Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1839907_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 126 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 126:
J.nr. 17/16672
”Kan
ministeren bekræfte, at det er en ufravigelig betingelse for at tilkende
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, at sagen har været forelagt for
rehabiliteringsteamet?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at rehabiliteringsteamet efter reglerne skal behandle alle sager
om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. I disse sager skal rehabiliterings-
teamet afgive indstilling om, hvorvidt en borger skal have ressourceforløb, fleks-
job, førtidspension eller anden indsats.
I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourcefor-
løb, skal teamets indstilling også omfatte indstilling om, hvilke indsatser der er be-
hov for i ressourceforløbet og tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under
forløbet.
I særlige tilfælde kan der tilkendes førtidspension uden forelæggelse for rehabilite-
ringsteamet. Det drejer sig om sager, hvor helbredsforholdene i sig selv er tilstræk-
kelige til at konstatere, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Hel-
bredsoplysningerne skal desuden være entydige, og der må være ikke modstridende
lægelige oplysninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen