Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 171 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 171:
9. januar 2018
Jr.nr. 2017-8414
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de nuværende kontanthjælpsmodtage-
re der har mindst én forælder, der også tidligere har været på kontanthjælp? Mini-
steren bedes opgøre andelen fordelt på forældre, der tidligere har været på kontant-
hjælp i hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og mere end 10 år.”
Svar:
Nedenfor fremgår den ønskede opgørelse af andelen af nuværende kontanthjælps-
modtagere, som har mindst én forælder, der også tidligere har modtaget kontant-
hjælp. Opgørelsen inkluderer kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrations-
ydelsesmodtagere og er baseret på et nedslag i uge 37 (september) 2017 i Beskæf-
tigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
DREAM-databasen dækker perioden fra 1991 til 2017. Opgørelsen viser derfor an-
delen af kontanthjælpsmodtagere, hvor én eller begge forældre har modtaget kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i perioden 1991-2017.
Da forældrenes kontanthjælpshistorik således kun kan opgøres fra 1991 og frem, er
det særligt for ældre kontanthjælpsmodtagere dermed udelukkende kontanthjælps-
historik i en begrænset andel af forældrenes livsforløb i den erhvervsaktive alder,
som kan opgøres og dermed kan indgå i opgørelsen. Som følge heraf vil opgørelsen
undervurdere andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har mindst én forælder, der
også tidligere har modtaget kontanthjælp, for så vidt angår de ældre aldersgrupper
og dermed også samlet set. Derfor er opgørelsen begrænset til ydelsesmodtagere
under 30 år, hvor forældrenes ydelseshistorik kan opgøres i en periode af deres
livsforløb, hvor de i langt overvejende grad er i den erhvervsaktive alder.
Tabel 1 viser, at 25.209 af de nuværende kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og in-
tegrationsydelsesmodtagere under 30 år har mindst én forælder, der også tidligere
har været på kontanthjælp på et tidspunkt i perioden 1991-2017. Det svarer til 66
pct.