Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 4820
Doknr.
491744
Dato
26-10-2017
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 4. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 14 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 14:
”16.000 borgere har ikke, jf. f.eks. BEU alm. del
- samrådsspørgsmål CF, modtaget
hverken aktiv indsats eller mentorstøtte, selvom der pr. 1. januar 2014 er blevet indført
et lovkrav herom. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, om der er kom-
muner
–
og i givet fald hvilke
–
der er blevet idømt tvangsbøder, fordi loven ikke er
blevet overholdt?”
Svar:
1. Jeg skal indledningsvis generelt oplyse, at det kommunale tilsyn varetages af An-
kestyrelsen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Indtil den 1. april 2017 var tilsynet i 1. instans organisatorisk placeret i Statsforvaltnin-
gen.
Jeg kan endvidere generelt oplyse, at det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn. Anke-
styrelsen kan se på, om en kommune har overholdt lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til, om en kommune har
handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt.
Ankestyrelsen kan som kommunal tilsynsmyndighed heller ikke tage stilling til forhold,
der kan behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed.
Ankestyrelsen kan som led i tilsynet imidlertid se på, om kommunernes generelle be-
slutninger, retningslinjer eller praksis vedrørende opgaveudførelsen på et sagsområde
er lovlig. Det forudsætter dog, at der ikke er særlige klage- eller tilsynsmyndigheder,
som kan tage stilling de samme generelle beslutninger, retningslinjer eller praksis.
Ankestyrelsen kan se på de generelle beslutninger, uanset at kommunernes konkrete
afgørelser efter lovgivningen vil kunne indbringes for en særlig klage- eller tilsynsmyn-
dighed. Det gælder også på beskæftigelsesområdet.
Endelig kan jeg oplyse, at bl.a. beskæftigelsesministeren i medfør af § 63 a i lov
kommunernes styrelse kan udtale sig om lovligheden af konkrete kommunale disposi-
tioner eller undladelser. Som led i det ulovbestemte generelle overtilsyn fører beskæf-
tigelsesministeren desuden tilsyn med, hvordan lovgivningen inden for beskæftigel-
sesområdet administreres, herunder tilsyn med, om lovgivningen generelt overholdes.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at beskæftigelsesministeren under samrådet i
Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 4. oktober 2017 ved besvarelsen af spørgsmål
CF har redegjort for, hvilke initiativer beskæftigelsesministeren har iværksat og vil
iværksætte vedrørende problemstillingen.