Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
19. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 134 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 134:
J.nr.
”Idet
bl.a. henvises til ministerens besvarelse af BEU alm. del - spørgsmål 40
og 41 bedes ministeren redegøre for,
a) Om og i givet fald hvordan ministeren vil sikre, at der bliver skrevet til de 92
nævnte personer med sager om kræftsygdomme inden for brandvæsenet, så
de bliver orienteret om, at de kan få genoptaget deres sag?
b) Hvornår Erhvervssygdomsudvalget behandler sagerne?
c) Vil ministeren kontakte Brandmændenes fagforening og orientere om mulighe-
derne for at få erstatning?
d) Hvor mange brandmænd forventer ministeren vil få erstatning?
e) Hvilke andre faggrupper vil kunne komme på tale i forhold til at få erstatning?”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at der er sammenhæng i indsatsen for at sikre et godt ar-
bejdsmiljø, og at den nyeste forskning afspejles i såvel den forebyggende indsats
som i behandlingen af arbejdsskadesagerne.
Det er Erhvervssygdomsudvalget, der har ansvaret for at fastlægge praksis for an-
erkendelse af erhvervssygdomme, herunder sikre, at ny lægelig forskning og viden
om årsagssammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og sygdomme af-
spejles på erhvervssygdomsfortegnelsen. Som det også fremgår af mine besvarelser
af 23. november 2017 af spørgsmål nr. 40 og 41 (alm. del) fra udvalget, har jeg
sendt resultaterne af forskningsprojekterne Epibrand og Biobrand til Erhvervssyg-
domsudvalget og bedt dem om at informere mig om det videre forløb.
Erhvervssygdomsudvalgets formand har efterfølgende oplyst mig om, at udvalgets
medlemmer vil blive orienteret om studierne på et møde i december 2017. Dernæst
vil Erhvervssygdomsudvalget på et principielt møde i marts 2018 drøfte studiernes
betydning for anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme hos brandfolk og an-
dre faggrupper. Erhvervssygdomsudvalget vil hurtigst muligt herefter orientere mig
om drøftelsen. Det ser jeg frem til, og jeg vil naturligvis holde Beskæftigelses-
udvalget orienteret om sagen.
På baggrund af Erhvervssygdomsudvalgets drøftelse kan Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring tage stilling til, om konklusionen fra det principelle møde giver an-
ledning til ændringer på fortegnelsen eller i praksis i øvrigt. Det vil endvidere være