Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Marlene Harpsøe (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30.november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 124 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
lene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 124:
19-12-2017
J.nr. 2017 - 8275
”Ministeren
bedes redegøre for sin holdning til seniorførtidspensionsordningen, og
herunder for, om ministeren tilfreds med, hvor ofte den bruges, og for hvorledes
det hænger sammen med det forventede antal tilkendelser af seniorførtidspension,
da ordningen blev indført?
”
Svar:
Regeringen holder løbende øje med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder
også i forhold til de ordninger, der skal støtte personer, som efter mange års arbejde
og af helbredsmæssige årsager har behov for at gå ned i tid eller helt at stoppe med
at arbejde.
For personer, der har en så ubetydelig arbejdsevne, at de hverken nu eller i fremti-
den meningsfuldt kan være en del af arbejdsmarkedet, er der mulighed for førtids-
pension.
Førtidspension via reglerne om seniorførtidspension blev indført med tilbagetræk-
ningsaftalen i 2011 for at sikre en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for
nedslidte personer, der er tæt på folkepensionsalderen.
Seniorførtidspensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2014. Målgruppen for
seniorførtidspension er borgere med højest 5 år til folkepensionsalderen, som har
en aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til 20-25 års be-
skæftigelse af minimum 27 timer om ugen med visse undtagelser.
For at få tilkendt seniorførtidspension skal arbejdsevnen være nedsat i et sådant
omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde
eller ved et fleksjob. Det gælder også ved andre sager om førtidspension.
Der skal ved seniorførtidspension alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væ-
sentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne vare-
tage uden, at der iværksættes tiltag for at udvikle arbejdsevnen.
Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin
arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter delta-
gelse i fx efteruddannelse, omskoling eller ressourceforløb.