BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Kontakt:

Tine Maj Holm

[email protected]

Dok.nr.

3624822

Sagsnr.

2017-SLCPP-00053

29-06-2017

Indspil til forenkling af Lov om aktiv beskæfti-

gelsesindsats (LAB-loven)

Indledning

Beskæftigelsesområdet er en af hjørnestenene i indsatsen for dels at fastholde og

udvikle vores velfærdssamfund, og dels at sikre at mennesker som har en arbejds-

evne, får mulighed for at bidrage og blive en del af arbejdsfællesskabet. Under hen-

syntagen til borgernes livssituation og individuelle ressourcer.

Socialpædagogerne mener, at det kommende forenklingsarbejde af Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats overordnet skal have fokus på:

Socialpædagogisk støtte som fundamentet for en styrket beskæftigelsesindsats for

mennesker med særlige behov. Det gælder både mennesker som er medlem af en

a-kasse, og mennesker som ikke er forsikret. Det fordrer en bedre sammenhæng

mellem LAB og lov om social service, styrket koordination på tværs af sektorer og

en styrket og tydelig socialpædagogisk støtteordning

Større fleksibilitet i beskæftigelsesindsatsen for mennesker med særlige behov i

form af stand-by ordning. Vi skal ikke sænke kravene - men sikre øget fleksibilitet i,

hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges med borgeren i centrum.

Et enkelt, overskueligt og rummeligt beskæftigelsessystem bidrager til en menings-

fuld samlet beskæftigelsesindsats for det enkelte menneske, som er uden beskæfti-

gelse. Det bidrager samtidig til, at medarbejdere, som arbejder med beskæftigelses-

indsatsen, får frigivet ressourcer til den personlige relation og skabt resultater.

Det er samfundsmæssigt og for det enkelte menneske en bæredygtig investering.

Når det enkelte menneske oplever, at det økonomiske fundament smuldrer, bidra-

ger det til marginalisering af en allerede udsat gruppe af borgere. Dermed øges risi-

koen for, at målgruppen kommer længere væk fra målet om at komme i arbejde.

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 7

Den situation kan forebygges ved en kvalificeret og helhedsorienteret beskæftigel-

sesindsats. Socialpædagogerne vil med indspillet komme med vores bud på løsnin-

ger, som bidrager til forenkling af den samlede beskæftigelsesindsats og er me-

ningsfuldt for borgerne.

Socialpædagogerne har via LO bidraget med indspil til forenkling af LAB i forhold til

forsikrede, som er uden beskæftigelse.

LO’s forslag

behandler imidlertid ikke de

særlige udfordringer, der er med beskæftigelsesindsatsen for borgere, som har an-

dre udfordringer end ledighed. Socialpædagogernes indspil er et supplement til

LO’s

bidrag.

Socialpædagogerne skal i øvrigt henvise til Socialpolitisk redegørelse 2017, hvor

registeranalyser viser, at mennesker med bl.a. ADHD og autisme kan blive en del af

arbejdsfællesskabet gennem en bedre sammenhæng mellem de socialfaglige og

beskæftigelsesrettede indsatser.

Fokus på borgere med særlige behov

Beskæftigelsesområdet har udviklet sig til et tungt bureaukrati med massive doku-

mentationskrav, tidsfrister og knobskydning, hvor hensynet til det enkelte menne-

ske er nedtonet. Derudover har vi gennem mange år kunne konstatere, at der

mangler koordinering på tværs af sektorer.

Socialpædagogerne har med dette indspil et særligt fokus på mennesker, som har

andre udfordringer end ledighed (borgere med særlige behov). Målgruppen er sår-

bar og har særlige udfordringer, som kræver en individuelt målrettet beskæftigel-

sesindsats. Målgruppen er fx mennesker som er hjemløse, mennesker med sindsli-

delser, mennesker med misbrug, mennesker med fysiske og psykiske funktionsned-

sættelser og psykisk sårbare unge.

For mennesker med særlige behov kan kravene i beskæftigelsesindsatsen, og sær-

ligt sanktionerne ved manglende opfyldelse af kravene, være en barriere for at

komme i arbejde. Både helt lavpraktisk i forhold til kravene om digital dokumentati-

on og kommunikation, overholdelse af stramme tidsfrister, men også i den person-

lige kontakt med de medarbejdere, som repræsenterer beskæftigelsesindsatsen.

Der er risiko for, at borgeren på forhånd eller midt i forløbet helt opgiver samarbej-

det om beskæftigelsesindsatsen, eller ganske enkelt ikke har et tilstrækkeligt funk-

tionsniveau til at håndtere indsatsen, og dermed mister sit økonomiske fundament.

Det kan forstærke de udfordringer, som borgeren har i forvejen. Konsekvensen kan

fx være tab af sin bolig, manglende midler til køb af nødvendig medicin eller et nød-

vendigt behandlingsforløb (fx psykisk lidelse, dårlig ryg eller behandling af diabetes),

manglende økonomisk og mentalt overskud til at deltage i fritids/foreningsliv osv.

Socialpædagogerne anerkender, at der i det nuværende beskæftigelsessystem alle-

rede eksisterer nogle muligheder for tilpassede forløb

–

ressourceforløb. Disse for-

løb består af en vifte af tværfaglige indsatser. Hensigterne i lovgivningen om et hel-

Side 3 af 7

hedsorienteret fokus lykkes imidlertid ikke tilstrækkeligt, og særligt udsatte borgere

vil profitere af, at dette fokus realiseres ved hjælp af socialpædagogisk indsats.

Ved en grundig helhedsorienteret afklaringsfase, vil det være muligt at få udarbej-

det en hurtig vurdering af, om borgeren på sigt kan opnå beskæftigelse på ordinære

vilkår, eller om den videre beskæftigelsesindsats skal ske på særlig vilkår, jf. lov om

aktiv socialpolitik. Det skal også hurtigt afklares om en social pension er den bedste

løsning. For at opnå en hurtigere afklaring, er det nødvendigt at kvalificere ressour-

ceforløbene, så det sikres, at borgerne ikke fastholdes i ressourceforløb, som er

meningsløse og uværdige.

Forslag - Koordinering af lovområder

Den socialpædagogiske indsats er nøglen til at få beskæftigelsesindsatsen til at lyk-

kes for voksne og unge med andre udfordringer end ledighed. Den faglighed som

socialpædagoger repræsenterer, kan både understøtte et målrettet tværfagligt

samarbejde mellem beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområdet,

skabe den gode udviklende relation til borgeren og være bindeleddet mellem de

forskellige områder og borgeren.

Socialpædagogerne forslår, at der som et led i forenklingsarbejdet sikres en koor-

dinering mellem LAB

–

loven og lov om Social Service. Det er særligt med henblik

på, at styrke den socialpædagogiske støtte som grundlag for beskæftigelsesindsat-

sen for mennesker med særlige behov.

På beskæftigelsesområdet skal der være et fokus på, om borgeren er visiteret til

socialpædagogisk støtte i henhold til lov om social service eller ej, og hvordan støt-

ten kan understøtte beskæftigelsesindsatsen. I de tilfælde, hvor borgeren ikke er

visiteret til socialpædagogisk støtte, skal det afklares, på hvilken måde det vil frem-

me borgerens beskæftigelsesmuligheder, hvis pågældende visiteres til socialpæda-

gogisk støtte. Hvis borgeren er visiteret til støtte, skal der ske en vurdering af om

støtten er den rigtige og om den er tilstrækkelig, jf. lov om social service.

Borgeren skal inddrages aktivt, og der bør være en helhedsorienteret social- og

sundhedsfaglig afdækning af borgerens livssituation og ressourcer, hvor borgeren

får mulighed for at beskrive sin livssituation, ressourcer, ønsker, drømme og mål-

sætninger. Herunder hvad der har indflydelse på borgerens ressourcer

–

både i po-

sitiv og negativ retning. Det kan være familiemæssige- og sociale forhold, boligsitua-

tion, misbrug, evt. kriminel løbebane, fysiske/og eller psykiske helbredsproblemer,

uddannelsesmæssig baggrund osv.

Hjørring Kommune har udviklet en metode, som er baseret på rehabiliteringstanke-

gangen, tværfaglighed og koordinering på tværs af lovområder

–

Hjørring metoden.

Hjørring kommune har gode erfaringer med metoden i beskæftigelsesindsatsen. I

Side 4 af 7

det fremadrettede arbejde med forenkling og afbureaukratisering, kan beskæftigel-

sesministeriet med fordel lade sige inspirere af modellen.

Socialpædagogerne kan også henvise erfaringerne fra bo støtteordningen Housing

First, som er blevet evalueret af Socialforskningsinstituttet (SFI). Projektet er en del

af hjemløsestrategien, og er en helhedsorienteret indsats, som har vist gode resul-

tater. Erfaringerne fra projektet kan med fordel bruges som inspiration til en brede-

re målgruppe end hjemløse.

Forslag

–

Personlig handleplan og støtteordning

Der er brug for at borgeren skal være i centrum. Grundlaget for beskæftigelsesind-

satsen skal være enkel og meningsfuld for borgeren, og der skal være sammenhæng

i de forskellige indsatser, der iværksættes på tværs af sektorer.

Socialpædagogerne foreslår, at borgeren får tilbud om én personlig tværgående

handleplan og en socialpædagogisk støtteperson, som arbejder fleksibelt og tvær-

fagligt.

Personlig handleplan

Èn personlig tværgående handlingsplan sikrer en fælles viden på tværs af de sekto-

rer, som inddrages i borgerens beskæftigelsesindsats. I handleplanen skal der tages

højde for, at de aktiviteter/initiativer der aftales med borgeren understøtter hinan-

den. På den måde undgås at borgeren sanktioneres i henhold til ét lovområde, som

er ødelæggende for et initiativ, der er aftalt indenfor et andet lovområde.

Et eksempel er en borger (tidl. hjemløs)som er visiteret til botræning i henhold til

lov om Social Service, og som overser en tidsfrist eller glemmer et berammet møde,

jf. LAB-lovens regler. Sanktionen kan være, at borgeren mister retten til kontant-

hjælp og ikke kan betale husleje. Dermed risikerer borgeren at blive smidt ud af sin

bolig og den socialfaglige indsats har været spild af ressourcer.

Et andet eksempel er en ung sårbar mor, som har behov for støtte til forældrerollen

for at få overskud til at komme i beskæftigelse. Moderen skal bl.a. have hjælp til,

hvordan barnet inkluderes i et fællesskab og danner venskaber. Moderens ressour-

cer er målrettet barnet, og får ikke orienteret jobcentret om, at hun ikke kan delta-

ge i et møde. Moderen risikerer at miste retten til kontanthjælp. Det giver moderen

bekymringer om økonomien

–

og dermed bliver fokus flyttet fra barnet. Igen med

det resultat, at effekten af den socialfaglige indsats begrænses eller udebliver.

Ovennævnte eksempler kan undgås med en tværfaglig handlingsplan, da medarbej-

derne på tværs af sektorer får koordineret indsatsen, så borgeren ikke risikerer at

komme i de beskrevne situationer.

Side 5 af 7

Socialpædagogisk støtteordning

For borgere som har andre udfordringer end ledighed, kan der i mange tilfælde væ-

re behov for en støtteperson. Opgaven stiller store krav til støttepersonens kompe-

tencer og de rammer, som støttepersonen arbejder indenfor. Socialpædagogers

unikke kompetencer er baseret på en individbaseret tilgang til det enkelte menne-

ske, der motiverer, støtter og engagerer mennesker i deres eget liv. En faglighed

som netop indenfor den beskrevne målgruppe kan have afgørende betydning for

samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen, herunder at få borgeren i beskæftigelse

og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Udover støtte til beskæftigelsesindsatsen kan socialpædagogen også støtte borge-

ren i at skabe struktur i hverdagen, få styr på økonomien og danne sociale relatio-

ner.

Eksempler på støttepersonens opgaver kan være:



Understøtte og motivere borgeren til udvikling og resultater

Understøtte at dokumentation og tidsfrister overholdes

Skabe en tillidsskabende relation til borgeren og sikre samarbejdet med

sagsbehandleren i kommunen

Fungere som bindeled/brobygger mellem sagsbehandler i kommunen og

borgeren

Støttepersonen får bl.a. ansvaret for at understøtte borgeren i, at handlingsplanen

overholdes og kontakter kommunen, når delmålene er nået. Hvis der opstår afvigel-

ser i handlingsplanen, som kræver at handlingsplanen skal justeres eller støtten skal

ændres, er det også støttepersonen, som er kontaktled. Støttepersonen skal også

hjælpe med at koordinere indsatser på tværs af sektorer, fx sundheds- og socialom-

rådet. Desuden hjælper den socialpædagogiske støtteperson med at oversætte em-

bedssprog (fx partshøring) til et sprog som borgeren forstår betydningen og konse-

kvensen af.

Borger

Socialpædagogisk

støtteperson -

fleksibel

Sagsbehandler -

kommune,

jobcenter

Forslag - Dispensation fra lovkrav om dokumentation og tidsfrister (stand-by ord-

ning)

Side 6 af 7

Som et led i at gøre borgeren aktivitets

–

og/eller jobparat, kan der være behov for

et forløb, som understøtter borgeren i at nå målet.

Alle tilbud i LAB loven er principielt rettet mod at borgeren bliver parat til arbejds-

markedet. For de aktivitetsparate kan der være behov for forskellige typer af me-

stringsforløb, som finder sted i andre regi end jobcenterets, f. eks. social- og/eller

sundhedsforvaltningen. Borgeren skal selv gennem hele forløbet varetage en kon-

takt med jobcenteret. Hvis vedkommende ikke evner dette kan det betyde økono-

miske sanktioner, der er ødelæggende for det aftalte forløb.

Socialpædagogerne foreslår, at der i lovgivningen etableres hjemmel til, at der er

mulighed for - i en periode

–

en øget fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af

beskæftigelsesindsatsen (stand-by). Herunder for kravene om fx skriftlig dokumen-

tation, tidsfrister, mødepligt og aktiveringskrav.

Socialpædagogerne foreslår, at sagsbehandleren i kommunen - i dialog med støt-

tepersonen og borgeren - træffer afgørelse om stand-by.

Socialpædagogerne foreslår, at når en borger er omfattet af stand-by ordning, skal

der være krav om en personlig tværgående handleplan, og at borgeren tilknyttes

en socialpædagogisk støtteperson.

Socialpædagogerne foreslår, at fleksibiliteten maksimalt strækker sig over en peri-

ode på 2 år.

Hvis målsætningen om at blive aktivitets- eller jobparat skal indfries, kan det være

betinget af, at borgeren har sit fokus på aktiviteten i handlingsplanen, og ikke skal

bekymre sig om frister, deltage i møder på jobcentret osv., som ved udeblivelse kan

medføre en økonomisk sanktion. En aktivitet kan fx være misbrugsbehandling, be-

handling for en fysisk eller psykisk lidelse, lære at bo i egen bolig, støtte til forældre-

rollen, rehabilitering efter fængselsdom mv.

At give borgere med særlige behov en mulighed for at komme på fode og få styr på

deres individuelle udfordringer, er helt afgørende for at opnå gode resultater med

beskæftigelsesindsatsen.

Borgeren skal i stand-by

periode i idlertid ikke ”bare passe sig selv”.

Når en bor-

ger er omfattet af standby ordningen, skal der være krav om, at borgeren får en

personlig handlingsplan, og at borgeren tilknyttes en socialpædagogisk støtteper-

son, jf. tidligere beskrivelse af støttepersonens opgaver. Det er ikke længere blot et

tilbud. Støttepersonen har kontakten til sagsbehandleren i kommunen og sikrer, at

Side 7 af 7

handlingsplanen følges og der sker planmæssig fremdrift. Støttepersonen har kon-

takten til kommunen/jobcenter og orienterer fx én gang om måneden om fremdrif-

ten.

Det vil forenkle beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og jobcentrene, at medar-

bejderne ikke skal sende rykkere, indkalde til møder som aldrig bliver realiseret,

partshøre, træffe afgørelse om stop af ydelse, genoptage sagen osv.

Socialpædagogerne står naturligvis til rådighed, hvis beskæftigelsesministeriet har

spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger i forhold til Socialpædagogernes

bidrag.