Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 142 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 142:
4. januar 2018
J.nr. 17/16918
”Kan
ministeren bekræfte, at der ikke er tekniske eller administrative forhindringer
for, at overgangsordningens gældende regler for supplerende dagpenge også kan
fortsætte uændret på den anden side af den 1. oktober 2018 og derved gøres
permanent?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om BEU alm. del samråds-
spørgsmål Æ.”
Svar:
Med
Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer
fra 17. december
2015 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev det aftalt, at
indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge med en tidsbegrænsning på
30 uger sammen med det månedsbaserede dagpengesystem, hvor retten til dagpen-
ge opgøres og udstedes på månedsbasis. Reglerne betyder, at når de 30 uger med
supplerende dagpenge er opbrugt, kan man ikke få dagpenge i måneder, hvor man
har beskæftigelse. Man kan dog få dagpenge resten af den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber.
Hensynet bag den månedsbaserede dagpengemodel er, at de fleste får udbetalt løn
én gang om måneden, og derfor er et månedsbaseret system mere naturligt for de
personer, som i forvejen får månedsløn. Et system, der opgøres på måneder bety-
der, at dagpengeudbetalingen i langt højere grad end i dag kan basere sig på regi-
stre, herunder særligt i indkomstregisteret.
Der blev desuden aftalt en række forbedringer af reglerne for de supplerende dag-
penge, herunder bl.a. løbende optjening af nye periode med supplerende dagpenge
og muligheden for at forlænge den eksisterende tidsperiode med op til 12 uger.
På grund af forligsmæssige bindinger var det ikke muligt at gennemføre de aftalte
forbedringer samtidig med indførelsen af den ugebaserede model i det månedsbase-
ret dagpengesystem den 1. juli 2017.
Det blev derfor aftalt en midlertidig ordning om, at indtil de aftalte forbedringer
kan træde i kraft, skal det gælde, at et medlem, som har opbrugt retten til supple-
rende dagpenge og som i en efterfølgende måned har beskæftigelse, fortsat kan få
udbetalt dagpenge for uger med fuldtidsledighed.