BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Bilag 1

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2017-2600

Statsstøtteretlig vurdering af Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje -

UDKAST

1. Indledning og sammenfatning

Beskæftigelsesministeriet har bedt os foretage en vurdering af, i hvilket omfang

det il udgøre statsstøtte o fattet af EU s statsstøtteregler, såfre t Ar ejds ar-

kedets Feriefond (AFF) eftergiver sin nuværende låneportefølje eller fortsætter

med at administrere låneporteføljen som hidtil.

…

AFF er en selvejende institution, der er oprettet i henhold til ferieloven. Fondens

vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, der ligeledes udpeger fon-

dens bestyrelse.

Lånene er ydet til danske vandrerhjem, handicapferiecentre og kultur- og naturin-

stitutioner. Lånene har en samlet nominel værdi af ca. DKK 867 mio. og er ydet

rente- og afdragsfrit. Lånene har en løbetid på sædvanligvis 25 år og er i visse

tilfælde blevet forlænget.

Vores vurdering tager udgangspunkt i en situation, hvor AFF eftergiver de enkelte

låneengagementer fuldt ud, dvs. at låntageren modtager hele lånebeløbet som

tilskud…

Det centrale for vores vurdering er, om de konkrete lån er ydet til en låntagers

udøvelse af økonomisk aktivitet, og om en eftergivelse af lånene (eller andre min-

dre fordelagtige foranstaltninger) konkret vil kunne påvirke samhandlen mellem

medlemsstaterne i statsstøtteretlig forstand.

…

2. Den statsstøtteretlige ramme

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

Artikel 107, stk. 1, TEUF, indeholder et generelt forbud mod statsstøtte. Bestem-

else fastslår ”statsstøtte

eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under

enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevil-

kårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforene-

lig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem med-

le sstater e.”

Ifølge EU-Domstolens praksis skal følgende kumulative betingelser være opfyldt,

for at en offentlig foranstaltning omfattes af statsstøttebegrebet i artikel 107, stk.

1, TEUF:

Støtten skal indebære brug af statsmidler.

Der skal være tale om støtte til virksomheder (øko-

nomisk aktivitet).

Støtten skal give modtageren en økonomisk fordel.

Støtten skal være selektiv.

Støtten skal fordreje eller true med at fordreje kon-

kurrencen.

Støtten skal potentielt kunne påvirke samhandlen i

det indre marked.

Artikel 108, stk. 3, TEUF, indeholder en stand still-forpligtelse, som indebærer, at

medlemsstaterne ikke må iværksætte nye statsstøtteordninger eller tildele indivi-

duel støtte til en virksomhed uden forudgående notifikation til og godkendelse af

Kommissionen. Kommissionen har mulighed for at erklære statsstøtte for forene-

lig med det indre marked i henhold til en række undtagelsesbestemmelser i navn-

lig artikel 107, stk. 2 og 3, TEUF. Anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne er

på en række områder normeret af Kommissionen i retningslinjer m.v.

Derudover vil medlemsstaterne kunne yde støtte uden Kommissionens forudgå-

ende individuelle notifikation, hvis støtten opfylder betingelserne i de minimis- og

gruppefritagelsesforordninger, som giver mulighed for at yde visse former for

støtte uden at foretage notifikation til Kommissionen. Statsstøttereglerne finder

Herudover har Kommissionen vedtaget en række horisontale og sektorspecifikke ret-

ningslinjer, som Kommissionen anvender i sin vurdering af, om anmeldt støtteforanstalt-

ning kan erklæres for forenelig med det indre marked. Støtteordninger, der ikke falder

inden for anvendelsesområdet af de afledte retsakter og retningslinjer kan søges god-

kendt direkte på baggrund af traktatens undtagelsesbestemmelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

endvidere ikke anvendelse på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

(public service), hvis det ville hindre udførelsen af tjenesteydelsen, jf. artikel 106,

stk. 2, TEUF.

Statsstøtte, der tildeles uden Kommissionens forudgående godkendelse, og som

ikke tildeles inden for rammerne af en gruppefritagelsesforordning (eller en de

minimis-forordning), er ulovlig støtte, som Kommissionen, f.eks. på baggrund af

en klage, vil kunne kræve, at støttemodtageren tilbagebetaler til medlemsstatens

myndigheder inklusive renter. Ligeledes kan en national domstol pålægge en støt-

temodtager at tilbagebetale ulovlig statsstøtte, og eventuelle konkurrenter, f.eks.

hoteller eller turistattraktioner, kan principielt rejse et erstatningskrav over for

myndighederne for tab lidt som følge af tildeling af ulovlig statsstøtte.

3. Fondens udlån og statsstøttebegrebet

Der foreligger alene statsstøtte i EUF-traktate

s artikel 7, stk. s forsta d, h is

samtlige seks betingelser for statsstøtte er opfyldt i relation til AFFs enkelte udlån.

…

3.1 Økonomisk aktivitet

Ifølge EU-Domstolens praksis er en virksomhed i EU

s statsstøttereglers forsta d

enhver enhed, der udøver økonomisk aktivitet

–

dvs. enhver aktivitet, der består i

at levere varer eller tjenesteydelser på et marked. Ved vurderingen heraf har det

væsentlig betydning, om der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling af et

vederlag, der reelt udgør en modydelse for realydelsen. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, f.eks. fordi der er tale om ydelser, der leveres som led i velgørenhed, og som

finansieres fuldt ud af leverandøren (organisationen, foreningen etc.), taler dette

for, at der ikke er tale om økonomisk aktivitet.

Hvorvidt en given enhed skal betragtes som en virksomhed, vil således udeluk-

kende afhænge af, hvilke aktiviteter den udøver. Det har navnlig følgende konse-

kvenser:

For det første er den pågældende enheds retlige form ifølge national ret ikke af-

gørende. For det andet afhænger anvendelsen af statsstøttereglerne ikke af, om

enheden er etableret med gevinst for øje. Humanitære, velgørende og andre non-

profit organisationer kan også udbyde varer og tjenesteydelser på et marked,

f.eks. restaurations- og hotelvirksomhed, salg af bøger, tøj og andet merchandise

med henblik på fundraising. For det tredje sker vurderingen af, om en enhed er en

virksomhed, altid i forhold til en bestemt aktivitet. En enhed, som både har øko-

nomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, anses kun for at være en virksomhed i

forhold til de økonomiske aktiviteter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

Hvis en enhed udøver både økonomisk og ikke-økonomisk aktivitet, bør disse akti-

viteter efter fast praksis som udgangspunkt betragtes adskilt, hvis adskillelse er

meningsfuld. Kommissionen har imidlertid udviklet den praksis, at hvis en infra-

struktur kan anvendes til både økonomisk og ikke-økonomisk aktivitet, men næ-

sten udelukkende anvendes til ikke-økonomisk aktivitet, så kan finansieringen af

infrastrukturen som helhed falde uden for statsstøttereglernes anvendelsesområ-

de under forudsætning af, at den økonomiske anvendelse forbliver rent accesso-

risk.

De accessoriske økonomiske aktiviteter påvirker således ikke den overord-

nede klassifikation af en aktivitet som ikke-økonomisk.

Ved accessoriske aktiviteter forstås aktiviteter, som er direkte knyttet til og nød-

vendige for infrastrukturens drift, eller som er uløseligt forbundet med dens væ-

sentligste ikke-økonomiske anvendelse. Dette anses for at være tilfældet, når en

økonomisk aktivitet kræver de samme ressourcer, som de primære ikke-

økonomiske aktiviteter, f.eks. materialer, udstyr, arbejdskraft eller anlægsaktiver.

Accessoriske økonomiske aktiviteter skal forblive af et begrænset omfang i for-

hold til infrastrukturens kapacitet, hvilket efter Kommissionens opfattelse bety-

der, at kapacitet anvendt til økonomiske aktiviteter ikke må overstige 20 % af

infrastrukturens samlede årlige kapacitet.

Som eksempler på accessoriske økonomiske aktiviteter har Kommissionen nævnt

restauranter, butikker eller betalingsparkering i forbindelse med en infrastruktur.

Kommissionens betragtning er, at sådanne faciliteter i tilknytning til den primære

ikke-økonomiske infrastruktur normalt ikke påvirker samhandelen mellem med-

lemsstaterne, eftersom det er usandsynligt, at faciliteterne i sig selv vil tiltrække

kunder fra andre medlemsstater, og at finansieringen af faciliteterne har andet

end en marginal indvirkning på grænseoverskridende investeringer eller etable-

ringer.

Særligt om kultur og bevarelse af kulturarven, herunder naturbeskyttelse

EU-Domstolens og Kommissionens praksis om støtte til kultur og kulturarv er for-

holdsvis begrænset. Kommissionen har i de seneste år i stigende omfang anvendt

en sektoropdelt tilgang ved vurderingen af, f.eks. hvornår en aktivitet er en øko-

nomisk aktivitet. I meddelelsen om statsstøttebegrebet har Kommissionen såle-

Statsstøttemeddelelsen punkt 207.

Kommissionens Infrastructure Analytical Grid no. 5

–

Construction of culture infrastructu-

re, punkt 7.

Statsstøttemeddelelsen punkt 207.

Statsstøttemeddelelsen punkt 207. Se også forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs

af 24. januar 2002 i dom Spanien mod Kommissionen, C-113/00, ECLI:EU:C:2002:50, præ-

mis 25.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

des søgt at præcisere, hvornår netop kulturelle institutioner og aktiviteter mv.

anses for at være af ikke-økonomisk karakter.

Kultur og beskyttelse af kulturarv dækker efter Kommissionens opfattelse et bredt

spektrum af forskellige formål og aktiviteter, bl.a. museer, arkiver, biblioteker,

centre og steder for kunst og kultur, teatre, operaer, koncertsale, arkæologiske

fundsteder, monumenter, steder og bygninger af historisk interesse, traditionelle

skikke og kunsthåndværk, festivaler og udstillinger samt kulturelle og kunstneriske

uddannelsesaktiviteter. Kommissionen har også fremhævet, at Europas rige na-

turarv, herunder bevarelse af biodiversiteten, levesteder og arter giver samfun-

dene i Unionen fordele af stor værdi.

Det er Kommissionens opfattelse, at offentlig finansiering af kultur eller bevarelse

af kulturarven (herunder naturbeskyttelse), som offentligheden har gratis adgang

til, opfylder et rent socialt og kulturelt formål, som er af ikke-økonomisk karakter.

Ligeledes ændrer det forhold, at besøgende på en kulturel institution mv., som er

åben for offentligheden, skal betale et beløb, der kun dækker en brøkdel af de

faktiske omkostninger, ikke aktivitetens ikke-økonomiske karakter, eftersom be-

løbet ikke kan anses for at være et reelt vederlag for den leverede tjeneste. Dom-

stolenes og Kommissionens praksis inden for finansiering af undervisningsaktivite-

ter og offentlig infrastruktur peger på tilsvarende måde i retning af, at ydelser, der

leveres gratis eller mod symbolsk betaling, ikke er af økonomisk karakter.

I modsætning hertil bør aktiviteter, der vedrører kultur eller bevarelse af kulturar-

ven (herunder naturbeskyttelse), og som primært finansieres af besøgende, bru-

gerbetaling eller gennem andre kommercielle tiltag (f.eks. kommercielle udstillin-

ger, biografer, kommercielle koncerter og festivaler), ifølge Kommissionen betrag-

tes som økonomiske aktiviteter. Det samme gælder aktiviteter, som udelukkende

kommer visse virksomheder snarere end offentligheden til gode (f.eks. restaure-

ring af en historisk bygning, der anvendes af en privat virksomhed).

Endelig anfører Kommissionen, at mange aktiviteter vedrørende kultur og beva-

relse af kulturarven objektivt set ikke er substituerbare (som f.eks. at føre offent-

lige arkiver, der indeholder enestående dokumenter), og det er derfor udelukket,

at der skulle findes et egentligt marked, hvorfor disse aktiviteter også vil kunne

være af ikke-økonomisk karakter.

Se statsstøttebegrebsmeddelelsens punkt 33.

Se også SA.34891 (2012/N)

—

Polen

— Statsstøtte til Z iązek G i Forte z y h T ierdzy

Prze yśl.

Se statsstøttebegrebsmeddelelsens punkt 28-35 og 203.

Se statsstøttebegrebsmeddelelsens punkt 35-36.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

3.2 Samhandelseffekt

Ifølge EU-Domstolen vil finansiel støtte, der styrker en virksomheds stilling i for-

hold til andre virksomheder, som den konkurrerer med inden for det indre mar-

ked, kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemssta-

terne.

Der gælder således ikke et mærkbarhedskrav i statsstøtteretten. Den om-

stændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende

virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at kon-

kurrencen og samhandelen kan være påvirket.

Traditionelt antages det, at kriteriet om samhandelspåvirkning normalt er opfyldt,

hvis støtten tildeles virksomheder, der opererer på et marked, der er åbent for

konkurrence. Dette indebærer bl.a., at støtte til en given virksomhed eller aktivi-

tet også vil kunne påvirke samhandelen, selv om støttemodtageren ikke selv er

direkte involveret i grænseoverskridende handel. Dette er i særlig grad tilfældet,

når virksomheden drives tæt ved grænsen mellem to medlemsstater.

Kommissionen har de seneste år udviklet en betydeligt mere lempelig og konkret

tilgang til vurderingen af, om en konkret støtte kan antages at påvirke samhande-

elle EU s edle sstater.

I en række nyere afgørelser har Kommissionen

således i lyset af sagernes ganske konkrete omstændigheder fundet, at en foran-

staltning kun havde rent lokal virkning og følgelig ikke påvirkede samhandelen

mellem medlemsstaterne

– og derfor ikke ar o fattet af EU s statsstøtteregler.

disse sager fastslog Kommissionen, at støttemodtageren leverede varer eller tje-

nesteydelser i et begrænset område i en medlemsstat, og at det var usandsynligt,

at støttemodtageren ville tiltrække kunder fra andre medlemsstater (kundeper-

spektivet), samt at det ikke kunne forventes, at foranstaltningen ville have andet

end en marginal indvirkning på grænseoverskridende investeringer eller etable-

ringer (leverandørperspektivet).

…

3.2.1 Særligt om kultur og bevarelse af kulturarven, herunder naturbeskyttelse

Sag T-288/97, Friulia Venezia Giulia, Sml. 2001 II, s. 1619, præmis 41.

Dom Air Liquide, C-393/04, præmis 36.

Dom Italien mod Kommissionen, C-310/99, ECLI:EU:C:2002:143, præmis 85.

Se herom generelt Cees Dekker,

The Effe t o Trade et ee the Me

er States Crite-

rion: Is It the Right Criterion by Which the

issio s Workload Ca Be Ma aged?

(EStAL 2/2017), hvor der også redegøres for, at Kommissionens nyere og mindre restrikti-

e tilga g e d u ikke er ekræftet af EU s do stole.

Vi har i vores vurderinger taget ud-

gangspunkt i Kommissionens nye tilgang.

Statsstøttebegrebsmeddelelsen, punkt 196 og f.eks. SA.38920

–

Påstået statsstøtte til

Santa Casa de Misericordia de Tomar (SCMT), Portugal.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

Kommissionens praksis har traditionelt været ganske restriktiv i forhold til, hvor-

når samhandlen kan anses for påvirket ved støtte til kulturelle institutioner. Dette

kan illustreres med Kommissionens afgørelser i to danske sager om støtte til hhv.

Geocenter Møns Klint og Dansk Skaldyrscenter, Nykøbing Mors. I sine afgørelser i

disse sager fastslog Kommissionen, at det ikke kunne udelukkes, at samhandlen

kunne være påvirket på grund af en forventet interesse og tilstrømning af turister

fra andre medlemsstater.

Kommissionen har imidlertid i forskellige sammenhænge givet udtryk for, at prak-

sis inden for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv har udviklet sig i en mindre

restriktiv retning siden de ovennævnte danske afgørelser. Afgørelserne nævnes

da heller ikke i Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet.

Kommissionen har for ganske nyligt fremhævet, at den generelt anser støtte til

kultur og bevarelse af kulturarv for at have begrænset effekt på konkurrencen.

Kommissionen har endvidere udtalt, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse

på støtte til eksempelvis museer og historiske monumenter, der er rettet mod en

lokal efterspørgsel, og som ikke tiltrækker udenlandske besøgende.

På baggrund af den nyere praksis giver Kommissionen i statsstøttebegrebsmedde-

lelsen følgende eksempler på, hvornår samhandlen mellem medlemsstaterne ikke

kan antages at blive påvirket:

”kulturelle egi e heder og e heder, der udfører øko o iske akti iteter, e

som

sandsynligvis ikke vil trække brugere eller besøgende væk fra lignende tilbud i

andre medlemsstater. Kommissionen finder, at det kun er finansiering ydet til sto-

re og velkendte kulturelle institutioner og begivenheder i en medlemsstat, som

Sag N216/05

–

Danmark

–

Støtte til Geocenter Møns Klint, og sag SA.30649

–

Statsstøtte

til Dansk Skaldyrcenter.

Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde C/2016/2946.

Kommissions ændring af gruppefritagelsesforordningen vedtaget den 17. maj 2017, 12.

betragtning, og Kommissionens Infrastructure Analytical Grid no. 5

–

Construction of cul-

ture infrastructure, punkt 3. I tråd hermed hævede Kommissionen meget betydeligt græn-

seværdierne for, hvornår medlemsstaterne kan yde lovlig statsstøtte uden forudgående

notifikation til Kommissionen støtte til kultur og bevarelse af kulturarv, inden for ram-

merne af gruppefritagelsesforordningen (investeringsstøtte max 150 mio. EUR pr. projekt

og driftsstøtte max 75 mio. EUR årligt pr. virksomhed), jf. artikel 1, stk. 3.

Kommissionens Infrastructure Analytical Grid no. 5

–

Construction of culture infrastruc-

ture, punkt 10. Se også eksempelvis SA.34462

–

Letland

–

Kulturprogram; og N 357/2007

–

Ungarn

–

National Kulturfond.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

promoveres uden for deres hjemregion, der vil kunne påvirke samhandelen mellem

edle sstater e”

(understregning tilføjet)

Kulturelle begivenheder og enheder dækker begrebsmæssigt samme brede spek-

trum af aktiviteter vedrørende kultur og bevarelse af kulturarv (herunder natur-

beskyttelse) som nævnt ovenfor i afsnit 0.

I den engelske, franske og tyske version af statsstøttemeddelelsen fremgår det

tilmed, at der skal være tale om bred/omfattende promovering uden for hjemre-

gionen, for at samhandlen kan anses for påvirket:

” idely pro oted”, ”o fait

large e t la pu li ité”

”i te si ge or e ”.

Fra Kommissionens praksis kan nævnes sag N377/2007 om støtte til rekonstrukti-

on af et nederlandsk skib fra 1600-tallet, hvor Kommissionen lagde vægt på, at

aktiviteterne ikke nød international anerkendelse, at aktiviteterne var rettet mod

en meget lokal efterspørgsel, at 75-85 % af de besøgende boede i en radius på 75

km, og at det var meget usandsynligt, at udenlandske turister ville rejse til Neder-

landene alene for at besøge aktiviteterne omkring skibet.

I sag N257/2007 om tilskud til teaterproduktioner i Baskerlandet lagde Kommissi-

onen bl.a. vægt på, at afstanden til potentielle konkurrerende enheder i andre

medlemsstater (Frankrig) var over 50 km, at de støttede teaterproduktioner ikke

ville blive opført uden for Spanien, at der var tale om små teatre, og at støttens

størrelse i sig selv var begrænset (max. 400.000 EUR).

Aktivitetens størrelse indgår ofte i Kommissionens vurderinger af, hvorvidt det er

sandsynligt, at aktiviteten vil tiltrække besøgende fra andre medlemsstater.

Kommissionen fandt således i en sag om støtte til et center på Cypern for billed-

kunst og forskning, at målgruppen fortrinsvis var lokalbefolkningen, bl.a. i be-

tragtning af centerets beskedne størrelse (sag SA.34466).

I denne sag blev det

også fremhævet, at der ikke var tale om bred promovering af aktiviteten uden for

regionen, og at den geografiske beliggenhed gjorde det usandsynligt, at centret

ville tiltrække udenlandske besøgende, som ikke ville være rejst til Cypern under

alle omstændigheder.

I en sag om opførelse af et arkæologisk museum på Kreta lagde Kommissionen på

tilsvarende vis vægt på, om de udenlandske besøgende måtte antages at ville

have besøgt Kreta uanset museet, og at museet ikke ville blive promoveret bredt i

Statsstøttemeddelelsen punkt 197, litra b.

Kommissionens Infrastructure Analytical Grid no. 5

–

Construction of culture infrastruc-

ture, punkt 11.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

Unionen (SA.36581). Kommissionen fandt således ikke, at museet i sig selv vil til-

trække flere turister fra andre medlemsstater til Kreta.

Den geografiske beliggenhed skal således tillægges betydning, men Kommissionen

har omvendt også fundet, at det forhold, at en aktivitet er beliggende tæt ved

landegrænserne ikke nødvendigvis udelukker, at den kun har lokal betydning og

fokus på hjemlig turisme.

I sag SA.35909 fandt Kommissionen eksempelvis, at en

støttepakke i Tjekkiet i form af renovering af kulturelle monumenter, forbedring

af adgangsforhold, parkering og toiletter til en mindre zoologisk have, oprettelse

af vandrestier samt ikke-kommercielle aktivitetscentre, var rettet mod inden-

landsk turisme uanset beliggenheden nær grænserne til Østrig og Slovakiet.

Kommission har givet udtryk for, at en aktivitets lokale opland skal vurderes ud fra

følgende fire faktorer: 1) geografisk placering, 2) overvægt af lokale brugere, 3)

den samlede kapacitet set i forhold til antallet af fastboende brugere, og 4) tilste-

deværelsen af andre turismerelaterede faciliteter i området.

I sag SA.34891 (2012/N) anvendte Kommissionen flere af disse faktorer til at ude-

lukke samhandelspåvirkning af støtte i Polen til renovering af to historiske bygnin-

ger og nærliggende omgivelser. Adgangen til området og bygningerne ville være

åben for alle og gratis, men der ville også blive ydet støtte på ca. 1 mio. EUR til

økonomiske aktiviteter i form af to lokaler til undervisning og konferencer (kapaci-

tet til 20 personer i hvert lokale), en restaurant (kapacitet 20 personer) samt

overnatningsfaciliteter (kapacitet 20 personer). Kommissionen lagde vægt på, at

faciliteternes kapacitet i var så beskeden, at de næppe i sig selv kunne tiltrække

turister fra andre medlemsstater, og at turister i området kunne vælge mellem et

stort udvalg af andre konferencefaciliteter, restauranter og overnatningsmulighe-

der. Kommissionen fandt det også relevant at nævne, at området var et af områ-

der med færrest turister i Polen. Kommissionen fandt, at udenlandske gæster i de

støttede faciliteter kunne antages at ville have rejst til Polen under alle omstæn-

digheder, og konkluderede derfor, at samhandelspåvirkning kunne så godt som

udelukkes.

Endelig kan det nævnes, at Kommissionen også må antages at ville lægge vægt på,

om der er udbydere af tilsvarende aktiviteter fra andre medlemsstater (leveran-

dørperspektivet),

og at Kommissionen efter omstændigheder har lagt vægt på

Se tilsvarende i SA.37904

–

Tyskland, hvor et lægecenter var beliggende tæt på den

franske grænse.

Dette fremgår af Kommissionens udkast til Analytical Grid om støtte til infrastruktur til

turismeformål og andre turismerelaterede aktiviteter, punkt 16.

Kommissionens udkast til Analytical Grid om støtte til infrastruktur til turismeformål og

andre turismerelaterede aktiviteter, punkt 17. Se tilsvarende sag SA.37963

–

Det Forenede

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om Kammeradvokatens redegørelse for Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren

tilstedeværelsen af sprogbarrierer, der gør det mindre sandsynligt, at en aktivitet

vil tiltrække turister fra andre medlemsstater.

3.3 Ny eller eksisterende støtte

EU-statsstøttereglerne skelner mellem ny og eksisterende statsstøtte.

Kun ny statsstøtte og ændringer i eksisterende statsstøtte skal anmeldes til og

godkendes af Kommissionen, jf. artikel 2, stk. 1, i procedureforordningen.

y støtte etragtes ifølge pro edureforord i ge s artikel , litra ), ”

enhver

støtte, dvs. støtteordninger og individuel støtte, som ikke er eksisterende støtte,

herunder ændringer i eksisterende støtte.”

Af procedureforordningens artikel 17, stk. 1-3, sammenholdt med artikel 1, litra

b), følger, at Kommissionens beføjelser til at kræve statsstøtte tilbagebetalt for-

falder efter 10 år. Efter denne periode betragtes en sådan statsstøtte som eksiste-

rende støtte, der ikke kan kræves tilbagebetalt (evt. tilbagebetalingskrav foræl-

des).

…

Kongerige

–

Glenmore Lodge, og SA.38920

–

Portugal

–

Påstået statsstøtte til Santa Casa

de Misericordia de Tomar (SCMT)

N 293/2008

–

Ungarn; og N 257/2007

–

Spanien. Tilsvarende er fremhævet i forhold til

støtte til lægecentre, jf. SA.37904

–

Tyskland, og til et ældrecentre, og SA.38920

–

Portu-

gal

–

Påstået statsstøtte til Santa Casa de Misericordia de Tomar (SCMT).

Rådets forordning nr. 1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af

artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.