BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Minister Troels Lund Poulsen

Ved Stranden 8

1061 København K

Sendt pr. e-mail:

[email protected]

Forslag til forenkling af LAB-lov fra Akademikerne

Hermed indsendes forslag og principper til forenkling af beskæftigelses-

indsatsen fra Akademikerne, som repræsenterer de 25 akademiske fag-

foreninger i Danmark med i alt 360.000 medlemmer.

Akademikerne vil gerne kvittere for arbejdet med forenkling af LAB-

loven og foreslår her både mindre tekniske ændringer og større forenk-

lingerne.

Notatet er delt op i først en oversigt over alle forslag og principper og

dernæst et afsnit, hvor de begrundes og udfoldes.

Akademikerne ser frem til at indgå i den fortsatte dialog om forenkling

af LAB-loven mv.

Den 1. juni 2017

Sag.nr. S-2016-351

Dok.nr. D-2017-8364

asf/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

Principper og forslag for forenkling



LAB-lovens formål og intentioner skal være styrende for forenk-

lingen. Klare mål og rammer skal erstatte detailstyring (se punkt

A).

Antallet af målgrupper bør reduceres til langt færre hovedmål-

grupper (se punkt B)

Uddannelses- og kompetenceløft samt vejledning/opkvalificering

bør kunne gives til alle målgrupper, hvor det vurderes relevant

for at få den ledige i job, og hvor kompetencerne efterspørges i

virksomhederne. Ordinær uddannelse og vejledning/opkvalifi-

cering skal kunne gives uden 6 ugers begrænsning i hele ledig-

hedsforløbet

–

og i de første 26 ugers sammenlagte ledighed (se

punkt C)

Beskæftigelsesindsatsen skal give mening for den enkelte, og

den skal motivere borgerne til aktivt at anvende egne ressourcer

og faglige kompetencer i jobsøgning såvel som i andre aktiviteter



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

(se punkt D)



Digitalisering skal mainstreames i arbejdet med forenkling (se

punkt E) og indrettes efter disse principper:

gør det nemmere at imødekomme virksomhedernes efter-

spørgsel efter arbejdskraft på tværs af kommuner og re-

gioner; dvs. indrette et system, der supporterer nem ad-

gang til jobformidling og match på tværs

gør det nemmere at samle kursister til hold indenfor ud-

dannelsesløft eller jobrettede kurser (bl.a. for bedre brug

af den regionale positivliste)

måler resultater i stedet for proceskrav

erstatter CV i jobnet.dk og erstatter det med CV-funktion i

joblog.

Side 2 af 8



Giv kommuner og a-kasser frihed til i fællesskab at dispensere

fra krav, når den ledige borger er kommet i job: Særligt seks

uger før start på ordinært fuldtidsarbejde, efterløn eller barsel,

bør den ledige borger fritages for jobsøgning og samtaler; men

fritages ikke for at stå til rådighed for formidlet arbejde (se punkt

Forenkling af LAB-loven berører ikke forsørgelsesydelser eller

borgernes retssikkerhed

Indsatsen for borgere med komplicerede problemstillinger tager

udgangspunkt i et sammenhængende og tværfagligt helhedssyn

med inddragelse af borgerens hele livssituation

–

om rehabilite-

ring og revalidering (se punkt G).



Begrundelser for forslag og principper

AD A: LAB-loven skal give klare mål og rammer, ikke detailstyre

Kommunerne bør i højere grad gives mål og klare incitamenter til at

tænke ud over egne kommunegrænser og dermed se på arbejdsmarke-

det i et større perspektiv grundet både urbaniseringen og behovet for

højtkvalificeret arbejdskraft i hele landet. Ligeså bør der gives rammer

for tilrettelæggelsen af individuelle forløb, som giver den enkelte ledige

de bedste forudsætninger for selv at finde eller skabe eget job. Rammer

som giver jobcenter, a-kasse og den ledige mulighed for - i højere grad

end tilfældet er i dag - at fleksibelt kunne benytte relevante tilbud til at

finde eller skabe varig beskæftigelse for den enkelte. En varig beskæfti-

gelse, som i videst muligt omfang udnytter og udfolder de faglige kom-

petencer, som pågældende ledige har.

Side 3 af 8

Forslag:

De højtuddannede forsikrede ledige har pligt til at stå til rådighed for

jobs i hele landet. Forenklingen af LAB-loven bør ske på en måde, så

eksisterende tilbud og redskaber gøres så enkle og tilgængelige på

tværs af bopælskommuner, at tilbud og redskabsvifte bistår dette sigte.

De højtuddannedes pligt til at stå til rådighed bør modsvares af en ret til

at blive formidlet til relevante jobåbninger i hele landet. Dette kan ske

bl.a. via digitaliseringsforenklinger, via koordinering mellem arbejds-

markedskontorerne og enklere styringsmodeller

–

fx af den regionale

pulje. Ved forenklingsgreb i styringsmodellen kan puljen i sammenhæng

med arbejdsmarkedsbalancen give et nationalt overblik og øget incita-

ment til at finde og søge stillinger i hele landet, hvor virksomhederne

mangler folk (se også AD E).

AD B: Vedr. forenkling af målgrupper

Akademikerne støtter, at KL`s forslag om fem hovedmålgrupper bliver

udgangspunkt for drøftelser af målgrupper. Dog bør det overvejes yder-

ligere, om sygedagpengemodtagere skal udskilles som en selvstændig

målgruppe, da en stor del af rammen for og mulighederne i deres forløb

findes i anden lovgivning mv.

AD C: Kompetenceløft uden 6 ugers begrænsning og differentie-

ring af grupper

Jf. LAB §§ 34 og 37 kan der kun iværksættes 6 ugers uddannelse inden

for de første 26 ugers sammenlagte ledighed. Det er en uhensigtsmæs-

sigt begrænsning, der kan hindre lediges hurtige omstilling fra et jobom-

råde til et andet. Ligeså er det kun kurser på den regionale positivliste,

der kan bruges til at give mellem- og langtuddannede jobrettet opkvali-

ficering og kompetenceløft. Det vil give beskæftigelsessystemet bedre

mulighed for at støtte op om et velfungerende arbejdsmarked, hvor

virksomhederne har nem adgang til den højtkvalificerede arbejdskraft,

de efterspørger meget specifikt, hvis flere tilbud kunne gives ledige med

mellem- og lange videregående uddannelser.

Forslag:

Uddannelses- og kompetenceløft samt vejledning/opkvalificering bør

kunne gives til alle målgrupper, hvor det vurderes relevant for at få den

ledige i job, dvs. hvor kompetencerne efterspørges hos arbejdsgiveren.

Ordinær uddannelse og vejledning/opkvalificering skal kunne gives uden

6 ugers begrænsning i hele ledighedsforløbet

–

og i de første 26 ugers

sammenlagte ledighed.

Positivlisten til seks ugers jobrettet uddannelse og regional uddannel-

sespulje:

Positivlisten over kurser, der kan anvendes til seks ugers jobrettet ud-

dannelse og til den regionale uddannelsespulje skal bestå af etablerede

kurser med kursusnumre. Systemet betyder, at positivlisten forekom-

mer uoverskuelig for de ledige og for jobcentre og a-kasser, samt at

opståede kursusmuligheder, efter listen er godkendt, ikke kan anvendes

–

eller at aktuelle behov hos den ledige skal afvente den halvårlige god-

kendelse i RAR.

Forslag:

Positivlistekonceptet forenkles således, at listen alene består i:

Stillingsbetegnelser som kurser skal rettes mod

Kriterier for jobrettethed i kurser, der kan anvendes.

Ledige og a-kasser kan bringe kurser i forslag, som er jobrettede,

og som fremmer beskæftigelsesmålet.

Fælles styring af indkøb af kurser samt eventuelle effektvurde-

ringer placeres i arbejdsmarkedskontorerne (se nedenfor)

Side 4 af 8

AD D: Beskæftigelsesindsatsen skal give mening for den enkelte

Der er flere elementer i denne forenkling, og eksempelvis AD E: ændring

af CV’et vil bistå også dette princip. Her fremstilles

de mest oplagte og

omfattende forenklinger:

Et mere fleksibelt kontakt- og samtaleforløb:



Grundlæggende bør det overvejes, om hele kontaktforløbet for

de forsikrede ledige de første 3 måneder af en given ledigheds-

periode bør placeres i a-kasserne.

Det vil forenkle arbejdet for jobcentrene meget, da alle de ledige,

som udelukkende har ’søgeledighedsproblemer’ og går i ordinært

job ved egen hjælp, ikke vil belaste jobcentret.

I en landsdækkende organisation, som a-kasserne er, er der des-

uden bedre adgang til viden om arbejdsmarkeder og virksomhe-

dernes efterspørgsel på arbejdskraft i hele landet. Det vil øge de

relevante kandidaters synlighed overfor virksomheder, som efter-

spørger højtspecialiseret arbejdskraft og vice versa.



Såfremt det nuværende set-up fastholdes, kan man komme langt

ved at bløde op på krav til samtalerne:

Fælles samtaler mellem borger/medlem, a-kassen og job-

centeret bør være tilladt at afholde via Skype (eller tilsva-

rende løsning). Det vil være en ressourcemæssig bespa-

relse for a-kassen, der slipper for megen tid på landeve-

jen, men også for jobcenteret, der ikke i samme grad som

nu skal bruge tid på logistik/ dvs. pulje samme a-kasses

medlemmer, ofte med pladsmæssige problemer til følge.

Første fællessamtale flyttes til senere i ledighedsperioden

således, at der ikke er et spring fra 6. til 16. måned. Der

anvendes megen administration og konsulenttid på første

fællessamtale, og det giver langt fra mening at gennemfø-

re en fællessamtale så tidligt i ledighedsperioden, som til-

fældet er idag. Derudover viser alt forskning, at det er ef-

ter 6 måneder, at der virkelig er behov for en indsats for

at fastholde en strategisk jobsøgning.

Side 5 af 8

Harmonisering af kriterer for indsatser indenfor hovedmålgrupper:

Der kan skabes en del forenkling ved harmonisering af kriterierne for

forskellige indsatser indenfor hovedmålgrupper. For de forsikrede ledige

er der forskellig varighed og krav til:

offentlig og privat løntilskud: de bør harmoniseres

forskellige antal ugers virksomhedspraktik: det bør harmonise-

res, så alle dimittender kan få op til 8 ugers praktik.

Desuden er gruppen i dag delt op i under 30 årige, over 50 årige og en-

lige forsørgere. En harmonisering vil gøre reglerne nemmere at forstå og

vil fjerne urimeligheder ved de overgange og endda kombination af

overgange, man som ledig støder ind i (fylder år, bliver gift eller skilt,

får børn eller har børn, der fylder 18, har bare én times arbejde).

Vedr. mere stabil styring af oprettelse af uddannelses- og kursusforløb

på tværs af kommuner:

Den regionale uddannelsespulje på 100 mio. kr. fordeles til kommunerne

efter ledighedskriterium således, at 80 % af puljen dækker kommuner-

nes køb af uddannelse fra positivlisten, og 20 % fordeles som led i bud-

getgaranterede udgifter og bloktilskuddet. Kommunerne administrerer

midler som puljeordning, der skal aflægges regnskab for med egen revi-

sor. Alle 98 kommunale puljeregnskaber skal godkendes i STAR.

Kommunernes administration af puljerne gør det vanskeligt at sikre

holdoprettelse, da det oftest kræver samarbejde mellem kommuner om

fælles indkøb, ligesom styringsmodellen i dag giver meget lidt indsigt i,

hvad midlerne bruges til.

Det betyder både, at for mange relevante kurser, som giver efterspurgte

kompetenceløft, ikke oprettes, og at RAR får utilstrækkelige oplysnin-

gerne og feedback om forbruget på den regionale pulje.

Det er desuden uhensigtsmæssigt med puljeadministration af forholds-

mæssigt små midler i samtlige 98 kommuner.

Forslag:

Puljen placeres administrativt i STAR’s

3 arbejdsmarkedskontorer med

reference til de 8 regionale arbejdsmarkedsråd, der godkender positivli-

sten for uddannelser og jobrettede kurser, der kan betales af puljen.

Kommunerne får trækningsret til puljen med en rammefordeling ud fra

bl.a. antal ledige (som i dag). Udgifterne konteres af de tre arbejdsmar-

kedskontorer, der registrerer forbrug på stillingskategorier, uddannel-

sesniveau, a-kasse mv, uddannelseslængde mv. samt i dialog med

myndighed og kasse også effekt af kurserne (kommer de ledige i ordi-

nær beskæftigelse efter endt kursus eller undervejs).

Side 6 af 8

AD E: Ændring af CV-krav:

Der kan skabes stor afbureaukratisering hos alle aktører i beskæftigel-

sessystemet at ændre CV på jobnet.dk og de krav, der hører hertil, til et

mere anvendeligt CV uploadet loggen. Her henvises til inspiration i aka-

demikerbasen.dk.

Forslag:

Det foreslås, at CV på jobnet erstattes af en CV-funktion på jobloggen,

hvor ledige kan registrere deres eget CV suppleret med fritekstsøgning i

alle felter. Herved bliver øvelsen meget enklere, og CV’et

kan bruges

direkte i egne ansøgninger, i formidling af kandidater til virksomheder

med rekrutteringsbehov (til brug for jobcentrenes opsøgende arbejde)

samt til udsøgning af kandidater via fritekstsøgning. Dette giver også

bedre muligheder for at finde kandidater med beslægtede fagligheder

eller substitution.

AD F: Frihed til dispensation ved job

Alle arbejdsgivere har brug for motiveret arbejdskraft. En ansøgning fra

en ledig, som begynder andet arbejde/efterløn/barsel inden for 1

–

uger er med stor sandsynlighed en ansøgning, der alene skal sikre dag-

pengeret de sidste uger op til anden forsørgelse.

I samme moment bør lovgivningen ændres til, at man giver a-kasserne

mulighed for at beslutte og registrere mindre intensiv indsats (som i dag

er forbeholdt jobcenteret). Hvis man indfører fritagelse fra rådighed i

perioden, vil arbejdsgiverne i langt højere grad kunne være sikre på, at

ansøgningerne er reelle. Og det vil være en forenkling i forhold til både

den ledige, a-kassen og jobcenteret.

Forslag:

Giv kommuner og a-kasser frihed til i fællesskab at dispensere fra krav,

når den ledige borger er kommet i job: Særligt seks uger før start på

ordinært fuldtidsarbejde, efterløn eller barsel, bør den ledige borger fri-

tages for jobsøgning og samtaler; men fritages ikke for at stå til rådig-

hed for formidlet arbejde.

Side 7 af 8

AD G: Indsatsen for borgere med komplicerede problemstillinger

I dag kan den enkelte borger have flere forskellige planer afhængig af,

hvilke forvaltninger og faggrupper, der er involveret i indsatsen. Set fra

borgerens synspunkt giver det ikke mening med flere planer. For sags-

behandlere kan det ligeledes være vanskeligt at skulle forholde sig til

flere forskellige planer, hvilket ofte har medført, at fx en genoptræ-

ningsplan fra sygehuset kolliderer med en indsatsplan fra jobcenteret.

Forslag:

Borgeren bør kun have én samlet plan, ”Min plan”, der

indeholder alle

initiativer, behandlingsforløb og indsatser, der er sammenhængende og

koordineret. Planen skal være ajourført af jobcenteret, så den til enhver

tid kan fungere som ”vejviser” for både borger og sagsbehandlere.

Redskabsviften skal være tilgængelig for alle målgrupper, og typen af

tilbud besluttes på grundlag af en beskæftigelses-, social-, sundheds–

og uddannelsesfaglig vurdering mhp. uddannelse og beskæftigelse.

Den eksisterende redskabsvifte suppleres med Revalidering og Arbejds-

rettet rehabilitering som selvstændig indsats i ressourceforløb og jobaf-

klaringsforløb

Rehabiliteringsteams

Efter reformen af førtidspension og fleksjob, blev der indført nye teams

og sagsgange, herunder især rehabiliteringsteams i alle kommuner med

den velmenende og positive hensigt at sikre en tværfaglig og helheds-

orienteret indsats til borgere med sammensatte og komplicerede udfor-

dringer i forhold til at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

Det har imidlertid medført en række uhensigtsmæssige sagsgange, for-

længet sagsbehandlingstid uden en afgørelse og et uoverskueligt forløb

for mange borgere. Der er for mange fagligheder i spil på forkerte tids-

punkter, da sagerne ofte skal afvente udtalelser, indstillinger eller sa-

gerne bliver videresendt til vurdering hos forskellige instanser. Der er

ligeledes eksempler på, at rehabiliteringsteamets indstilling til indsats

ikke bliver fulgt, bl.a. fordi teamet kun har indstillingsret til indsatsen.

Derfor bør hele forløbet omkring rehabiliteringsteams gentænkes af for-

ligskredsen og i forenklingen af LAB loven.

Forslag:

Rehabiliteringsteams skal have tildelt beslutningskompetence således,

at teamet også træffer afgørelse om den indsats, der skal tilbydes bor-

geren. Samtidig skal den sagsbehandler, der udfærdiger rehabiliterings-

planens forberedende del have indstillingsret til rehabiliteringsteamets

behandling af sagerne. Rehabiliteringsteamets sammensætning bør re-

vurderes således, at der i større udstrækning kan indkaldes fagprofessi-

oner med ekspertise indenfor beskæftigelse, sociale forhold, sundheds-

og behandlersystemet samt uddannelse, efter behov.

Revalidering

Det er ulogisk og besværligt, at bestemmelserne om revalidering både

fremgår af LAS og LAB loven. Revalidering bør alene fremgå af beskæf-

tigelseslovgivningen.

Forslag:

Revalidering bør flyttes fra Lov om aktiv socialpolitik (LAS) til LAB, så

bestemmelserne om revalidering er samlet i LAB, og revalidering fore-

slås indføjet i tilbudslisten. Dog bør det sikres, at de samme personer,

som har ret til revalidering i dag, også dækkes ved fremadrettet samlen

af lovhjemmel i LAB.

Side 8 af 8

Andet - tekniske ændringer med mere rimelighed til følge:

Der er i dag 84(!) forskellige koder for indberetning fra jobcenteret til a-

kassen, når en borger har lavet en forseelse af en eller anden art. Det

giver anledning til meget forvirring og mange fejl-indberetninger, som

både jobcenteret, a-kassen og i mange tilfælde også den ledige bliver

berørt af. Ofte uden andet resultat end bureaukrati, tidsspilde og unødig

mistænkeliggørelse. Ønskeligt er derfor et mere enkelt indberetningssy-

stem med bedre overensstemmelse imellem forseelse og sanktion. Der

er eksempler på, at udeblivelse til et møde af en times varighed koster

medlemmet tre ugers dagpenge, også grundet tekniske fejl.

Forslag:

En forenkling af uph-reglerne/indberetningskoderne med færre koder og

mere rimelighed mellem fejl og sanktion til følge.

NB: dette kræver æn-

dring formentligt ændringer i anden lovgivning.

Med venlig hilsen

Anne Sofie Fogtmann

D: 22495867

E: [email protected]