BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om at oversende sammenlignelig statistik og grafikker på lønudviklingen på det statslige, regional/kommunale og private arbejdsmarked, til ministeren for offentlig innovation

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

13. februar 2018

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 165 - 167 (Alm.

del) af 12. december 2017 stillet efter ønske fra Jens Joel (S)

Spørgsmål 165

Vil ministeren oversende sammenlignelig statistik og grafikker på lønudviklingen

på det statslige, regional/kommunale og private arbejdsmarked for perioden 1996-

2017?

Svar

Figur 1 nedenfor viser Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen i den

statslige, regionale/kommunale og private sektor fra 1. kvartal 1996 til 3. kvartal

2017.

Figur 1

Lønudviklingen i den statslige, regional/kommunale og private sektor, 1. kvt. 1996 til 3. kvt. 2017

Indeks 100 = 1. kvt. 1996

200

190

180

170

160

150

140

130

120

110

100

Indeks 100 = 1. kvt. 1996

200

190

180

170

160

150

140

130

120

110

100

Den private sektor

Den statslige sektor

Den kommunale og regionale sektor i alt

Kilde: Danmark Statistik, ILON9, ILON12, ILON22 og ILON32

Det bemærkes at datakvaliteten bag statistikkerne generelt er blevet forbedret op

gennem 00’erne,

hvilket alt andet lige gør opgørelser på baggrund af senere års

udvikling mere sikre. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i en tidligere gen-

nemført analyse af KL og KTO blev fundet, at det Fælleskommunale Løndata-

kontors opgørelse af den amtskommunale lønudvikling i perioden 1998 til 2003

var knap 2 pct. højere end Danmarks Statistiks opgørelse i samme periode.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om at oversende sammenlignelig statistik og grafikker på lønudviklingen på det statslige, regional/kommunale og private arbejdsmarked, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 5

Det bemærkes endvidere, at statistikken i figur 1 dækker en periode, hvor regio-

nerne ikke eksisterer, hvormed det ikke lader sig gøre at adskille den kommunale

og regionale lønudvikling. Strukturreformen i 2007 medførte en ændret opgave-

fordeling mellem de offentlige sektorer, herunder oprettelsen af regionerne. Øn-

skes lønudviklingen opgjort særskilt for henholdsvis den kommunale og regionale

sektor, er der ved brug af Danmarks Statistiks lønindeks således kun mulighed for

at gøre dette fra 2007 og frem.

Side 3 af 5

Spørgsmål 166

Som opfølgning på Dagbladet Børsens artikler den 12. december 2017 om lønud-

viklingen på det statslige, regional/kommunale og private arbejdsmarked bedes

ministeren redegøre for udviklingen fra før den økonomiske krise i 2008, tilbage

til 1996.

Svar

Lønudviklingen i den statslige og private sektor er parallel i perioden, mens løn-

udviklingen i den amtskommunale hhv. kommunale/regionale sektor er lavere,

idet der henvises til svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 165 og 167.

Det bemærkes at datakvaliteten bag statistikkerne generelt er blevet forbedret op

gennem 00’erne, hvilket alt andet lige gør opgørelser på baggrund af senere års

udvikling mere sikre. Det bemærkes endvidere, at statistikken dækker en periode,

hvor regionerne ikke eksisterer, hvormed det ikke lader sig gøre at adskille den

kommunale og regionale lønudvikling. Indekset fra 1996 og frem dækker derfor

den samlede amtskommunale hhv. kommunale/regionale sektor. Ønskes lønud-

viklingen opgjort særskilt for henholdsvis den kommunale og regionale sektor, er

der ved brug af Danmarks Statistiks lønindeks således kun mulighed for at gøre

dette fra 2007 og frem.

Side 4 af 5

Spørgsmål 167

Ministeren bedes forholde sig til, om en længere måleperiode end 2008-2017 æn-

drer på billedet af kommunale lønninger der overhaler private i stigningsgrad?

Svar

Strukturreformen i 2007 medførte en ændret opgavefordeling mellem de offentli-

ge sektorer i forhold til tidligere, hvorfor Danmarks Statistik opgør det nuværende

lønindeks for den kommunale sektor fra 2007 og frem.

I princippet vil den kommunale lønudvikling kunne opgøres med udgangspunkt i

samtlige kvartaler siden 2007. De forskellige udgangspunkter vil resultere i forskel-

lige opgørelser af, hvordan lønudviklingen i den kommunale sektor har været i

forhold til lønudviklingen i den private sektor i den givne periode.

I 2008 forhandles de første overenskomster på det offentlige område efter indfas-

ningen af Strukturreformen. I overenskomsterne blev der aftalt høje lønstigninger

lige inden finanskrisen indtraf, hvilket indebar en markant højere lønudvikling i

den offentlige sektor end i den private sektor. Det skabte et løngab mellem de

offentlige delsektorer og den private sektor, der ikke skønnes lukket ved indgan-

gen til OK18-perioden,

jf. figur 1 nedenfor.

Figur 1

Lønudviklingen i de offentlige delsektorer og den private sektor, 2008

–

2018

Indeks 100 = 1. kvt. 2008

130

125

120

115

110

105

100

Stat

Kommuner

Regioner

Privat (ikke sæsonkorrigeret)

Indeks 100 = 1. kvt. 2008

130

125

120

115

110

105

100

Anm.: Stiplede linjer angiver skøn for lønudviklingen frem mod 1. kvartal 2018. Skøn for den offentlige

lønudvikling er baseret på aftalte lønstigninger i 2017 samt skøn for ’reststigningen’ i stat, kommuner og

regioner. Skøn for den private lønudvikling er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2017

Kilde: Danmarks Statistiks lønindeks, ILON12, ILON22, ILON42 og ILON52

Lønudviklingen i den kommunale sektor (og den øvrige offentlige sektor) har

således siden 2008 været højere end i den private sektor, og den aftalte regule-

ringsordning mellem den private og offentlige lønudvikling i perioden fra 2008

har ikke formået at lukke løngabet.

At løngabet ikke er lukket på trods af reguleringsordningen skyldes blandt andet,

at man i OK 2011 og OK 2013 hvor en fuld udmøntning fra reguleringsordnin-

Side 5 af 5

gen ville have medført en negativ lønudvikling for de statsansatte, aftalte at neu-

tralisere det fulde gennemslag af reguleringsordningen ved at aftale tilsvarende

generelle lønstigninger.

Tilsvarende aftalte parterne ved overenskomstforhandlingerne på det statslige

område i 2015 følgende hensigtserklæring for at rette op på den skæve lønudvik-

ling mellem den private og statslige sektor:

”Parterne

er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte

forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den

næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er således den fæl-

les målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den

næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende.”

Overenskomstsystemets aftalte reguleringsmekanismer har således været korrige-

ret efterfølgende af flere omgange ved konkrete overenskomstaftaler.