Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 135 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
J.nr. 2017-8266
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 20. november 2017 fra Fødevarefor-
bundet NNF vedrørende målrettet indsats mod de nedslidte, jf. BEU alm. del - bi-
lag 65.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg den 26. oktober 2017 mødtes med forbundsformand Ole
Wehlast fra NNF, hvor vi drøftede den problemstilling, som også rejses i den hen-
vendelse, der henvises til i spørgsmålet.
Jeg er enig i, at det kan være lettere at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når
ens job ikke er fysisk nedslidende. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at Fødevarefor-
bundet NNF’s medlemmer i overvejende
grad er ansat i nedslidningstruede bran-
cher.
Det er arbejdsgiverne, der har hovedansvaret for at sikre et sikkert og sundt ar-
bejdsmiljø. På arbejdspladser med høje fysiske belastninger handler det blandt an-
det om at forebygge ved at sikre en balance mellem medarbejderens fysiske kapaci-
tet og de fysiske krav, som arbejdet stiller.
Vi skal også som samfund se på, hvordan vi bliver bedre til at forebygge nedslid-
ning og understøtte fastholdelse på arbejdsmarkedet. Regeringen nedsatte i den
forbindelse inden sommerferien et ekspertudvalg om udredning om arbejdsmiljø-
indsatsen, der skal gentænke hele indsatsen på området.
Regeringen holder løbende øje med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder
også i forhold til de ordninger, der skal støtte personer, som efter mange års arbejde
af helbredsmæssige årsager har behov for at gå ned i tid eller helt at stoppe med at
arbejde.
Fleksjobordningen er et godt eksempel på en ordning, der giver mulighed for, at
personer, der ikke kan arbejde på fuld tid eller fuld kraft, fortsat kan være en del af
arbejdsmarkedet. Den nye og mere rummelige fleksjobordning har betydet, at flere
–
også seniorer
–
har fået mulighed for at blive visiteret til et fleksjob. Ordningen
omfatter i dag mere end 80.000 personer og skal bidrage til, at personer med en
væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, fx fysisk nedslidte, fastholdes på arbejds-
markedet på særlige vilkår, fx med nedsat tid.