæftigelsen for

såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes, at tileg-

nelsen af nye kompetencer giver anledning til en positiv beskæftigelseseffekt

efter deltagelse i aktiveringsforløbet, der mere end opvejer de lediges lavere be-

skæftigelseschancer undervejs i aktiveringsforløbet.

Når det gælder deltagelse i offentligt løntilskud tyder det på, at dagpengemod-

tagere alene fastholdes i ledighed under aktiveringsforløbet, mens der efterføl-

gende ikke er tegn på, at tilegnelsen af nye kompetencer efterfølgende øger be-

skæftigelsen. For kontanthjælpsmodtagere er erfaringerne med offentligt løntil-



skud lidt bedre. Her ses positive beskæftigelseseffekter efter deltagelse i uddan-

nelsesaktivering, der helt eller delvist opvejer de lediges lavere beskæftigelses-

chancer undervejs i aktiveringsforløbet.



Blandt de studier, der findes, er der indikationer på positive beskæftigelsesef-

fekter af virksomhedspraktik.

Uddannelsesaktivering har typisk en negativ beskæftigelseseffekt på kort sigt.

Det skyldes, at der på kort sigt ikke er tegn på positive beskæftigelseseffekter

efter deltagelse i uddannelsesaktivering, mens uddannelsesaktivering har en

fastholdende effekt undervejs i forløbet. Danske studier viser heller ikke på

længere sigt tegn på positive effekter efter deltagelses i uddannelsesaktivering.

Aktiveringsforløbene under betegnelsen øvrig vejledning og opkvalificering be-

står typisk af jobsøgningskurser, som ikke entydigt kan siges at have hverken

positive eller negative beskæftigelseseffekter.



For en mere detaljeret oversigt over forskningsmaterialet bag ovenstående opsum-

mering henvises til Rosholm og Svarers litteraturreview ”Effekter

af virksomheds-

rettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik fra 2011 i forhold til virknin-

gerne af løntilskud”,

KORA’s litteraturreview ”Effekter

af ordinær uddannelse for

ledige fra 2013 i forhold til virkningerne af ordinær uddannelse”

og Beskæftigel-

sesministeriets vidensbank (jobeffekter.dk) i forhold til virkningerne af virksom-

hedspraktik og jobsøgningskurser.

Det er ikke muligt at sammenfatte den samlede litteratur i forhold til effekternes

størrelse, idet de forskellige studier ikke er fuldt sammenlignelige.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen