Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Marlene Harpsøe
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 125 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 125:
J.nr. 2017 - 8348
”Hvad
er baggrunden for, at beskæftigelsesindsatsen er underlagt servicerammen?
Mener ministeren, at det kan have konsekvenser for kommunernes indsats på om-
rådet?”
Svar:
De kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet kan opdeles i to hovedgrupper:
1. Udgifterne på overførselsområdet, som er afgrænset fra den kommunale
serviceramme. Det gælder fx ydelsesudgifter samt størstedelen af udgifter-
ne til aktiveringsindsatser. Disse udgifter er således ikke omfattet af den
kommunale serviceramme.
2. Udgifter til administration og drift af jobcentre. Det omfatter bl.a. samtaler
i kontaktforløbet, det virksomhedsopsøgende arbejde og formidling af le-
dige til støttede og ustøttede jobs. Disse udgifter indgår i servicerammen,
som årligt aftales i de årlige aftaler om kommunernes økonomi mellem KL
og regeringen, der udgør det kommunale udgiftsloft.
Kommunerne vil skulle prioritere udgifter til administration og drift af jobcentre på
lige fod med mange andre serviceområder inden for den samlede serviceramme.
Dette har til formål at understøtte, at kommunerne sikrer en effektiv administration
og drift af jobcentrene og bidrager dermed til en ansvarlig styring af den offentlige
økonomi.
Det er hertil væsentligt at bemærke, at den enkelte kommune i dag
–
bl.a. som føl-
ge af refusionsomlægningen
–
har betydelige incitamenter til at sikre en effektiv
beskæftigelsesindsats og give den indsats, der giver bedst muligt resultat for den
enkelte borger.
Med refusionsomlægningen har vi givet den enkelte kommune et klart og simpelt
incitament. Kommunen bærer således en større del af det direkte finansieringsan-
svar for forsørgelsesudgifter til borgeren i takt med, hvor længe den enkelte borger
er ledig. Derved skærper vi i endnu højere grad kommunernes fokus på en effektiv
indsats for den enkelte borger.