Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1990347_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Trine Torp
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
17. december 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 143 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tri-
ne Torp (SF).
Spørgsmål nr. 143:
”Vil
ministeren redegøre for baggrunden for, at bekendtgørelse om selvforskyldt
ledighed er blevet ændret således, at fysisk vold udøvet af en samboende ikke i dag
er en gyldig grund for et a-kassemedlem til at sige sit arbejde op, uden konsekven-
ser for retten til dagpenge? Der henvises til artiklen af 1. december 2018 i Kriste-
ligt Dagblad "Urimelig lov: Voldsramte kvinder kan ikke få dagpenge".
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/
urimelig-lov-voldsramte-kvinder-kan-ikke-faa-dagpenge?
fbclid=IwAR0dwMLBZEel30JubmGf46L7jkx49SD8IkD5gDScjgmHmTB1IMgT
gIsTiyk”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg tager afstand fra al fysisk vold, og
jeg anerkender, at det kan synes uretfærdigt, at et menneske, der er tvunget til at
flygte fra et voldeligt forhold, betragtes som selvforskyldt ledig.
Bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed indeholdt indtil den 2. januar 2017 en
såkaldt gyldig grund, hvorefter det ikke fik dagpengemæssige konsekvenser, hvis
et medlem af en a-kasse opsagde et arbejde på grund af en flytning fra en hidtidig
bopæl som følge af, at en samboende havde udøvet fysisk vold mod medlemmet.
Jeg kan oplyse, at afskaffelsen af denne gyldig grund er specifikt nævnt i aftalen
om et tryggere dagpengesystem, som den daværende regering (Venstre), Socialde-
mokraterne og Dansk Folkeparti indgik i 2015 på baggrund af Dagpengekommissi-
onens rapport, hvor det blev foreslået at forenkle de gyldige grunde for selvfor-
skyldt ledighed. Afskaffelsen af den gyldige grund er dermed en del af dagpengeaf-
talen. Formålet var at gøre dagpengereglerne enklere og mere gennemskuelige.
Baggrunden for afskaffelse af denne gyldige grund var en forespørgsel i udvalgte
a-kasser, som oplyste, at det var en af de særregler, der kun sjældent blev brugt.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. 144, der vedrører samme arti-
kel.
J.nr.
18/18343 / 2018-7614
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 143: MFU spm. om at redegøre for reglerne om private lejeres mulighed for at få boligstøtte til udgifter for fællesarealer, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2