BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/11-17 fra Fødevareforbundet NNF vedrørende målrettet indsats mod de nedslidte, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

15. december 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 135 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 135:

J.nr. 2017-8266

”Vil

ministeren kommentere henvendelse af 20. november 2017 fra Fødevarefor-

bundet NNF vedrørende målrettet indsats mod de nedslidte, jf. BEU alm. del - bi-

lag 65.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at jeg den 26. oktober 2017 mødtes med forbundsformand Ole

Wehlast fra NNF, hvor vi drøftede den problemstilling, som også rejses i den hen-

vendelse, der henvises til i spørgsmålet.

Jeg er enig i, at det kan være lettere at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når

ens job ikke er fysisk nedslidende. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at Fødevarefor-

bundet NNF’s medlemmer i overvejende

grad er ansat i nedslidningstruede bran-

cher.

Det er arbejdsgiverne, der har hovedansvaret for at sikre et sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø. På arbejdspladser med høje fysiske belastninger handler det blandt an-

det om at forebygge ved at sikre en balance mellem medarbejderens fysiske kapaci-

tet og de fysiske krav, som arbejdet stiller.

Vi skal også som samfund se på, hvordan vi bliver bedre til at forebygge nedslid-

ning og understøtte fastholdelse på arbejdsmarkedet. Regeringen nedsatte i den

forbindelse inden sommerferien et ekspertudvalg om udredning om arbejdsmiljø-

indsatsen, der skal gentænke hele indsatsen på området.

Regeringen holder løbende øje med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder

også i forhold til de ordninger, der skal støtte personer, som efter mange års arbejde

af helbredsmæssige årsager har behov for at gå ned i tid eller helt at stoppe med at

arbejde.

Fleksjobordningen er et godt eksempel på en ordning, der giver mulighed for, at

personer, der ikke kan arbejde på fuld tid eller fuld kraft, fortsat kan være en del af

arbejdsmarkedet. Den nye og mere rummelige fleksjobordning har betydet, at flere

–

også seniorer

–

har fået mulighed for at blive visiteret til et fleksjob. Ordningen

omfatter i dag mere end 80.000 personer og skal bidrage til, at personer med en

væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, fx fysisk nedslidte, fastholdes på arbejds-

markedet på særlige vilkår, fx med nedsat tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/11-17 fra Fødevareforbundet NNF vedrørende målrettet indsats mod de nedslidte, til beskæftigelsesministeren

For personer, der har en så ubetydelig arbejdsevne, at de hverken nu eller i fremti-

den meningsfuldt kan være en del af arbejdsmarkedet, er der mulighed for førtids-

pension. Seniorførtidspension er en mere enkel og hurtigere mulighed for at få til-

kendt førtidspension. Målgruppen er personer, der højst har fem år til folkepensi-

onsalderen, og som har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at 9 ud af 10, der har ansøgt om seniorførtidspen-

sion, har fået den tilkendt. Det svarer til 938 personer fra 1. januar 2014 til 2. kvar-

tal 2017. Der er således ikke noget, der tyder på, at det lave antal tilkendte senior-

førtidspensioner skyldes en restriktiv eller problematisk administrativ praksis ude i

kommunerne, eller at regelsættet ikke virker.

For at øge kendskabet til ordningen sendte regeringen i sommeren 2016 en ny

guide ud til både kommuner og borgere om seniorførtidspension. Manglende kend-

skab skal i hvert fald ikke være årsag til, at ordningen ikke bliver brugt. Regeringen

er naturligvis parat til at se på, om der er behov for at informere yderligere om ord-

ningen ude i kommunerne for at fastholde fokus på ordningen.

Endelig kan man

–

hvis man har sparret op til efterlønnen

–

benytte sig af efter-

lønsordningen. Her er der tale om et individuelt valg, hvor den enkelte selv vælger,

om han eller hun ønsker at have den sikring at kunne trække sig tilbage nogle år før

folkepensionsalderen.

De ordninger, vi i dag har, skal således bidrage til at sikre, at personer, der kan tage

et arbejde

–

også eventuelt deltidsarbejde

–

også hjælpes til at gøre det frem for at

blive ”parkeret” på overførsler. Det er nødvendigt, både af respekt for den enkelte,

og for, at vi også i fremtiden skal have råd til at tage os af det stigende antal senio-

rer, der kan forventes at have brug for omsorg og pleje

–

og forsørgelse.

Derudover kan jeg nævne, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at der

nedsættes en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv, der skal se på,

hvordan seniorer i højere grad end i dag kan fastholdes på arbejdsmarkedet, og

hvordan beskæftigelsesindsatsen til ledige seniorer kan styrkes.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen