Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
21. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 154 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 154:
J.nr.
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange borgere, der siden april 2016 har mistet en
hel kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse som følge af 225-
timersreglen. Regnes disse med i de 14.700 fuldtidspersoner, der ifølge Beskæfti-
gelsesministeriets nyhedsbrev pr. 11. november har forladt kontanthjælpssystemet?
Der henvises til Beskæftigelsesministeriet pressemeddelelse af 11. november
2017 ”Nyt fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere”,
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2017/11/Nyt%20fald%20i%20antallet%20
af%20kontanthjaelpsmodtagere.aspx”
Svar:
Med 225-timersreglen stiller vi krav om, at dem, der kan arbejde, reelt står til rå-
dighed for arbejdsmarkedet. Vi sender et klart signal om, at kan man arbejde, men
ikke gør det, så er det ikke en mulighed at hæve fuld kontanthjælp år efter år. Det
er sund fornuft.
Som det fremgår af den omtalte pressemeddelelse, faldt antallet af kontanthjælps-
modtagere mv. med 14.700 fuldtidspersoner fra april 2016 til juli 2017, når der ta-
ges højde for sæsonudsving. Udviklingen er sket parallelt med, at vi har indført
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det spiller selvfølgelig ind, at det går bed-
re med økonomien, men som jeg præsenterede den 28. februar, kan vi nu slå fast, at
reformen også har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse og uddannelse.
I samme periode er knap 2.300 personer reduceret med hele kontanthjælpen, ud-
dannelseshjælpen eller integrationsydelsen på et tidspunkt i perioden som følge af,
at de ikke opfyldte beskæftigelseskravet i 225-timersreglen.
Disse personer indgår ikke i opgørelsen over antallet af personer i kontanthjælpssy-
stemet i den periode, hvor de ikke modtager ydelse som følge af 225-timersreglen,
og vil derfor også påvirke udviklingen. Men de vil dog ikke en til en påvirke antal-
let af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Det skyldes, at nogle kan have
generhvervet retten til den fulde hjælp i løbet af perioden som følge af, at de efter-
følgende har opfyldt timekravet.
Opgørelsesmetoden for antal berørt af timereglen er præciseret siden offentliggø-
relsen af tal for maj 2017. I tidligere opgørelser blev alle, som på et tidspunkt hav-