Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1837472_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Marlene Harpsøe (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30.november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 124 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
lene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 124:
19-12-2017
J.nr. 2017 - 8275
”Ministeren
bedes redegøre for sin holdning til seniorførtidspensionsordningen, og
herunder for, om ministeren tilfreds med, hvor ofte den bruges, og for hvorledes
det hænger sammen med det forventede antal tilkendelser af seniorførtidspension,
da ordningen blev indført?
”
Svar:
Regeringen holder løbende øje med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder
også i forhold til de ordninger, der skal støtte personer, som efter mange års arbejde
og af helbredsmæssige årsager har behov for at gå ned i tid eller helt at stoppe med
at arbejde.
For personer, der har en så ubetydelig arbejdsevne, at de hverken nu eller i fremti-
den meningsfuldt kan være en del af arbejdsmarkedet, er der mulighed for førtids-
pension.
Førtidspension via reglerne om seniorførtidspension blev indført med tilbagetræk-
ningsaftalen i 2011 for at sikre en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for
nedslidte personer, der er tæt på folkepensionsalderen.
Seniorførtidspensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2014. Målgruppen for
seniorførtidspension er borgere med højest 5 år til folkepensionsalderen, som har
en aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til 20-25 års be-
skæftigelse af minimum 27 timer om ugen med visse undtagelser.
For at få tilkendt seniorførtidspension skal arbejdsevnen være nedsat i et sådant
omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde
eller ved et fleksjob. Det gælder også ved andre sager om førtidspension.
Der skal ved seniorførtidspension alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væ-
sentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne vare-
tage uden, at der iværksættes tiltag for at udvikle arbejdsevnen.
Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin
arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter delta-
gelse i fx efteruddannelse, omskoling eller ressourceforløb.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at redegøre for sin holdning til seniorførtidspensionsordningen, til beskæftigelsesministeren
9 ud af 10, der har ansøgt om seniorførtidspension, har fået den tilkendt. Det svarer
til i alt 917 personer fra 1. januar 2014 til og med 2. kvartal 2017.
Seniorførtidspension omfatter ikke så mange mennesker som oprindeligt skønnet.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at det oprindelige beregningstekniske skøn over
antal modtagere var behæftet med betydelig usikkerhed, og at der efterfølgende er
vedtaget en række reformer
–
herunder reformen af førtidspension og fleksjob fra
2012
–
som forandrede behovet og grundlaget for seniorførtidspensionsordningen.
Formålet med reformen af førtidspension og fleksjob er netop, at flest muligt skal
have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, som den en-
kelte har.
I modsætning til førtidspension, hvor man trækker sig permanent tilbage, får fleks-
jobansatte fortsat mulighed for at bruge deres ressourcer på arbejdsmarkedet i det
omfang, som de kan.
De nye regler for fleksjob betyder, at fx nedslidte seniorer med en væsentlig nedsat
arbejdsevne nu kan få et fleksjob og fortsætte med at være en del af arbejdsmarke-
det. Det skal særlig ses i lyset af, at der nu kan visiteres til fleksjob med få ugentli-
ge arbejdstimer, hvilket alt andet lige må forventes at medføre, at færre kommer på
førtidspension via reglerne om seniorførtidspension.
Det har stor betydning for rigtig mange mennesker, at de kan fortsætte med at være
en del af arbejdsmarkedet, en del af et arbejdsfællesskab og have kontakt med ar-
bejdskolleger i stedet for at skulle forlade arbejdsmarkedet før tid.
Tidligere var det i realiteten ikke muligt at få et fleksjob, medmindre man kunne
arbejde mindst 12 timer om ugen. I august 2017 arbejdede ca. 24.800 mennesker i
et fleksjob på op til 10 timer om ugen, hvoraf godt 3.100 var over 60 år.
Det er samtidig en attraktiv ordning sammenlignet med førtidspension. Er man fx i
fleksjob 5 timer om ugen til 150 kr. i timen, så vil man modtage en månedlig ind-
komst på godt 20.000 kr. før skat.
Det er højere end den maksimale førtidspension for enlige på ca. 18.000 kr. og hø-
jere end førtidspensionen for gifte eller samlevende, som modtager ca. 15.500 kr.
om måneden i førtidspension.
Det er efter min opfattelse positivt, at flere har fået mulighed for langsomt at ned-
trappe arbejdslivet, inden de går endegyldigt på pension. Det vidner om, at vi nu i
højere grad end tidligere formår at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet.
Der er samtidig fortsat mange personer over 60 år, som får tilkendt førtidspension.
Ud af ca. 8.500 nytilkendelser om førtidspension i 2016 blev knap 1.550 tilkendt til
personer over 60 år. Det er lidt flere end i 2011 og 2012.
For at øge kendskabet til seniorførtidspensionsordningen sendte regeringen i som-
meren 2016 en ny guide ud til både kommuner og borgere om seniorførtidspension.
Regeringen er parat til at se på, om der er behov for at informere yderligere om
ordningen for at fastholde fokus på ordningen.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at redegøre for sin holdning til seniorførtidspensionsordningen, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3