BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Ryd op i regeljunglen

Opsamling af forslag

31. august 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Ryd op i regeljunglen

Indhold

1.1.

1.2.

1.3.

Indledning

Formålet med rapporten

Sortering af de indkomne forslag

Læsevejledning

De indsamlede forslag i tal

2.1. Overblik over indsamlede henvendelser og forslag

2.2. Kategorisering af de 445 forslag vedrørende LAB

2.3. Forslag som ikke vedrører LAB

Overblik: Forslag til LAB

3.1

Forslag fra kommuner handler om færre krav og større

fleksibilitet

3.2

Forslag fra borgere handler om virksomhedsrettet indsats og a-

kassernes rolle for dagpengemodtagerne

3.3

Overblik: Gennemgående temaer i de syv kategorier

Konkrete forslag

Ad 1.1. Færre og enklere målgrupper

Ad 1.2. Ensretning og forenkling af proceskrav

Ad 1.3. Ensretning af forsørgelsesperioder og tidsopgørelser

Ad 1.4. Færre bemyndigelser

Andre tværgående forslag

Kategori 1: Tværgående forslag

Kategori 2: Samtaler og kontakt

Ad 2.1. Større fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb

Ad 2.2. A-kassen afholder alle samtaler med forsikrede ledige

Ad 2.3. Mere fleksible regler for brugen af uddannelsespålæg

Andre forslag om samtaler og kontakt

Kategori 3: Vejledning, opkvalificering og uddannelse

Ad 3.1. Større fleksibilitet i brug af vejledning, opkvalificering og

uddannelse

Ad 3.2. Forenkling af reglerne vedrørende voksenlærlingeordning

Ad 3.3. Forenkling af puljeordningerne

Ad 3.4. Mere fleksible regler omkring ret og pligt mentor

Ad 3.5. Mere fleksibilitet i kravet om obligatoriske læse-, skrive-

og regnetest

Andre forslag om vejledning, opkvalificering og uddannelse

Kategori 4: Virksomhedsrettet indsats

Ad 4.1. Harmonisering af regler om formål og anvendelse for de

virksomhedsrettede indsatser

Ad 4.2. Begrænset eller indskærpet brug af virksomhedsrettede

indsatser

Ryd op i regeljunglen

Ad 4.3. Fleksibel udregning af rimelighedskrav

Andre forslag om virksomhedsrettet indsats

Kategori 5: It-understøttelse

Ad 5.1. Udvidelser til Min Plan

Ad 5.2. Ændringer til CV’et på Jobnet.dk

Andre forslag om it-understøttelse

Kategori 6: Rehabilitering

Ad 6.1. Fleksibilitet ift. sammensætning og brug af

rehabiliteringsteam

Ad 6.2. Fleksibilitet ift. brug af Klinisk Funktion og

sundhedskoordinatorer

Ad. 6.3 Mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb

Andre forslag vedrørende rehabilitering

Kategori 7: Øvrige forslag

Ad 7.1. Forenkling af brug og opfølgning på fleksjob

Ad. 7.2. Enklere regler om befordringsgodtgørelse

Andre øvrige forslag

Bilag 1. Forslag vedr. anden lovgivning end

LAB

Forslag vedrørende lov om aktiv socialpolitik

Forslag vedrørende lov om sygedagpenge

Forslag vedrørende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag vedrørende lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Administrative forslag

Ryd op i regeljunglen

Ryd op i regeljunglen:

445 forslag fra

kommuner, borgere

og virksomheder til

forenkling af

beskæftigelses-

indsatsen.

Ryd op i regeljunglen

1 Indledning

Regeringen har igangsat et stort arbejde med at

forenkle beskæftigelsesindsatsen, og som led

heri har Beskæftigelsesministeren opfordret alle

til at komme med forslag til, hvad der kan

forenkles i beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeren har den 25. april opfordret alle kommuner,

borgere, virksomheder, a-kasser og organisationer til at komme med

forslag til, hvad der kan forenkles i beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministerens opfordring til

”at rydde op regeljunglen”

har

indtil nu resulteret i et indspil fra KL, input fra arbejdsmarkedets parter og

445 konkrete forslag fra kommuner, borgere og virksomheder mv.

Input og forslag kommer til at indgå i det videre forenklingsarbejde. Med

dette afsæt er det i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for

2018

aftalt at regeringen i efteråret 2017 kommer med et samlet udspil til

en forenklet og afbureaukratiseret beskæftigelsesindsats.

1.1.

Formålet med rapporten

Borgere, kommuner, virksomheder, og andre har i perioden 25. april til 1.

juli 2017 kunne henvende sig med forslag til forenkling af

beskæftigelsesindsatsen gennem en digital postkasse på

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under overskriften Ryd op i

regeljunglen.

I denne opsamling behandles alle de indkomne forslag, som er modtaget

gennem postkassen, eller som er fremsendt særskilt til

Beskæftigelsesministeriet pr. mail fra borgere eller kommuner.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at de ydermere har modtaget udspil og

henvendelser fra en række organisationer, herunder arbejdsmarkeds

parter, som er håndteret særskilt.

Formålet med opsamlingen er at give et overblik over de indkomne forslag,

således at Beskæftigelsesministeriet efterfølgende kan arbejde videre med

faglig vurdering af forslagene. I opsamlingen er forslagene derfor

præsenteret med en beskrivelse af forslaget uden vurderinger eller

fortolkninger af de enkelte forslag eller af de begrundelser, der er givet af

forslagsstiller. Det er altså forslagsstilleres egne ord og forståelse af de

nuværende regler, som kommer til udtryk i nedenstående opsamling.

Blandt de indkomne forslag er der forslag, som enten ikke omhandler LAB,

eller som har en mere generel karakter, og dermed ikke indeholder et

egentligt konkret forslag. Denne gruppe af forslag er ikke i fokus i denne

Aftale om kommunernes økonomi for 2018:

https://www.altinget.dk/misc/Aftale%20om%20kommunernes%20oekonomi%20for

%202018.pdf

Ryd op i regeljunglen

opsamling. Til opsamlingen hører et bilag, hvor alle forslag er sorteret og

beskrevet i skemaform.

1.2.

Sortering af de indkomne forslag

Denne opsamling baserer sig på en grundig sortering af alle indkomne

forslag. Sorteringen er sket således, at der i første omgang er foretaget en

sortering af, om de fremsatte forslag omhandler LAB. Alle henvendelser,

som ikke indeholder et formuleret forslag eller forslag, som ikke vedrører

LAB, er sorteret fra i denne opsamling. Henvendelser, som har mere end ét

forslag er opdelt, så alle forslag fremstår som enkeltstående forslag.

Efter denne første sortering er forslagene kategoriseret i syv kategorier

1. Tværgående forslag, som går på tværs af lovens afsnit og områder.

Eksempelvis indgår her forslag om reduktion af målgrupper og

proceskrav.

2. Forslag om samtaler og kontakt med jobcentret.

3. Forslag om konkrete indsatser vedr. vejledning, opkvalificering og

uddannelse.

4. Forslag om konkrete indsatser vedr. virksomhedsrettede indsatser

(fx virksomhedspraktik og løntilskudsjob).

5. Forslag om it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen fx om

Jobnet.

6. Forslag om rehabilitering og jobafklaringsforløb, rehabiliteringsteam

og brug af sundhedskoordinatorer.

7. Andre forslag, som er specifikke og ikke hører under kategori 2-6.

Dernæst er antallet af enslydende forslag opgjort, ligesom forslag, der

vedrører samme emne, er samlet. Endeligt er alle forslag opstillet i et

samlet skema med nummerering.

I skemaet er forslagene beskrevet ud fra følgende dimensioner:



Nummerering



Markering af emne



Henvisning til relevant lovgivning



Forslagsstiller



Formuleret udfordring

–

kort tekst



Forslag

–

kort tekst



Materiel/ikke materiel betydning



Fuld forslagstekst fra den oprindelige henvendelse

1.3.

Læsevejledning

Opsamlingen er struktureret med følgende indhold:



I kapitel 2 præsenteres forslagene i tal. Her opgøres antallet af

indkomne forslag og resultatet af sorteringen.



I kapitel 3 gives et overordnet overblik over de indkomne forslag.

Her ses på hvilke temaer der går igen i de syv kategorier.

Ved at læse kapitel 2 og 3 får læseren et indtryk af indholdet i de indkomne

forslag.



I kapitel 4 gives et mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste

forslag inden for de syv kategoriser.



I bilag 1 gives et overordnet overblik over indkomne forslag, som

ikke vedrører LAB.

De syv kategorier er anvendt efter aftale med STAR og afspejler de emner, som

forslagene primært retter sig imod.

Ryd op i regeljunglen

2 De indsamlede

forslag i tal

Der er i alt indsamlet 669 forslag på baggrund af

384 henvendelser, og heraf er der 445 helt

konkrete forslag til en enklere beskæftigelses-

indsats igennem LAB. Langt de fleste af disse

forslag kommer fra kommuner (364 forslag).

Resten kommer fra borgere (72 forslag) eller

virksomheder, organisationer og a-kasser (9

forslag).

2.1. Overblik over indsamlede henvendelser og forslag

I perioden fra 25. april til 1. juli 2017 har Beskæftigelsesministeriet

modtaget i alt 384 henvendelser fra borgere, kommuner, virksomheder,

organisationer og a-kasser. Iblandt de 384 henvendelser indgår breve og

notater fra 23 navngivne kommuner. I forbindelse med henvendelserne har

forslagsstillerne identificeret sig som værende enten borger, virksomhed, a-

kasse eller organisation. Disse henvendelser er videresendt til Deloitte med

henblik på gennemlæsning, sortering og kategorisering.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at de ydermere har modtaget særskilte

udspil og henvendelser fra en række organisationer, herunder

arbejdsmarkedets parter, som er håndteret særskilt.

Ikke alle henvendelser indeholder konkrete forslag til ændringer af den

nuværende beskæftigelsesindsats eller andre områder. Der var ét eller flere

ændringsforslag i 342 af de 384 henvendelser, jf. figur 1. Det svarer til 89

procent af henvendelserne. De resterende 42 henvendelser indeholder ikke

forslag, men drejer sig overvejende om konkrete borgersager eller

beskrivelser af udfordringer uden tilhørende forslag.

Figur 1: Antal henvendelser fordelt på, om de er med og uden forslag

Henvendelser, i alt

Med forslag

Uden forslag

384

342

100

150

200

250

300

350

400

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser.

Der er udledt 669 enkeltstående forslag ud fra de 384 henvendelser

indeholdende forslag. Præcisionsgraden i forslagene varierer betydeligt.

Nogle forslag er med andre ord meget præcise i forhold til hvilke(n)

Ryd op i regeljunglen

konkret(e) bestemmelse(r) i LAB, forslagene drejer sig om. Andre forslag

handler mere overordnet om specifikke områder i LAB eller anden

nærliggende lovgivning. En gruppe af forslag omhandler mere strukturelle

ændringer af beskæftigelsesområdet eller samfundet (benævnes

strukturforslag i det videre).

Gruppen af strukturforslag består af 46 forslag, jf. figur 2. I boksen til højre

ses et par eksempler på indholdet i strukturforslagene. Strukturforslagene

er primært fremsat af borgere (33 forslag). Disse behandles ikke yderligere

i nærværende opsamling.

Der er herudover indsamlet 623 konkrete forslag, jf. figur 2. Det er forslag

af specifik karakter, der vedrører bestemte regler i LAB eller anden

lovgivning, og størstedelen af de konkrete forslag er fremsat af kommuner

(482 forslag). 445 af de 623 konkrete forslag vedrører LAB, mens 178 af de

konkrete forslag udelukkende vedrører anden lovgivning end LAB.

Figur 2: Antal udledte forslag fordelt på strukturforslag eller konkrete forslag

Eksempler på indhold i strukturforslag:



Skab flere jobs

Indfør borgerløn

Nedlæg jobcentrene

Flyt beskæftigelsesindsatsen fra

kommuner til staten

Udledte forslag, i alt

669

445

178

100

200

300

400

500

600

Strukturforslag

Konkrete forslag, LAB

Konkrete forslag, anden lovgivning

I alt 623

konkrete

forslag

700

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser.

Af de 445 konkrete forslag, der vedrører LAB, har 367 forslag

udelukkende

betydning for LAB, mens 78 forslag vedrører både LAB

anden

tilgrænsende lovgivning på beskæftigelsesområdet, jf. figur 3. Forslag, der

har betydning for LAB

anden lovgivning, vedrører eksempelvis LAB og

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (LAS).

Figur 3: Antal konkrete forslag fordelt på om de udelukkende vedrører LAB eller

vedrører LAB og anden lovgivning.

Konkrete forslag til LAB, i alt

Udelukkende LAB

LAB og anden lovgivning

445

367

100

150

200

250

300

350

400

450

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser

Størstedelen af de konkrete forslag vedrørende LAB kommer fra

kommunerne. Det gælder for 364 af de i alt 445 forslag. Dernæst har

borgere i alt fremsat 72 forslag, mens a-kasser, virksomheder og

organisationer tegner sig for i alt 9 forslag, jf. figur 4.

Ryd op i regeljunglen

Figur 4: Antal konkrete forslag til LAB fordelt på forslagsstiller.

Konkrete forslag til LAB, i alt

Fra kommuner

445

364

100

150

200

250

300

350

400

450

Fra borgere

Fra a-kasser

Fra virksomheder

Fra organisationer

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser

2.2. Kategorisering af de 445 forslag vedrørende LAB

De 445 forslag, som vedrører LAB

–

enten udelukkende eller i kombination

med anden lovgivning

–

er kategoriseret efter forslagets indhold i syv

kategorier.

Som illustreret i figur 5, omhandler en overvejende del af forslagene til

ændringer i LAB samtaler og kontakt med jobcentret (89 forslag) og

virksomhedsrettede indsatser (81 forslag). Derudover er der en nogenlunde

lige fordeling af forslag mellem de forskellige kategorier.

Figur 5: Antal konkrete forslag til LAB fordelt på de seks kategorier.

Konkrete forslag til LAB, i alt

Tværgående forslag

Samtaler og kontakt

Vejledning, opkvalificering og uddannelse

Virksomhedsrettede indsatser

It-understøttelse

Rehabilitering

Øvrigt

445

100

150

200

250

300

350

400

450

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser

2.3. Forslag som ikke vedrører LAB

Der er i alt 178 konkrete forslag, der ikke kan henføres direkte til LAB. Af

disse vedrører 49 forslag LAS (evt. i kombination med anden lovgivning

som fx lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og anden lovgivning om

offentlige ydelser), jf. figur 6.

89 forslag vedrører anden lovgivning på beskæftigelsesområdet såsom

eksempelvis lov om sygedagpenge og lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v. Eksempler på indhold i disse typer af

forslag ses i tekstboksen til højre.

Eksempler på forslag vedr. LAS:



Forenkling af sanktionsreglerne

Afskaf aktivitetstillæg til aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

Eksempler på forslag vedr. anden

lovgivning:



Fjern krav om at indhente LÆ285 i

sygedagpengesager

Afskaf 30-ugers-loftet vedr. supplerende

dagpenge

Ryd op i regeljunglen

Figur 6: Konkrete forslag uden relation til LAB

Konkrete forslag udover LAB, i alt

178

100

120

140

160

180

Vedr. LAS og anden lovgivning

Vedr. anden BM-lovgivning

Administrative forslag

Kilde: Deloittes opgørelser baseret på de fremsendte henvendelser

Endelig er der indkommet 40 forslag, der er kategoriseret som

administrative forslag, da de knytter sig til administrationen i praksis og

ikke lovens indhold. Eksempler på indhold i disse typer af forslag ses i

tekstboksen til højre.

Eksempler på administrative forslag:



Det skal være muligt at kontakte sin

sagsbehandler direkte på telefon eller



mail

Indfør færre sager og mere tid til hver

enkelt borger i den kommunale praksis

Der bør ansættes psykologer og

fysioterapeuter i jobcenteret

Giv adgang til Jobnet via borger.dk

Ryd op i regeljunglen

3 Overblik: Forslag til

LAB

Forslagene fra kommuner og borgere spænder

meget vidt. Størstedelen af de kommunale

forslag handler på forskellig vis om at skabe

mere plads til individuelle vurderinger og

beslutninger. Forslag fra borgere handler for en

stor dels vedkommende om større

gennemsigtighed, nemmere adgang til tilbud og

mindre kontrol.

3.1

Forslag fra kommuner handler om færre krav og større

fleksibilitet

En stor del af de 364 konkrete forslag fra kommunerne til forenkling af LAB

handler om reducering af de detaljerede krav til, hvad der skal ske i

forskellige trin i ledighedsforløbene. Dette behov begrunder forslagsstillere

med, at de eksisterende krav binder kommunale ressourcer og/eller, at de

detaljerede krav ikke giver plads til tilrettelæggelse af en fleksibel indsats.

En del forenklingsforslag handler derfor om at indføre mere fleksibilitet i

kontaktforløbet, fx ved at ophæve krav om samtalekadence, eller mere

fleksibilitet i forhold til brug af virksomhedsrettede indsatser samt

vejledning/opkvalificering, fx ved at fjerne varighedsbegrænsninger.

Derudover er der en række forslag, som handler om reduktion af antallet af

målgrupper. Forslagene begrundes blandt andet med, at færre målgrupper

også understøtter færre og mindre differentierede krav til beskæftigelses-

indsatsen.

Andre forslag går helt specifikt på konkrete områder eller bestemmelser i

LAB (fx at aktivitetsparate skal bruge CV) eller på at præcisere angivne

bestemmelser, som forslagsstillere finder unøjagtige (fx beregning af

befordringsgodtgørelse eller voksenlærlingeordningen).

3.2

Forslag fra borgere handler om virksomhedsrettet indsats og

a-kassernes rolle for dagpengemodtagerne

Forslagene fra borgerne handler især om brugen af virksomhedsrettede

indsatser. 17 ud af de 72 forslag fra borgere handler om, at brugen af

virksomhedsrettede indsatser skal begrænses gennem skærpet adgang til

brug af virksomhedspraktik eller løntilskud. Derudover har flere borgere

peget på, at samtaler for dagpengemodtagere skal foregå med a-kassen, at

rådighedsforpligtigelsen skal ophøre, at samtaler skal begrænses, og at alle

får ret til psykologtilbud og en koordinerende sagsbehandler. Borgernes

begrundelser for disse typer forslag er typisk egne erfaringer med, at

indsatsen for den enkelte ikke har ført til succes.

Ryd op i regeljunglen

3.3

Overblik: Gennemgående temaer i de syv kategorier

Inden for de syv kategorier er der en række gennemgående temaer, som

forslagene knytter sig til.

Ad tværgående forslag

Inden for kategorien tværgående forslag er der kommet 63 forslag. Det er

kendetegnende for de tværgående forslag, at de har en overordnet

karakter, som har betydning på mere end ét område i LAB. Størstedelen af

forslagene falder inden for to temaer: Forenkling af målgrupper og

forenkling af proceskrav. Baggrunden for disse forslag er ifølge

forslagsstillerne især, at antallet af målgrupper og de forskellige regler for

de enkelte målgrupper er uhensigtsmæssige og besværlige.

Ad forslag om samtaler og kontakt

En af de store specifikke kategorier omhandler forslag om samtaler og

kontakt med jobcentret. Her er der indkommet 89 forslag, hvoraf langt

størstedelen handler om forskellige måder at gøre kravene til samtalerne

mere fleksible. Det drejer sig fx om afskaffelse eller lempelse af krav om

samtalekadencer. Der er også forslag, som går på differentieret

samtaleintensitet, hvor de mest jobparate skal have flere samtaler.

Ad forslag om vejledning, opkvalificering og uddannelse

Der er 63 forslag i kategorien om vejledning, opkvalificering og uddannelse.

De fleste handler om at indføre mere fleksibilitet i brugen af vejledning,

opkvalificering og uddannelse, herunder ved at fjerne varighedsbegræns-

ninger. Forslagsstillere begrunder behovet for fleksibilitet med, at tilbud i

højere grad skal tilpasses behovet i den enkelte sag. Der er endvidere en

gruppe af forslag, som specifikt omhandler forenkling af

voksenlærlingeordningen, herunder hvem der har adgang til ordningen.

Ad forslag om virksomhedsrettet indsats

De 81 forslag i kategorien om virksomhedsrettet indsats handler om

ensretning af formål med virksomhedsindsatsen samt om harmonisering af

anvendelsesmuligheder på tværs af målgrupper. Disse forslag stilles

overvejende af kommuner. Der er også en række forslag

–

især fra borgere

–

som går på at begrænse brug af virksomhedsrettede indsatser.

Ad forslag om it-understøttelse

Der er fremsendt 30 forslag om it-understøttelse. De fleste handler om at

gøre Min plan til et endnu mere centralt redskab, som bruges af alle

målgrupper i jobcentret og på tværs af forvaltninger. Derudover er der

forslag til videreudvikling

og udvidet brug af CV’et på jobnet.dk,

samt

forslag til henholdsvis obligatorisk brug af Jobnet for virksomheder og

lettere adgang for virksomheder til at kunne slå stillinger op på Jobnet.

Ad forslag om rehabilitering

Der er fremsendt 60 forslag om rehabilitering. Disse handler primært om at

skabe mere fleksibilitet i lovgivningen vedrørende brug af henholdsvis

rehabiliteringsteams og kliniske funktioner/sundhedskoordinatorer. Der er

også en række forslag omhandlende fleksibilitet i regler og tidsfrister i

forbindelse med jobafklaringsforløb.

Ryd op i regeljunglen

Ad øvrige forslag

Kategorien med øvrige forslag omfatter 59 forslag. I denne kategori er

forslagene meget bredt sammensat og handler fx opfølgning på fleksjob,

befordringsgodtgørelse, regler om opstart af egen virksomhed mv.

De gennemgående temaer inden for de syv kategorier er beskrevet i

oversigten nedenfor.

Kategori

Tema

1.1. Færre og enklere

målgrupper

Indholdsbeskrivelse

20 forslag om reducering af målgrupperne, fx til 5 målgrupper. 17 ud af de 20 forslag er

fremsat af kommuner. De resterende 3 forslag er fra borgere.

18 forslag om at fjerne eller forenkle præcise krav til tidspunkter, antal, varighed, indhold i

forbindelse med samtaler, aktivering og tilbud. 17 ud af de 18 forslag er fremsat af

kommuner. 1 forslag er fra en borger.

7 forslag fra kommuner handler om at opgøre forsørgelsesperioder ens på tværs af

målgrupper og generelt ensrette brugen af tidsenheder i LAB (fx uger).

2 kommuner har stillet forslag om at reducere antallet af bemyndigelsesbestemmelser. Der er

i alt 77 myndighedsbestemmelser i LAB i dag.

16 forslag uden for ovenstående temaer handler fx om, at jobcentret skal have oplysninger

om borger inden ledighed.

Tværgående forslag

Samtaler og kontakt

1.2. Ensretning og forenkling

af proceskrav

1.3. Ensretning af

forsørgelsesperioder og

tidsopgørelser

1.4. Færre bemyndigelser

1.5. Andre tværgående

forslag

65 forslag om større fleksibilitet i kontaktforløbet, fx ift. samtalekadencen

–

enten ved at

2.1 Større fleksibilitet i det

afskaffe krav om kadence eller indføre et krav om minimum 4 samtaler per år. Der stilles

individuelle kontaktforløb også forslag om mere fleksible rammer for samtalerne, så video, mail og telefon kan

anvendes mere. 55 ud af de 65 forslag er fremsat af kommuner.

2.2 A-kassen afholder alle

samtaler med forsikrede

ledige

2.3 Mere fleksible regler for

brugen af uddannelses-

pålæg

2.4 Andre forslag om

samtaler og kontakt

3.1. Større fleksibilitet i brug

af vejledning,

opkvalificering og

uddannelse

3.2. Forenkling af reglerne

vedrørende

voksenlærlingeordning

3.3. Forenkling af

puljeordningerne

3.4. Mere fleksible regler

omkring ret og pligt

mentor

3.5. Mere fleksibilitet i kravet

om obligatoriske læse-,

skrive- og regnetest

3.6 Andre forslag om

vejledning, opkvalifi-

cering og uddannelse

4 forslag med samme indhold, om at a-kasserne fremover skal stå for al kontakt og

afholdelse af samtaler med forsikrede ledige. 3 af de 4 forslag er fremsat af borgere, mens

det fjerde er fremsat af en a-kasse.

4 forslag fra kommuner om brugen af uddannelsespålæg. Det går dels på, at kommunerne

skal have større frihed til selv at vælge, om uddannelse er det rigtige for den unge og at

fjerne trin i uddannelsesplanen.

16 forslag uden for ovenstående kategorier handler eksempelvis om, at krav til samtaler skal

være ens på tværs af målgrupper, at borgere på vej på barsel skal friholdes fra samtaler, og

at alle samtaler for uddannelsesparate skal handle om opfølgning på uddannelsespålægget.

10 forslag, heraf 6 fra kommuner, 2 fra a-kasser og 2 fra borgere, handler om større

fleksibilitet i brug af vejledning, opkvalificering og uddannelse. Disse forslag omhandler

blandt andet at fjerne varighedsbegrænsningen og regler om, hvornår en borger kan

påbegynde tilbud.

11 forslag fra kommuner til forenkling af voksenlærlingeordningen, hvor det handler om

enklere betingelser for tilskud, ens tilskudsstørrelse, ens varighed og ens krav om opgørelse

af forudgående ledighed på tværs af målgrupper.

9 forslag fra kommuner vedrørende forenkling af puljeordningerne

–

enten ved at reducere

antallet af puljer til opkvalificering og uddannelse, eller ved at lette administrationen

forbundet med puljernes udmøntning.

9 forslag om ret og pligt mentor, som primært går på at afskaffe reglen eller give mulighed

for undtagelser efter faglige vurderinger. 8 af forslagene kommer fra kommuner, og 1 forslag

kommer fra en unavngiven organisation.

3 forslag fra kommuner om at indføre fleksibilitet i kravet om obligatoriske læse-, skrive- og

regnetest, herunder primært at testene ikke skal være obligatoriske, men en mulighed.

21 forslag uden for ovenstående temaer handler fx om ret til psykologstøtte til de ledige, der

har behov for det og ønsker det.

Vejledning, opkvalificering og uddannelse

Ryd op i regeljunglen

Kategori

Tema

4.1 Harmonisering af regler

om formål og anvendelse

for de virksomheds-

rettede indsatser

4.2 Begrænset eller

indskærpet brug af

virksomhedsrettede

indsatser

4.3 Fleksibel udregning af

rimelighedskrav

4.4 Andre forslag om

virksomhedsrettet

indsats

5.1. Udvidelser til Min plan

Indholdsbeskrivelse

34 forslag fra kommuner og 1 borgerforslag om harmonisering af regler om formål og

anvendelse af virksomhedspraktik. Det går på ens formålsbestemmelse, ens regler om

varighed på tværs af målgrupper, ens regler for private og offentlige løntilskud og endelig ens

krav til forudgående ledighed inden der kan etableres løntilskud på tværs af målgrupper.

15 forslag fra borgere, 1 kommune og 1 a-kasse om at afskaffe eller begrænse

virksomheders mulighed for at ansætte ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats,

samt forslag om nedsat varighed af perioder med løntilskud.

14 forslag om rimelighedskravet, som går på ny opgørelsesmetode og undtagelse af

førtidspensionister. 12 af forslagene kommer fra kommuner, 1 fra en borger og 1 fra en

virksomhed.

15 forslag uden for ovenstående temaer handler eksempelvis om, at borgere i praktik skal

undtages for krav om at sende ansøgninger.

15 forslag om Min plan, som både handler om at gøre Min Plan gældende for alle målgrupper

og på tværs af forvaltninger, og at det skal være muligt for alle at kvittere digitalt for Min

plan. Alle 15 forslag kommer fra kommuner.

3 forslag om brug af CV’et, som

blandt andet handler om at gøre CV obligatorisk for

aktivitetsparate og

at udvide CV’et på jobnet.dk med felter

til angivelse af borgerens bløde

kompetencer. 2 af disse forslag kommer fra kommuner, mens 1 forslag er fra en borger.

12 forslag uden for ovenstående kategorier handler eksempelvis om, at det skal være

obligatorisk og lettere at slå alle jobs op på jobnet.dk.

22 forslag omhandler fleksibilitet i forhold til sammensætning og brug rehabiliteringsteam,

herunder eksempelvis at fjerne kravet om den brede tværfaglige repræsentation i teamet. 21

af disse forslag kommer fra kommuner, mens 1 forslag kommer fra en borger.

14 forslag om fleksibilitet i brugen af Klinisk Funktion og sundhedskoordinatorer, herunder

eksempelvis at indføre en mulighed for at indhente sundhedsfaglig rådgivning fra andre

steder end sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion.

14 forslag til indførsel af mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb, herunder særligt i

forhold brug, tidsfrister og dokumentationskrav. 13 af de 14 forslag kommer fra kommuner,

og 1 forslag kommer fra en borger.

It-understøttelse

Rehabilitering

Virksomhedsrettet indsats

5.2.

Ændringer til CV’et på

Jobnet.dk

5.3. Andre forslag om it-

understøttelse

6.1 Fleksibilitet ift.

sammensætning og brug

af rehabiliteringsteam

6.2 Fleksibilitet ift. brug af

Klinisk Funktion og

sundhedskoordinatorer

6.3 Mere fleksible regler

omkring jobafklarings-

forløb

10 forslag omkring andre forhold vedrørende rehabilitering og jobafklaringsforløb. Det gælder

6.4 Andre forslag

eksempelvis indførelse af en øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe et jobafklaringsforløb

vedrørende rehabilitering

må vare.

7.1 Forenkling af brug og

opfølgning på fleksjob

18 forslag fra kommuner og 3 forslag fra borgere om enklere regler vedrørende fleksjob.

Dette blandt andet ved at ophæve sondringen mellem permanente og midlertidige fleksjob,

at ledige fleksjobbere ikke skal, men kan henvises til anden aktør efter 12 måneder, og at der

kan foretages mere fleksible revurderinger løbende.

9 forslag fra kommuner handler om forenkling af bestemmelserne om befordringsgodtgørelse

i LAB (§§ 82-83) til én hovedregel med eventuelle undtagelser, og om at anvende en ensartet

beregningsmetode samt en fast kilometertakst.

Foruden ovennævnte er der 29 øvrige forslag om andre emner i LAB.

Øvrige forslag

7.2 Enklere regler om

befordringsgodtgørelse

7.3 Andre øvrige forslag

Forslagene inden for de seks kategorier og de gennemgående temaer, samt

øvrige forslag er uddybende beskrevet i kapitel 4.

Ryd op i regeljunglen

4 Konkrete forslag

De i alt 445 konkrete forslag, der er relateret til

LAB, er kategoriseret i syv overordnede

kategorier. Inden for hver kategori kan

størstedelen af forslagene samles indenfor en

række temaer.

I dette afsnit gives en mere detaljeret beskrivelse af forslagene inden for de

syv kategorier og de tilhørende temaer. De syv kategorier, som forslagene

knytter sig til, er:

1. Tværgående forslag, som går på tværs af lovens afsnit og områder.

2. Forslag om samtaler og kontakt med jobcentret.

3. Forslag om konkrete indsatser vedrørende vejledning,

opkvalificering og uddannelse.

4. Forslag om konkrete indsatser vedrørende virksomhedsrettede

indsatser (fx virksomhedspraktik og løntilskudsjob) og fleksjob.

5. Forslag om it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

6. Forslag vedrørende rehabilitering, herunder jobafklaringsforløb,

rehabiliteringsteam og brug af sundhedskoordinatorer.

7. Øvrige forslag, som er specifikke og ikke hører under kategori 2-6.

Nedenstående følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste

forslag/temaer inden for de syv kategorier.

Kategori 1: Tværgående forslag

Der er stillet 63 forslag, som omhandler tværgående ændringer til LAB. Det

vil sige ændringer, som går på tværs af loven og som har tværgående,

materielle konsekvenser. De fremsatte forslag knytter sig primært til

følgende temaer:



1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

Færre og enklere målgrupper.

Ensretning og forenkling af proceskrav.

Ensretning af forsørgelsesperioder og tidsopgørelser.

Færre bemyndigelser.

Disse forslag udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 1.1. Færre og enklere målgrupper

Reglerne i dag

De målgrupper, som er omfattet af LAB, er beskrevet i § 2. I dag er der 14

forskellige målgrupper i § 2. Hver af de 14 målgrupper i LAB er baseret på

forskellige forsørgelsesgrundlag, fx dagpenge, kontanthjælp mv., som

defineres under de enkelte bestemmelser i LAB. Målgrupperne er også ofte

inddelt i yderligere undermålgrupper baseret på andre kriterier, fx alder,

uddannelsesniveau, forsørgelsesansvar og længden af ledighedsperiode mv.

Derudover er opdelingen afhængig af visitation, som også omhandler et

element af faglige individuelle skøn. Eksempelvis omfatter afgrænsningen af

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere en vurdering af, om

Ryd op i regeljunglen

personen - med den rette støtte og aktive indsats - vil kunne påbegynde en

uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne på ordinære vilkår.

Målgrupper og undermålgrupper anvendes til at afgrænse eller præcisere

adgangen til den konkrete beskæftigelsesindsats, herunder fx mulighed for

brug af vejledning og opkvalificering samt løntilskud og virksomhedspraktik.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 17 forslag fra kommuner og 3 forslag fra borgere om at

lave færre og enklere målgrupper. Forslagene har følgende indhold:



Reducér antallet af målgrupper, eksempelvis til fem.

Simplificer kravene for indsatsen baseret på de reducerede

målgrupper.

Ligestil i højere grad målgrupperne 2.1 og 2.2 (dagpengemodtagere

og jobparate kontanthjælpsmodtagere).

Tilpas indsatser og forløb til den enkelte borgers situation i stedet

for at det hænger sammen med ydelse og målgruppe.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillernes begrundelse for

forslagene, løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet

af forslag samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 1.1: Færre og enklere målgrupper

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

- Antallet af målgrupper med dertil tilhørende

rettigheder og pligter og muligheder bør

reduceres betragteligt

- Simplificér målgrupperne baseret på en

spørgeguide, der afdækker, om du er syg/rask,

og om du kan arbejde eller ej

- De forsikrede ledige skal udgøre en selvstændig

målgruppe

- Sammenlægning af målgrupperne

jobafklaringsforløb, ressourceforløb og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

- Ligestil i større omfang målgrupperne 2.1 og

2.2

- Det skal være muligt at tilbyde borgeren ens

tilbud uanset ydelse og målgruppe

- Indsatsen skal styres af en evidensbaseret

risikoprofil, der er unik for den enkelte borger

og som løbende justeres

- Indsatsen, herunder proceskrav, styres ud fra

ledighedslængde, forsørgelseshistorik osv.

- Borgere, der skifter målgruppe, skal i alle

tilfælde have mulighed for at fortsætte i tilbud

Forslagsstillere

Antal i alt

De mange målgrupper gør det

uoverskueligt for både borgere og

sagsbehandlere at have overblik over

muligheder i beskæftigelsesindsatsen

Kommuner [16],

borger [1]

Det er et problem, at tilbud er bundet

op på ydelse og målgruppe, især ved

skift undervejs i et forløb

Kommune [1],

borgere [2]

Ad 1.2. Ensretning og forenkling af proceskrav

Reglerne i dag

Reglerne i LAB regulerer kontaktforløbet mellem borger og jobcenter,

mulighed for digital kommunikation, tilbud, aktivering, samarbejde med a-

kasser osv. i form af præcise krav til tidspunkter, antal, varighed, indhold

mv. Dette kan samlet ses som forskellige former for proceskrav.

Ryd op i regeljunglen

Størstedelen af de indkomne forslag under dette tema er forslag til en

tværgående forenkling og ensretning af proceskrav på tværs af LAB.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 17 forslag fra kommuner og 1 forslag fra en borger om

at ensrette og forenkle proceskravene i LAB. Forslagene har følgende

indhold:



Afskaf kravene til aktivering og giv kommunerne frihed til at

vurdere hvad, der bedst hjælper borgeren til arbejde eller

uddannelse. Retten til aktivering skal dog bibeholdes.

Færre proceskrav eller afskaf proceskrav til aktivering,

kontaktforløb, samarbejde med a-kasserne, klinisk funktion mv.

Færre proceskrav til registreringer i forbindelse med samtaler.

Skab ensartede proceskrav og regler på tværs af målgrupper.

Basér tilbud på behov og ikke på ydelse/målgruppe.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 1.2: Ensretning og forenkling af proceskrav

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Krav om aktivering tager ikke højde

for, hvad der er bedst for den

enkelte i dennes situation

Proceskrav i forhold til tidspunkter,

antal, varighed og indhold medfører

spild af administrative og

økonomiske ressourcer, som ikke

fører borgeren tættere på

beskæftigelse

Der er ikke nok samtaler, men for

meget dokumentation

Proceskrav i lovgivningen risikerer

at føre til meningsløse samtaler og

indsatser, der ikke er koordinerede

med øvrige behandlingstilbud

Der er mange forskellige regler om

kontaktforløb, opfølgning og

aktivering for undergrupper inden

for de forskellige LAB målgrupper,

hvilket er unødigt bureaukratisk

- Flere samtaler og mindre dokumentation

- Proceskravene skal minimeres, så der i stedet

kommer fokus på progression og resultater

Kommuner [3]

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

- Afskaf aktiveringskrav, og lad jobcenteret selv

vurdere, hvad der bedst hjælper borgeren

- Færre eller ingen proceskrav til aktivering,

kontaktforløbet, samarbejde med a-kasser,

klinisk funktion mv.

- Ingen krav til tidsfrister for ret og pligt tilbud og

ingen varighedsbegrænsninger

Kommuner [9],

borger [1]

- Indfør ens regler på tværs af

målgrupper/undermålgrupper, fx at alle skal i

første tilbud efter 8 uger og igen efter 26 uger

Kommuner [5]

Ad 1.3. Ensretning af forsørgelsesperioder og tidsopgørelser

Reglerne i dag

I dag opgøres tiden for forsørgelsesperioder forskelligt på tværs af

målgrupper. Forsørgelsesperioder opgøres enten i

sammenlagte

eller i

sammenhængende

perioder. Ved sammenhængende perioder tælles alene

den aktuelle forsørgelsesperiode, mens sammenlagte perioder både

inkluderer personens aktuelle

tidligere forsørgelsesperioder. For

målgrupperne dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i

jobafklaringsforløb, som modtager ressourceforløbsydelse opgøres

Ryd op i regeljunglen

forsørgelsesperioden som

sammenlagt ledighed,

mens den for

målgrupperne kontanthjælpsmodtagere, ledige selvforsørgende,

ressourceforløbsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere

opgøres som

sammenhængende ledighed.

Opgørelsesmetoden har fx betydning for, hvornår den enkelte kan komme i

løntilskud og samtalekadencen i kontaktforløbet. Eksempelvis vil en

dagpengemodtager, der har modtaget dagpenge i 6 måneder henover

eksempelvis en 10 måneders periode, have ret til løntilskud efter de 10

måneder. En jobparat kontanthjælpsmodtager skal derimod have været

ledig i 6

sammenhængende

måneder.

Derudover opgøres tidsperioder i LAB både i dage, uger og måneder.

Forslagenes indhold

I alt er der stillet 7 forslag

–

alle fra kommuner - om ensretning af

tidsopgørelser. Forslagene har følgende indhold:



Ensret opgørelsen af ledighedslængden på tværs af målgrupper.

Den anvendte tidsenhed skal kun være uger.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 1.3: Ensretning af forsørgelsesperioder og tidsopgørelser

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Forskellige krav til ledighedslængde

for forskellige målgrupper betyder

afbrydelser, såfremt borgeren skifter

målgruppe undervejs i forløbet

Det er unødvendigt bøvlet, at tid

opgøres i både dage, uger, måneder

og år

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

- Ledighedslængde opgøres som sammenlagt

ledighed for alle målgrupper, hvilket også svarer

til refusionstrappen

Kommuner [5]

- Alle tidsopgørelser bør ske i uger

Kommuner [2]

Ad 1.4. Færre bemyndigelser

Reglerne i dag

LAB omfatter 76 bemyndigelsesstykker, hvor det står skrevet, at ministeren

kan/skal fastsætte mere specifikke retningslinjer vedrørende et afsnit eller

en paragraf i LAB. Som udgangspunkt medfører

bemyndigelsesbestemmelserne, at administratorer og borgere for at få

viden om de nærmere regler skal orientere sig i den relevante

bekendtgørelse el.lign., hvor bemyndigelsen er udmøntet.

12 bemyndigelsesbestemmelser i LAB indeholder en dobbeltbemyndigelse,

for eksempel 1 kan- og 1 skal-bemyndigelse.

Forslagenes indhold

I alt har 2 kommuner indgivet forslag om færre bemyndigelser i LAB.

Forslagene har følgende indhold:



Der skal være så få konkrete og afgrænsede bemyndigelses-

bestemmelser som muligt.

Ryd op i regeljunglen

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 1.4: Færre bemyndigelser

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Bemyndigelsesbestemmelser

opleves som bebyrdende. Det bør

være tilstrækkeligt med

gennemarbejdede lovbemærkninger

til at sikre, at jobcentrenes daglige

arbejde afspejler de politiske

intentioner

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

- Der skal være så få konkrete og begrænsede

bemyndigelsesbestemmelser som muligt

Kommuner [2]

Andre tværgående forslag

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 16 forslag vedrørende

generelle regler. Eksempler på disse forslag er:



LAB skal omskrives, således at loven i højere grad afspejler

formålet med refusionsreformen.

Beskæftigelsesindsatsen skal have adgang til oplysninger om

borgeren allerede ved opsigelse og ikke først ved tilmelding som

ledig.

Alle skal have ret til en koordinerende sagsbehandler.

Det skal være muligt at fritage ledige for indsatser, hvis de skal på

pension indenfor 3-6 måneder.

Kategori 2: Samtaler og kontakt

Der er stillet 89 forslag, som omhandler samtaler og kontakt med

jobcentret. De fremsatte forslag knytter sig primært til følgende temaer:



2.1. Større fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb.

2.2. A-kassen afholder alle samtaler med forsikrede ledige.

2.3. Mere fleksible regler for brugen af uddannelsespålæg.

Forslagene inden for de tre temaer udfoldes nærmere i de følgende afsnit.

Ad 2.1. Større fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb

Reglerne i dag

I dag beskrives reglerne om det individuelle kontaktforløb i kapitel 7 i LAB.

Her fremgår det, hvilke krav der stilles til samtalekadence, indhold og form

for målgrupperne i LAB. I oversigten nedenfor ses de generelle krav til

samtalekadencen på tværs af målgrupperne.

Ryd op i regeljunglen

Figur 1: Oversigt over rammer for kontaktforløb mellem borger og jobcenter fordelt på udvalgte

målgrupper

mdr.

10 11 12 13 14 15

16 17 18

19 20 21

22 23 24

Forsikrede ledige

Mindst 6 samtaler

Mindst 4 samtaler

Jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere

samtaler

Mindst 4 samtaler

Aktivitetsparate kontanthjælps- eller

integrationsydelsesmodtagere

samtaler

Mindst 4 samtaler

Uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller

integrationsydelsesmodtagere

Samtaler i nødvendigt omfang

Aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller

integrationsydelsesmodtagere

Mindst 6 samtaler

Samtale hver 2. måned

Jobafklaring og ressourceforløb

Mindst 6 samtaler

Revalidender

Samtale hver 3. måned

For så vidt angår samtalernes form, er hovedreglen, at samtaler i

jobcenteret for alle målgrupper undtagen uddannelsesparate skal afholdes

ved personligt fremmøde. For personer i beskæftigelsesrettede tilbud kan

samtaler afholdes telefonisk, digitalt eller via brev.

Forslagenes indhold

Der er i alt stillet 65 forslag, som omhandler en større grad af fleksibilitet i

det individuelle kontaktforløb. 55 forslag kommer fra kommuner, 9 forslag

er indsendt af borgere og 1 forslag er indsendt af en organisation.

Forslagene har følgende indhold:



Afskaf samtlige krav til samtalekadence og afhold kun samtaler

efter behov. Det skal være op til sagsbehandler og borger at

vurdere behovet for kontakt.



Indarbejd mere fleksibilitet ved at fastsætte et minimum antal

samtaler per år, og lad jobcenter, a-kasse og borger bestemme

hyppigheden inden for en mere overordnet ramme.



Giv mulighed for at indføre alternative samtaleformer, som fx

gruppesamtaler, workshops og lignende.



Gør det nemmere at tilpasse samtalehyppigheden efter, hvor tæt

personen er på beskæftigelse. Der fremhæves særligt et behov for

at lempe kravet for aktivitetsparate.



Gør det muligt i alle tilfælde at afholde samtaler telefonisk eller via

e-mail.



Gør fællessamtalen med a-kassen til en mulighed, der kan tilvælges

i stedet for fravælges eller afskaf fællessamtalen helt.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 2.1: Større fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

- Afskaf alle krav om samtalekadence og lad

borger og jobcenter vurdere behovet for

samtaler

- Fastsæt kun årlige mindstekrav til antallet af

samtaler

- Giv mulighed for at afholde alternative

samtaleformer som fx gruppesamtaler,

workshops eller lignende

- Tilpas i højere grad krav om samtalehyppighed

til, hvor jobparat den enkelte er. Jo mere

jobparat man er, jo flere samtaler. Der er især

behov for færre opfølgnings-krav for

aktivitetsparate

- Gør det muligt i alle tilfælde at afholde samtaler

telefonisk eller via e-mail

- Gør fællessamtalen til et tilvalg eller afskaf den

helt

- Gør det muligt, at flere kontakter mellem

jobcenter, mentor og borger sker via telefon,

mail eller video

- Giv borgeren mulighed for selv at booke

fællessamtalen med a-kassen

Forslagsstillere

Antal i alt

De nuværende lovkrav til kadence,

form og indhold i forbindelse med

samtaler i jobcenteret er for

stramme. Der er brug for mere

fleksible krav, således at samtaler

og opfølgning finder sted i

overensstemmelse med behov

Borgere [9],

kommuner [38]

og unavngiven

organisation [1]

En større grad af fleksibilitet i

tilrettelæggelsen af det individuelle

kontaktforløb vil fremme en mere

efficient udnyttelse af administrative

ressourcer

Kommuner [17]

Ad 2.2. A-kassen afholder alle samtaler med forsikrede ledige

Reglerne i dag

Dagpengemodtagere skal det første halve år møde til samtale hver måned i

jobcentret jf. ovenfor, mens a-kassen afholder en indledende CV-samtale

og rådighedssamtaler.

Der er kommet henvendelser fra tre borgere, der oplyser at have oplevet,

at jobcenter og a-kasse indkalder til samtaler med samme indhold parallelt

med hinanden. Dette opleves ikke at være relevant.

Forslagenes indhold

I alt har tre borgere og én a-kasse stillet forslag, som omhandler at a-

kasserne skal afholde samtlige samtaler for forsikrede ledige. Forslagene

har alle det samme indhold:



A-kasserne skal fremover stå for al kontakt og afholdelse af

samtaler med forsikrede ledige.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 2.2: A-kassen afholder alle samtaler med forsikrede ledige

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Der er et indholdsmæssigt overlap

mellem de samtaler, forsikrede

ledige går til i jobcenteret og hos a-

kassen

Der er ikke et opfattet behov for, at

forsikrede ledige går til samtaler hos

både jobcenteret og a-kassen.

Der er potentiale i forhold til en

mere effektiv ressourceanvendelse

ved en forenkling på dette område

- Lad a-kasserne stå for al kontakt og samtaler

med forsikrede ledige

Borgere [3], a-

kasse [1]

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

Ad 2.3. Mere fleksible regler for brugen af uddannelsespålæg

Reglerne i dag

Det fremgår af § 21 b i LAB, at jobcenteret som et led i det individuelle

kontaktforløb skal pålægge uddannelseshjælpsmodtagere at komme med

relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelser. Dette pålæg som betegnes som uddannelsespålægget.

I stk. 9 fremgår der en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren

kan fastsætte nærmere regler om udformning, digitalisering og procedurer

for udarbejdelse af uddannelsespålægget, herunder hvilke og hvor mange

trin det skal indeholde.

Forslagenes indhold

I alt har 4 kommuner stillet forslag om mere fleksible regler for brugen af

uddannelsespålæg. De omhandler primært:



Kommunerne skal have større frihed til selv at vælge om

uddannelse eller beskæftigelse er det rigtige for den unge.

Reducer antallet af trin i uddannelsesplanen til trin 1 og 4 eller

bibehold alene trin 4.

Længere frist til at indhente oplysninger.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 2.3: Mere fleksible regler for brugen af uddannelsespålæg

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

For nogle unge kan beskæftigelse

være et nødvendigt skridt på vejen

mod uddannelse

Kravene til de mange trin i

uddannelsesplanen er for

komplicerede, og de giver ikke

mening, når der kun kan sanktioneres

ved trin 4

Løsningsvarianter i forslagene

- Giv kommunerne frihed til at vælge mellem

uddannelsespålæg eller en beskæftigelsesrettet

indsats overfor unge

- Afskaf de forskellige trin i uddannelsesplanen og

bibehold alene trin 4

- Uddannelsesplanen begrænses til to trin: trin 1

og 4

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [2]

Ryd op i regeljunglen

Andre forslag om samtaler og kontakt

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 16 forslag vedrørende

reglerne omkring samtaler og kontakt med jobcenteret. I disse indgår

blandt andet forslag med følgende indhold:



Samtaler på jobcentret skal foregå med flere fra kommunens team,

så man kan få besked/svar på spørgsmål med det samme.

Jobsamtale og integrationskontrakt bør smeltes sammen, så der

kun skal foretages opfølgning et sted.

Den første fælles samtale med a-kassen bør ligge efter tre

måneder.

Kategori 3: Vejledning, opkvalificering og uddannelse

Der er stillet 63 forslag, som omhandler vejledning, opkvalificering og

uddannelse. De fremsatte forslag knytter sig primært til følgende temaer:



3.1. Større fleksibilitet i brug af vejledning, opkvalificering og

uddannelse.

3.2. Forenkling af reglerne vedrørende voksenlærlingeordningen.

3.3. Forenkling af puljeordningerne.

3.4. Mere fleksible regler omkring ret og pligt mentor.

3.5. Mere fleksibilitet i kravet om obligatoriske læse-, skrive- og

regnetest.

Forslag inden for disse temaer udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 3.1. Større fleksibilitet i brug af vejledning, opkvalificering og

uddannelse

Reglerne i dag

Reglerne om vejledning og opkvalificering beskrives i kapitel 10 i LAB.

Tilbud inden for vejledning og opkvalificering kan i dag anvendes på tværs

af stort set alle målgrupper med det formål at udvikle eller afdække den

enkeltes faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så den ledige bliver

opkvalificeret til arbejdsmarkedet eller til en uddannelse.

I LAB er der indskrevet en række undtagelser, der begrænser, hvem der

kan modtage vejledning og opkvalificering og hvor længe. Eksempelvis

gælder der for dagpengemodtagere særlige varighedsbegrænsninger på op

til seks uger i den første ledighedsperiode, hvis borgeren er fyldt 30 år eller

er under 30 år og har en kompetencegivende uddannelse. Samtidig kan

varigheden udvides til 26 uger, hvis danskundervisning indgår som en

betydelig del af tilbuddet.

Ydermere er det i kapitlet afgrænset, hvem der kan få vejledning og

opkvalificering i form af ordinær uddannelse eller hele studier og

erhvervskompetencegivende uddannelser, som led i indsatsen.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 6 kommunale forslag, 2 forslag fra a-kasse og 2 forslag

fra en borger om fleksibilitet i brugen af vejledning og opkvalificering.

Forslagene har følgende indhold:



Fjern regler, der begrænser, hvornår en borger kan

modtage/påbegynde vejledning og opkvalificering.

Muligheden for 6 ugers selvvalgt skal også være en mulighed for

borgere på kontanthjælp.

Ryd op i regeljunglen



Fjern varighedsbegrænsningen i forhold til vejledning og

opkvalificering.

Fjern prisloftet på jobrettet uddannelse til a-dagpengemodtagere,

så kommunerne selv kan vurdere, om der er sammenhæng mellem

pris og effekt af den jobrettede uddannelse.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 3.1: Større fleksibilitet i brug af vejledning, opkvalificering og uddannelse

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

Der er ikke tilstrækkelig mulighed for

at tilpasse tilbud om vejledning og

opkvalificering til borgerens konkrete

behov

Fjern regler der regulerer hvornår en borger

kan modtage/påbegynde vejledning og

opkvalificering.

Reglerne for varighed af kap. 10 tilbud skal

være mere fleksible

Muligheden for 6 ugers selvvalgt bør også

være en mulighed for borgere på

kontanthjælp

Fjern krav om at borgeren skal vælge

uddannelse inden for hver enkelt

erhvervsgruppe

Giv nemmere adgang til kurser og

efteruddannelse til alle, der i forvejen har en

uddannelse

Varighedsbegrænsningen ift. forsikrede

ledige i første ledighedsperiode bør fjernes

Fjern regler der hindrer at

kontanthjælpsmodtagere/forsikrede ledige

kan blive opkvalificeret til et ordinært job

med det samme

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [3],

borgere [2],

unavngivne a-

kasser [2]

Varighedsbegrænsningen er

uhensigtsmæssig

Jobcentrene er fagligt i stand til at

vurdere, hvornår en opkvalificering

er nødvendig for, at borgeren

hurtigere kan komme ud på

arbejdsmarkedet

Jobcentrene er fagligt i stand til at

vurdere, hvorvidt der er

sammenhæng mellem pris og effekt

af en given jobrettet uddannelse

Kommune [1]

Fjern prisloftet på jobrettet uddannelse til a-

dagpengemodtagere

Kommune [1]

Ad 3.2. Forenkling af reglerne vedrørende voksenlærlingeordning

Reglerne i dag

I dag beskrives reglerne om tilskud til virksomheder, der indgår

uddannelsesaftale med voksne i kapitel 18 §§ 98c-98e i LAB. Her fremgår

blandt andet, hvilke krav borger og virksomhed skal opfylde, for at

virksomheden har ret til tilskud til den løn, som de betaler borgeren i

praktikperioden.

Betingelserne for tilskuddet varierer på tværs af målgrupper, herunder i

forhold til kravet om forudgående sammenhængende ledighed. Der findes

to forskellige tilskudssatser og to forskellige tilskudsperioder for forskellige

målgrupper i ordningen.

Endvidere er der flere forskellige ledighedskrav for forskellige målgrupper af

voksenlærlinge. Hovedreglen er, at virksomheder, der ansætter ufaglærte

(ledige eller beskæftigede) og ledige med en forældet uddannelse med 2

måneders ledighed

–

og faglærte ledige med mindst 6 måneders

forudgående ledighed

–

er omfattet af ordningen.

Ryd op i regeljunglen

Endelig vedrører den regionale positivliste nogle, men ikke alle målgrupper.

Forslagenes indhold

I alt er der indkommet 11 kommunale forslag om forenkling og ensretning

af reglerne vedrørende voksenlærlingeordningen. Forslagene har følgende

indhold:



Forenkl betingelserne for, hvornår der følger tilskud med borgeren.

Ensret størrelsen af tilskud på tværs af målgrupper.

Ensret varigheden af tilskuddet på tværs af målgrupper.

Ensret kravet om forudgående sammenhængende ledighed på

tværs af målgrupper og uafhængigt af uddannelse/ikke uddannelse.

Beregn de 2 års tilskudsberettigelse fra den dato, borgeren starter

hos virksomheden, og ikke den dag uddannelsen starter.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 3.2: Forenkling af reglerne vedrørende voksenlærlingeordning

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Reglerne siger, at der skal bevilliges

tilskud i 2 år fra uddannelsens start,

men det er problematisk, at

startdatoen tæller fra første dag i

uddannelse og ikke første dag hos

virksomhederne

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

Påregn startdato fra den dato, borgeren starter

hos virksomheden og ikke den dag,

uddannelsen starter

Kommune [1]

Reglerne omkring

voksenlærlingeordningen er for

komplekse og giver ikke mening for

virksomhed og borger

Forenkl betingelserne for, hvornår der følger

tilskud med borgeren

Ensret størrelsen af tilskud på tværs af

målgrupper

Ensret varigheden af tilskuddet på tværs af

målgrupper

Ensret kravet om forudgående

sammenhængende ledighed

Personer med en forældet faglig uddannelse

(ikke brugt de sidste fem år) skal kunne blive

voksenlærlinge, uanset om de er ledige eller

beskæftigede

Åben op for, at visse borgere med en

uddannelse skal kunne bruge

voksenlærlingeordningen

Kommuner [7]

Reglen om, at en borger ikke kan

blive voksenlærling, hvis

vedkommende har en uddannelse i

forvejen, modvirker den

opkvalificering af arbejdskraften, som

erhvervslivet har behov for

Kommuner [3]

Ad 3.3. Forenkling af puljeordningerne

Reglerne i dag

Kapitel 10 i LAB regulerer puljen til uddannelsesløft og den regionale

uddannelsespulje. Disse puljer er begge målrettet ledige

dagpengemodtagere. Puljen til uddannelsesløft er forbeholdt

dagpengemodtagere over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med

en forældet uddannelse, mens den regionale uddannelsespulje giver tilskud

til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag inden

for rammerne af regionale positivlister udarbejdet af Beskæftigelses-

ministeriet i samarbejde med de regionale arbejdsmarkedsråd.

Ryd op i regeljunglen

Foruden de nævnte puljer i LAB kapitel 10, findes der andre puljer på

beskæftigelsesområdet til forskellige former for projekter, opkvalificering

mv.

Forslagenes indhold

Der er samlet indkommet 9 forslag fra kommuner om forenkling af

puljeordningerne. Forslagene har følgende indhold:



Nedlæg puljeordningerne, som de er indrettet i dag. Fordel i stedet

midlerne mere ligeligt mellem kommunerne og lad

jobcentermedarbejderne tage udgangspunkt i behovet i den

konkrete situation.



Reducér antallet af puljer til 2-3 større puljer, der dækker over

større målgrupper.



Minimer kravene til regnskab, dokumentation og administration af

puljeordningerne.

Tabel 3.3: Forenkling af puljeordningerne

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

Der er for mange forskellige puljer,

detaljeringsgraden er for høj, og det

betyder, at ordningerne kun finder

begrænset anvendelse

Nedlæg puljerne, fordel midlerne ligeligt blandt

kommunerne, og lad jobcentermedarbejdere

tage udgangspunkt i den enkelte borgers og

arbejdsmarkedets behov

Reducér antallet af puljer, så midlerne fx

samles i 2-3 puljer, som har lidt støtte

målgrupper

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [6]

Administrationen forbundet med

udmøntning af puljer er tung, og det

giver anledning til unødigt

merarbejde for

jobcentermedarbejderne

Minimer kravene til puljeregnskab og

administration

Kommuner [3]

Ad 3.4. Mere fleksible regler omkring ret og pligt mentor

Reglerne i dag

Det fremgår af reglerne i § 93 i LAB, at aktivitetsparate, som i perioder på

grund af personlige forhold, ikke aktuelt kan deltage i et

beskæftigelsesrettet tilbud, har ret og pligt til mentorstøtte. Tilbuddet om

mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der er fastsatte

krav om minimumshyppighed af kontakten mellem mentor og borger.

Forløbet kan kun afbrydes ved, at borgeren kan påbegynde et aktivt tilbud.

Forslagenes indhold

I alt har 8 kommuner og 1 organisation stillet forslag om mere fleksible

regler omkring ret og pligt mentor. Forslagene omhandler blandt andet:



Erstat reglen om obligatorisk tildeling af en ret og pligt mentor med

en faglig vurdering af borgerens behov.

Indfør mere fleksible regler i forhold til at afbryde et mentorforløb,

hvis det ikke giver borgeren progression.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 3.4: Mere fleksible regler omkring ret og pligt mentor

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Borgere, der i forvejen har mange

støttepersoner omkring sig har ikke

brug for en mentor

Det er ikke altid relevant med en ret

og pligt mentor, men når der er

behov, skal mentor kunne bevilges

akut

Der er ikke mulighed for at afbryde et

mentorforløb, medmindre borgeren

overgår til andet tilbud. Det giver ikke

mening i tilfælde, hvor mentorforløbet

ikke skaber progression

Borgere med andre problemer end

ledighed (f. eks. psykiske problemer)

kan både have en mentor fra

jobcentret (LAB-loven) og en støtte-

/kontaktperson (LAS-loven) og det

forhindrer én samlet indsats

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

- Afskaf ret og pligt mentor eller giv mulighed for

at undtage borgere fra kravet baseret på en

konkret individuel vurdering

- Giv mulighed for at bevilge en mentor akut

Kommuner [6],

unavngiven

organisation [1]

- Reglerne for afbrydelse af mentorforløb blødes

Kommune [1]

- Sammentænk reglerne om mentor i LAB og LAS

Kommune [1]

Ad 3.5. Mere fleksibilitet i kravet om obligatoriske læse-, skrive- og

regnetest

Reglerne i dag

I bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44 står det

beskrevet, at dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en

ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetest senest efter 1

måneds sammenlagt ledighed.

Uddannelseshjælpsmodtagere, der er aktivitet- og uddannelses parate, skal

læse-, skrive- og regnetest efter 1 måneds sammenhængende ledighed.

Dagpengemodtagere som er fyldt 25 år og som ikke har en

ungdomsuddannelse, samt job- og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og visse integrationsydelsesmodtagere, skal af

jobcenteret tilbydes, at de bliver læse- og skrive- og regnetestet, hvis de

efterspørger et læse-, skrive-, regne eller ordblindekursus.

Forslagenes indhold

I alt har 3 kommuner stillet forslag om at indføre fleksibilitet i kravet om

obligatoriske læse-, skrive- og regnetest. Forslagene omhandler primært:



Gør det til et tilbud, at borgere på uddannelseshjælp eller dagpenge

uden en ungdomsuddannelse kan blive testet inden for en måneds

sammenlagt ledighed i stedet for, at testen er obligatorisk.

Afskaf det obligatoriske element i læse-, skrive- og regnetesten og

lad det i stedet være baseret på en individuel vurdering.

Der skal kun tages stilling til læse-, skrive- og regnetest til én gang

i den lediges forløb: ved ansøgning om ydelse.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 3.5: Mere fleksibilitet i kravet om obligatoriske læse-, skrive- og regnetest

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

- I stedet for obligatoriske læse-, skrive- og

regnetest skal borgere på uddannelseshjælp

eller dagpenge, som ikke har en

ungdomsuddannelse, inden for en måneds

sammenlagt ledighed tilbydes at blive testet

- Læse- skrive- og regnetest skal ikke være

obligatoriske, men være en vurdering fra

borger til borger

Forslagsstillere

Antal i alt

Der er behov for at ensarte krav om

læse-, skrive- og regnetest med

reglerne for de øvrige målgrupper,

der er omfattet af § 42

Kommuner [3]

Andre forslag om vejledning, opkvalificering og uddannelse

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 21 forslag vedrørende

vejledning, opkvalificering og uddannelse. Blandt disse indgår blandt andet

forslag med følgende indhold:



Indfør mulighed for hjælp til deltagerbetaling til uddannelse på linje

med hjælp til deltagerbetaling i tilbud.

Ret til psykologstøtte til de ledige, der har behov for det og ønsker

det.

Bestemmelsen om vejledning og opkvalificering bør opdeles i to: 1)

ordinær uddannelse og 2) vejledning og opkvalificering.

Indfør mulighed for undtagelse af krav om FVU-test, så

handicappede og mentalt retarderede mv. ikke skal igennem en

sådan test.

Det skal være muligt at give tilbud til alle målgrupper efter samme

formålsbestemmelse.

Udvid positivlisten med flere uddannelser (fx for højtuddannede).

Kategori 4: Virksomhedsrettet indsats

Der er stillet 81 forslag, som omhandler virksomhedsrettede indsatser. De

fremsatte forslag knytter sig primært til følgende temaer:



4.1 Harmonisering af regler om formål og anvendelse for de

virksomhedsrettede indsatser.

4.2 Begrænset eller indskærpet brug af virksomhedsrettede

indsatser.

4.3 Fleksibel udregning af rimelighedskrav.

Forslagene inden for disse temaer udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 4.1. Harmonisering af regler om formål og anvendelse for de

virksomhedsrettede indsatser

Reglerne i dag

I dag beskrives reglerne om virksomhedsrettede indsatser i kapitel 11

(Virksomhedspraktik og nytteindsats) og kapitel 12 (Ansættelse med

løntilskud) i LAB. Her fremgår formålet med de virksomhedsrettede

indsatser, samt regler for indhold, form og varighed af indsatsen for

målgrupperne i LAB.

På tværs af målgrupperne er reglerne omkring både formål og anvendelse

af de virksomhedsrettede indsatser forskellige. Eksempelvis er formålet

med virksomhedspraktik for uddannelses- og aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere uddannelsesrettet, mens det fx for

Ryd op i regeljunglen

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og

ressourceforløbsmodtagere er at afdække eller optræne personernes

faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare beskæftigelsesmål.

På samme måde varierer reglerne for varighed af virksomhedspraktik

mellem 4 til 26 uger alt efter målgruppe.

I forhold til reglerne for løntilskud varierer disse også i forhold til formål,

adgang, varighed og tilskuddets størrelse. Åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere har eksempelvis ikke adgang til ansættelse

med løntilskud.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 34 forslag fra kommuner og 1 forslag fra en borger,

som handler om at harmonisere og simplificere reglerne omkring

virksomhedsrettede indsatser på tværs af målgrupperne. Forslagene har

følgende indhold:



Indfør samme formålsbestemmelse for løntilskud og

virksomhedspraktik på tværs af målgrupper

Ensret reglerne omkring varighed af de virksomhedsrettede

indsatser på tværs af målgrupper

Ensret og simplificer regler for private og offentlige løntilskud - både

hvad angår varighed og størrelse af løntilskuddet

Ensret krav til forudgående ledighed inden der kan etableres

løntilskud på tværs af målgrupper

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 4.1: Harmonisering af regler om formål og anvendelse for de virksomhedsrettede indsatser

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Løsningsvarianter i forslagene

Forskellige formålsbeskrivelser

betyder, at mange tilbud stoppes,

fordi borgeren skifter målgruppe

Indfør samme formålsbestemmelse for

løntilskud og virksomhedspraktik på tværs af

målgrupper

Afskaf reglen om, at borgeren mister sit

tilbud, når ydelsen ændres

Lad ikke målgruppeplacering beslutte

praktik/løntilskud, men derimod faglig

vurdering

Ensret regler for private og offentlige

løntilskud - både hvad angår varighed og

størrelse af løntilskuddet

Lad ret og pligt ift. virksomhedsrettede

indsatser træde i kraft på samme tidspunkt i

ledighedsperioden uanset målgruppe

Ensret reglerne omkring varighed af de

virksomhedsrettede indsatser på tværs af

målgrupper

Krav til forudgående ledighed inden der kan

etableres løntilskud skal ensrettes på tværs

af målgrupper

Nedsæt varighedskravene for, hvornår en

borger kan begynde i løntilskudsjob

Mulighed for op til 13 ugers

virksomhedspraktik ud fra et individuelt skøn

for alle borgere

Bedre mulighed for, at borgeren selv kan

tilrettelægge sin egen virksomhedsrettede

indsats

Giv mulighed for at give personer med

sprogvanskeligheder virksomhedspraktik i en

længere periode evt. kombineret med en

sprogmakker på praktikvirksomheden

Lad jobcenteret iværksætte

virksomhedspraktikker af op til 8 ugers

varighed for a-dagpengemodtagere, som er

langt væk fra arbejdsmarkedet

Giv alle borgere i løntilskud deres ydelse i løn

Ophæv reglerne for offentligt løntilskud vedr.

”ydelsessats til timer i løntilskud”-beregning,

men fastsæt én arbejdstid for alle

målgrupper

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [4]

De forskelligrettede regler omkring

etablering af hhv. offentlige og

private løntilskud er for komplekse for

både borger og arbejdsgiver

Kommuner [4]

Reglerne vedrørende forudgående

ledighed, varighed og

opstartstidspunkt for

virksomhedspraktik er for

komplicerede og ufleksible

Kommuner [18],

borger [1]

Reglerne for løntilskud er for

komplekse og bør simplificeres

Kommuner [8]

Ad 4.2. Begrænset eller indskærpet brug af virksomhedsrettede

indsatser

Reglerne i dag

I dag giver LAB mulighed for at give virksomhedspraktik (jf. kapitel 11 i

LAB) til alle ledige borgere.

Virksomhedspraktik består af praktik hos en offentlig eller privat

arbejdsgiver. Under virksomhedspraktik og nytteindsats modtager de ledige

ikke løn, men derimod deres hidtidige forsørgelsesydelse.

Ansættelse med løntilskud (jf. kapitel 12 i LAB) kan ligeledes finde sted hos

offentlige og private arbejdsgivere. Ansættelse med løntilskud gives typisk i

en længere tidsmæssig periode (end eksempelvis en virksomhedspraktik),

Ryd op i regeljunglen

og personen får løn, mens virksomheden kompenseres herfor gennem et

løntilskud.

Forslagenes indhold

I alt har 15 borgere, 1 kommune og 1 a-kasse indgivet forslag om at

begrænse og/eller indskærpe brugen af virksomhedsrettede indsatser,

herunder med henvisning til særligt virksomhedspraktik og løntilskud.

Forslagene har følgende indhold:



Afskaf eller begræns virksomheders mulighed for at ansætte ledige i

løntilskud.

Afskaf eller begræns tilbud om virksomhedspraktik.

Afskaf tilbud om nytteindsats.

Nedsæt varigheden af perioden, hvor en person kan være ansat

med løntilskud.

Indskærp lovgivningen, så det sikres yderligere, at virksomheder

ikke udnytter ledige.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 4.2: Begrænset eller indskærpet brug af virksomhedsrettede indsatser

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Virksomhedspraktik og løntilskuds

mindsker efterspørgslen efter ordinær

arbejdskraft

Nogle virksomheder udnytter ledige

uden hensigt om at ansætte i

ordinære stillinger

Det er ikke alle borgere, som har

gavn af (gentagne)

virksomhedsrettede indsatser

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

Afskaf brug af henholdsvis virksomhedspraktik,

løntilskud og nytteindsatser

Indskærp lovgivningen, så det sikres

yderligere, at virksomheder ikke udnytter

ledige som gratis arbejdskraft

Afskaf tilbud om virksomhedspraktik til

borgere, som allerede har erhvervserfaring

Nedsæt varighed af og antal

løntilskudsansættelser

Borgere [10],

kommune [1] og

a-kasse [1]

Borgere [5]

Ad 4.3. Fleksibel udregning af rimelighedskrav

Reglerne i dag

I dag står det beskrevet i LAB (§§ 48 og 62), at der i såvel private som

offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af

ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt

ansatte med løntilskud.

Dette betyder i praksis (jf. § 73 i Bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats), at antallet af personer i virksomhedspraktik,

herunder nytteindsats, og antallet af ansatte med løntilskud maksimalt må

udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har op til

50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 12 kommunale forslag, samt 1 forslag fra en

virksomhed og 1 forslag fra en borger om at indføre mere fleksibilitet i

rimelighedskravet ifm. virksomhedspraktikker og løntilskud. Forslagene har

følgende indhold:

Ryd op i regeljunglen



Tæl forholdstalskravet ud fra antallet af timer i stedet for antal

ansatte pr. etablerede praktikker. Det vil sige, at hvis der er plads

til én virksomhedspraktik på en arbejdsplads, må man gerne dele

de 37 timer op mellem flere forskellige borgere - fx en borger på 8

timer, en på 14 timer og en på 15 timer.

Giv mulighed for, at førtidspensionister kan dele job uden, at de

Regionale Arbejdsråd (RAR) skal høres.

Undtag førtidspensionister, som ansættes med løntilskud i en

virksomhed, for forholdstalskravet.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 4.3: Fleksibel udregning af rimelighedskrav

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

At tælle i hoveder i stedet for i timer

blokerer for muligheden for, at flere

borgere med et lille timeantal kan få

glæde af ophold på samme

virksomhed

Det giver ingen mening, at to

førtidspensionister ikke kan dele et

eftermiddagsjob i en mindre

virksomhed, uden at RAR skal høres

Ansatte førtidspensionister med

løntilskud blokerer for, at andre

målgrupper kan komme i en

virksomhedsrettet tilbud i

virksomheden

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

Forholdstalskravet tælles ud fra antallet af

timer i stedet for personer

Borger [1],

kommuner [9],

virksomhed [1]

Giv mulighed for, at førtidspensionister kan

dele job uden, at RAR skal høres. Ved samme

lejlighed kan man afskaffe kravet for

aktivitetsparate borgere

Førtidspensionister som ansættes med

løntilskud i en virksomhed skal undtages for

forholdstalskravet

Kommune

[1]

Kommuner [2]

Andre forslag om virksomhedsrettet indsats

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 15 forslag vedrørende

virksomhedsrettede indsatser. Blandt disse indgår blandt andet forslag med

følgende indehold:



Ydelsesskift skal kunne ske uden ændring/afbrydelse af den

iværksatte virksomhedsrettede indsats.

Fritag borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud fra kravet om at

skrive ansøgninger.

Reglerne for jobrotation skal forenkles.

De administrative krav til ansættelse i skånejob skal ligestilles med

kravene til ansættelse i fleksjob.

Elev- og lærlingeforløb for revalidender bør udtages fra LAB (§ 56

og § 64), da de ikke anvendes.

Kategori 5: It-understøttelse

Der er stillet 30 forslag, som primært omhandler it-understøttelsen af

beskæftigelsesindsatsen. De fremsatte forslag vedrørende it-understøttelse

knytter sig primært til følgende temaer:



5.1. Udvidelser til Min Plan.

5.2. Ændringer

til CV’et på Jobnet.dk.

Ryd op i regeljunglen

Disse forslag udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 5.1. Udvidelser til Min Plan

Reglerne i dag

Forud for afgivelse af tilbud til en borger skal der udarbejdes en plan for

indsatsen, Min plan, og alle målgrupper har ret til at få udarbejdet en plan,

hvis de beder om det. Forskellene i målgruppernes indsatsbehov afspejler

sig i kravene til planens indhold, idet planen for målgruppe 1-4 skal

beskrive personens beskæftigelsesmål, mens planen for målgruppe 5-14

skal beskrive uddannelses- eller beskæftigelsesmålet.

For enkelte målgrupper kan planen udover beskæftigelsesrettede mål og

aktiviteter tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre

persons fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud.

Forslagenes indhold

I alt er der kommet 15 forslag fra kommuner om at udvide eller ændre Min

Plan. Forslagene har følgende indhold:



Gør det obligatorisk for flere målgrupper at tjekke og kvittere for

Min Plan digitalt

–

med mulighed for at fritage svage borgere.

Afskaf mentorkontrakten og indarbejd den digitalt i Min Plan.

Indfør én type plan på tværs af ydelses- og målgrupper, så der ikke

skal skiftes plantype ved skift under samme forløb.

Indfør én plan på tværs af alle forvaltninger, så borgeren får et

samlet overblik over sin situation, og der er mulighed for en

helhedsorienteret indsats.

Aktivitetsparates plan skal kunne indeholde mere end et

beskæftigelsesmål.

Lad jobcentret vurdere, hvorvidt der er behov for udarbejdelse af en

plan for den enkelte borger.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 5.1: Udvidelser til Min Plan

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Det er svært at understøtte en

helhedsorienteret indsats, når

borgere i nogle målgrupper ikke har

en digital Min Plan

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

Gør det obligatorisk for alle borgere at have

Min Plan på Jobnet (med mulighed for at

fritage svage borgere)

Én plan på tværs af lovgivninger og

forvaltninger

Der skal

vedtages en ny lov om ”en borger, én

plan”

Min Plan udvides til som minimum at indeholde

alle aftaler/planer på beskæftigelsesområdet

og helst også på social- og sundhedsområdet

Gør det obligatorisk, at borgere i jobafklaring

skal kvittere digitalt for Min Plan

Kommune [1]

Der er for mange forskellige planer

for den samme borger

Kommuner [7]

Når man overgår til jobafklaring fra

sygedagpenge, har man ikke pligt til

at tjekke sin Min Plan digitalt, hvilket

giver administrativt bøvl

Min Plan giver kun mulighed for ét

beskæftigelsesmål, men det giver

udfordringer i forhold til den model

for samtaler (A-B-C-model), som

STAR anbefaler (i projekt jobrettet

samtale)

Det giver ikke altid mening kun at

definere ét overordnet

beskæftigelsesmål for

aktivitetsparate, fordi de har flere

udfordringer, der skal adresseres

Kommune [1]

Udvid Min Plan til også at håndtere multiple

beskæftigelsesmål

Kommune [1]

Aktivitetsparates jobplan skal fokusere på mål

for enkelte aktiviteter i stedet for et

beskæftigelsesmål

Mentorkontrakten skal afskaffes eller

indarbejdes i den digitale Min Plan

LAB § 31 afskaffes, og alle oplysninger fremgår

af Min Plan

Jobcenteret må selv bestemme, om der skal

udarbejdes en plan for borgeren eller ej

Kommune [1]

I dag skal der både udarbejdes en

mentorkontrakt og en Min Plan. Det

er forbundet med en uforholdsmæssig -

administrativ byrde

I dag er det lovpligtigt, at der skal

udarbejdes en plan for alle borgere,

selvom det ikke giver mening i alle

tilfælde

Kommuner [3]

Kommune [1]

Ad 5.2.

Ændringer til CV’et

på Jobnet.dk

Reglerne i dag

Reglerne om oplysning af job og CV er beskrevet i kapitel 6 i LAB. Her

fremgår krav til fem målgrupper om at indlægge CV. Kravet om tidspunktet

for, hvornår CV’et skal indlægges er forskelligt på tværs af de fem

målgrupper, idet kravet varierer i spændet 2-3 uger.

Forslagenes indhold

I alt har 2 kommuner og 1 borger indgivet forslag om at udvide eller ændre

CV’et på Jobnet.dk.

Forslagene har følgende indhold:



Gør det obligatorisk for aktivitetsparate

at bruge CV’et på

jobnet.dk

eller udarbejd et nyt værktøj målrettet aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere.

Udvid CV’et på jobnet.dk med felter vedrørende borgerens bløde

kompetencer, herunder også sprogligt niveau.

Sørg for, at forsikrede ledige kun udfylder ét dokument om

jobønsker mv.

Ryd op i regeljunglen

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 5.2:

Ændringer til CV’et på Jobnet.dk

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere er omfattet af LAB § 13,

men i dag er der manglende it-

understøttelse af deres CV

Der mangler specifikke

søgemuligheder for bløde

kompetencer, herunder niveau for

sproglige kompetencer

Løsningsvarianter i forslagene

Gør det enten obligatorisk for aktivitetsparate

borgere at indlægge deres CV på jobnet.dk,

eller slet dem fra § 13. Udarbejd et nyt CV-

værktøj for målgruppen (det kunne være Min

Plan)

Indfør felter for bløde kompetencer i CV’et

Genindfør felterne, der angiver sprogligt

niveau i CV’et

Den ledige skal kun udfylde et dokument om

jobønsker etc.

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommune [1]

Den ledige skal i dag udfylde to

dokumenter om jobønsker

–

et hos a-

kassen og et hos jobcenteret

Borger [1]

Andre forslag om it-understøttelse

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 12 forslag vedrørende it-

understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen. Nogle af forslagene omhandler

dog ikke direkte reglerne i LAB men har en mere administrativ karakter.

Blandt disse indgår forslag med følgende indhold:



Det skal gøres obligatorisk at oprette alle ledige stillinger på

jobnet.dk. Det er svært at finde ledige job.

Skab bedre adgang til informationsudveksling mellem jobcentrene

og privat anden aktør ved at give adgang til fx DFDG. Private

aktører er begrænsede i adgangen til informationsudveksling.

Det skal være nemmere at opslå ledige stillinger på jobnet.dk.

Det bør analyseres, hvilke informationer det er nødvendigt, at

oversende til STAR.

Det skal gøres muligt i højere grad at dele journaler og andre

oplysninger om borgere mellem kommunens forskellige

forvaltninger.

Kategori 6: Rehabilitering

Der er stillet 60 forslag, som omhandler rehabilitering. De fremsatte forslag

knytter sig primært til følgende temaer:



6.1. Fleksibilitet ift. sammensætning og brug af rehabiliteringsteam.

6.2. Fleksibilitet ift. brug af Klinisk Funktion og

sundhedskoordinatorer.

6.3. Mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb.

Disse forslag udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 6.1. Fleksibilitet ift. sammensætning og brug af

rehabiliteringsteam

Reglerne i dag

De mere specifikke regler omkring rehabiliteringsteammøder og

rehabiliteringsteam står beskrevet i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., men da lovgivningen har stor betydning

Ryd op i regeljunglen

for LAB, herunder blandt andet i forhold til målgruppeplacering, indhold i

planer, brug af indsatser mv., er temaet medtaget i denne gennemgang.

I kapitel 2 lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. §§ 9-12 står det blandt andet beskrevet, at rehabiliteringsteamet skal

have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra

beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen ved en

sundhedskoordinator samt undervisningsområdet i sager vedrørende

borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og

øvrige sager efter behov.

Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren

skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

Herudover skal teamet drøfte og give indstilling om, hvilke indsatser der er

nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til

arbejdsmarkedet, samt hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller

jobafklaringsforløbet tilrettelægges. Herudover skal teamet afgive indstilling

om, hvorvidt en borger skal have endnu et jobafklaringsforløb.

I LAB § 30 a står der ydermere, at borgere, der skal have behandlet deres

sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.

Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes

for alle, og dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er

visiteret til et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb, og for

sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 21 forslag fra kommuner og 1 forslag fra en borger om

at indføre mere fleksible regler for sammensætning og brug af

rehabiliteringsteamet. Blandt forslagene indgår disse:



Gør reglerne for brug af rehabiliteringsteamet mere fleksible, så de

er tilpasset den enkelte sag.

Gør reglerne for sammensætning af rehabiliteringsteamet mere

fleksible, så de er tilpasset den enkelte sag.

Gør regler om udarbejdelse og brug af rehabiliteringsplaner mere

fleksible.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 6.1: Fleksibilitet ift. sammensætning og brug af rehabiliteringsteam

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Reglerne for kommunernes brug af

rehabiliteringsteams er for stramme.

Det kræver mange ressourcer at

forberede møder i

rehabiliteringsteamet, og det giver

ikke altid mening at forelægge en sag

for rehabiliteringsteamet

Det er ikke nødvendigt, at alle

fagligheder er repræsenteret ved

møder i rehabiliteringsteamet

Løsningsvarianter i forslagene

- Afskaf det obligatoriske møde i

rehabiliteringsteamet og gør forelæggelse

fagligt funderet. Kun komplekse sager bør

forelægges

- Indfør mere fleksible regler for

sammensætningen af rehabiliteringsteamet og

ikke som nu et krav om at alle fagligheder skal

være repræsenteret

- Giv det rehabiliterende team

beslutningskompetence i forhold til bevilling

- Indfør en mulighed for, at jobcenteret kan træffe

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [17]

Ryd op i regeljunglen

beslutning, om at forlænge et forløb, uden

behandling i rehabiliteringsteamet

- Giv rehabiliteringsteamet afgørelseskompetence

Rehabiliteringsteamet er psykisk

belastende for borgeren og sikrer ikke

borgerens rettigheder

- Afskaf rehabiliteringsteamet

- Indfør fleksibilitet i kravene om udarbejdelse af

rehabiliteringsplaner

- Mere forenklet krav til sagsfremstilling ifm.

sygedagpengesager

- Afskaf kravet om at lave den forberedende del

ved åbenlyse pensionssager

Borger [1]

Der er behov for mindre

administrative krav ift. afgørelser i

rehabiliteringsteamet

Kommuner [4]

Ad 6.2. Fleksibilitet ift. brug af Klinisk Funktion og

sundhedskoordinatorer

Reglerne i dag

De mere specifikke regler om brug af sundhedskoordinator og klinisk

funktion står beskrevet i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., men da lovgivningen har stor betydning for

LAB, herunder blandt andet i forhold til målgruppeplacering, indsatsplaner

m.v. er temaet medtaget i denne gennemgang.

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. §§

13-17 står det beskrevet, at kommunen og den region, hvor kommunen er

beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.

Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og skal efter

behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for

teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag.

Kommunen kan i forbindelse med sager, som skal behandles i

rehabiliteringsteamet kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, samt kun rekvirere

lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den

kliniske funktion.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 13 forslag fra kommuner og 1 forslag fra en borger om

at mere fleksible regler for brug af sundhedskoordinator og klinisk funktion,

herunder lægeattester. Blandt forslagene indgår disse temaer:



Mulighed for at indhente sundhedsfaglig rådgivning fra andre steder

end sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion.

Færre krav til lægelige oplysninger og attester.

Gør det muligt at sende lægelige akter til en lægekonsulent i en

jobafklaringssag, fremfor kun at kunne tale med

sundhedskoordinatoren.

Gør det lovpligtigt at følge en anbefaling lavet af to af hinanden

uafhængige speciallæger.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 6.2: Fleksibilitet ift. brug af Klinisk Funktion og sundhedskoordinatorer

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Reglerne for kommunernes brug af

klinisk funktion og

sundhedskoordinatorer er for

stramme

Til tider er der brug for en anden

lægelig vurdering end den fra klinisk

funktion

Krav om, at man kun kan indhente

nye speciallægeerklæringer via klinisk

funktion ved en sags overgang til

jobafklaring medfører ventetid og

højere priser på

speciallægeerklæringer

Det giver ikke altid mening, at LÆ265

skal indhentes

Når LÆ145 er modtaget, vurderes det

måske, at sagen er tilstrækkeligt

belyst, men der skal alligevel

indhentes en LÆ265, og det er

unødvendigt

Løsningsvarianter i forslagene

Forslagsstillere

Antal i alt

- Giv sagsbehandler kompetence til at indhente

nye speciallægeerklæringer udenom klinisk

funktion

- Gør det muligt at sende lægelige akter til en

lægekonsulent, fremfor kun at kunne tale med

sundhedskoordinatoren

- Gør det lovpligtigt at følge en anbefaling lavet af

to af hinanden uafhængige speciallæger

- Fjerne krav om anvendelse af klinisk funktion

både i forhold til indhentelse af erklæringer og

sparring ved Sundhedskoordinator.

Kommuner [9],

borger [1]

- Afskaf krav om særlige erklæringer/lægelige

oplysninger når en sag skal behandles på møde

i rehabiliteringsteamet

- Rådgiver skal have mulighed for selv at

vurdere, hvilke attester der er brug for ud fra

borgerens individuelle forløb

- Afskaf kravet om indhentning af LÆ265

Kommuner [4]

Ad. 6.3 Mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb

Reglerne i dag

I kapitel 12 b i LAB fremgår reglerne for jobafklaringsforløb. Her fremgår

det, at en sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene, har ret til at få et

jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Det fremgår også, at

senest 4 uger efter overgangen til et jobafklaringsforløb skal sagen som

udgangspunkt behandles i rehabiliteringsteamet.

Det fremgår ligeledes, at inden jobafklaringsforløbet ophører, skal der

foretages en ny vurdering af borgerens arbejdsevne og mulighed for at

komme i beskæftigelse eller et nyt jobafklaringsforløb

–

eller overgå til

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Forslagenes indhold

I alt er der indgivet 13 forslag fra kommuner og 1 forslag fra en borger om

at indføre mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb. Blandt

forslagene indgår disse temaer:



Indfør mere fleksibilitet i kravet til brugen af rehabiliteringsteam i

forbindelse med jobafklaringsforløb.

Indfør mere fleksibilitet i tidsfrister og varighed i forbindelse med

jobafklaringsforløb.

Undtag udvalgte borgere fra jobafklaringsforløb.

Begræns kravene til dokumentation i forbindelse med

jobafklaringsforløb.

Giv mulighed for ændrede kontaktformer i forbindelse med

opfølgning på jobafklaringsforløb.

Ryd op i regeljunglen

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 6.3: Mere fleksible regler omkring jobafklaringsforløb

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Det er langt fra alle sager i

sygedagpenge regi, hvor det giver

mening at sagen forelægges

rehabiliteringsteamet

Det er dyrt og smertefuldt for ældre

nedslidte borgere at være i

jobafklaringsforløb

Reglen om at et jobafklaringsforløb

skal forelægges for rehabiliterings-

teamet inden for 4 uger er for

ressourcekrævende

Kravet om at alle

jobafklaringsforløbssager skal på

rehabiliteringsmøde inden for 4 uger

betyder, at der kommer sager på

mødet, før der foreligger den

nødvendige og relevante

dokumentation i sagerne

Udover udfærdigelse af

rehabiliteringsplan og indstilling fra

rehabiliteringsteamet skal der også

laves en indsatsplan, som skal

opdateres senest hver 6. måned

under jobafklaringsforløbet, samt

hver gang der sker ændringer i de

planlagte indsatser. Det er

unødvendigt og ressourcekrævende

Begræns kravene til dokumentation

ifm. jobafklaringsforløb

Den varighed af et ressource- eller

jobafklaringsforløb, der fastsættes, er

med til at sende et signal til borgeren

om, at vedkommende ikke behøver

”komme videre”,

før hele perioden er

gået

Løsningsvarianter i forslagene

Undtag nedslidte borgere over 55 år fra

jobafklaringsforløb

Rehabiliteringsmøde i forbindelse med

overgang til jobafklaring bør være baseret på

en individuel vurdering

Rehabiliteringsteamet skal kun møde borgere

med komplekse problemer

Gør det valgfrit, hvorvidt jobafklaringssager

skal forelægges rehabiliteringsteamet

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [4],

borger [1]

Ændret deadline for jobafklaringssager på

rehabiliteringsmødet, således at der er

længere tid inden mødet

Afskaf reglen om, at en jobafklaringssag skal

for rehabiliteringsteamet inden for fire uger

Kommunerne skal have mulighed for at

forelægge jobafklaringsforløb for

rehabiliteringsteamet inden for 8 uger

Kommuner [5]

Indsatsplaner i forbindelse med

jobafklaringsforløb skal enten helt afskaffes

eller kravet til opdatering af indsatsplanen skal

annulleres/mindskes.

Giv mulighed for at benytte indstillingen fra

det rehabiliterende team i det videre forløb i

en jobafklaringssag frem for at udarbejde en

særskilt indsatsplan

Opfølgning i jobafklaringssager skal kunne

foregå telefonisk eller på anden måde

Kommuner [3]

Minimumsvarigheden på henholdsvis 6 mdr.

for jobafklaringsforløb og 12 mdr. for

ressourceforløb afskaffes eller ændres til at

være en hovedregel, som kan fraviges efter en

konkret vurdering

Kommune [1]

Andre forslag vedrørende rehabilitering

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 10 forslag vedrørende

rehabilitering. Blandt disse indgår forslag med følgende indhold:



Indfør en øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe en

jobafklaringssag må køre.

Overflyt reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelsen

til sygedagpengeloven.

Inddrag egen læge i alle tiltag, der iværksættes i jobcentret over for

syge borgere, for at mindske de lange ressourceforløb.

Der skal maximalt være to praktikker, hvis borgeren ikke magter

mere - så skal der gives FØP.

Ryd op i regeljunglen

Kategori 7: Øvrige forslag

Der er stillet 59 forslag, som omhandler andet i LAB-loven end de nævnte

områder i kategori 2-6, og som heller ikke er tværgående forslag. De

fremsatte forslag knytter sig i høj grad til følgende tema:



7.1. Forenkling af brug og opfølgning på fleksjob.

7.2. Enklere regler om befordringsgodtgørelse.

Disse forslag udfoldes nærmere i det følgende.

Ad 7.1. Forenkling af brug og opfølgning på fleksjob

Reglerne i dag

Det fremgår af LAB kapitel 13, § 70 d, at jobcentret skal sikre, at en borger

i fleksjob udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Opfølgningen

på fleksjob skal ske efter 2�½ år og herefter hver gang, der er gået 2�½ år.

Efter 4�½ år skal jobcenteret udarbejde en status vedrørende, hvorvidt

borgeren forsat skal blive i fleksjobbet eller kan overgå til ordinær

beskæftigelse.

LAB § 73 c angiver, at personer visiteret til fleksjob, der har modtaget

ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder efter visitationen, skal

henvises til anden aktør. Borgeren skal selv have mulighed for at vælge

mellem flere aktører.

Forslagenes indhold

I alt har 18 kommuner og 3 borgere stillet forslag om en forenkling af brug

af og opfølgningen på fleksjob. Forslagene omhandler primært:



Forenkl de forskellige typer af fleksjob, fx ved at ophæve

sondringen mellem permanente og midlertidige fleksjob.

Ændr reglen om, at ledige fleksjobbere skal henvises til anden aktør

efter 12 måneder fra skal til kan.

Giv mulighed for en mere fleksibel opfølgning, som kommunerne

kan foretage løbende.

Fjern opfølgningsreglerne for personer i fleksjob.

Ligestil fleksjobbere med de øvrige ansatte.

En ensretning af beregningsmetoden af tilskud til selvstændige

fleksjobbere uanset virksomhedstype.

Tildel personer i fleksjobsager ressourceforløb, indtil sagen er

færdigbehandlet.

Gør kommuneskift muligt uden en ny bevillingsskrivelse omkring

fleksjob.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Ryd op i regeljunglen

Tabel 7.1: Forenkling af brug og opfølgning på fleksjob

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Der er for mange regler vedrørende

fleksjob der fylder for meget i LAB

Der er for mange typer af fleksjob, og

der er ikke klare nok retningslinjer for

fleksjobordningen

Løsningsvarianter i forslagene

- Forenkl de forskellige typer af fleksjob, fx ved at

ophæve sondringen mellem permanente og

midlertidige fleksjob

- Undtag reglerne vedr. fleksjob mv. fra LAB

–

saml i stedet reglerne om fleksjob mv. under ét

i selvstændig lovgivning

- Giv mulighed for en mere fleksibel opfølgning,

som kommunerne kan foretage løbende

- Fjern opfølgningsreglerne for personer i fleksjob

- Ift. fleksjobbere ønskes lovteksten ændret fra

hver 3. måned til 4 samtaler indenfor en 12

måneder

- Det skal være jobcentret, som i fleksjobsager

følger op med arbejdsgiver og sikrer, at det er

dokumenteret i sagen, hvordan arbejdsgiver har

forsøgt at fastholde borger i minimum 12

måneder

- Lovgivningen ændres fra skal til kan

- Kravet om anden aktør efter min. 12 måneder

bør bortfalde, således at indsatsen overfor

langtidsledige ledighedsydelsesmodtagere i

stedet tilrettelægges individuelt - dvs. sidestilles

med indsatsen i andre målgrupper

- Kravet om, at der skal henvises til anden aktør,

og kravet om, at henvisning til tilbud skal ske

efter et bestemt antal måneder på

ledighedsydelsesområdet, fjernes

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [2],

borger [1]

Det kræver mange administrative

ressourcer at følge op og vurdere

berettigelse til fleksjob

Kommuner [7],

borger [1]

Ledige fleksjobbere skal udlægges til

anden aktør efter 12 måneders

ledighed

Der bliver brugt uforholdsmæssigt

mange administrative ressourcer (ift.

anden aktør) på den lille gruppe der

modtager ledighedsydelse

Borgere kan jf. § 70a blive ansat i et

fleksjob på den hidtidige

arbejdsplads, hvis personen forinden

har været ansat på arbejdspladsen i

mindst 12 måneder under

overenskomstens sociale kapitler

Reglerne omkring afskedigelse af

ansatte i fleksjob afholder

arbejdsgivere fra at ansætte

fleksjobbere pga. udsigten til ekstra

regler, der skal leves op til, og

arbejdsgivere melder tilbage, at de

synes, det er urimeligt svært at

afskedige dem

En ensretning af beregningsmetoden

af tilskud til selvstændige

fleksjobbere uanset virksomhedstype

Personer i fleksjobsager skal i dag

igennem flere forskellige forløb med

vurderinger

Selvom en tilflytterkommune ikke kan

ændre på fraflytterkommunens

beslutning vedr. fleksjob, skal der

alligevel udarbejdes en ny

bevillingsskrivelse ved kommuneskift

Kommuner [4]

- Afskaf § 70 b

Kommuner [2]

- Ligestil fleksjobbere med de øvrige ansatte ift.

afskedigelse. Qua at arbejdet i forvejen er

tilpasset deres evner og formåen, så burde der

ikke være behov for yderligere beskyttelse af

denne gruppe af borgere

Kommune [1]

- Ensret beregningsmetoden af tilskud til

selvstændige fleksjobbere uanset

virksomhedstype

- Giv personer, der er undervejs i visitation til

fleksjob, ressourceforløb, indtil sagen er

færdigbehandlet

Kommune [1]

Borger [1]

- Kommuneskift skal kunne ske uden, at der skal

udarbejdes en ny bevillingsskrivelse

Kommune [1]

Ad. 7.2. Enklere regler om befordringsgodtgørelse

Reglerne i dag

Det fremgår af kapitel 15 i LAB, at personer, der tilhører målgrupperne

dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

Ryd op i regeljunglen

sygedagpengemodtagere eller personer i ressourceforløb eller jobafklaring,

har ret til befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler i

forbindelse med deltagelse i et tilbud. Reglerne er knyttet op på personens

målgruppe og varierer derudover også i forhold til tilbudstypen.

Forslagenes indhold

I alt har 9 kommuner stillet forslag omkring en forenkling af reglerne

omkring befordringsgodtgørelse. Forslagene omhandler primært:



Forenkl § 82 og § 83 til én hovedregel med eventuelle undtagelser.

Anvend ensartet beregningsmetode og en fast kilometertakst.

Giv jobcentret mulighed for at vurdere behovet for

befordringsgodtgørelse, herunder også beløbets størrelse.

I oversigten nedenfor beskrives forslagsstillers begrundelse for forslaget,

løsningsvarianter på tværs af forslagene, forslagsstiller, antallet af forslag

samt en henvisning til det konkrete forslag i bilag.

Tabel 7.2: Enklere regler om befordringsgodtgørelse

Forslagsstillers begrundelse for

forslagene

Reglerne for befordringsgodtgørelse

er for komplicerede

LAB § 83 er svær at administrere i

praksis

Der kan max gives 1.000 kr. i

befordringsgodtgørelse jf. LAB § 83,

men fx i forbindelse med nogle kurser

kan der være behov for at bevillige

større beløb

Løsningsvarianter i forslagene

- Indfør én hovedregel med undtagelser

- Sammenskriv reglerne på tværs af målgrupper

- Fastsæt en fast takst pr. km

- Befordring afregnes efter statens kilometertakst

- Indfør ensartethed i beregningsmetoder ved

revision af §§ 82-83 og Integrationslovens § 23f

- Giv jobcentrene mulighed for at vurdere behovet

for befordringsgodtgørelse og dermed også

beløbets størrelse

Forslagsstillere

Antal i alt

Kommuner [5]

Kommuner [3]

Kommune [1]

Andre øvrige forslag

Foruden ovennævnte er der indkommet yderligere 29 forslag vedrørende

andre dele af LAB ikke indeholdt i de øvrige kategorier. Blandt disse indgår

forslag med følgende indhold:



Revalideringsreglerne flyttes til LAB og omskrives.

Afskaf regel om skriftligt afslag på kontanthjælp til målgruppe 2.10.

Ensret i højere grad refusionssatser.

Gør det muligt at fritage kontanthjælpsmodtagere i deltidsjob fra

ret & pligt-tilbud på lige fod med dagpengemodtagere. Fritagelsen

skal gælde i en tidsbegrænset periode.

Opstil undtagelser for personer, der ikke evner at føre joblog og

søge job, men godt kan arbejde.

Ryd op i regeljunglen

Bilag 1. Forslag vedr.

anden lovgivning end

LAB

Udover forslagene vedrørende LAB er der stillet 178 konkrete forslag, som

omhandler anden lovgivning end LAB. Blandt disse vedrører størstedelen lov

om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. samt administrative forslag.

I det nedenstående ses, hvilke temaer disse fremsatte forslag primært

knytter sig.

Forslag vedrørende lov om aktiv socialpolitik

Forslagene vedrørende lov om aktiv socialpolitik knytter sig primært til

følgende temaer:



Forenkling af sanktionsregler (16 forslag).

Forenkl og skær ned på antallet af forsørgelsesydelser og tillæg (9

forslag).

Forenkl 225 timers-reglen (2 forslag).

Herudover er der ydermere indgivet forslag om blandt andet:



Fjern reglen om modregning af tab af erhvervsevne-forsikring i

ressourceforløbsydelse.



Den første måned som ledig bør kontanthjælp og andre ydelser

udbetales ugentligt.



Giv mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere kan beholde 70

procent af lønnen ved småjobs.

Forslag vedrørende lov om sygedagpenge

Forslagene vedrørende lov om sygedagpenge knytter sig primært til

følgende tema:



Afskaf krav om indhentelse af LÆ285 (5 forslag).

Herudover er der ydermere indgivet forslag om blandt andet:



Flyt revurderingstidspunktet i sygedagpengesager til uge 30.



Giv borgere, der er sygemeldt, men ønsker efterløn - og opfylder

øvrige betingelser - mulighed for at overgå til efterløn trods

sygdom.



Når borgeren selv vælger at raskmelde sig eller afholde ferie, bør

det ikke være nødvendigt, at jobcentret hører arbejdsgiver i dette

inden udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør (ved ferie til

ophør midlertidigt).

Ryd op i regeljunglen

Forslag vedrørende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslagene vedrørende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. knytter sig

primært til følgende tema:



Afskaf/tilpas 30-ugers loft for supplerende dagpenge (7 forslag).

Herudover er der ydermere indgivet forslag om blandt andet:



Månedssystemet (udbetaling af dagpenge i forhold til en

månedsnorm på 160,33 timer) bør afskaffes, når man samtidig

også har månedligindsendelse af dagpengekort.

Forslag vedrørende lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslagene vedrørende lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. knytter sig primært til følgende temaer:



Der bør laves en IT-løsning, der gør det muligt for

tilflytterkommunen inden for at bestemt tidsrum - med borgerens

accept på borger.dk - at hente journaler og dokumenter.

Lægerne skal have juridisk kompetence til at give førtidspension.

Administrative forslag

De administrative forslag knytter sig blandt andet til:



Forbedre jobnet.dk.

Konkretiser reglerne om mentor, således at der beskrives, hvad

forskellen er på en mentor og en bo-støtte/socialpædagogisk

bistand i serviceloven.

Afskaf praksis om at ledige skal søge to jobs om ugen

Allerede hentede og behandlede e-indkomst oplysninger bør være

en del af DP-tæller.

Giv bemyndigelse til at etablere virksomhedspraktik i

jobafklaringsforløb allerede ved bestilling af afklaring.

Praksisændring med større brug af § 70, stk. 3, så flere fra

målgruppen kan udnytte deres restarbejdsevne i minifleksjob.

Det bør afklares, om mentorstøtte er et redskab for alle, eller om

det er et særligt understøttende redskab. Ressourcepersoner

ansættes i jobcentret i form af psykologer og fysioterapeuter.

Ryd op i regeljunglen

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største

selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer

kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige

udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os

på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar

(”DTTL”), dets netværk

af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og

uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser

til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.