BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Sagsnr. 17-1228

Vores ref. JSO/snj

Den 31. maj 2017

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Den danske beskæftigelsesindsats er blevet tiltagende kompliceret. De seneste års reformer

og politiske diskussioner har ofte medført nye krav og regler, der er blevet bygget oven på

et i forvejen omfattende regelsæt.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har annonceret, at regeringen i efteråret 2017

vil komme med et udspil til forenkling af beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse har

ministeren udbedt sig forslag til hvordan indsatsen kan afbureaukratiseres og gøres

enklere. I LO deler vi vurderingen af, at der er et forenklingspotentiale i de regler der

omhandler beskæftigelsesindsatsen i Danmark.

Vi mener, at formålet med en enklere beskæftigelsesindsats bør være at sikre en effektiv

hjælp til at arbejdsløse danskere kan komme hurtigt og varigt i beskæftigelse igen. Til gavn

for den enkelte arbejdsløse, for virksomhederne og for os alle.

LO ønsker at styrke progressionen i ledighedsforløbet, ved at skabe en bedre sammenhæng

mellem tiltag og den effekt det har på den lediges mulighed for at komme varigt i job,

herunder sammenhængen mellem overenskomstmæssige rettigheder i opsigelsesperiode og

ledighedsperiode med et meningsfuldt fælles kontaktforløb i centrum. Forløbet skal

fastholde niveauet for kontakt og støtte til arbejdsløse for jobcentre og a-kasse ved at sikre

en mere effektiv arbejdsfordeling, der skaber bedre rammer for en målrettet og individuel

indsats for den enkelte.

Samtidig er LO enig i potentialet i en gennemskrivning af LAB-lovgivningen, der kan

skabe en mere overskuelig og lettilgængelig lovgivning, der vil kunne skabe større

gennemsigtighed, øge retssikkerheden for den enkelte og sikre at lovgivningens intentioner

i højere grad implementeres end det sker i dag.

LO finder det væsentligt, at der fortsat skelnes mellem forsikrede og ikke-forsikrede

arbejdsløse i beskæftigelseslovgivningen. Forsikrede ledige er en særlig gruppe, som via

deres medlemskab a-kassen aktivt har valgt at forsikre sig i tilfælde af ledighed. Gruppen

har således optjent ret til dagpengeydelse og dagpengerettigheder igennem mange års

arbejde og et betalt medlemskab af en a-kasse. En anden gruppe ledige er de ikke-

forsikrede, som ikke har andre udfordringer end netop ledighed. Dertil kommer særlige

grupper af ledige, der er mennesker, der har et behov for at modtage ydelser pga. sygdom,

eller nedsat arbejdsevne. Forenklinger og harmoniseringer skal dermed ikke ske på tværs

af grupperne, men fortsat anerkende gruppernes forskelligheder. Når det er sagt, er der

bestemt potentiale for forenklinger ift. antallet af målgrupper i beskæftigelseslovgivningen

i dag. Her bakker LO op om en gennemgående konsekvensanalyse af sammenlægning af

grupper, så det fortsat sikres, at den enkelte får den rette indsats, alt efter hvilken gruppe

vedkommende tilhører.

Alt i alt ønsker LO at spille positivt og konstruktivt med i arbejdet med forenkling af

beskæftigelsesindsatsen. I det følgende fremgår et par af de konkrete forslag til

forenklinger, som LO finder væsentlige at inddrage i den kommende diskussion.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Bedre sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen

Ledighedsperioden skal spille bedre sammen med overenskomsterne.

Arbejdsløshed sker sjældent fra den ene dag til den anden. På det danske arbejdsmarked er

det normalt med opsigelsesperioder, når vi mister vores arbejde. På samme måde ved vi

godt, hvornår vi er færdigudlært og skal ud på arbejdsmarkedet. Alligevel er

udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen ofte første dag som ledigmeldt.

Fagforeningerne har imidlertid i de seneste år forhandlet sig frem til muligheden for at

kunne starte en arbejdsmarkedsindsats over for medlemmer allerede i opsigelsesperioden. I

fx Industriens overenskomster er en ret til to timers samtale med fagforening/a-kasse i

opsigelsesperioden, og der er ret til at gennemføre 2-5 ugers uddannelse i

opsigelsesperioden.

Samtalen i opsigelsesperioden fokuserer på jobsøgning, jobformidling og uddannelse og

danner baggrund for cv-samtalen i a-kassen, hvis medlemmet endnu ikke er kommet i job.

Der er derfor tale om en tidlig og sammenhængende indsats.

Som et godt eksempel på, at rettighederne i overenskomsterne spiller sammen med

arbejdsløshedsperioden, er muligheden for at påbegyndt uddannelse i opsigelsesperioden

kan kombineres med op til seks ugers jobrettet uddannelse i arbejdsløshedsperioden. Det

kan dermed forlænge den totale uddannelseslængde. Denne mulighed blev lavet ved

trepartsaftalen om kvalificeret arbejdskraft.

LO mener, at opsigelsesperioden bør være det første skridt på vej mod et nyt arbejde for

langt flere mennesker og at rettigheder i overenskomsterne skal kunne gælde ind i

ledighedsperioden. Således vil der blive skabt en langt bedre sammenhæng mellem

indsatsen i opsigelsesperioden og i starten af ledighedsperioden.

Et meningsfuldt fælles kontaktforløb

En stærkere indsats i opsigelsesperioden og snart-udlært-perioden bør videreføres med et

nyt og mere meningsfuldt fælles kontaktforløb for forsikrede arbejdsløse.

Fagbevægelsen og a-kasserne i Danmark tager udgangspunkt i kendskab til brancherne,

dygtige sagsbehandlere og viden om lokal/regional beskæftigelse for at hjælpe den enkelte

videre. Det er afsættet for den indsats, der ydes i a-kasserne

–

som også rækker udover

hvad lovgivningen dikterer

–

for at sikre, at medlemmerne oplyses, afklares og

opkvalificeres alt efter behov. Der synes derfor at være et væsentligt forenklingspotentiale

for beskæftigelsesindsatsen i at benytte a-kassernes kompetencer mere aktivt.

LO mener, at det bør være gennemgående for medlemmer af en a-kasse, at deres tidlige og

første kontakt som arbejdsløs sker i egen a-kasse.

Vi foreslår derfor, at gennemføre justeringer af kontaktforløbet, der ligger i forlængelse af

intentionen fra Beskæftigelsesreformen om en individuel og meningsfuld indsats over for

de forsikrede arbejdsløse, hvor deres kontakt er i a-kassen i den tidlige fase af

ledighedsforløbet. Hensigten er, at det fælles kontaktforløb mellem a-kasse og jobcenter

opleves som sammenhængende for den enkelte arbejdsløse og skaber den rette progression

i samtalerne.

Udgangspunktet for kontaktforløbet skal således være tillid til den enkelte arbejdsløse og

give større frihed til en faglig vurdering i a-kassen ift. hvilken indsats og hyppighed, der er

relevant. Dermed bør forløbet være mere fleksibelt end i dag og eksempelvis give

anledning til, at samtalekadencen tilpasses behovet hos den enkelte med særlig fokus på

medlemmer i risiko for langtidsledighed.

Det foreslås, at der skabes større sammenhæng mellem overenskomster og

ledighedsperiode, således at overenskomstbaserede rettigheder bedre kan gælde på tværs af

opsigelsesperiode/første ledighedsdag.

Det foreslås, at der indføres et meningsfuldt fælles kontaktforløb, hvor a-kasser, der kan og

vil (jf. forslag om certificeringsordningen), i starten af ledighedsperioden har kontakten

med de arbejdsløse medlemmer. Målsætningen med forløbet er

ikke

at reducere den

samlede kontakt og støtte til de arbejdsløse fra jobcenter og a-kasse, men at benytte det

særlige branchekendskab i a-kasserne til at understøtte den aktive jobsøgning tidligt i

ledighedsforløbet og bruge ekstra ressourcer på medlemmer i risiko for langtidsledighed.

Det foreslås, at forsikrede arbejdsløse, der gennemfører et branchespecifikt

afklaringsforløb hos en certificeret a-kasse, ikke automatisk også henvises til statens

generelle afklaringsforløb. Den forsikrede arbejdsløse bør fortsat tilmelde sig JobNet.

Det foreslås, at a-kasserne skal kunne registrere mindre intensiv indsats uden at skulle

indsende blanketter til jobcentret. Herunder bør a-kasserne ligeledes få mulighed for at

søge puljer til kurser over seks ugers jobrettet uddannelse direkte. I dag er det muligt at

søge penge til gennemførsel af kurser, men ikke til finansiering af certifikatprøve. Puljen

bør udvides til ligeledes at dække dette. Det kan eventuelt gøres via ubrugte midler fra den

regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

Det foreslås, at arbejdsløse, der nu skal registrere deres jobsøgning i deres joblog løbende,

ikke længere også skal bekræfte sin jobsøgning på jobnet hver 7. dag. Der er tale om

dobbelt kontrol af den arbejdsløse og er unødvendigt.

Det foreslås, at der udvikles en certificeringsordning for a-kasser, således at det er a-kasser

med en monitorerbar og beviselig effektiv jobformidling, der kan overtage kontakten til

forsikrede arbejdsløse i starten af ledighedsperioden. Certificeringsordningen kan

hensigtsmæssigt knyttes op på a-kassens muligheder for afklaring af risikoen for

langtidsledighed, en samlet fortsat kadence og kontakt i form af jobsamtaler med

medlemmerne som i dag, og intensive tilbud i a-kassen til medlemmer i risiko for

langtidsledighed.

Der er således et forenklingspotentiale i at smidiggøre reglerne og styrke indsatsen for den

enkelte arbejdsløse i opsigelsesperioden og dermed få forkortet ledighedsperioden for den

enkelte.

For kommunerne er der et markant forenklingspotentiale i at flere arbejdsløse hurtigere

bliver afklaret, opkvalificeret og bekendt med deres muligheder i beskæftigelsessystemet.

Mere fleksible rammer skaber også et bedre flow imellem opsigelsesperiode og

ledighedsperiode, der i højere grad skal tænkes som ét hele.

Et nyt kontaktforløb vil give en klar aflastning og forenkling for de kommunale jobcentre,

da et stort antal arbejdsløse vil komme i arbejde inden for deres egen branche, førend der

vil være behov for indsats fra jobcentrene.

Både oplevet eller faktisk dobbeltarbejde mellem a-kasse og jobcenter vil undgås, hvilket

ligeledes vil kunne reducere ressourceforbruget over for forsikrede arbejdsløse i

jobcentrene, så jobcentrene eksempelvis kan investere i flere sagsbehandlere til at afklare

og reducere antallet af sygedagpengesager. Derudover vil borgerne opleve en forenkling,

idet de i starten af deres arbejdsløshedsperiode ikke længere vil skulle gå til møder i både

jobcenter og a-kasse.

En enklere og mere læsevenlig lovgivning

I en årrække har det stået klart, at Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats bør gennemskrives

så lovgivningen bliver mere læsevenlig. For LO er det væsentligt, fordi de rettigheder og

muligheder, der er tænkt som en hjælp til arbejdsløse, kun kan blive implementeret, hvis

lovgivningen er forståelig for sagsbehandlere, borgere og andre, der benytter den.

Arbejdet er blevet sat i gang i forbindelse med Beskæftigelsesreformen, og der er allerede

gennemført en række analyser, der peger på muligheder for forenkling uden forandring af

lovens intentioner.

LO mener, at kompliceret lovgivning ikke må stå i vejen for, at arbejdsløse får benyttet de

muligheder, som beskæftigelsesloven giver dem ret til.

Det foreslås, at arbejdet med at gennemskrive LAB-loven fortsætter efter gennemførelsen

af regelforenklinger.

Det foreslås, at forsikrede arbejdsløse skal have egen målgruppe. Såfremt antallet af

målgrupper i beskæftigelseslovgivningen skal reduceres med henblik på forenkling, bør

der foretages grundige konsekvensanalyser.

Det foreslås, at bygge lovgivningen op efter målgruppe. Således at samtlige regler, der

gælder for én målgruppe, er at finde samme sted og ikke spredt i hele lovgivningen. Det

bør desuden overvejes at oprette særskilt lovgivning for eksempelvis fleksjobbere.

En generel gennemskrivning af LAB-lovgivningen vil givet gøre det nemmere at orientere

sig i reglerne både for borgere og sagsbehandlere. Det vil ligeledes styrke muligheden for,

at fagforening og a-kasse kan oplyse arbejdsløse om deres rettigheder og pligter i

beskæftigelsessystemet, således at de oprindelige intentioner med lovgivningen bliver

fulgt.