Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1834578_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 110 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mat-
tias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 110:
J.nr. 2017 - 8137
”Hvilke
konsekvenser har det haft for SKATs deltagelse i den fælles myndigheds-
indsats mod social dumping mellem politiet, SKAT, Udlændingestyrelsen og Ar-
bejdstilsynet, at SKAT ikke mere kan gå ind i private haver? Det ønskes herunder
oplyst: - Hvordan SKAT i dag foretager kontrollen, når medarbejderne er nødt til at
opholde sig udenfor matriklen? - Hvad SKATs manglende adgang til private haver
betyder for øvrige kontrolmyndigheders muligheder for at håndhæve lovgivningen
og bekæmpe social dumping?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Skatteministeriet om et bi-
drag. Skatteministeriet har indhentet en udtalelse fra SKAT, der har oplyst følgen-
de:
”SKAT kan oplyse, at den manglende mulighed for at udføre kontrol af byggeakti-
viteter på grunde med tilknytning til privat bolig har haft den konsekvens, at de
fælles kontrolaktioner, så vidt det er muligt, planlægges, så der ikke indgår kontrol
på ejendomme, som anvendes til privat bolig. SKATs manglende adgang har lige-
ledes betydet, at der er personer, som SKAT ikke umiddelbart kan komme til at in-
terviewe om deres skattemæssige forhold.
I de fælles kontrolaktioner, hvor der indgår kontrolbesøg på ejendomme, som tje-
ner til privat bolig, deltager SKAT ikke i den del af kontrolaktionerne. SKAT vil
ofte vente på de øvrige myndigheder i nærheden. SKAT vil her observere byggeak-
tiviteterne fra offentlig vej med henblik på at indsamle tilgængelige og relevante
oplysninger, som kan indgå i en eventuel skattemæssig kontrol. Det kan fx være
oplysninger om lovpligtig skiltning, firmanavne fra arbejdsbeklædning, oplysnin-
ger om firmaer på tilstedeværende varebiler mv.
Hvis de øvrige myndigheder får oplysninger eller dokumenter i forbindelse med
gennemførelse af deres kontrolbesøg, som kan være relevante for SKATs kontrol,
kan de kontrollerende myndigheder videregive oplysningerne til SKAT. Det er en
betingelse for videregivelsen, at den afgivende myndighed vurderer, at der kan væ-
re sket en overtrædelse af den lovgivning, som SKAT administrerer.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om de konsekvenser har det haft for SKAT’s deltagelse i den fælles myndighedsindsats mod social dumping mellem politiet, SKAT, Udlændingestyrelsen og Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren
SKAT vil herefter kunne anvende disse oplysninger til brug for en kontrol af de
personer og virksomheder, der har været til stede. SKAT vil fx kunne bede de på-
gældende om at indsende yderligere dokumentation eller forklaringer mv.
De deltagende myndigheder gennemfører kontroller på baggrund af de kontrol-
hjemler, som den enkelte myndighed har. Det er derfor SKATs opfattelse, at
SKATs manglende adgang til at gennemføre kontrol på privat grund ikke har haft
betydning for de øvrige kontrolmyndigheders muligheder for at håndhæve lovgiv-
ningen på de områder, som de administrerer.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2