BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats

KL INDSPIL

KL indspil

En forenklet

og mere efektiv

beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

KL indspil

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

1. udgave, 1. oplag 2017

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

Fotos: Istockphoto.dk

Design: e–Types

Layout: g7

Tryk: PR Ofset

ISBN nr.: 978-87-93365-72-8-pdf

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Indhold

Forord ................................................................................................................................. 5

Kapitel

Formål og ambition med

en gennemgribende forenkling........................................................................... 6

Kapitel

KL skitse til en ny beskæftigelseslov .................................................................. 9

Kapitel

Vurdering af det økonomiske potentiale ........................................................34

Kapitel

Resultatopfølgning og monitorering af indsatsen ........................................37

Kapitel

Når regler spænder ben.......................................................................................41

Appendiks I

Hvad siger forskningen? .....................................................................................72

Appendiks II

Pejlemærker og proiler

for en på jobbet-kompetenceudvikling ..........................................................76

Appendiks III

Eksempel på fremtidig afrapportering (nøgletal) ........................................79

Læsevejledning

KL’s indspil til en forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats indeholder

ire elementer:

Kapitel 2.

KL skitse til en ny beskæftigelseslov

er det centrale element og indeholder

KL’s forslag til, hvordan en ny enkel lov kan se ud, samt eksempler på forslag til,

hvordan nogle centrale regler kunne udformes.

Kapitel 3.

Vurdering af det økonomiske potentiale

indeholder KL’s skøn over efek-

tiviseringspotentialer ved KL’s skitse til en ny lov. Skønnet indeholder både en

vurdering af det administrative efektiviseringspotentiale og en vurdering af

efekten på overførselsudgifterne.

Kapitel 4.

Resultatopfølgning og monitorering af indsatsen

er et konkret forslag til

en model for systematisk resultatopfølgning og forsimplet monitorering af

kommunernes beskæftigelsesindsats.

Kapitel 5.

Når regler spænder ben

indeholder konkrete eksempler og illustratio-

ner på benspænd og ”Kaka” i den nuværende beskæftigelseslov.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Forord

Virksomhederne mangler arbejdskraft, og over en halv million borgere står uden for

arbejdsmarkedet. Vi har brug for mere handlekraft nu – så vi kan udnytte det økonomi-

ske opsving til at skabe fremdrift og resultater for borgere og virksomheder.

Vi har et regelsæt fyldt med knopskydninger og særordninger, som regulerer form,

længde, kadence og indhold i indsatsen for de op mod 80 borgermålgrupper af ledi-

ge. Det betyder, at medarbejderne i jobcentrene bruger

hele

45 minutter pr. time på

administrative gøremål i stedet for at bruge tiden på en målrettet indsats til gavn for

borgere og virksomheder. Virksomhederne ryster på hovedet over den manglende

leksibilitet i den ofentlige sektor. Borgerne kan ikke gennemskue systemet, og – værre

endnu – de kan ikke se meningen.

Visionerne og retningen i beskæftigelsesreformerne er rigtig. Men vi får ikke de

målsætninger til at leve i praksis via komplicerede regler. Derfor kommer KL nu med

en skitse til en ny beskæftigelseslov. Forslaget sikrer stort set fælles regler for alle, så

kommunerne får leksibilitet til at iværksætte netop den indsats, som giver resultat

for borgere og virksomheder.

Med det her indspil giver KL for alvor bolden op til en politisk debat om fremtidens

indsats for ledige og rammerne for den. Vi har ikke lagt os fast på detaljerne, men på

ambitionen. Og vi kommer her med et forslag til, hvordan ambitionen om en mar-

kant forenklet og mere efektiv beskæftigelseslov kan realiseres.

KL’s opfordring til regeringen og Folketinget er klar: Nu er det tid til handling. En

efektiv beskæftigelsesindsats har betydning for et velfungerende arbejdsmarked, og

der er et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at gøre det bedre.

København, april 2017

Martin Damm

Formand for KL

Kristian Wendelboe

Administrerende direktør

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Kapitel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Formål og ambition

med en gennemgribende

forenkling

En efektiv beskæftigelsesindsats er vigtig for et velfungerende arbejdsmar-

ked. Kvaliiceret arbejdskraft er afgørende for vækst, p.t. er der stor risiko

for tiltagende laskehalse. Og det er afgørende for sammenhængskraften og

inansiering af fremtidens velfærd, at lere af den halve million uden for

arbejdsmarkedet kommer med i arbejdsstyrken.

Arbejdsmarkedsreformerne virker. In-

tentionen og kernen i reformerne mat-

cher udfordringerne. Men alle de mange

initiativer spænder ben for hinanden i

et alt for kompliceret og knopskudt re-

gelsæt med 80 undermålgrupper. Derfor

er reglerne blevet en alvorlig barriere,

hvis målet er en efektiv individuel ind-

sats over for borgere og virksomheder.

Forligspartierne bag beskæftigelsesre-

formen har sat den rigtige ambition og

retning: Kommunerne skal have styrkede

incitamenter og større frihedsgrader til

at tilrettelægge en efektiv indsats for den

enkelte borger. Målet om de styrkede in-

citamenter er realiseret med refusionsre-

formen. Nu mangler vi blot mere frihed!

Vi har skabt et nærmest kakask system.

Virksomhederne ryster på hovedet over

den manglende leksibilitet i den ofent-

lige sektor. De ledige kan ikke gennem-

skue systemet og endnu være – de kan

ikke se meningen. ”Hvad er min pligt og

hvad er min ret”? Mange resignerer og

tilpasser sig til, hvad de tror, systemet vil

have. Men Danmark har brug for selv-

stændige og handlekraftige ledige, der

får mere mod, når de møder jobcenteret.

Vi har ikke brug for klienter, der tilpas-

ser sig systemet. Medarbejderne gør de-

res bedste. Med krumspring og kreative

løsninger skaber de sammenhængende

forløb for borgere, der ikke passer ind i

skabelonen.

Nogen vil sige, at reglerne sikrer, at kom-

munerne gør det, der har dokumenteret

efekt. Men der er ikke forskningsmæs-

sigt belæg for, at det er hensigtsmæssigt

at implementere evidensbaseret viden

via regler og skabeloner.

Jo tættere forskningen kommer på at

afdække de virksomme ingredienser i

beskæftigelsesindsatsen, jo mere tyder

det på, at den borgernære og virksom-

hedsnære tilgang er afgørende for at

opnå høj efekt. ”Det medarbejderne

gør” er en vigtig forudsætning for en

efektiv indsats. Vi har brug for innova-

tive og handlekraftige medarbejdere.

Derfor skal medarbejderne virke inden

for rammer, der bygger på tillid.

Forskningen viser også, at styring, der

fremmer lokalt ejerskab, er mest efek-

tivt til at engagere medarbejderne til at

føre indsatsen og dermed de politiske

målsætninger ud i praksis. Detailregule-

ring fører derimod til umyndiggørelse

af lokale myndigheder og politikere og

hæmmer leksibilitet og innovation.

Vi skal bruge ressourcerne smartere. Vi

har et regelkompleks, der ofte spænder

ben for, at kommunerne kan levere en

efektiv, sammenhængende indsats.

Og potentialet for at gøre det bedre er

stort: Omkring én million borgere er

årligt omfattet af indsatsen, der udbetales

årligt omkring 100 mia. kr. til forsørgelse

til borgere i den arbejdsdygtige alder,

og medarbejderne i jobcentrene bruger

45 minutter pr. time til administrative

gøremål.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

KL’s indspil kommer med et bud på, hvordan en ny beskæftigelseslov

kan se ud. En ny, enkel beskæftigelseslov skal bygge på:

•

Formål og intentioner med indsatsen. KL’s indspil afspejler intentionerne i de

ire store reformer om kontanthjælp, førtidspension og leksjob, beskæftigelse

og sygedagpenge.

•

Borgernes og virksomhedernes behov. Mennesker er forskellige, og lovgivningen

skal give leksibilitet til at iværksætte sammenhængende og meningsfulde forløb,

som skaber fremdrift for den enkelte. Kommunerne skal have leksibilitet til at

indgå ubureaukratiske partnerskaber med erhvervslivet. Virksomhederne skal

møde handlekraftige og beslutningsdygtige medarbejdere som hurtigt hjælper

med kvaliiceret arbejdskraft og gør det lettere at inkludere mennesker med særli-

ge udfordringer på arbejdspladserne.

•

Større tillid til medarbejderne, deres faglighed og deres ansvar for at være foran-

dringsagenter for borgerne. En faglighed, der skal understøttes af en kommunal

strategi for indsatsen og af forskning om, hvad der virker for forskellige borgere.

En forenkling af beskæftigelsesloven

handler ikke blot om et par enkelte reg-

ler, der skal jernes. Reglerne skal formes

på en anden måde, og der skal være

langt færre af dem. Alle de gode redska-

ber i beskæftigelsesloven skal bevares,

eksempelvis samtaler og virksomheds-

rettede tilbud. Mens regler om, hvornår

hvilke målgrupper skal til samtale, og de

alt for mange forskellige regler om, hvil-

ke målgrupper der kan komme i hvilke

tilbud og hvor længe, skal væk. Det vil

gøre loven overskuelig og klar for både

borgere, virksomheder og kommuner.

Folketinget skal sætte retningen for be-

skæftigelsespolitikken, og kommunerne

skal levere en efektiv indsats. Men vi får

ikke de centrale politiske pejlemærker

til at leve i praksis via komplicerede reg-

ler. En ny lov skal bygge på de centrale

politiske intentioner i den eksisterende

lov. Ingen skal være i tvivl om, at KL støt-

ter fuldt op om retningen i reformerne.

KL ønsker at fremme de politiske mål-

sætninger og sikre dem større gennem-

slagskraft i en ny og enkel lov.

Derfor skal en ny og enkel lov bygge på

større tillid til medarbejdere og kommu-

ner. Kommunerne har til gengæld et stærkt

økonomisk incitament til at få ledige i job.

Regering og folketing skal have fuld indsigt

i, om kommunerne leverer resultater og

mulighed for at gribe ind, hvis der er kom-

muner, som ikke lever op til tilliden.

•

At der fortsat er fuld gennemsigtighed i forhold til resultater og indsats og adgang

til at gribe ind ved utilfredsstillende resultater.

Ambitionen med en gennemgriben-

de forenkling er at få en mere efek-

tiv beskæftigelsesindsats, som tager

udgangspunkt i at skabe fremdrift

for borgerne og understøtte et vel-

fungerende arbejdsmarked.

Ambitionen er også, at mindst 10 minut-

ter af de 45 minutter pr. time, der i dag

bruges på administrative gøremål, skæres

væk. Og at mængden af regelmateriale

om beskæftigelsesloven (LAB-loven) kan

halveres. Der er penge at spare, hvis res-

sourcerne bruges efektivt.

Det er KL’s vurdering, at forslaget til en

ny, enkel lov vil have et betydeligt admi-

nistrativt efektiviseringspotentiale. Det

er også KL’s vurdering, at en ny enkel lov,

med bedre muligheder for at levere en

mere efektiv indsats, vil have en væsent-

lig positiv efekt på overførselsudgifterne.

Heri ligger bl.a., at kommunerne med

indspillet forpligter sig til

•

at have fokus på at undgå laskehalse

på arbejdsmarkedet,

•

at have fokus på de svage ledige, og at

alle får den indsats, de har behov for.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Kapitel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

KL skitse

til en ny beskæftigelseslov

KL’s forslag til en skitse til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

tager afsæt i nogle principper for en ny beskæftigelseslov.

Selve skitsen præsenteres herefter i 10 punkter, som angiver det væsentlige

hovedindhold for reglerne i en ny beskæftigelseslov, jf. læsevejledningen

på side 3.

Principper for en

ny lov om en forenklet

og mere efektiv

beskæftigelsesindsats

Den nuværende lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats (LAB-lov) sætter fokus på

beskæftigelsessystemet med dets redska-

ber og funktioner.

Der er brug for en ny lov med en helt an-

den type regler, orienteret mod formål og

resultater for borgere og virksomheder.

Udformningen af en ny lov må bygge på

følgende principper:

nerne i de ire store reformer

om før-

tidspension og leksjob, kontanthjælp,

sygedagpenge og beskæftigelse.

•

Det er det bærende udgangspunkt,

kommunerne

har ansvar for

beskæftigelsesindsatsen og

efter

refusionsreformen har et stærkt inci-

tament

til at levere en efektiv beskæf-

tigelsesindsats for alle målgrupper:

hurtigst muligt i vedvarende beskæfti-

gelse samt forebygge langvarig ofent-

lig forsørgelse.

sen, dvs. formål, pligter og minimums-

rettigheder, relevante tilbud mv. Men

ikke fastlægge den konkrete indsats for

den enkelte borger eller i den enkelte

kommune.

•

Hovedparten af LAB-loven skal være

fælles rammeregler for alle målgrupper.

•

Der skal derudover alene være

få ho-

vedmålgrupper,

for hvilke der gælder

de nødvendige særlige regler. Hoved-

målgrupperne må deineres

efter ind-

satsbehov.

Det er ikke afgørende, at det

netop bliver de fem målgrupper, som

er i skitsen.

•

Loven skal understøtte hensynet til, at

borgerne har en tilskyndelse til at

for-

sikre sig mod arbejdsløshed.

•

Digitaliserbar lovgivning

– lovregler og

den digitale dagsorden skal spille bedre

sammen med henblik på at fremme

forenkling af regler og arbejdsgange,

fremme selvbetjening, digital kommu-

nikation og datadeling mv. (se nærme-

re i bilag 2.2).

•

Målet om en gennemgribende for-

enkling kan kun realiseres, hvis en

forenklet lov følges op af

færre og mere

enkle bekendtgørelser,

som ikke lægger

unødvendige bindinger på den prakti-

ske beskæftigelsesindsats. Det gælder

ikke mindst databekendtgørelsen med

dens urimeligt detaljerede krav om

indretning af it-systemer og datakrav.

Sammenhængende forløb

med progression og resultater

•

Reglerne i en ny LAB-lov må udformes

med fokus på progression og resultater.

•

En ny LAB-lov skal fremme gennem-

førelsen af

sammenhængende forløb

både i forhold til beskæftigelsesloven

og indsatsen på social- og sundheds-

området, som giver mening for borgere

og virksomheder. Kun sammenhæn-

gende forløb kan skabe progression og

resultater.

•

En ny LAB-lov bygger på de

nuværende

redskaber og indsatser.

Et velfungerende arbejdsmarked

og reformintentioner

•

En ny LAB-lov har uændret som hoved-

formål at bidrage til et

velfungerende

arbejdsmarked

på både kort og lang

sigt og understøtte rekruttering af kva-

liiceret arbejdskraft.

•

En efektiv beskæftigelsesindsats skal

skabe det intelligente match for borge-

re, uanset om borgeren umiddelbart er

parat til job eller har brug for støtte for

at kunne deltage på arbejdsmarkedet.

•

Reglerne i en ny LAB-lov skal skrives

ud fra

formål og intentioner

med ind-

satsen. Reglerne skal afspejle

intentio-

Fælles rammeregler

for alle målgrupper

•

En ny LAB-lov skal med en ny type

regler

fastlægge rammerne

for indsat-

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Tæt monitorering som grundlag

for national beskæftigelsespolitik

•

Tæt monitorering

af kommunernes

beskæftigelsesindsats og resultater

skal udgøre det væsentlige grundlag

for en intelligent styring af en nati-

onal beskæftigelsespolitik. Den kan

ikke realiseres gennem proceskrav og

uleksible regler. Monitoreringen gør

det også muligt at reagere på eventuel-

le utilfredsstillende resultater.

For borgerne

skal principperne sikre

•

at et nyt regelsæt sætter fokus på den enkelte borgers

behov for en indsats, der gennem

sammenhængende

forløb

skaber

progression og resultater,

•

at borgerne fastholder eller genvinder

styringen og initi-

ativet i eget liv;

der arbejdes aktivt med borgeres eget

ansvar og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til sam-

fundet,

•

at beskæftigelsesindsatsen gør

så lidt indgreb

i borge-

rens liv som muligt; dem, der kan selv, skal selv,

•

at borgerne kan opleve indsatsen som

meningsfuld

sammenhængende; dette sker ved klare mål og delmål;

i Min Plan kan borgeren altid se, hvad der er aftalt til

næste opfølgning,

•

at jobcentret kan have forstærket fokus på de svage

ledige, og at alle får den indsats, de har behov for,

•

at borgerne opnår langt større klarhed over deres rettig-

heder og pligter, således at deres

retssikkerhed

styrkes.

For medarbejdere i jobcentrene

betyder principperne især

•

at de går fra primært at være systemadministratorer til

i højere grad at hjælpe med at

skabe positive forandrin-

ger

i borgernes liv,

•

at regelsættet og beskæftigelsessystemet bliver langt

mere

overskueligt,

•

at det i højere grad, med en individuel indsats, bliver

muligt at få borgeren til at forstå mening og sammen-

hæng i indsatsen,

•

at udviklingen af en mere efektiv indsats over for den

enkelte borger

bygger på større tillid

til medarbejderne

og deres faglighed,

•

at rammer, der bygger på tillid, giver bedre udfoldelses-

muligheder for

handlekraftige

innovative

medarbej-

dere, samt

•

at den ændrede rolle for medarbejderne kan gå hånd i

hånd med en på jobbet-kompetenceudvikling, se nær-

mere i appendiks II med pejlemærker og proiler.

For virksomheder

skal principperne sikre

•

at virksomhederne får en mere efektiv bistand til

re-

kruttering

af kvaliiceret arbejdskraft på kort og på lang

sigt og

fastholdelse

af medarbejdere,

•

at de får et væsentlig mindre kompliceret regelsæt at

forholde sig til,

•

at jobcentrene kan have fokus på at

undgå laskehalse

på

arbejdsmarkedet,

•

at jobcentrets indsats tager

udgangspunkt i virksomhe-

dernes behov

for arbejdskraft med henblik på at sikre

et holdbart match mellem borger og virksomhed,

•

tværgående efektiv virksomhedsservice – på tværs af

sektorer og på tværs af kommuner,

•

et godt samspil mellem indsatsen for at tilgodese virk-

somhedernes arbejdskraftbehov og tilbud til borgere,

der har behov for støtte samt

•

udvikling af lokale partnerskaber.

For kommuner

betyder principperne især

•

at det bliver mere

ressourceefektivt,

at udvikle en mere

efektiv beskæftigelsesindsats, fordi indsatser kan gives

efter behov og således understøtte, at dem, der kan selv,

skal selv,

•

at det bliver lettere at skabe en hensigtsmæssig organi-

sering, som bl.a. giver anledning til færre sagsbehand-

lerskift,

•

at det bliver lettere at etablere

sammenhængende forløb

både i forhold til beskæftigelsesloven og indsatsen på

social- og sundhedsområdet,

•

at der kan udvikles et endnu stærkere

politisk ejerskab

til beskæftigelsesindsatsen i kommunalbestyrelsen,

samt

•

at der bliver bedre

balance mellem stat og kommuner

at realisere en efektiv beskæftigelsesindsats.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Skitse til ny beskæftigelseslov i 10 punkter

Læsevejledning og disposition

Denne skitse er struktureret med udgangspunkt i den nuværende LAB-lov. Ikke alle emner er taget med. Det

gælder fx reglerne om uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Og der er helt bevidst forskel på,

hvor meget indholdet i den nye lov er foldet ud. Der er ikke tale om at gå ned i detaljerne. Der ligger forenk-

lingsmuligheder også i de emner, som ikke er behandlet nærmere.

Skitseforslag til indholdet i nye lovbestemmelser er placeret med blå baggrund

Kursiv

tekst indeholder bemærkninger om, hvilken forenkling forslaget medfører.

I bilag 2.1 er der eksempler på, hvordan nogle centrale paragrafer i en ny lov kunne udformes.

I skitsen er der følgende 10 punkter:

2.1.

Beskæftigelseslovens formål

2.2.

Fælles regler og fem hovedmålgrupper

2.3.

Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende

samt virksomheder

2.4.

Ret og pligt og rådighed

2.5.

Borgerens Min Plan og individuelle kontaktforløb

2.6.

Tilbudsmuligheder

2.7.

Særlige regler for fem hovedmålgrupper

2.8.

Indsats over for beskæftigede

2.9.

Evt. bestemmelser om særlige, midlertidige indsatser

2.10.

Administration, data, klage, inansiering

2.1

Beskæftigelseslovens formål

Formålsbestemmelserne i en ny beskæftigelseslov tager afsæt i

– at den styrende intention er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked.

Dette skal realiseres ved

• målrettet, individuel og sammenhængende indsats for at fastholde eller bringe borgere i vedva-

rende beskæftigelse eller ordinær uddannelse,

• at yde service til private og ofentlige virksomheder, der på kort og på lang sigt har behov for hjælp

til at rekruttere kvaliiceret arbejdskraft eller til at fastholde ansatte i beskæftigelse.

Det skal fremhæves og uddybes i lovforslagsbemærkninger, at der for borgerne er fokus på:

•

vedvarende

beskæftigelse,

•

fastholdelse

af borgere i beskæftigelse,

•

individuel, efektiv og sammenhængende indsats

for den enkelte,

•

at bistå borgere til at opnå

de nødvendige kvaliikationer,

•

som efterspørges på arbejdsmarkedet,

•

at bistå

borgere med udfordringer

til at komme i job eller uddannelse,

•

uddannelse til unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse.

Lovforslagsbemærkninger skal også uddybe, hvad pejlemærkerne er for en efektiv

virksomhedsservice, som

udgør et værdifuldt supplement

til den meget store jobomsætning på det danske arbejdsmarked.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

I formuleringen ”vedvarende beskæftigelse” ligger også, at selv et meget kortvarigt job som udgangspunkt er

det rigtige valg.

Bilag 2.1 indeholder et udkast til formålsbestemmelserne i en ny beskæftigelseslov. Der er en kort og en lidt

længere udgave, som er tænkt som eksempel til inspiration for videre overvejelser.

Forenklingspotentiale

De nye formålsbestemmelser bidrager til at sikre fokus i beskæftigelsesindsatsen på progression og resultater, som skal

realisere en reduktion i antallet af borgere på ofentlig forsørgelse. De bidrager ikke selvstændigt til at reducere et ad-

ministrativt ressourceforbrug.

Det nuværende kapitel 2a om andre aktører skal enten placeres til sidst i LAB-loven eller lyttes til organisati-

onsloven (LOB).

2.2

Fælles regler og fem hovedmålgrupper

Langt hovedparten af reglerne i en ny beskæftigelseslov skal være fælles regler for alle målgrupper.

De fælles regler skal sætte rammerne for kontakten mellem jobcenter og borger, for virksomheds-

service og for tilbudsmuligheder.

Borgernes behov for indsats er som udgangspunkt ikke bestemt af, hvilken ydelse de modtager, eller hvilken

målgruppe de tilhører. Det er derfor den helt grundlæggende tankegang bag skitsen, at langt hovedparten af

reglerne i en ny beskæftigelseslov skal være fælles regler for alle.

Når en ny lov ikke tager afsæt i målgrupper, som er deineret gennem bestemte ydelser, er der behov for en

grundlæggende bestemmelse om, at det er en forudsætning for at være omfattet af LAB-loven, at borgeren

modtager en ofentlig forsørgelsesydelse. Undtaget herfra er de selvforsørgende, jf. nuværende målgruppe

10. For denne gruppe formuleres særlig regler, som fastslår, i hvilket omfang loven gælder for dem.

Der vil dog kunne være behov for få særlige regler for bestemte målgrupper. Mængden af særlige regler skal

begrænses mest muligt. Se nærmere i pkt. 2.7.

Antallet af målgrupper skal reduceres markant. Her ligger det største potentiale for forenkling og efektivise-

ring. Det er afgørende at undgå undermålgrupper.

Forslaget om de fem hovedmålgrupper er blot et nødvendigt supplement for at systematisere relativt få sær-

lige regler, som gælder for bestemte målgrupper, bl.a. for at tilgodese intentionerne i de ire store reformer.

Det er ikke afgørende for den grundlæggende tænkning bag skitsen, at det netop bliver disse fem målgrup-

per. Det vil eksempelvis kunne overvejes, om modtagere af sygedagpenge eller evt. kun dem i kategori 2 og 3

skal udgøre en selvstændig målgruppe.

Der skal være fem hovedmålgrupper, som deineres i forhold til borgernes behov for en aktiv indsats:

Borgere (forsikrede ledige) med behov for en

jobrettet indsats

Borgere (ikke-forsikrede) med behov for en

jobrettet indsats

Borgere under 30 år (uden kompetencegivende uddannelse) med behov for en

uddannelsesrettet indsats

Borgere med behov for en jobrettet indsats i sammenhæng med anden indsats, herunder social eller

sundhedsfaglig indsats

5. Borgere i job på særlige vilkår.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Opdelingen af målgruppen for borgere med behov for en jobrettet indsats i to delmålgrupper, hvoraf den

ene omfatter forsikrede ledige, skyldes ønsket om at tilgodese hensynet til at tilskynde borgerne til at

forsikre sig.

De nye målgrupper afgrænses som følger

(se nærmere i bilag 2.3):

Målgruppe 1 og 2.

Forsikrede ledige og andre borgere med behov for en jobrettet indsats

Borgere i målgruppe 1 og 2 skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og er dermed jobparate. De kan have

behov for en aktiv indsats for at aklare eller genopfriske deres kvaliikationer for at forbedre deres mulighe-

der på arbejdsmarkedet.

De to målgrupper omfatter de nuværende målgrupper i LAB-lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 samt den del af syge-

dagpengemodtagerne (nr. 5), der er visiteret til kategori 1 og 2.

Målgruppe 3.

Borgere under 30 år uden kompetencegivende uddannelse med behov for uddannelsesrettet

indsats eller evt. med behov for sammenhængende indsats. Hovedfokus for målgruppen er en uddannelses-

rettet indsats. Målgruppen omfatter de nuværende målgrupper i LAB-lovens § 2, stk. 1, nr. 9, 12 og 13.

Målgruppe 4.

Borgere på 30 år eller derover med behov for en sammenhængende indsats uanset forsør-

gelsesgrundlag (dog ikke forsikrede ledige), herunder sygedagpengemodtagere i kategori 3, modtagere af

ledighedsydelse, borgere i revalideringsforløb samt borgere i ressource- eller jobaklaringsforløb. Hovedfo-

kus for denne målgruppe er at skabe den nødvendige sammenhæng til indsats uden for beskæftigelsessy-

stemet.

Målgruppe 5.

Borgere i leksjob og førtidspensionister i ”skånejob”.

Bilag 2.3 nævner også de nuværende målgrupper i LAB-lovens § 2, stk. 1, som ikke er nævnt her.

Forenklingspotentiale

Reduktionen af antallet af hovedmålgrupper rummer det største forenklings- og efektiviseringspotentiale. Dette var

vurderingen også i Deloittes foranalyse fra foråret 2016, som var afsæt for formuleringen af den økonomiske aftale

for 2017. Der er bundet mange administrative ressourcer i at opdele borgerne i 80 undermålgrupper og følge op på

de uundgåelige skift over tid mellem målgrupper. Det er samtidig en væsentlig forhindring for at skabe progression og

resultater i borgernes forløb og er således med til at fastholde et væsentligt antal borgere i ofentlig forsørgelse.

2.3.

Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende

samt virksomheder

Substansen i de grundlæggende regler om jobcentrets bistand til at inde arbejde og arbejdskraft

(formidling)

i den nuværende LAB-lovs kapitel 3 fastholdes.

Der er brug for at ajourføre bestemmelsen i den nuværende § 7 om støtte til arbejdssøgende og ar-

bejdsgivere til særlige aktiviteter, der medvirker til at inde arbejde og arbejdskraft. Bestemmelsen

anvendes stort set ikke i praksis.

Substansen i reglerne om information og vejledning i jobcentret samt vederlagsfri virksomhedsser-

vice i den nuværende LAB-lovs kapitel 4 fastholdes.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Målet er som nævnt i principperne ovenfor, at virksomhederne kan opnå en mere efektiv bistand til rekrut-

tering af kvaliiceret arbejdskraft og fastholdelse af medarbejdere.

Der er i den forbindelse behov for at understøtte den igangværende udvikling, hvor kommunerne arbejder

for

•

en tværgående efektiv virksomhedsservice – på tværs af sektorer og på tværs af kommuner,

•

at styrke jobcentermedarbejdernes forståelse for og fokus på virksomhedernes forretningskoncept og

lidt mere langsigtede behov for udvikling af en velkvaliiceret arbejdsstyrke, som kan bidrage til at reali-

sere en vækstdagsorden,

•

et godt samspil mellem indsats for at tilgodese virksomheders arbejdskraftbehov og tilbud til borgere,

der har behov for støtte, samt

•

udvikling af lokale partnerskaber.

Der bør imidlertid ikke fastsættes bindende, detaljerede lovregler herom, men det vil være nærliggende at

uddybe satsningen i lovforslagsbemærkningerne, så det tydeliggøres, at afgørelsen ligger i kommunen.

Reglerne i kapitel 4a om digital kommunikation skal enten placeres til sidst i LAB loven eller eventuelt lyttes

til organisationsloven (LOB).

Reglerne i de nuværende kapitler 5 og 6 om

tilmelding af arbejdssøgende

i jobcentre m.v. og om

gennemskrives med afsæt i det koncept om Min plan og kontaktforløb, som præsenteres i pkt. 2.5.

Forenklingspotentiale

Ændringerne er et helt nødvendigt element for at realisere den grundlæggende tankegang om borgerens Min Plan og

kontaktforløb, jf. nedenfor. De vil ikke være noget væsentligt selvstændigt bidrag til abureaukratisering.

2.4.

Ret og pligt og rådighed

I overensstemmelse med forpligtelsen til at forsørge sig selv har borgerne en grundlæggende

pligt

til jobsøgning og til at tage imod et velbegrundet tilbud.

Borgerne har ret til at få et velbegrundet tilbud, som kan indgå i en indsats, der har en sådan kvali-

tet, at den kan understøtte og udvikle personlige og faglige kompetencer.

Der skal være henvisning til klare og mere enkle regler om

rådighed

i lovgivningen om ydelser.

LAB-loven skal sikre en kobling til reglerne om rådighed, som fortsat skal stå i lovgivningen om ydelser. Der

er stærkt behov for mere enkle og forståelige regler, herunder at sikre mere tydelig sammenhæng mellem

forseelse og sanktion. Mere enkle regler om aktiveringsindsatsen vil i sig selv bidrage til en mere sikker rå-

dighedsadministration.

Bestemmelser svarende til LAB § 21a om kontrolaktioner lyttes til loven om aktiv socialpolitik (LAS).

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

2.5.

Borgerens Min Plan og individuelle kontaktforløb

Den nye LAB-lov skal indeholde et afsnit med de helt centrale bestemmelser om

•

Henvendelsen og den første vurdering og samtale

•

Borgerens Min Plan samt

•

Kontaktforløbet.

I borgerens Min Plan fastlægges borgerens beskæftigelsesmål (uddannelsesmål). Det beskrives, hvordan

mulighederne for at få vedvarende ordinær beskæftigelse kan forbedres. Min Plan indeholder de indgåede

aftaler og evt. trufne afgørelser om aktiviteter, foranstaltninger og tilbud, herunder evt. aktiviteter, der kan

forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand.

Min Plan er borgerens faste holdepunkt til at følge op på den seneste samtale i jobcentret og forberede sig på

den næste. Min Plan er et digitalt redskab, som er tilgængelig på Jobnet, og som til enhver tid giver borgeren

et let tilgængeligt overblik.

En revideret udgave af Min Plan skal være omdrejningspunkt for at realisere intentionerne med en

ny LAB-lov, som sætter rammerne for en indsats, som i borgerens perspektiv skaber

mening, sam-

menhæng og fremdrift

og dermed resultater.

Borgerens Min Plan skal være et enkelt og overskueligt digitalt redskab, som til enhver tid giver bor-

geren mulighed for at have klarhed over, hvad der er næste step i indsatsen. Det er helt afgørende, at

værktøjet Min Plan indrettes så leksibelt, at det er lige anvendeligt både for borgere, der umiddel-

bart er parate til job, og dem, der endnu ikke er det.

Min Plan er afsæt for samtalerne i kontaktforløbet, jf. nedenfor.

Når der formuleres bestemmelser om at skabe sammenhængende forløb, vil der ikke være behov for regler

om koordinerende sagsbehandler, som i praksis ikke har fået den betydning, som var tilsigtet. Den koordine-

rende indsats vil helt naturligt få en væsentlig betydning for at realisere den nye lovs intentioner.

Forenklingspotentiale

Med den rette digitale understøttelse bliver Min Plan et værdifuldt redskab både til at understøtte borgeren som

primær ansvarlig for egen beskæftigelsesindsats (empowerment) og til at understøtte medarbejdernes løbende hånd-

tering af dialogen med borgeren. Der vil således både være administrative besparelser og muligheder for at skabe

bedre resultater med akortning af varighed i ofentlig forsørgelse.

Henvendelse og første samtale og vurdering

I den første kontakt mødes borgerne som

jobparate (eller uddannelsesparate),

medmindre det er

sandsynliggjort, at de ikke umiddelbart kan bestride et job. I det videre forløb for borgere, der end-

nu ikke er jobparate, er der behov for en systematisk og individuel vurdering af indsatsbehovet,

som der ikke skal fastsættes detaljerede regler for.

I den første kontakt med borgeren fastlægges,

hvilken af de fem hovedmålgrupper

borgeren tilhø-

rer. Det følges der efterfølgende løbende op på.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Tilmelding, CV

Regler om rammer og indhold vedr. borgerens

tilmelding

og udformning af borgerens

CV og joblog

skal afstemmes med reglerne om Min Plan, som fastlægger indsatsen for borgeren.

Forenklingspotentiale

Ændringerne er et helt nødvendigt element for at realisere den grundlæggende tankegang om borgerens Min Plan og

kontaktforløb. De vil ikke være noget væsentligt selvstændigt bidrag til abureaukratisering.

Kontaktforløb og opfølgning

Borgeren skal i dialog med kommunen (forsikrede ledige i dialog med arbejdsløshedskassen og

kommunen) efter behov i den enkelte sag fastlægge Min Plan og tilrettelægge et

kontaktforløb.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om indholdet i Min Plan, fastsætter kommunen planens ind-

hold.

Kommunen skal i dialog med borgeren

løbende følge op

for at sikre,

• at betingelserne for at yde hjælp fortsat er opfyldt,

• at borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder,

• at den valgte indsats er hensigtsmæssig til at skabe progression og resultater, eller om der er be-

hov for at igangsætte andre former for indsats.

Det er afgørende, at enhver samtale afsluttes med klare aftaler (og evt. afgørelser) om næste step i

indsatsen.

Samtaler

aholdes

efter behov,

dog mindst x gange inden for 52 uger. Borgeren kan selv tage initia-

tiv til en samtale, dog tidligst x uger efter sidste samtale.

Borgeren

booker selv

samtaler i kontaktforløbet. Borgeren kan blive fritaget for selvbooking efter

de samme regler og principper, som gælder for digital post.

I overensstemmelse med tankegangen om, at beskæftigelsesindsatsen gør så lidt indgreb i borgerens liv som

muligt – dem, der kan selv, skal selv – skal der ske en videreudvikling af brugervenlige selvbetjeningsmulig-

heder, herunder selvbooking, som er velintegrerede i kommunernes forretningssystemer.

Det vil være naturligt, at den enkelte kommuner vedtager en plan for opfølgning på borgernes tilfredshed

med samtalerne i kontaktforløbet. Det kunne fx ske med en digital løsning (evt. en app), som udformes af

kommunen, hvor borgeren giver karakter fra 1-6 svarende til, hvor meget fremdrift en samtale efter borge-

rens vurdering har bidraget med.

Forenklingspotentiale

Der er et meget betydeligt forenklingspotentiale, da der i dag er et helt uoverskueligt regelsæt med inurlige forskelle

mellem et stort antal målgrupper i forhold til antal og terminer for samtalerne i kontaktforløbet. Samtaler skal i stedet

gennemføres i forhold til, hvad der giver mening i det enkelte tilfælde, for at sikre fremdrift og resultater.

Intensiteten af kontaktforløb har betydning for arbejdsudbuddet. Der er derfor behov for at udvikle en meto-

de til monitorering af kommunernes kontaktforløb, som gør det muligt at sammenholde intensiteten i kon-

taktforløbet med afgangen fra ledighed.

Det skal gennem adgangsstyring sikres, at a-kasserne kun har adgang til den del af Min Plan, som er relevant for dem.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

De nuværende regler om

uddannelsespålæg

i LAB § 21b tilpasses og placeres i de særlige regler for mål-

gruppen unge under 30 år med behov for en uddannelsesrettet indsats, jf. nedenfor.

Hensynet til at skabe sammenhængende forløb taler med vægt for, at der ved opgørelsen af tidsfor-

løb og varigheder altid – også på tværs af ydelser – regnes med sammenlagte perioder, sådan som

det i dag gælder for de forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere.

Også ambitionen om at satse mere på korterevarende beskæftigelse (småjob) taler med vægt for dette. Det

må overvejes, om antallet af uger på ofentlig forsørgelse vil kunne hentes fra Ydelsesrefusion (i 2017 fra

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) midlertidige løsning).

Forenklingspotentiale

I dag betyder reglerne om sammenhængende perioder for kontanthjælpsmodtagere, at abrydelser på en måned (eller

derover) risikerer at spænde ben for planlagte tilbud eller forløb og indebærer derfor risiko for forlængelse af ofentlig

forsørgelse.

Alle regler om

perioder og tidsfrister

skal angive et antal uger og aldrig dage, måneder, kalendermå-

neder eller år.

Bilag 2.1 indeholder et udkast til nogle af reglerne om Min Plan og kontaktforløb. Det er tænkt som et eksem-

pel til inspiration for videre overvejelser.

2.6.

Tilbudsmuligheder

Tilbudsmulighederne skal som udgangspunkt reguleres ved generelle regler på tværs af alle mål-

grupper. Der skal således være tale om en

universel redskabsvifte,

som består af de ire hovedtyper

af tilbud, som i en lang årrække har udgjort grundstammen i den aktive beskæftigelsesindsats:

1. Vejledning og opkvaliicering

2. Virksomhedspraktik

3. Løntilskud

4. Mentorstøtte.

Alle har som udgangspunkt adgang til alle typer tilbud. Jobparate skal dog som udgangspunkt ikke

kunne få tilbud om mentorstøtte.

Det skal grundlæggende fastslås, at de aktive tilbud har et uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt

sigte.

Grundlæggende hensyn og principper for de nuværende tilbudsmuligheder skal fastholdes. Det

gælder ikke mindst de væsentlige hensyn, som ligger bag reglerne om

merbeskæftigelse

rimelig-

hedskrav.

De skal dog kunne forenkles på en sådan måde, at de i meget vid udstrækning kan hånd-

teres digitalt på grundlag af registerdata.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Forenklingspotentiale

Der er i dag meget detaljerede og uoverskuelige regler om, hvem der kan få hvilke tilbud på hvilke tidspunkter. Se som

eksempel bilag 5.2 med oversigt over reglerne vedr. vejledning og opkvaliicering. Der er et betydeligt administrativt

forenklingspotentiale. En forenkling vil samtidig give mulighed for at sikre bedre resultater af aktive tilbud og dermed

for at akorte opholdstiden i ofentlig forsørgelse.

Lidt nærmere om redskaberne:

Vejledning og opkvaliicering

Vejledning og opkvaliicering omfatter tilbud af meget forskellig karakter og med væsentlige forskelle på

efekt, som dog ofte har været skjult i opgørelser, som har omfattet et gennemsnit for samtlige typer tilbud.

Der har traditionelt været tale om et meget stor volumen.

De gældende regler varier betydeligt på tværs af målgrupper, også målgrupper, der ligner hinanden, når det

gælder afstand til arbejdsmarkedet. Forskellene er uforståelige for de ledige, særligt ved skift mellem mål-

grupper.

Nye regler skal derfor som altovervejende udgangspunkt være fælles for alle målgrupper. Reglerne skal fort-

sat etablere meget vide rammer, således at der kan tilrettelægges tilbud, som matcher den enkelte borgers

forudsætninger og behov – og som giver efekt.

Det kan overvejes at dele bestemmelserne op i to grupper, én om ordinær uddannelse og én om øvrig vejled-

ning og opkvaliicering.

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik, især i private virksomheder, er et af de redskaber i den virksomhedsrettede indsats,

som er blevet opprioriteret over de seneste år.

Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne kompetencer eller aklare beskæftigelses- el-

ler uddannelsesmål. Der er ikke nærmere krav til indholdet i praktikken.

Der gælder i dag mange forskellige varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik, som strækker sig fra 4

uger til 26 uger med eller uden mulighed for forlængelse, som er vanskelige at overskue, og som sætter be-

grænsninger for kommunernes muligheder.

Bilag 2.1 indeholder et udkast til reglerne om virksomhedspraktik, som jerner disse vanskeligheder. Der

skal gælde særlige regler om varighed for borgere, som er tilmeldt som jobsøgende, jf. nedenfor. Udkastet er

tænkt som et eksempel til inspiration for videre overvejelser.

Forslaget til regler om

virksomhedspraktik

består som udgangspunkt af generelle bestemmelser,

som omfatter alle målgrupper og alle formål, herunder at alle kan få tilbud som rådighedsafprøv-

ning.

Der er

ikke

medtaget en bestemmelse om en egentlig ret til selvfunden virksomhedspraktik, som

indebærer risiko for, at et forløb ikke er et hensigtsmæssigt valg i det enkelte tilfælde. Det vil dog som

hidtil være meget ønskeligt, at borgeren selv tager initiativ til at inde egnede aktive tilbud.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Løntilskud

Løntilskud har traditionelt især været anvendt som tilbud til borgere, som er relativt tæt på arbejdsmarkedet.

Der gælder meget forskellige krav til forudgående ledighed, alt efter hvilken målgruppe den ledige tilhører,

og om der er tale om privat eller ofentligt løntilskud.

Ved skift mellem ydelser, fx fra sygedagpenge til a-dagpenge, kan dette betyde, at et igangværende forløb må

stoppes, og at der ikke kan iværksættes et (nyt) forløb før 6 måneder efter ydelsesskift.

Der er meget forskellige varighedsbegrænsninger for løntilskud, alt efter målgruppe, og om der er tale om

privat eller ofentligt løntilskud.

Nye regler skal jerne disse vanskeligheder, for at kommunen kan tilrettelægge forløb, som giver mening for

både borgere og virksomheder. Der er dog behov for visse særlige regler, se nedenfor i afsnit 2.7. Der skal

fortsat være faste satser for løntilskud.

Regler om

løntilskud

består som udgangspunkt af generelle bestemmelser, som omfatter alle mål-

grupper og alle formål.

Der skal ikke være en bestemmelse om en egentlig ret til selvfunden løntilskudsjob, som indebærer

risiko for, at et forløb ikke er et hensigtsmæssigt valg i det enkelte tilfælde. Det vil dog som hidtil

være meget ønskeligt, at borgeren selv tager initiativ til at inde egnede aktive tilbud.

mentorstøtte

se side 23.

2.7.

Særlige regler for fem hovedmålgrupper

De særlige regler for bestemte målgrupper skal i videst mulig omfang udformes, så de matcher intentionerne i

de store forlig siden 2013.

Skitsen indeholder

ikke

forslag til alle nødvendige særregler for alle målgrupper.

I forhold til borgere, som umiddelbart er parate til job, uanset om de er medlemmer af en arbejdsløs-

hedskasse eller ej (hovedmålgrupper 1 og 2), skal der formuleres særskilte formålsbestemmelser, som

understreger, at formålet med indsatsen er at inde den

kortest mulige vej til vedvarende beskæftigelse.

Særlige regler for forsikrede ledige

Der skal gennemføres en gennemgribende forenkling af reglerne vedr.

kontaktforløbet

for de for-

sikrede ledige, som tager hensyn til den gældende arbejdsdeling mellem a-kasser og kommuner.

I de første 26 uger skal der uændret være 2

fællessamtaler,

hvor både a-kassen og jobcentret del-

tager. Den første fællessamtale skal ligge tidligt i forløbet. Der skal desuden være en fællessamtale

seneste efter 69 uger (16 måneder).

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Det er helt afgørende, at der sker en gennemgribende forenkling af disse regler, som er ensbetydende med

en meget væsentlig administrativ belastning for såvel a-kasser som jobcentre.

En væsentlig del af reglerne vedr. kontaktforløbet for de forsikrede ledige er revideret med beskæftigelsesre-

formen fra sommeren 2014. Der forventes en evaluering af kontaktforløbet for de forsikrede ledige i som-

meren 2017. Resultaterne fra denne evaluering vil indgå i det videre arbejde med at udforme nye regler om

kontaktforløb.

Forenklingspotentiale

Kontaktforløbet for de forsikrede ledige udgør i kraft af krav til hyppighed og på grund af et bøvlet samspil med a-kas-

serne en meget væsentlig administrativ belastning. En forenkling må dog vurderes i sammenhæng med virkninger på

arbejdsudbuddet, jf. bemærkningen ovenfor.

Substansen i regler om

kompetenceudvikling

for forsikrede ledige (herunder pulje til uddannelses-

løft, regional pulje og seks ugers jobrettet uddannelse) fastholdes.

Der skal være særlige regler om

varighed for virksomhedspraktik,

som for forsikrede ledige kan

have en varighed på 4 uger (dimittender 8 uger), se nærmere til sidst i bilag 2.1.

Når disse begrænsninger fastholdes, bidrager det til fortsat at forebygge fortrængning og konkurrencefor-

vridning. Det skal tilsvarende gælde for ikke-forsikrede borgere med behov for en jobrettet indsats og for

unge, som er tilmeldt som jobsøgende.

Af hensyn til bindinger til EU-regler fastholdes særlige regler om karens og varighed i forhold til

tilbud om

løntilskud

til forsikrede ledige.

Særlige regler for ikke-forsikrede borgere med behov for en jobrettet indsats

Der skal være særlige regler om

varighed for virksomhedspraktik,

som for ikke-forsikrede borgere

med behov for en jobrettet indsats kan have en varighed på 4 uger, dog 13 uger, hvis de ikke har

erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med

løntilskud, se nærmere til sidst i bilag 2.1.

Af hensyn til bindinger til EU-regler fastholdes særlige regler om karens og varighed i forhold til

tilbud om løntilskud til øvrige jobparate med behov for en jobrettet indsats.

Særlige regler for unge under 30 uden kompetence-

givende uddannelse

Der skal fastsættes en særlig bestemmelse om

formålet

med indsatsen for unge under 30 uden kompe-

tencegivende uddannelse, som udtrykker prioriteringen af en jobrettet indsats med et uddannelsesfo-

kus. Vægtningen mellem job og uddannelse skal være mere nuanceret end i de nugældende regler:

Formålet med indsatsen for unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, er

at sikre, at de vedvarende har fokus rettet mod, at de skal i gang med en uddannelse, så snart det er

hensigtsmæssigt.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Formuleringen tager højde for, at der indes unge i målgruppen, hvor et uddannelsespålæg aktuelt ikke giver

mening eller skaber fremdrift. For nogle unge kan beskæftigelse i første omgang være vejen til, at de på et

tidspunkt kan gennemføre en uddannelse. Der vil også være unge, som ikke har forudsætninger for at tage

en uddannelse, hvor en beskæftigelsesrettet indsats evt. i kombination med en tværfaglig indsats er den

bedste vej til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet.

Bestemmelser svarende til LAB § 21b om uddannelsespålæg tilpasses, så der tages højde for situati-

oner, hvor en ung aktuelt ikke skal have et uddannelsespålæg.

For unge med et

uddannelsespålæg

aholdes under kontaktforløbet individuelle samtaler med hen-

blik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Unge uden uddannelsespålæg deltager i et kontaktforløb med individuelle samtaler med henblik

på at sikre uddannelsesfokus. Disse unge skal også i perioder med beskæftigelse deltage i en vejled-

ningsindsats med henblik på uddannelse.

Unge på uddannelses- og kontanthjælp har

forskellige ydelsesniveauer,

som ahænger af, om de er enten

uddannelses- eller aktivitetsparate. Der er derfor behov for særlige regler, som tager højde for, hvordan dette

skal håndteres. Det må imidlertid ikke føre til, at de unge opdeles på to forskellige målgrupper. Der skal nem-

lig som udgangspunkt gælde de samme regler om den aktive indsats for hele ungegruppen.

Der skal være særlige regler om

varighed for virksomhedspraktik,

som for unge, der er tilmeldt

som jobsøgende, kan have en varighed på 4 respektive 13 uger, se nærmere til sidst i bilag 2.1.

Særlige regler for borgere med behov for en jobrettet indsats i sammenhæng med en anden

indsats, herunder en social eller sundhedsfaglig indsats

Der er utvivlsomt behov for særlige og meget diferentierede indsatser for denne målgruppe. Det giver imid-

lertid ikke mening i lovgivningen at fastsætte særlige regler herom. Regler er ikke egnet som styringsredskab

til at sikre den indsats, der er afstemt i forhold til den enkelte borgers behov.

Forenklingspotentiale

Det er i dag især reglerne om koordinerende sagsbehandler og om rehabiliteringsteam (som indes i organisationsloven,

og som blev født med reformen om førtidspension og leksjob), som dels er ensbetydende med et stort ressourcetræk, dels

ofte ikke har nogen betydning for at skabe resultater.

Hvis der vurderes at være et styringsbehov, må dette i givet fald tilgodeses gennem en opfølgning og monito-

rering af kommunernes praksis og indsats. En opfølgning og monitorering skal have fokus på kommunernes

resultater, men vil også kunne omfatte en kortlægning af omfanget af tilbud til borgere i målgruppen, herun-

der en sammenhængende og tværfaglig indsats.

Der er behov for at fastsætte særlige regler om en afgørelse (visitationsbeslutning), der fastslår

overgangen til et ressourceforløb,

som udløser en ressourceforløbsydelse.

Det kan overvejes som del af disse særlige regler at formulere bestemmelser om borgerinddragelse, jf. den

politiske aftale fra marts 2017 om tre initiativer vedr. ressourceforløb.

Der er brug for en revision af reglerne om

rehabiliteringsteam

for at sikre større leksibilitet og en mere

efektiv ressourceanvendelse. Der skal være bedre mulighed for at undlade forelæggelse for rehabiliterings-

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

teamet, når det efter en konkret vurdering ikke vil tilføre vurderingen af sagen værdi. Det skal desuden være

muligt efter en konkret vurdering at bestemme, at ikke alle teamets normale deltagere behøver at deltage i

vurderingen af bestemte sager.

Borgere med behov for en jobrettet indsats i sammenhæng med en nødvendig social og sundheds-

faglig indsats har ret til

mentorstøtte,

når andre tilbud ikke er mulige, og kommunen vurderer, det

er hensigtsmæssigt for at skabe progression og resultater.

Det skal sikres, at borgere normalt kun har én kontaktperson med mentorlignende opgaver.

Der er brug for regler både i beskæftigelsesloven og i den sociale lovgivning, som understreger

nødvendigheden af en

samlet indsats for familier,

som ikke besværiggøres af skel mellem sektorer,

herunder barrierer ved videregivelse af oplysninger.

Særlige regler for borgere i job på særlige vilkår

Fleksjob

er et tilbud af en helt anden karakter end de andre tilbud i beskæftigelsesloven. Det hænger sam-

men med, at tilbuddet typisk er mere vedvarende eller ligefrem varigt. Det er således oftest ikke et tilbud på

vej til et andet tilbud eller et ordinært job.

Der er desuden tale om et relativt stort regelsæt, som ikke har sammenhæng med de øvrige regler i LAB-lo-

ven. Der er derfor behov for at vurdere, om leksjobreglerne hensigtsmæssigt kunne udskilles til en særlig

lov.

Indsats for borgere, der er visiteret til leksjob, eller som er blevet ledige efter et leksjob, skal dog under alle

omstændigheder været reguleret af bestemmelser i LAB-loven.

Hvis det besluttes at udforme en særskilt lov om leksjob, må det overvejes, om reglerne om løntilskudsjob

til borgere på førtidspension også skal være placeret i denne lov.

Der er ikke behov for særlige regler i LAB-loven, hvis det besluttes at lytte reglerne om leksjob til en sær-

skilt lov om leksjob.

Hvis leksjobreglerne bevares i LAB-loven, skal der bl.a. fastsættes særlige regler om opfølgning for

borgere i leksjob.

Særlige regler for borgere, hvor LAB-loven alene regulerer den aktive indsats

Der er behov for kortfattede særlige regler, som præciserer, at nogle målgrupper alene er omfattet af LAB-lo-

vens regler om den aktive indsats og tilbudsmuligheder.

Det gælder først og fremmest sygedagpengemodtagere. KL har imidlertid forudsat, at der gennemføres en

tilsvarende gennemgribende forenkling af sygedagpengelovens regler om opfølgning m.m.

Det gælder herudover dimittender med handicap og selvforsørgende (henholdsvis målgruppe nr. 8 og 10 i

den nuværende LAB-lov).

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

2.8.

Indsats over for beskæftigede

Den nuværende LAB-lov indeholder under denne overskrift regler om

•

jobrotation

•

voksenlærlinge

•

opkvaliicering ved ansættelse

•

opkvaliicering ved afskedigelse

samt

•

hjælpemidler.

Mange af disse regler er administrativt meget belastende. Det er derfor meget påkrævet med en gennemgri-

bende forenkling. Det gælder i særdeleshed reglerne om

voksenlærlinge,

som opererer med 20 forskellige

sæt af målgrupper og regler.

2.9.

Evt. bestemmelser om særlige, midlertidige indsatser

Hvis der opstår politisk ønske om særlige, evt. midlertidige indsatser for bestemte målgrupper, bør bestem-

melser herom samles i et særskilt afsnit i loven.

2.10.

Administration, data, klage, inansiering

Nogle af disse regler kan overvejes placeret i andre love.

Ved den endelige gennemskrivning skal der tages stilling til konsekvent ”arbejdsdeling” mellem beskæftigel-

sesloven og ydelsesloven (lov om en aktiv socialpolitik).

Regler om andre aktører og om digital kommunikation placeres i organisationsloven (LOB). Se i øvrigt bilag

2.2 om kravene til digitaliseringsegnet lovgivning.

En forenkling af LAB-loven vil også fordre en grundlæggende forenkling af

databekendtgørelsen

og de uri-

meligt detaljerede krav om indretning af it-systemer og datakrav.

I det hele taget må en forenklet lov følges op

af færre og mere enkle bekendtgørelser,

som ikke lægger unød-

vendige bindinger på den praktiske beskæftigelsesindsats.

Reglerne om

inansiering

lyttes til loven om inansiering af visse ofentlige ydelser, der udbetales af kommu-

nerne m.l.

Resultatopfølgning og monitorering af indsatsen

Tæt monitorering af kommunernes beskæftigelsesindsats og resultater skal udgøre det væsentlige grundlag

for en intelligent styring for at realisere en national beskæftigelsespolitik.

Monitoreringen gør det også muligt at reagere på eventuelle utilfredsstillende resultater.

Se KL’s forslag til systematisk resultatopfølgning og forenklet monitorering i kapitel 4 og appendiks III.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 2.1

Dette bilag indeholder

eksempler

på, hvordan nogle centrale paragrafer i en ny lov

kunne

se ud. Eksemplerne

er ikke gennemarbejdet i alle detaljer og skal tjene til inspiration for det videre arbejde.

Udkast til ny formålsbestemmelse

Kapitel 1. Formål

En formålsbestemmelse kan være kort eller lidt længere, jf. alternativer A og B. Hvis man vælger en kort version, kan

formuleringer fra den længere skrives ind i lovforslagsbemærkninger.

Alternativ A.

§ 1.

Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved:

1) målrettet individuel og sammenhængende indsats for at fastholde eller bringe borgere i vedvarende

beskæftigelse eller ordinær uddannelse,

2) at yde service til private og ofentlige arbejdsgivere, der har ønske om at rekruttere kvaliiceret arbejds-

kraft eller om at fastholde ansatte i beskæftigelse.

Stk. 2.

Indsatsen efter denne lov skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren. Borgeren skal ud fra behov

og forudsætninger have indlydelse og medansvar i egen sag.

Stk. 3

Borgeren skal efter evne medvirke til at udnytte og udvikle arbejdsevnen, herunder tage imod tilbud,

der understøtter formålet med denne lov.

Alternativ B.

§ 1.

Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked med et højt udbud af arbejds-

kraft og balance mellem udbud og efterspørgsel ved at:

1) bistå borgere, der har brug for hjælp til at opnå eller fastholde et arbejde,

2) at yde service til private og ofentlige arbejdsgivere, der har ønske om at rekruttere kvaliiceret arbejds-

kraft eller om at fastholde ansatte i beskæftigelse.

§ 2. Stk. 1.

Bistand til borgere, der har brug for hjælp, ydes med henblik på:

1) at de så hurtigt og efektivt som muligt kan komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og

deres familie,

2) at de får støtte til at kompensere for eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen, samt

3) at de opnår de nødvendige personlige og faglige kvaliikationer, således at de har mulighed for at fasthol-

de vedvarende beskæftigelse på et arbejdsmarked i stærk udvikling.

Stk. 2.

Bistand efter stk. 1 kan omfatte samtaler i et kontaktforløb og aktive tilbud om udvikling af kvaliikati-

oner, som tilrettelægges, så der sikres progression og resultater. Bistanden skal matche den enkeltes forudsæt-

ninger og behov og tilrettelægges i en sammenhængende indsats, som i nødvendigt omfang omfatter sociale og

helbredsmæssige aspekter.

Stk. 3.

Bistand efter stk. 1 til unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse tilrettelægges med hen-

blik på, at de opnår denne uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Udkast til bestemmelser om visitation, Min Plan og kontaktforløb

Henvendelse og første samtale og vurdering

§ ##.

Senest en uge efter første henvendelse aholdes en samtale med henblik på en

foreløbig vurdering

borgerens forhold. Borgeren vurderes som udgangspunkt som jobparat eller uddannelsesparat, medmindre

der foreligger konkrete oplysninger, der begrunder en anden vurdering.

Stk. 2.

For forsikrede ledige gælder særlige regler, jf. kap. ##. <se ndf.>

Stk. 3.

Borgere, der i den foreløbige vurdering er vurderet som jobparate eller [umiddelbart uddannelsespa-

rate],

tilmelder

sig som jobsøgende, og kommunen sørger for, at dette sker.

§ ##.

Den foreløbige vurdering suppleres senest x uge(r) efter første henvendelse med en

grundigere vurde-

ring,

som kortlægger borgerens ønsker og forudsætninger i forhold til job eller ordinær uddannelse. Den

grundige vurdering anvendes som grundlag for den første udgave af Min Plan, jf. § ##

CV i Jobnet

§ ##. Borgere, som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, skal give fyldestgørende oplysninger om

tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvaliikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand

til at inde arbejde. De skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

<Stk. 2 til 5

som nuværende LAB § 13, stk. 2 til 5>

<Bestemmelse

svarende til nuværende LAB § 14 vedr. forsikrede ledige.>

Det må overvejes, om der skal være bestemmelser om et dokument svarende til CV for andre målgrupper.

Min Plan

§ ##.

Senest x uger efter første henvendelse skal borgeren i dialog med kommunen i Min Plan notere de overord-

nede mål og delmål og de næste skridt, der skal tages for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse.

Min Plan træder i stedet for alle andre planer, men erstatter ikke mere fyldige beskrivelser i journalen.

Stk. 2.

Forsikrede ledige påbegynder udarbejdelse af planen i dialog med arbejdsløshedskassen. Planen fær-

diggøres i dialog med kommunen. Andre borgere udarbejder planen i dialog med kommunen.

Stk. 3.

Min Plan skal angive

beskæftigelsesmålet,

som skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft, medmindre det efter en konkret vurdering ikke er muligt eller hensigts-

mæssigt. Begrundelsen herfor anføres i journalen.

Stk. 4.

Min Plan angiver ud fra borgerens ønsker og forudsætninger

mål og delmål for den kortest mulige vej

til

vedvarende job eller ordinær uddannelse. Af planen fremgår alle aftaler og afgørelser om den kommende ind-

sats. Planen skal også angive indsatsens forventede varighed. I de første 13 uger kan planen være helt kortfattet.

Stk. 5.

Min Plan skal efter behov beskrive borgerens

uddannelsesmål.

Dette gælder i alle tilfælde for unge

under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse.

Stk. 6.

Min Plan beskriver kort de konkrete aktiviteter i den kommende indsats, jf. stk. 4. Aktiviteterne skal

tilrettelægges med henblik på at bringe borgeren

tættere på uddannelse eller job.

Aktiviteterne skal efter behov

afdække, stabilisere eller udvikle borgerens faglige, sproglige, fysiske, psykiske eller sociale kompetencer.

Stk. 7.

Iværksættes der en indsats inden x uger, er en kortfattet angivelse af formålet med indsatsen tilstræk-

kelig. Det påhviler da kommunen at sørge for, at borgeren i dialog med kommunen snarest muligt og senest

inden x uger udarbejder Min Plan.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Stk. 8.

Såfremt der

ikke kan opnås enighed

om indholdet i Min Plan, fastsætter kommunen planens indhold.

Stk. 9.

Min Plan opdateres ved hver opfølgning, jf. § ##. Her indskrives nye aftaler og afgørelser. Mål og del-

mål opdateres efter behov.

Samtaler i kontaktforløbet

§ ##.

Kommunen tilrettelægger og gennemfører et individuelt og leksibelt kontaktforløb under hensyn til

borgerens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at borgeren hurtigst

muligt opnår eller vender tilbage til ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke

umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at borgeren bringes tættere på ar-

bejdsmarkedet.

§ ##.

Under kontaktforløbet deltager borgeren i

samtaler

med kommunen for at følge op på Min Plan og for

at aklare, i hvilket omfang borgerens forhold har ændret sig, og/eller om der er behov for at ændre indsat-

sen. Hvis borgeren er kommet tættere på arbejdsmarkedet og vurderes som jobparat, skal borgeren tilmel-

des som arbejdssøgende.

Stk. 2.

Samtaler aholdes

efter behov,

dog mindst x gange inden for 52 uger. Borgeren kan selv tage initiativ til

en samtale, dog normalt tidligst x uger efter sidste samtale.

Stk. 3.

Samtaler aholdes som udgangspunkt som

personlige

samtaler. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan sam-

taler aholdes telefonisk eller digitalt. Under særlige omstændigheder kan opfølgning foregå uden kontakt til

borgeren.

Stk. 4.

Samtalen afsluttes med en

aftale

om, hvad borgeren og kommunen skal arbejde med inden næste sam-

tale, og evt. afgørelser om tilbud efter loven. Så vidt muligt fastlægges samtidig tidspunktet for næste samta-

le. Aftaler og eventuelle afgørelser indskrives i Min Plan.

Det uddybes i lovforslagsbemærkningerne, hvornår det ikke er hensigtsmæssigt med en personlig samtale, eller hvor-

når opfølgningen kan se uden kontakt. Det kan fx være alvorlig sygdom eller barsel. Begrundelsen for at fravælge en

personlig samtale anføres i borgerens journal.

Hvis leksjob fortsat skal være i LAB-loven, skal der være undtagelser for denne målgruppe.

*****

Af hensyn til den gældende arbejdsdeling mellem jobcentre og a-kasser skal der i kap. ## være særlige bestemmelser

henvendelse og første samtale og vurdering:

§ ##.

Forsikrede ledige, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for

1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i

jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og

dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. <bortset fra betegnelsen uændret fra LAB § 11, stk. 2>

Stk. 2.

For forsikrede ledige skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding aholde en samtale med

borgeren, hvor det sikres, at de oplysninger, som borgeren indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen

aholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med borgeren

at udarbejde borgerens Min Plan efter kapitel x. Under samtalen skal det aftales, hvordan borgerens jobsøg-

ning kan understøttes, og borgeren kan pålægges at søge relevante konkrete job. <bortset fra betegnelsen

uændret fra LAB § 14, stk. 1>

Stk. 3.

Samtalen efter stk. 2 skal dog ikke aholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har

været aholdt en samtale om borgerens cv og Min Plan.

*****

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

I kap. ## med særlige regler skal der være særlige regler om kontaktforløb for unge under 30 år uden en kompetencegi-

vende uddannelse:

§ ##.

For unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse tilrettelægger og gennemfører kommunen

et individuelt og leksibelt kontaktforløb under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger, med henblik

på at den unge hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-

dannelse på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse af dette ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontakt-

forløbet, med henblik på at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Udkast til bestemmelser om virksomhedspraktik

Der er anvendt paragrafnumre fra den nuværende LAB-lov for at lette sammenligning med nuværende be-

stemmelser.

§ 42.

Borgere, der enten har behov for en aklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde

faglige, sproglige, fysiske, psykiske eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på nor-

male løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en ofentlig eller

privat virksomhed.

Stk.

Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne borgerens faglige, sproglige, fysiske, psykiske

eller sociale kompetencer samt at aklare beskæftigelsesmål. Tilbuddet kan også gives med henblik på rådig-

hedsafprøvning.

§ 42a.

Virksomhedspraktik kan tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige

opgaver hos ofentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Tilbuddet gives med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse, medmindre andet følger af

særlige regler i kapitel ##.

§ 43.

<uændret> Borgere i virksomhedspraktik efter §§ 42 og 42a er ikke omfattet af de for lønmodtagere

gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 2.

Borgere i virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af arbejdsmiljølovgivningen

og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 44.

Et tilbud om virksomhedspraktik efter § 42 kan have en varighed, der udgør op til 13 uger, medmindre

andet følger af særlige regler for bestemte målgrupper [i kapitel ##].

Stk. 2.

Perioden kan efter en konkret individuel vurdering forlænges op til 26 uger.

Stk. 3.

Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. § 42a, kan have en varighed på op til 13 uger.

Ydelser m.v.

§ 45.

<i substansen uændret> Borgere modtager under tilbud om virksomhedspraktik den ydelse, som de

efter lovgivningen er berettiget til.

Bestemmelser svarende til LAB §§ 46 og 47 om befordringsgodtgørelse og hjælpemidler placeres i samlet

afsnit om disse ydelser.

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

<§ 48 + § 49 uændret>

I [kapitel ##] med særlige regler for hovedmålgrupper skal der være følgende særlige bestemmelser:

Særlige regler for forsikrede ledige (hovedmålgruppe 1)

§ ##.

For forsikrede ledige kan et tilbud om

virksomhedspraktik

efter § 42 have en varighed på 4 uger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For forsikrede ledige, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., kan tilbud om

virksomhedspraktik have en varighed på 8 uger,

såfremt den ledige som minimum har

gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Særlige regler for ikke-forsikrede borgere med behov for en jobrettet indsats (hovedmålgruppe 2)

§ ##.

For ikke-forsikrede borgere med behov for en jobrettet indsats kan tilbud om virksomhedspraktik

have en varighed på 4 uger, dog på 13 uger, hvis de ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i

øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

Særlige regler for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse (hovedmålgruppe 3)

§ ##.

Unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i

uddannelsesrettet indsats.

§ ##.

For unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse, der er tilmeldt som jobsøgende, jf. § ##,

kan tilbud om

virksomhedspraktik have en varighed

på 4 uger, dog på 13 uger, hvis de ikke har erhvervserfa-

ring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 2.2

Digitaliserbar beskæftigelseslovgivning

Det er afgørende at tænke digitalisering ind i lovgivningen allerede fra start i arbejdet med at forenkle

LAB-loven. Lovgivningen bør derfor udarbejdes med udgangspunkt i de principper om digitaliseringsklar

lovgivning, der er udarbejdet i regi af den fællesofentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015.

Formålet er at forhindre, at loven står i vejen for, at sagsgange, processer, kommunikation med borgere og

virksomheder m.v. ikke kan understøttes tilstrækkeligt efektivt via digitale løsninger.

Ved en forenkling af beskæftigelseslovgivningen er det særligt relevant at fokusere på følgende principper

for digitaliseringsklar lovgivning:

•

Al borger- og virksomhedskommunikation bør være digital, hvis muligt

•

Data bør genbruges på tværs af myndighederne frem for at blive genindsamlet.

Der er behov for, at den nuværende lovgivning tjekkes for digitaliseringspotentiale, og hvordan reglerne kan

udmøntes gennem god og enkel it-understøttelse. Regelsæt må ikke medføre (som i dag) unødigt komplekse

systemer, der er dyre at vedligeholde og tunge at tilpasse, når love og regler ændres.

Konkret skal kommende beskæftigelseslovgivning tage højde for:

Borger- og virksomhedskommunikation bør være digital, hvis muligt

Der skal sikres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation mellem kommuner og virksomheder og

borgere, hvor det er relevant.

Reglerne bør ikke formuleres, så de står i vejen for fremtidig teknologisk udvikling eller binder brugerne

til bestemte systemer eller brugerlader, men bør være teknologineutral. Jobnet.dk bør ikke fremgå af lov-

givningen som den eneste lovlige applikation, som må anvendes i kommunikationen mellem borger og

jobcenter. Det bør være åbent, at kommunerne parallelt kan stille egne hjemmesider til rådighed, hvis det er

der, borgeren er. Dette vil også være i overensstemmelse med den fællesofentlige selvbetjeningsstrategi for

beskæftigelsesområdet.

Endelig bør fritagelser for digital kommunikation følge de samme regler og principper, som gælder for digital

post. Det er ikke tilfældet i dag, hvor borgere, der er fritaget for digital post, ikke kan fritages for brug af Jobnet.dk.

Data bør genbruges på tværs af myndighederne

frem for at blive genindsamlet

LAB stiller store krav til dataindberetninger. Data og forretning skal ikke blandes sammen. De krav, der stil-

les til indberetning af data, skal ikke bindes op på mange og komplicerede valideringer, så indberetningen

i praksis kommer til at styre de bagvedliggende arbejdsgange. Der skal indberettes data, ikke forretning.

Registreringskrav til samtaler med a-kassedeltagelse er fx ikke naturlige i en arbejdsgang, men fordrer ekstra

registrering, som er helt unødig og i øvrigt ulogisk. Bag om kravet ligger binding af indkaldeformen, fx ikke

selvbooking, uanset om a-kassen deltager eller ej.

Data skal kunne genbruges og kun indberettes en gang. Data fra andre forvaltningsområder skal Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) hente hente fra de respektive ressortområder centralt. Fx skal rele-

vante sociale data hentes via Socialministeriet og ikke direkte fra kommunerne.

En forenkling af LAB-loven vil også fordre en grundlæggende forenkling af databekendtgørelsen og de uri-

meligt detaljerede krav om indretning af it-systemer og datakrav.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

I dag arbejder sagsbehandlerne i mange forskellige systemer. Det er tungt og besværligt, og der er betydelig

risiko for dobbeltregistreringer. En forenklet LAB-lov skal gøre det muligt at løse opgaver i et system, som

kan hente de fornødne oplysninger i relevante fælles registre eller i egne registreringer.

Forenklet lovgivning skal give enkel it

En forenklet lov skal tage højde for konsekvenserne for allerede eksisterende it-understøttelse. Ikrafttrædel-

ser skal tage højde for, at det tager tid at tilpasse og forenkle de eksisterende systemer. Den grundlæggende

forenkling af LAB skal afspejle sig i en forenklet it-understøttelse.

Enklere it fx om fravær og fritagelser, Min Plan osv. vil give en mere simpel it-understøttelse og dermed mu-

lighed for billigere og lettere håndterbar it-understøttelse i kommunerne. Det skal vurderes, om det vil give

anledning for kommunerne til at genforhandle aftaler med deres leverandører.

Generelt skal krav til anvendelse af konkrete it-systemer skrives ud af lovgivningen, så kommunerne kan

anskafe sig it-understøttelse, der kan anvendes på tværs af forvaltninger med øget genbrug af komponenter

og adgang til data på tværs af forvaltninger i overensstemmelse med den fælleskommunale digitaliserings-

strategi og dermed også den fælles ofentlige.

Endelig skal der peges på, at en forenklet lovgivning vil åbne mulighed for mere konsekvent automatisering

af en række områder, som i dag kan være omfattet af komplicerede og delvis skønsbaserede krav og regelsæt.

Det er vigtigt i en digitaliserbar lovgivning hele tiden at vurdere, hvor der kan digitaliseres/automatiseres,

og hvor professionelle skøn er nødvendige. It-understøttelsen skal indrettes herefter, og der skelnes mellem

efektivisering/automatisering og beslutningsunderstøttende it.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 2.3

Målgrupper i LAB-loven

KL’s skitse til en ny LAB-lov bygger på en grundtanke om, at

langt hovedparten af reglerne skal være fælles

regler for alle målgrupper.

Der vil dog kunne være behov for få

særlige regler for bestemte målgrupper.

I skitsen er der forslag om fem

hovedmålgrupper, som deineres i forhold til borgernes behov for en aktiv indsats:

1. Borgere (forsikrede ledige) med behov for en

jobrettet indsats

2. Borgere (ikke-forsikrede) med behov for en

jobrettet indsats

3. Borgere under 30 år (uden kompetencegivende uddannelse) med behov for en

uddannelsesrettet

indsats

4. Borgere med behov for en

jobrettet indsats i sammenhæng

med anden indsats, herunder social

eller sundhedsfaglig indsats

5. Borgere i job på

særlige vilkår.

Nedenstående tabel viser, hvordan de nuværende målgrupper fordeles på de nye målgrupper. Der er anført

det omtrentlige antal berørte borgere i de nye målgrupper

nye målgrupper

nuværende målgrupper,

jf. lab § 2, stk. 1

Dagpengemodtagere

(8)

Dimittender med handicap

Borgere (forsikrede ledige) med behov for en

jobrettet indsats

Antal: 290.000

Borgere (ikke-forsikrede) med behov for en

jobrettet indsats

Antal: 430.000

Borgere under 30 år (uden kompetencegivende

uddannelse) med behov for en

uddannelses-

rettet indsats

Antal: 70.000

Borgere med behov for en

jobrettet indsats i

sammenhæng

med anden indsats, herunder

social eller sundhedsfaglig indsats

Antal: 190.000

(8)

(10)

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedagpengemodtagere, kategori 1 og 2

Dimittender med handicap

Selvforsørgende

(9)

Unge mellem 15 og 18 år

12)

Uddannelsesparate på uddannelseshjælp

13)

Aktivitetsparate på uddannelseshjælp

(7)

(10)

11)

14)

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Revalidender

Sygedagpengemodtagere, kategori 3

Modtagere af ledighedsydelse

Selvforsørgende

Ressourceforløb

Jobaklaringsforløb

Borgere i job på

særlige vilkår

Antal: 80.000

Borgere i de nuværende målgrupper 8, 9 og 10 indgår ikke i tallene.

Førtidspensionister i løntilskud

(7)

Borgere i leksjob

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Kapitel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Vurdering

af det økonomiske

potentiale

KL skitsen til en ny LAB-lov indeholder en række forenklingsforslag, som

har potentiale til at reducere

de administrative udgifter

(inden for service-

rammen) samtidig med, at efekten af indsatsen øges, hvilket reducerer

overførselsudgifterne.

Vurderingen af det økonomiske potentiale

er altid forbundet med en vis usikkerhed.

Det gælder særligt i forhold til virkninger

på overførselsudgifterne, hvor der en bety-

delig risiko for, at man over- eller undervur-

dere efekten af ændringerne.

Vurderingen af de økonomiske potentia-

le på det administrative område bygger

normalt på forudsætninger, som vurderes

at være mere sikre. Der skal foretages sær-

skilte vurderinger i forhold til følgende

elementer i KL skitsen til en ny LAB-lov:

•

Fem hovedmålgrupper

•

Borgerens Min plan

•

Mere smidige kontaktforløb

•

Mere enkle tilbudsmuligheder

•

Særlige regler – rehabiliteringsteams.

Fem hovedmålgrupper

En vurdering af potentialet ved færre

målgrupper hviler på antallet af per-

soner, der enten er nye på en ydelse,

vender tilbage til ydelsen, skifter mellem

ydelser eller skifter mellem målgrupper.

En opgørelse af de forskellige skift kan

foretages på baggrund af Beskæftigelses-

ministeriets forløbsdatabase DREAM.

Med en LAB-lov, hvor hovedparten af

reglerne er fælles for alle, og nødvendige

særlige regler gælder langt færre mål-

grupper, vil der være en tidsbesparelse

ved tilrettelæggelsen af forløb og tilbud.

Og det antages samtidig, at der kan spa-

res sagsbehandlerskift, når der er færre

skift mellem målgrupper. Der forventes

færre sagsbehandlerskift, da den samme

sagsbehandler vil kunne varetage opga-

ver i et bredere spektrum af borgere, end

det er tilfældet med loven i dag. Poten-

tialet må vurderes på baggrund af antal

skift og det forventede tidsforbrug ved

et sagsbehandlerskift.

Borgerens Min Plan

Vurderingen af potentialet tager afsæt

i de økonomiske forudsætninger ved

indførelsen af Min Plan. I forslaget til

en forenkling af LAB-loven skal en mere

enkel og overskuelig plan udnyttes mere

efektivt end i dag, hvilket genererer en

administrativ besparelse.

Mere smidige kontaktforløb

Potentialet ved at forenkle det indivi-

duelle kontaktforløb opgøres i tre dele:

forsikrede ledige, modtagere af sygedag-

penge og øvrige ydelsesmodtagere.

For de forsikrede ledige antages det,

at der i dag aholdes nogle overlødige

samtaler, som ikke bringer de ledige i

job, dvs. en mindre reduktion i antal

samtaler. Antallet af sager ganges med

det forventede antal minutter, en samta-

le tager at aholde. Ydermere forventes

der at kunne spares et antal minutter pr.

samtale grundet forenkling. Den samme

logik anvendes i forhold til sygedagpen-

gemodtagerne: en mindre reduktion i

det samlede antal samtaler og en tidsbe-

sparelse pr. samtale.

For øvrige ydelsesmodtagere antages

ikke reduktion i antallet af samtaler,

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

mio kr.

antal årsværk

men det forenklede kontaktforløb an-

tages at spare nogle minutter pr. samtale.

Mere enkle tilbudsmuligheder

Potentialet vurderes ud fra en antagelse

om, at det kan spare sagsbehandleren

tid, når der ikke er særlige regler om

tilbudsmuligheder for hver målgruppe.

Der er således et lille administrativt

potentiale pr. sag i jobcentret. Kilden til

antallet af sager er Jobindsats.dk.

Særlige regler – rehabiliteringsteams

Potentialet beregnes ud fra, at en forenk-

ling af reglerne vil betyde, at færre bor-

gere skal igennem rehabiliteringsteamet,

samt at der i nogle tilfælde vil deltage en

person mindre på mødet (som vurderes

ikke at være relevant). Ligeledes vil det

have et efektiviseringspotentiale at gøre

det muligt at lægge beslutningskompe-

tencen i teamet. Vurderingen baseres på

antal sager samt en KL-undersøgelse af

tidsforbrug og antallet af fagpersoner til

stede ved møder i rehabiliteringsteamet.

Både administrative besparelser

og større efekt

Alle elementer giver både administrative

besparelser og større efekt. En lov med

fælles regler for alle og markant reduktion

af antal målgrupper giver færre sagsbe-

handlerskift. Der er dokumentation for,

at færre sagsbehandlerskift øger sandsyn-

ligheden for, at ledige kommer i job, jf.

Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP).

Efekten af forslagene inden for de øvrige

elementer kommer fra frigørelse af tid fra

aktiviteter uden efekt samt muligheden

for i højere grad at målrette indsatsen

over for den enkelte borger.

Det er KL’s vurdering, at forslaget til en

ny, enkel lov samlet vil have et betydeligt

administrativt efektiviseringspotentiale.

Det er også KL’s vurdering, at en ny enkel

lov, med bedre muligheder for at levere

en mere efektiv indsats, vil have en

væsentlig positiv efekt på overførselsud-

gifterne.

Efektivisering af statens administration

KL vurderer endvidere, at der er et po-

tentiale for efektivisering af den statslige

administration som følge af en markant

forenklet beskæftigelseslov.

Det er især opgaveområderne imple-

mentering og tilsyn, som bl.a. indbefatter

lovarbejde, tilsyn med jobcentre og a-kas-

ser samt digitale løsninger, borger- og

virksomhedsservice og generel ledelse og

administration, hvor der må forventes at

kunne høstes efektiviseringsgevinster.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Kapitel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Resultatopfølgning og

monitorering af indsatsen

KL foreslår, at der sammen med en forenklet lovgivning etableres en sy-

stematisk resultatopfølgning og forenklet monitorering af kommunernes

beskæftigelsesindsats. På den måde kan kommunerne løbende følge op på

efekter af indsatsen og træfe strategiske, fremadrettede beslutninger om

tilrettelæggelse og investeringer i indsatsen. Og der sikres samtidig et solidt

grundlag for en efektiv national beskæftigelsespolitik, som kan indgå i en

fælles governancestruktur, hvor resultater – herunder eventuelle utilfreds-

stillende resultater – løbende kan drøftes.

4.1 Resultatopfølgning

KL foreslår, at resultatopfølgningen består af de mest centrale nøgletal i forhold til at

vurdere kommunernes performance. Nedenfor en oversigt over forslag til nøgletal.

En hensigtsmæssig måde at foretage yderligere opfølgning på resultater er ved at følge

op på udviklingen i varigheder i ledighedsintervaller for forskellige hovedmålgrup-

per. Denne form for resultatopfølgning afspejler incitamentet i refusionsreformen.

Nøgletal i tabellen her opgøres ved andel af befolkningen (16-66 år), der tilhører mål-

gruppen.

nøgletal

Borgere på ofentlig forsørgelse

formål

At følge op på den enkelte kommunes

samlede resultater

At følge op på den enkelte kommunes

resultater ift. de forsikrede ledige

At følge op på den enkelte kommunes

resultater ift. borgere med behov for

en jobrettet indsats

At følge op på den enkelte kommunes

resultater ift. til at sikre, at lest muligt

unge er i uddannelse eller arbejde

At følge op på den enkelte kommunes

resultater ift. til borgere, der har behov

for sammenhængende indsats

Borgere (forsikrede ledige) med behov

for en jobrettet indsats

Borgere (ikke-forsikrede) med behov

for en jobrettet indsats

Borgere under 30 år (uden kompeten-

cegivende uddannelse) med behov

for en uddannelsesrettet indsats

Borgere med behov for en jobrettet

indsats i sammenhæng med anden

indsats, herunder social eller sund-

hedsfaglig indsats

Borgere i risiko for førtidspension

og borgere på førtidspension

At følge op på, at gruppen samlet bli-

ver mindre

Ressourceforløb, leksjob og ledighedsydelse

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

4.2 Løbende monitorering af indsatsen

KL foreslår desuden, at kommunernes indsats fortsat løbende monitoreres, men i en

forenklet form. Der lægges op til monitorering af:

•

Kontaktforløbet (samtaler) og

•

Tilbud.

Vedrørende samtaler foreslår KL, at kontaktforløbet monitoreres ved at opgøre an-

delen af en hovedmålgruppe, der modtager x antal samtaler inden for et givent tids-

interval. Fx som man gør i beskæftigelsesreformen, hvor man opgør andelen af de

forsikrede ledige med en given ledighedsperiode, der modtager x antal samtaler inden

for x antal uger.

Vedrørende tilbud foreslår KL, at de aktive tilbud monitoreres ved:

1. andel borgere (16-66 år) inden for en given hovedmålgruppe, der modtager et

virksomhedsrettet tilbud, og

2. andel borgere (16-66 år) inden for en given hovedmålgruppe, der har deltaget i et

tilbud efter LAB-loven (alle tilbud).

Herudover vil man fortsat på jobindsats kunne trække yderligere tal om indsatsen,

eksempelvis antal borgere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvaliicering mv.

4.3 Afrapportering via

benchmarkrapport på jobindsats.dk

KL foreslår, at resultatopfølgning og mo-

nitorering af indsats tager afsæt i en fælles

forståelse mellem Beskæftigelsesministe-

riet og KL om, hvorfor vi måler, og hvad

vi måler på. KL foreslår, at resultatop-

følgningen og monitorering af indsatsen

formidles som månedlige benchmarkrap-

porter for hver kommune, der – ligesom

i dag – kan hentes på jobindsats.dk. De

eksisterende benchmarkrapporter skal

justeres i overensstemmelse hermed.

Der er udarbejdet et eksempel på, hvor-

dan den fremtidige afrapportering kan se

ud. Eksemplet tager afsæt i de nuværende

benchmarkrapporter, der kan trækkes på

jobindsats.dk. Det indes bagest i appen-

diks III.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Hovedmålgruppe

Borgere på ofentlig for-

sørgelse

resultatopfølgning

Andel borgere på ofentlig

forsørgelse i forhold til

befolkningen

monitorering af indsats

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Borgere (forsikrede ledige)

med behov for en jobrettet

indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed for

borger i målgruppen i et

givet interval ift. ledigheds-

anciennitet

Borgere (ikke-forsikrede)

med behov for en jobrettet

indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Ikke relevant

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed for

borger i målgruppen i et

givet interval ift. ledigheds-

anciennitet

Borgere under 30 år

(uden kompetencegivende

uddannelse) med behov

for en uddannelsesrettet

indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

under 30

Ikke relevant

Eksempelvis andel borgere med en anciennitet på

mere end 52 uger med 4 eller lere samtaler inden

for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed for

borger i målgruppen i et

givet interval ift. ledigheds-

anciennitet

Borgere med behov for

en jobrettet indsats i sam-

menhæng med anden ind-

sats, herunder social eller

sundhedsfaglig indsat

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Ikke relevant

Eksempelvis andel borgere med en anciennitet på

mere end 52 uger med 4 eller lere samtaler inden

for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Tabellen samler op

på KL’s forslag til,

hvilke nøgletal der

skal indgå i resultat-

opfølgningen og

monitoreringen af

indsatsen.

Gennemsnitlig varighed for

borger i målgruppen i et

givet interval ift. ledigheds-

anciennitet

Ikke relevant

Borgere i risiko for førtids-

pension* og borgere på

førtidspension

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Ikke relevant

* Ressourceforløb, leksjob og ledighedsydelse

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Kapitel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Når regler

spænder ben

En efektiv beskæftigelsesindsats har

positiv betydning for et velfungerende

arbejdsmarked – og om de beskæfti-

gelsesreformer, Folketinget vedtager,

kommer til at virke i praksis. Men et alt

for kompliceret og knopskudt regelsæt

med 80 undermålgrupper er en alvorlig

barriere både i forhold til en efektiv

indsats over for den enkelte borger og

i forhold til en efektiv service over for

virksomhederne. 30.000 siders regelma-

teriale og 45 minutter pr. time til admi-

nistrative gøremål siger alt.

Ikke nok med at der er mange regler. De

ændres tilmed mange gange hvert år.

De seneste 10 år er beskæftigelsesloven

(LAB) blevet ændret hele 77 gange, og

hertil kommer de 30 bekendtgørelser

(se bilag 1) og 22 vejledninger, som også

ændres mange gange hvert år. I iguren

ses antallet af ændringer i beskæftigel-

sesloven de sidste 10 år.

De mange regelændringer har også kon-

sekvenser for it-systemerne på beskæf-

tigelsesområdet. Alene i løbet af anden

halvdel af 2016 har der været seks æn-

dringer af databekendtgørelsens omfat-

tende krav til indberetning af data fra de

kommunale it-systemer. Ændringerne er

et udtryk for en detailstyring, som giver

en unødig kompleksitet og hæmmer en

optimal tilrettelæggelse af it-understøt-

telsen i kommunerne. Det betyder, at

systemerne i dag ikke i tilstrækkelig grad

understøtter kerneopgaven, nemlig at

matche ledige borgere med virksomhe-

dernes behov for arbejdskraft.

I dette katalog præsenteres en række

eksempler på, at de lovgivningsmæssige

rammer for beskæftigelsesindsatsen (pri-

mært LAB-loven) udgør en barriere for,

at kommunerne kan levere en sammen-

hængende, målrettet og efektiv indsats,

som hurtigst muligt får borgere i job eller

uddannelse. Barriere som hverken gavner

borgere, virksomheder eller kommuner.

afsnit 5.1

illustreres overordnet, hvor-

dan reglerne i dag opleves for borgere,

virksomheder og medarbejdere i jobcen-

teret. Det illustreres med iktive cases.

Afsnit 5.2

indeholder 10 eksempler på

regelbenspænd, som helt konkret er en

barriere for en sammenhængende, mål-

rettet og efektiv indsats.

figur 1

Antal ændringer af LAB-loven de seneste 10 år

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

afsnit 5.3

indeholder en række bilag

med tabeller og igurer, som i forsimplet

form illustrerer det kakaske system af

uigennemskuelige regler, som borgere,

virksomheder og medarbejdere i jobcen-

trene hver dag skal forholde sig til.

Der er 28 såkaldte kontaktgrupper, som kombineret med visitationsgrupper og særlige regler for

tilbud (undtagelser for generelle regler) betyder, at der 80 undermålgrupper.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.1

Når regler spænder ben

for borgere, virksom-

heder og medarbejdere

Regler spænder ben

for borgerens eget initiativ

Målet for beskæftigelsesindsatsen må altid

være at bistå borgere, som enten bliver

ledige eller syge, med hurtigst muligt at

vende tilbage i arbejde. I dag bruger de

ledige og syge alt for mange ressourcer på

at agere inden for systemet. Tænk, hvis alle

de ressourcer blev brugt til at komme ud af

beskæftigelsessystemet og tilbage i arbejde.

I dag oplever borgerne:

•

at mange komplicerede regler skaber

uklarhed og dermed usikkerhed om

muligheder, pligter og rettigheder.

Borgerne mister styringen

i eget liv

(modsat empowerment) og mister

dermed initiativet (bruger energi på

at agere inden for systemet frem for at

have fokus på job/uddannelse).

•

at rettigheder og pligter er uigennem-

skuelige, og derfor opleves

ikke den

retssikkerhed,

som med rette kan for-

ventes.

•

at incitamenterne (som der er mange

af ) er

uigennemsigtige.

Et incitament

skal være enkelt og forståeligt for at

virke efter hensigten. Det gælder fx

rådighedskrav, sanktioner og andre

økonomiske incitamenter.

Det er eksempler på, at alt for mange

undermålgrupper med forskellige regler

for hver målgruppe hindrer et sammen-

hængende forløb, som både er i borge-

rens, virksomhedernes og i kommunens

interesse.

I bilag 5.2 og 5.3 indes oversigt over reg-

lerne vedr. hhv. vejledning og opkvaliice-

ring og løntilskud. Her fremgår det, hvor

mange variationer af regler om fx formål,

varighed, krav til ledighedslængde der er

for forskellige målgrupper.

Case 1

Jørgen er syg, modtager sygedagpenge og er i gang med et løntilskuds-

job hos en glarmester. Heldigvis bliver Jørgen rask og skal derfor

modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for sygedagpenge. Da Jør-

gen nu modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal kommunen abryde

forløbet, fordi Jørgen skal være ledig i seks måneder, før han kan få

et løntilskudsjob. Det ødelægger forløbet, og Jørgen oplever at blive

slået tilbage til start.

Case 2

Hans er kontanthjælpsmodtager, og kommunen har vurderet ham

aktivitetsparat. Han bliver efter 6 måneder på kontanthjælp enig

med kommunen om et kortvarigt uddannelsestilbud, som med stor

sandsynlig kan føre til et job i en lokal smedevirksomhed. En måned

senere – samlet 7 mdr. på kontanthjælp – vurderer kommunen, at

Hans nu er jobparat. Kommunen kan, fordi Hans nu er jobparat, først

efter 9 mdr. igen få refusion af udgifterne til uddannelsestilbuddet.

Derfor vælger kommunen at abryde uddannelsen, og der lægges en

ny jobplan.

Note:

Casene er iktive. Dvs. personerne indes ikke i virkeligheden, men situationer som opstår for

mange borgere.

Regler spænder ben

for god virksomhedsservice

Virksomhederne ønsker en indgang til

beskæftigelsessystemet, hvor de kan få

hjælp, når:

•

en medarbejder bliver syg,

•

virksomheden mangler arbejdskraft,

eller

•

virksomheden ønsker at bidrage til, at

udsatte borgere kommer ind på ar-

bejdsmarkedet.

Forventningen er med rette, at jobcen-

teret skal være tilgængelig og levere en

ubureaukratisk service, men i stedet

oplever virksomhederne:

•

samspillet med beskæftigelsessyste-

met som

bureaukratisk, uleksibelt og

”blankettungt”

– som kommunerne

selvfølgelig gør, hvad de kan for at

kompensere for.

•

ulogiske og unødige bureaukratiske

forklaringer på, hvornår, hvor længe og

på hvilke betingelser forskellige bor-

gere kan deltage i virksomhedsrettede

tilbud. Forskelle burde alene begrun-

des i forskelle på behov for indsats.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Case 3

Malermester Pedersen ønsker at ansætte Sine som voksenlærling, og

han er derfor interesseret i at vide, hvor stort tilskud irmaet kan få.

Malermesteren modtager en række brochurer, men reglerne er stadig

svære at forstå. Han ringer til kommunen, som forklarer, at der er et

sæt betingelser for at få henholdsvis høj sats (40 kr. pr. time) i hele

uddannelsen eller en lavere sats (30 kr. pr. time) i 2 år. Da Stine kun

har været ledig i en måned, kan Malermester Pedersen kun få det

lave tilskud (se bilag 5.7 for regler om voksenlærlinge).

Case 4

Et lokalt supermarked har sammen med kommunen gjort sig gode

erfaringer med forløb for syge medarbejdere. Kommunen opsøger su-

permarkedet for at høre, om de er interesseret i at medvirke til, at en

kontanthjælpsmodtager kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Super-

markedet vurderer, at ”modellen”, som med succes har hjulpet de syge

medarbejdere hurtigt tilbage i tilpasset form, kan bruges til kontant-

hjælpsmodtagere. Jobcenteret må desværre meddele supermarkedet,

at det ikke er muligt at bruge samme model, da reglerne for kontant-

hjælpsmodtagere er forskellige fra sygedagpengemodtagerne.

Note:

Casene er iktive. Dvs. personerne og virksomhederne indes ikke i virkeligheden, men situatio-

ner som opstår for mange borgere.

Hvorfor bruger medarbejderne så det

meste af en arbejdsdag på at ”skubbe

papir”? Svaret er enkelt. De har ansvaret

for, at reglerne bliver overholdt. Hver lil-

le regel medfører et eller lere felter i et

it-system, på en blanket eller på en tjekli-

ste. For hver borger skal en sagsbehand-

ler sikre, at alle regler er overholdt, og

bruge tid på at forklare dem for borgere

og nogle gange også for virksomheder.

Medarbejdere og ledere i jobcentret

oplever derfor:

•

at kompliceret lovgivning med mange

proceskrav skaber

medarbejdere, som

er administratorer

frem for foran-

dringsagenter (for borgerne).

•

at komplicerede regler medfører

inef-

fektiv ressourceanvendelse,

som ikke

har efekt på den samlede beskæftigel-

sesindsats.

•

at reglernes kompleksitet skaber

bar-

rierer

for, at kommunen kan etablere

sammenhængende forløb selv inden

for beskæftigelsesloven. Hertil kom-

mer sammenhængende forløb på

tværs af sektorer, især ift. social- og

sundhedsområdet.

•

at kommunerne organiserer sig efter

lovgivningen (ingen har overblik over

hele loven) i

enheder, som følger dele

af lovgivningen frem borgerens behov.

Det medfører bl.a. mange sagsbehand-

lerskift, som har en dokumenteret

negativ efekt.

•

at detaljeret statslig regulering

svæk-

ker det politiske ejerskab

i kommune

og dermed en efektiv indsats.

Dette er eksempler på, at mange virksom-

heder direkte eller indirekte skal forhol-

de sig til de mange ordninger og regler i

beskæftigelsessystemet.

De virksomhedsrettede tilbud har til

formål at åbne arbejdsmarkedet for

borgeren, som ellers vil have svært ved

at få fodfæste. Men hvilket tilskud en

virksomhed kan få, ahænger igen af

målgrupper, ledighedsanciennitet mv.

Derfor oplever mange virksomheder det

som uigennemskueligt og bureaukratisk,

når de er i dialog med jobcentret.

Nogle virksomheder ryster på hovedet

og opgiver samarbejdet. Andre bruger

på trods af besværet energi og ressourcer

på at forstå systemet. Og jobcentrene

gør, hvad de kan for at kompensere for

regeljunglen.

Regeljunglen spænder ben

for en efektiv indsats i jobcenteret

En medarbejder i et jobcenter bruger i dag

45 minutter af hver time på administrativt

arbejde, men hvem ønsker det? De leste

medarbejdere på beskæftigelsesområdet

er drevet af ønsket om at gøre en forskel

for borgere og virksomheder. De ønsker at

være forandringsagenter, som understøt-

ter, vejleder og coacher den ledige tilbage i

job hurtigst muligt. Og de ønsker at levere

en god virksomhedsservice.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Case 5

Julie arbejder i jobcenterets sygedagpengeteam, hvor hun bl.a. indkal-

der borgere til samtaler. Julie ved, at en af hendes borgere skal opereres

om 14 dage, men da reglerne medfører, at Julie skal holde samtaler med

borgeren mindst hver 4. uge, er hun tvunget til at indkalde borgeren

inden operationen. Det videre forløb og den indsats, som Julie skal

sætte i gang, ahænger af udfaldet af operationen. Derfor ved Julie, at

samtalen før operationen ikke umiddelbart har nogen værdi.

Borgeren modtager indkaldelsen til samtalen og forsøger at få den udsat

til efter operationen, men Julie bliver nødt til at fastholde samtalen. Efter

operationen er borgeren motiveret og klar til at komme videre med sagen,

men da Julies kalender er fuldt booket med andre lovpligtige samtaler, har

hun først tid to uger efter.

Case 6

Stefen har i lere år arbejdet med dagpengemodtagere, men han er skiftet

til et andet team og skal nu i stedet arbejde med jobparate kontanthjælps-

modtager. Selv om borgerne er stort set identiske, skal Stefen bruge de før-

ste mange dage på at sætte sig ind i regler for denne gruppe,

Se iguren i bilag 5.4.

Note:

Casene er iktive. Dvs. personerne indes ikke i virkeligheden, men situationer som opstår for

mange borgere.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

5.2

10 eksempler på benspænd

Forskellige regler for målgrupper hindrer sammenhængende indsats ved målgruppeskift

formål/ønske

Formålet er at gennem-

føre en sammenhængen-

de og efektiv indsats for

den enkelte borger.

Jobcenteret ønsker at

forsætte en virksom-

hedsrettet indsats ved

ydelses-/målgruppeskift.

Udfordring – ”benspænd”

Det er en udfordring i indsatsen for den enkelte borger, at der i forbindelse med

eksempelvis raskmelding af sygedagpengemodtagere opstår den situation, at

der ikke kan fortsættes/gives nyt tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse

med løntilskud i den virksomhed, som vedkommende har været i og har haft

god efekt af, som sygemeldt.

Virksomhedspraktikforløb kan for en målgruppe have en længere varighed end

for en anden målgruppe. Det betyder, at en virksomhedspraktik med god efekt

for en sygemeldt kun i et meget begrænset omfang vil kunne fortsættes ved

målgruppeskift. Og tilsvarende kan der vedr. løntilskud være krav om ledigheds-

længde, som hindrer fortsættelse i tilbud ved målgruppeskift.

reglerne

LAB § 24

Unødige proceskrav til kontaktforløb – ”Samtalefabrik”

formål/ønske

Et individuelt og målret-

tet kontaktforløb med

fokus på borgernes indi-

viduelle behov. Det skal

bidrage til øget motiva-

tion og empowerment

hos borgeren, større

målrettethed og bedre

efekt.

Udfordring – ”benspænd”

Det er en udfordring at tilrettelægge samtaler, så det giver mening – og har ef-

fekt – for den enkelte borger og for jobcenteret.

Når borgerne oplever at blive indkaldt til samtaler, der ikke giver mening, vil det

påvirke borgernes motivation. Medarbejdernes motivation bliver heller ikke

højere af at holde meningsløse samtaler. Det påvirker kvaliteten af samtalen,

som er afgørende for efekten. Derfor er der behov for større leksibilitet både

vedr. samtalernes form, indhold og kadence.

reglerne

LAB § 15-18

Ikke alle unge kan starte på en uddannelse

formål/ønske

Formålet med uddan-

nelsespålæg er at sikre,

at alle unge (under 30

år) får en kompetence-

givende uddannelse.

Uddannelsespålægget

er et redskab til at sikre

en målrettet uddannel-

sesplan.

Udfordring – ”benspænd”

Uddannelsespålæg er godt redskab til langt de leste unge, men der en lille grup-

pe, hvor start på en kompetencegivende uddannelse (i hvert fald på den korte

bane) ikke er aktuelt. Det gælder bl.a.:

•

STU-elever, som allerede er i gang med et uddannelsesforløb

(typisk på uddannelseshjælp)

•

Sygemeldte unge kan ikke fritages fra et uddannelsespålæg. For unge lang-

tidssygemeldte – herunder indlagte – giver det ikke mening at give uddannel-

sespålæg, så længe det ikke er muligt at iværksætte en indsats for disse unge

– bortset fra mentor.

reglerne

LAB § 24

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Unødige proceskrav for uddannelsesparate unge

formål/ønske

Målet for unge under 30 år

på uddannelseshjælp er at

påbegynde og gennemføre

en uddannelse.

Udfordring – ”benspænd”

Unge, der er optaget på en ordinær uddannelse, kan ikke fritages for pligt til per-

sonligt fremmøde til samtaler og pligt til deltagelse i tilbud før start på uddan-

nelse (som de er optaget på). Dermed spilder både den unge og medarbejderen

tiden. Nogle unge har behov for fortsat tæt kontakt, også efter uddannelses-

start, men det bør være en konkret individuel vurdering.

reglerne

LAB § 21f

Hindringer for hurtigt kompetenceløft

formål/ønske

Der er behov for mere lek-

sible rammer for hurtigt at

kunne tilbyde uddannelse

til ufaglærte ledige med

risiko for langtidsledighed.

Udfordring – ”benspænd”

Der er lovgivningsmæssige hindringer for, at jobcentret kan bevilge uddannel-

ses/kompetenceløft, der vurderes bedst at kunne bringe den enkelte ledige

(dagpengemodtagere) hurtigst muligt i vedvarende beskæftigelse.

Begrænsningen på maks. 6 ugers vejledning og opkvaliicering inden for de

første 26 ugers sammenlagt ledighed. Reglerne står i vejen for at understøtte

løft fra ufaglært til faglært for ledige med risiko for langtidsledighed tidligt i

ledighedsforløbet. Se bilag 6 for oversigt.

reglerne

LAB §§ 34

og 37

Krav om anden aktør medfører sagsbehandlerskift for ledige leksjobbere

formål/ønske

Målet for ledige leksjobbere

er, at de hurtigst muligt an-

sættes i et leksjob.

Udfordring – ”benspænd”

Ledige leksjobbere har ofte i større grad end andre ledige brug for en håndholdt

indsats for at få et job. Der er derfor behov for en tæt opfølgning og skræddersy-

et indsats fra jobcenteret.

Regler stiller krav om, at kommunen efter 12 måneders ledighed skal sende bor-

geren til anden aktør. Dette medfører, at borgeren (og kommunen) tvinges til at

skifte kontaktperson. Der er ingen dokumentation for, at dette bringer borgeren

hurtigere i leksjob – snarere tværtimod.

reglerne

LAB § 73c

Unødige proceskrav for rehabiliteringsteams

formål/ønske

Formålet er hurtigst mu-

ligt at få lagt en plan og

igangsat den rigtige indsats

for borgere, der er i risiko

for langvarig ofentlig

forsørgelse.

Udfordring – ”benspænd”

Alle jobaklaringssager skal som udgangspunkt forelægges rehabiliteringsteam-

et inden for 4 uger, men det er ikke hensigtsmæssigt i alle sager:

Ingen faglig begrundelse. F.eks. tilfælde, hvor der ikke er behov for en tværfaglig

indsats, eller hvor behovet for den tværfaglige indsats er så indlysende, at sags-

behandleren selv har initieret det og måske allerede har igangsat den tværfagli-

ge indsats. Her vil et møde reelt være spild af tid.

Ingen ændring i indsats. Borgerens behov for indsats ændrer sig ikke, fordi ved-

kommende ikke længere kan få sygedagpenge, men skal have et jobaklarings-

forløb.

Planen er lagt. Der er inden teamets møde lagt en plan for borgeren, som alle

parter bakker op om. Jobcenteret ændrer sjældent planen, fordi den igen drøf-

tes på et møde i rehabiliteringsteamet.

reglerne

Beskæftigelses-

indsatsen § 9

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Den digitale regelorientering understøtter ikke kerneopgaven

formål/ønske

Det er ambitionen, at

digitalisering i højere

grad understøtter kerne-

opgaven.

Udfordring – ”benspænd”

Kommunernes it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen understøtter i dag

ikke i tilstrækkelig grad kerneopgaven, nemlig at kommunen kan matche borgere

og virksomheder samt sikre sammenhængende og efektive forløb. I stedet har

it-understøttelse primært fokus på at sikre overholdelse af reglerne (detaljerede

proceskrav).

Eksempelvis har databekendtgørelsen et 45 siders bilag om ca. 40 fraværs- og

fritagelsesforhold fordelt på 30 kontaktgrupper, hvoraf lere igen er underopdelt

i matchkategorier eller ydelseskategorier. Dette giver et uoverskueligt antal

kombinationsmuligheder, der på ingen måde understøtter kontakten mellem

jobcenter og borger.

Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185323

reglerne

Bek. om

det fælles

it-baserede

datagrundlag

og det sta-

tistiske da-

tavarehus på

beskæftigel-

sesområdet

Registreringskrav spænder ben for leksibel selvbooking

formål/ønske

Formålet med, at bor-

geren selv skal booke

samtaler i jobcenteret,

var bl.a. at give borgeren

større medindlydelse på

eget forløb (empower-

ment).

Udfordring – ”benspænd”

Med det nye kontaktforløb i beskæftigelsesreformen blev der indført en ny

samtaletype: ”Samtale med a-kassedeltagelse”, som der stilles særlige registre-

ringskrav til.

Hvis jobcentret kan se, at den ledige eller a-kassen vurderer, at a-kassen ikke skal

deltage, må jobcentret ikke give den ledige mulighed for at selvbooke samtale-

tid. Lovgivningen fastholder også i disse tilfælde uden a-kassedeltagelse, at sam-

talen skal indkaldes på gammeldags vis.

reglerne

LAB § 16a

10.

Virksomheder farer vild i regeljunglen

formål/ønske

Virksomheden ønsker at

hjælpe langvarige ledige

på forskellige ydelser

tilbage på arbejde.

Udfordring – ”benspænd”

Virksomheder har helt naturligt ikke styr på målgrupper i LAB-loven. Alligevel

bliver virksomhederne nødt til (i hvert fald indirekte) at forholde sig til forskel-

lige regler for forskellige målgrupper. Målgruppen er i dag med til at afgøre, om

der kan oprettes praktik eller løntilskudsjob. Der burde derfor være ens regler

for den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper (se regler om løntilskud

i bilag 5.3).

reglerne

LAB

kap. 11 og 12

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag

til kapitel 5

Bilag med illustrationer af

omfanget og kompleksiteten

af regler i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats

I sidste afsnit var der 10 konkrete eksempler på regler, som spæn-

der ben for en efektiv beskæftigelsesindsats, men selv om disse

benspænd er et problem i sig selv, så er den største udfordring

den samlede mængde af regler og den hyppige ændring af disse.

I dette afsnit illustrerer skemaer og igurer dele af det samlede

regelgrundlag i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Bilag 5.1

viser alle 30 gældende bekendtgørelser under lov om

aktiv beskæftigelsesindsats. Hertil kommer de mange vejled-

ninger og skrivelser, som medarbejdere i jobcentrene også skal

forholde sig til.

Bilag 5.2

viser de overordnede regler for hver målgruppe

(ikke undermålgrupper) for tilbudstypen ”Vejledning og

opkvaliicering”.

Bilag 5.3

viser de overordnede regler for hver målgruppe

(ikke undermålgrupper) for tilbudstypen ”Løntilskud”.

Bilag 5.4

viser de overordnede regler for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere. For hver borger skal sagsbehandleren sik-

re sig, at reglerne overholdes. Der indes tilsvarende igurer

for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt åbenlyst

uddannelsesparate og uddannelsesparate og aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere.

Bilag 5.5

viser forløbet for indkaldelse til første fællessamtale

mellem jobcenter og a-kassen.

Bilag 5.6

viser regler for opkvaliicering for dagpengemodtagere

inkl. de reviderede regler fra 1. marts 2017, jf. trepartsaftalen.

Bilag 5.7

viser reglerne for voksenlærlinge, som varierer

både i forhold til uddannelse, ledighedslængde, målgruppe

og om uddannelsen er på positivlisten.

Bilag 5.8

er bilag til bekendtgørelse om det fælles it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel-

sesområdet, der viser alle årsager til fravær, fritagelser og

periodiske forhold, som medarbejdere i jobcentrene skal

registrere og indberette til staten.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.1

Oversigt over gældende

bekendtgørelser for LAB-

loven

bek nr. 737 af 17/06/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser

i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige

andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles

og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket

rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud

m.v.)

bek nr. 692 af 27/05/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser

i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige

andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles

og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket

rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)

bek nr. 691 af 27/05/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

og lov om aktiv socialpolitik (Joblog, sanktion ved ude-

blivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for

modtagere af ledighedsydelse)

bek nr. 462 af 15/05/2014

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 18, i lov om

ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-

sats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssys-

temet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats

til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere,

helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)

bek nr. 676 af 17/06/2013

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskel-

lige andre love (Reform af førtidspension og leksjob,

herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-

team, leksløntilskud m.v.)

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

bek nr. 19 af 17/01/2013

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i

lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov

om social pension og forskellige andre love

bek nr. 850 af 21/06/2010

– Gældende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 15, nr. 16 og nr.

20, i lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Aktiv

beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksen-

lærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt

ledighed m.v.)

bek nr. 184 af 23/02/2017

– Gældende

Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til

forsikrede ledige

bek nr. 183 af 23/02/2017

– Gældende

Bekendtgørelse om leksjob

bek nr. 1645 af 15/12/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og

det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

bek nr. 1297 af 09/11/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

bek nr. 1002 af 30/08/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og

sygedagpengeområdet

bek nr. 880 af 10/07/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om matchvurdering

bek nr. 709 af 27/05/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft

bek nr. 1562 af 23/12/2014

– Gældende

Bekendtgørelse om forsøg i henhold til udfordringsretten på

beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv.

bek nr. 1561 af 23/12/2014

– Gældende

Bekendtgørelse om andre aktører

bek nr. 1513 af 23/12/2014

– Gældende

Bekendtgørelse om kommunernes medinansiering af

arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse

og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige

bek nr. 811 af 27/06/2014

– Gældende

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i leksløntilskud

bek nr. 1196 af 10/10/2013

– Gældende

Bekendtgørelse om forsøg på leksjobområdet

bek nr. 1252 af 18/10/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser

bek nr. 1154 af 06/09/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje

bek nr. 996 af 29/06/2016

– Gældende

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliterings-

teamets indstilling om ressourceforløb, leksjob, førtids-

pension mv.

bek nr. 473 af 25/05/2016 –

Gældende

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

bek nr. 309 af 30/03/2016 –

Gældende

Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af til-

bagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats

bek nr. 1344 af 30/11/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere

af leksløntilskud

bek nr. 1006 af 30/08/2015

– Gældende

Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

bek nr. 22 af 17/01/2013

– Gældende

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

med nedsat arbejdsevne

bek nr. 972 af 02/10/2012

– Gældende

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om tilsyn

med kommunernes overholdelse af reglerne om de sags-

behandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved

jobsamtaler i henhold til bekendtgørelse om matchvurdering

(visitationstilsyn) (Aktiv beskæftigelsesindsats)

bek nr. 1201 af 08/12/2004

– Gældende

Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2005 fra private

arbejdsgivere til inansiering af de kommunale dagpenge-

myndigheders indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af

dagpenge

bek nr. 542 af 19/06/2003

– Gældende

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om over-

gangsregler vedrørende tilskud i forbindelse med aftaler om

ansættelse af dagpengeberettigede ledige i ofentlig job-

træning indgået før 1. januar 1997

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.2

Oversigt over bestemmelserne

i vejledning og opkvaliicering

målgruppe

(Betegnelse)

kan få tilbud

om ordinær

uddannelse

Kan

kan få tilbud om

øvrig vejledning

og opkvaliicering

Kan

varighed

subjektive kriterier for

vurdering af mulighed

for indsatsen

Tilbuddet skal udvikle

eller afdække den ledi-

ges faglige, sociale eller

sproglige kompetencer

med henblik på opkvalii-

cering til arbejdsmarkedet

dagpengemodtagere

Der kan alene gives tilbud i op til

i alt 6 uger inden for de første 6

mdr. sammenlagt ledighed, hvis

personen er under 30 år og har

en erhvervskompetencegivende

uddannelse, eller hvis personen er

fyldt 30 år. Korte vejlednings- og

opkvaliiceringsforløb på op til 2

uger medregnes ikke i de 6 uger.

Ikke varighedsbegrænsning

Jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Kan

Samme som ovenfor

aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

revalidender

sygedagpenge-

modtagere

førtidspensionister

fleksjobvisiterede

Jobaklaringsforløb

Unge mellem 15 og 18 år

selvforsørgende

Kan

Ikke varighedsbegrænsning

Samme som ovenfor

Kan

Ikke varighedsbegrænsning

Samme som ovenfor

Kan ikke

Kan

Ikke varighedsbegrænsning

Ikke relevant

Tilbud efter kapitel 10 til personer

omfattet af § 2, nr. 10, kan højst

vare op til 6 uger.

Samme som ovenfor

Tilbuddet skal udvikle

eller afdække den ledi-

ges faglige, sociale eller

sproglige kompetencer

med henblik på opkvalii-

cering til arbejdsmarkedet

Samme som ovenfor

Opkvaliicering til at kunne

påbegynde og gennem-

føre en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

ressourceforløb

Uddannelsesparate

uddannelseshjælps-

modtagere

Kan

Ikke varighedsbegrænsning

aktivitetsparate

uddannelseshjælps-

modtagere

antal variationer

Kan

Ikke varighedsbegrænsning

Samme som ovenfor

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

målgruppe

(Betegnelse)

ret til læse-, skrive-,

regne- og ordblindekursus

realkompetence-

vurdering

kan få studie- og erhvervskompe-

tencegivende uddannelser for

personer under 30 år

Personer under 30 år kan kun modtage

tilbud om en erhvervskompetence-

givende uddannelse, hvis de ikke har

en i forvejen og enten har forsør-

gerpligt over for hjemmeboende børn

eller er fyldt 25 år og har haft 6 mdr.

sammenlagt ledighed efter afslutning

af første ret og pligttilbud (§85).

dagpengemodtagere

Hvis en test viser behov,

har personen ret til

et sådant kursus, og

kurset medregnes ikke

i varighedsbegrænsnin-

gen på 6 uger

Personer, der er fyldt 30 år,

og som ikke har en

erhvervskompetence-

givende uddannelse, har ret

til realkompetencevurdering

Jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Hvis en test viser behov,

har personen ret til et

sådant kursus

Personer, der ikke har en

erhvervskompetencegivende

uddannelse, har ret til real-

kompetencevurdering

Samme som ovenfor

Personer, der ikke har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, har

ret til realkompetencevurdering

aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

revalidender

sygedagpenge-

modtagere

førtidspensionister

fleksjobvisiterede

Jobaklaringsforløb

Unge mellem 15 og 18 år

selvforsørgende

Samme som ovenfor

Ikke ret

Ikke relevant

Ikke ret

Ikke relevant

ressourceforløb

Uddannelsesparate

uddannelseshjælps-

modtagere

Ikke ret

Hvis en test viser behov,

har personen ret til et

sådant kursus

Ikke ret

Ikke relevant

Kun hvis de ikke har en erhvervskom-

petencegivende uddannelse og enten

har forsørgerpligt over for hjemmebo-

ende børn og/eller er fyldt 25 år og har

opbrugt deres ret til SU.

aktivitetsparate

uddannelseshjælps-

modtagere

antal variationer

Kilde: STAR

Samme som ovenfor

Ikke ret

Samme som ovenfor

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.3

Oversigt over bestemmelser

for løntilskud

målgruppe

(Betegnelse)

kan få

løntilskud

ledigheds-

længde inden tilbud

varighed

kriterier for vurdering af

mulighed for indsatsen

dagpengemodtagere

Kan

Mere end 6. mdr.

ledighed medmindre

>50 år, enlig forsørg-

er eller ikke har en

uddannelse på gym-

nasialt eller højere

niveau

Samme som ovenfor

Hos ofentlige

arbejdsgivere

kan gives i op

til 4 mdr. og

hos private op

til 6 mdr.

Oplæring og genoptræning

af faglige sociale eller

sproglige kompetencer

Jobparate kontanthjælps

modtagere

Kan

Op til 6 mdr.

Samme som ovenfor

aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere

sygedagpengemodtagere

Kan

Samme som ovenfor

Op til 6 mdr.

Samme som ovenfor

Kan – men ikke hvis ansat

Samme som ovenfor

Op til 12 mdr.

Samme som ovenfor

Jobaklaringsforløb

Kan – men ikke hvis ansat

Samme som ovenfor

Op til 12 mdr.

Samme som ovenfor

ressourceforløb

Uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere

aktivitetsparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere

selvforsørgende

Kan

Kan – hvis ikke åbenlyst

uddannelsesparat

Kan

Samme som ovenfor

Op til 12 mdr.

Op til 6 mdr.

Samme som ovenfor

Op til 6 mdr.

Samme som ovenfor

Kan

Samme som ovenfor

(Ledig selvforsør-

gende tæller med i

ledighedsanciennitet)

Op til 6 mdr.

Samme som ovenfor

revalidender

Kan

Ikke relevant

Ud over 12 mdr.

Samme som ovenfor

førtidspensionister

Kan

Ikke relevant

Ud over 12 mdr.

Opnåelse eller fastholdelse

af beskæftigelse

dimittender m/handicap

Kan

Ikke relevant

Op til 12 mdr.

Indslusning på arbejds-

markedet

antal variationer

2 (5)

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

løn-, tids- og arbejdsvilkår

– private

løn- og arbejdsvilkår – ofentlige

arbejdstid ofentlig

ret til løntilskud

– selvfundet

Overenskomstmæssige eller

de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende

Løn- og arbejdsvilkår skal være

overenskomstmæssige, dog 124,71

kr. per time eksklusiv feriepenge

mv. og skal ligge på niveau med

personens individuelle dagpenge

Den ofentlige arbejdsgiver

fastsætter arbejdstiden under

hensyn til lønnen

Ret hvis

betingelserne

er opfyldt

Samme som ovenfor

Som ovenfor – dog på niveau med

personens samlede individuelle

hjælp

Samme som ovenfor

Fastsættes efter aftale mellem

kommunen, arbejdsgiveren og

personen

Den ofentlige arbejdsgiver

fastsætter arbejdstiden under hen-

syn til lønnen, i hele antal timer

Samme som ovenfor

Ikke ret

Samme som ovenfor

Ikke ret

Samme som ovenfor

Ikke ret

Samme som ovenfor

Ikke ret

Samme som ovenfor

Efter fradrag af arbejdsmarkeds-

bidrag udgør

80 pct. af højeste

dagpenge for personer, som har

forsørgelsespligt over for børn, og

60 pct. af højeste dagpenge efter

LAS for andre personer

Lønnen skal min. være den mind-

ste overenskomstmæssige løn.

Der gælder særlige regler for elev/

lærlingeforløb for de meget svage

revalidender

Løn- og arbejdsvilkår fastsættes

ved aftale mellem personen og

arbejdsgiveren i samarbejde med

de faglige organisationer

Samme som ovenfor

Ikke ret

Lønnen skal min. være den

mindste overenskomstmæssige

løn. Der gælder særlige regler for

elev/lærlingeforløb for de meget

svage revalidender

Løn- og arbejdsvilkår fastsættes

ved aftale mellem personen

og arbejdsgiveren i samarbejde

med de faglige organisationer

Samme som ovenfor

Ikke ret

Løn- og arbejdsvilkår – herunder ar-

bejdstiden – fastsættes ved aftale

mellem personen og arbejdsgive-

ren i samarbejde med de faglige

organisationer

Løn- og arbejdsvilkår skal være

overenskomstmæssige

Ikke ret

Samme som ovenfor

Løn- og arbejdsvilkår skal være

overenskomstmæssige

Ikke ret

Kilde: STAR

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.4

Oversigt over regler for jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Visitationssamtale – senest 1

uge efter første henvendelse

Yderligere 2 samtaler inden for

de første 3 måneder

Mindst 4 samtaler

inden for 12 måneder

Første tilbud

– senest efter

3 måneder

Gentagende

tilbud – senest

6 måneder

Jobplan

Krav til

samtale

Krav til

tilbud

Varighed af tilbud – mim. 2 uger

CV – senest 3 uger efter

tilmeldning

Krav til CV

og jobplan

Tilbud om mentorordning

Privat virksomhed

Jobparate

Vejledning &

opkvali cering

Anden

Ordinær uddannelse,

uddannelse projekter

Læse,

skrive,

regne

Efter 6 måneder

Løntilskud

Virksomheds-

praktik

Øvrige

Maksimalt 6 måneder

Ret til realkompetenceudvikling,

hvis ikke erhvervskompetence

virksomhed/organisation

Almindelig

indsats

Nytteindsats

Maksimalt

4/13 uger

Maksimalt

14 uger

Særligt for enlige og

unge forældre

Til særlige målgupper

Tilbud om

barselssamtale

Tilbud om

udslusningskoordinator

Tilbud om udskrivnings-

koordinator op til 3 mdr. før

udskrivning og min. 6 mdr. i alt

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.5

Oversigt over indkaldelse til første

fællessamtale mellem jobcenter og a-kasse

Ledige

Melder sig ledig

(ny ledig)

CV-samtale

(inden 14 dage)

af første samtale

(inden 6 uger)

Jobnet/DFDG

Tilmelding gemmes /

besked til jobcenter

og a-kasse

A-kassens

deltagelse

registreres

Indkaldelse med

eller uden

a-kassse registreres

Samtale-

oplysninger

gemmes

Jobcenter

Tilmelding

registreres

Indkaldelse

til førstefælles

jobsamtale med

eller uden

a-kasse

Samtalen

registreres

A-kasse

Tilmelding

registreres

Indkaldelse til

CV-samtale

Skal a-kassen

(ikke) med til første

samtale?

A-kassen bliver

(evt.) indkaldt til

første samtale

A-kassen får

oplysninger om

samtalen

Ved samtaleregistreringen

angives også, om a-kassen

har deltaget

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.6

Oversigt over opkvaliicering

for dagpengemodtagere

tilbud lab §32

arbejdsgiver lab §99

og forsøgsbekendtgørelse §10a

efter ansættelse:

Forløb ved start af ordinær ansættelse.

Bevilliges på baggrund af arbejdsgiver-

ens ansøgning.

Kræver: mindst 12 mdr. sammenlagt

ledighed, dog kun 6 mdr. hvis personen

er under 30 år eller har risiko for særlig

langtidsledighed.

inden ansættelse – forsøg i perioden 1.

januar 2017 – 31. december 2019:

Op til 3 mdr. før ansættelse. Tilbud

max. 3. mdr. Kræver min. 3 måneders

sammenlagt ledighed og arbejdsgiv-

ererklæring (hensigtserklæring). Inden

for omfattende mangel på arbejdskraft,

mangel på arbejdskraft eller paradok-

sproblem på arbejdsmarkedsbalancen.

regionale pulje

generelle regler

Opkvaliicering inden for områder, hvor

der forventes jobåbninger inden for de

næste 6 mdr.

Det skal fremgå af regional positivliste.

Ingen varighedsbegrænsninger

Under 30 år

H: Kan ikke få studie- og erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, jf. LAB § 37.

U: forsørgerpligt over for hjemmebo-

ende børn eller borgeren er fyldt 25 år

og har 6 mdr. sammenlagt ledighed efter

1. ret og pligt tilbud. Indenfor områder,

hvor der er behov for arbejdskraft og der

må ikke være tale om uddannelse eller

længere varighed end professionsud-

dannelse.

H: Kan ikke få studie- og erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, jf. LAB § 37.

U: forsørgerpligt over for hjemmeboende

børn eller borgeren er fyldt 25 år og har 6

mdr. sammenlagt ledighed efter 1. ret og

pligt tilbud. Indenfor områder, hvor der

er behov for arbejdskraft og der må ikke

være tale om uddannelse eller længere

varighed end professionsuddannelse.

over 30 år

Max 6 uger inden for de første 6 mdrs.

ledighed.

Tilbud efter LAB §32, stk. 1. nr. 2 på 2 uger

medregnes ikke.

Danskundervisning medregnes ikke.

obs:

Gælder også for borgere under 30

år med erhvervskompetencegivende

uddannelse.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Uddannelsesløft

6 ugers jobrettet

voksenlærlinge

generelle regler

Fortsat ufaglærte og faglærte samt faglærte med

kort videregående uddannelse. Op til 6 ugers jo-

brettet kurser, som fremgår af den landsdækkende

positivliste.

Hvis borgeren ønsker at tage forløb som varer mere

end 6 uger, kan jobcenteret bevilge det resterende

forløb efter LAB § 32. Dette skal bevilges før a-kassen

kan tage stilling til de første 6 uger. Uddannelsen skal

være afsluttet indenfor periode med sammenlagt

ledighed på 9. måneder for personer over 25 år og in-

denfor sammenlagt 6 måneders ledighed for personer

under 25 år.

fra 1. marts 2017.

Finder ikke anvendelse for personer,

som har søgt eller fået godkendt jobrettet uddannelse

før den 1. marts 2017.

Flere kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe

op til 6 uger

Karensperiode – tidligst påbegynde efter 5 ugers

sammenlagt ledighed – U: hvis startet i en opsi-

gelsesperiode.

fra 1. marts 2017 – 28. februar

2019. Karensperioden

kan fraviges, hvis den er identiiceret som særligt

relevante for arbejdsmarkeds behov – fremgår af

positivlisten og markeret som særligt relevante for

arbejdsmarkedets behov.

Opkvaliicering inden for områder,

hvor der forventes jobåbninger

inden for de næste 6 mdr.

Det skal fremgå af regional

positivliste.

Ingen varighedsbegrænsninger

Under 30 år

obs:.fra

fyldt 25 år.

Ufaglærte og faglærte med foræl-

det uddannelse med mere end 2

mdrs. ledighed eller faglært mere

end 12 mdrs. ledighed.

Fra 1. marts 2017 alene krav om

at faglært har 6 mdrs. Ledighed,

hvis der er tale om områder med

behov for arbejdskraft.

over 30 år

Tilbud om EUV1 eller EUV2

Hele uddannelsen skal kunne gennemføres

indenfor dagpengeperioden.

forsøg i perioden 1. januar 2017-31. decem-

ber 2019.

Borgere med uddannelse, kan

gennemføre trin 2 eller trin 3 uanset om

uddannelsen har været anvendt de sidste 5

år. Trinnet forud skal dog være færdiggjort

mindst 18 måneder før. Borgere, der ikke

kan få merit, kan tage trin 1, hvis den kan

gennemføres inden for dagpengeperioden.

Borgere kan gennemføre 4/5 af erhvervsud-

dannelsen, hvis den ledige indvilliger i at gøre

resterende del færdig på ordinære vilkår.

Borgere kan modtage hidtidige dagpengesats

under forløbet, hvis uddannelsen fremgår

af landsdækkende liste over erhvervsuddan-

nelser med størst rekrutteringsudfordringer.

obs:.fra

fyldt 25 år:

Ufaglærte og faglærte med foræl-

det uddannelse med mere end 2

mdrs. ledighed eller faglært mere

end 12 mdrs. ledighed.

fra 1. marts 2017

alene krav om

at faglært har 6 mdrs. Ledighed,

hvis der er tale om områder med

behov for arbejdskraft.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.7

Oversigt over regler for voksenlærlinge

Uddannelse ledighedslængde

Ufaglært

ledig,

ledighed under 2

mdr.

forsørgelse

Dagpengemodtager

Kontanthjælpsmodtager

vl-positivliste

Nej

tilskud

30 kr. i timen

40 kr. i timen

Periode

Op til 2 år

Hele uddannel-

sesperioden

Hele uddannel-

sesperioden

Hele uddannel-

sesperioden

Op til 2 år

Hele uddannel-

sesperioden

Hele uddannel-

sesperioden

Hele uddannels-

esperioden

Hele uddannel-

sesperioden

Uddannelseshjælpsmodtager

Øvrige ledige

ledig,

ledighed over 2

mdr.

Dagpengemodtager,

sammenlagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

Uddannelseshjælpsmodtager,

sammenhængende ledighed

beskæftiget

faglært

Ledig, uddannelsen

er ikke

forældet,

ledighed over 12

måneder

Dagpengemodtager,

sammenlagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

Ledig, uddannelsen er

ikke

forældet,

ledighed over 6

måneder

Dagpengemodtager, sammen-

lagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

Ledig, uddannelsen er

ikke

forældet,

ledighed under

12 måneder

Dagpengemodtager,

sammenlagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

Ledig,

forældet uddannelse,

ledighed

under

2 mdr.

Dagpengemodtager, sammen-

lagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

ledig, forældet uddannelse,

ledighed

over

2 mdr.

Dagpengemodtager, sammen-

lagt ledighed

Kontanthjælpsmodtager, sam-

menhængende ledighed

beskæftiget,

uanset foræl-

det uddannelse

antal

variationer

Nej

40 kr. i timen

Nej

40 kr. i timen

Nej

30 kr. i timen

40 kr. i timen

Nej

40 kr. i timen

intet tilskud,

almindelig

voksenlærling

intet tilskud,

almindelig

voksenlærling

intet tilskud,

almindelig

voksenlærling

intet tilskud,

almindelig

voksenlærling

40 kr. i timen

Nej

Hele uddannel-

sesperioden

Hele uddannel-

sesperioden

Nej

40 kr. i timen

Intet tilskud, almindelig

voksenlærling

Kilde: STAR

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Bilag 5.8

Registreringer af årsager til fravær og fritagelser

I bekendtgørelse nr. 267 af 22. marts 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag

og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet er fastsat følgende:

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

ansættelse

inden for 4 uger

arbejdet delvist genoptaget

arbejdsfordeling, vejrlig

eller materialemange

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u. 18,

Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven,

Indvandrere i introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

barsel

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

barsel

(maks. 14 dage)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 8:

Uden ydelse

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u. 18,

Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven, Indvandrere

i introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram - Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

barsel inden for 4 uger

barsel inden for 6 uger

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

borgerligt ombud

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 8:

Uden ydelse

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u. 18,

Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven, Indvandrere

i introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparat

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

deltager

i særlig tilrettelagt

Ungdomsuddannelse

(STU)

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

deltidsbeskæftigelse

(over 20 timer/uge)

dispensation fra danskprøve

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 8:

Uden ydelse

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u.

18, Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven, Ind-

vandrere i introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

ferie

ferie med ydelse

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

ferie med ydelse

(fortsat)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

fritagelse for rådighed

under deltagelse i tilbud

fritaget for joblog

frataget for selvbook

fritaget for pligt til selvbook

Jobrettet uddannelse – deltid

Jobrettet uddannelse – fuldtid

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kan ikke få førtidspension

eller folkepension

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

krav om Cv

midlertidigt arbejde

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram - Jobparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 8:

Uden ydelse

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u. 18,

Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven, Indvandrere

i introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

omfattet af kontantydelse

omfattet af særlig uddan-

nelsesydelse.

Ordningen

er ophørt. De sidste gik på

uddannelsesordningen i 2014

og kunne få frem til 2015.

opfølgning uden personlig

kontakt

(standby)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtager med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

ophold i udlandet uden ydelse

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

Pasning af egne børn

(syge)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

Kontaktgruppe

4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

Pasning af egne børn

(syge)

(fortsat)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparat

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

Kontaktgruppe

27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

Pasning af syge m.v.

På vej i job

(inden for 6 uger)

På vej på efterløn/leksydelse

(inden for 6 uger)

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

På vej på efterløn/leksydelse

(inden for 6 uger)

(fortsat)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontraktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

På vej på pension

(folkepension)

(inden for 6 uger)

sygdom – helbred forværres

ved aktivering.

omfatter ikke mentor

sygdom – helbred forværres

ved aktivering.

omfatter også mentor

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

sygdom – helbred forværres

ved aktivering.

omfatter også mentor

(fortsat)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtager med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 3

kontaktgruppe 8:

Uden ydelse

kontaktgruppe 10:

Ansatte i leksjob

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 14-22:

Førtidspensionister, Kompensation til handicappede i beskæftigelse, Unge u. 18

Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse, Selvforsørgende udlændinge efter integrationsloven, Indvandrere i

introduktionsforløb, Beskæftigede, Voksenelever, Jobrotation

kontaktgruppe 23:

Seniorjob

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtager omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtager omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

sygdom – helbred forværres

ved arbejde

sygdom – sygemelding

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

sygdommen forhindrer

individuel samtale

(Personligt fremmøde)

særlig øvrige

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 6, 24 og 25:

Sygedagpengemodtagere – Alle visitationskategorier

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparat

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet efter integra-

tionslovens § 16, stk. 2. – Jobparate

kontaktgruppe 1:

Dagpengemodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 1:

Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (altid Match 1)

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparat

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

tillæg for danskkundskaber

tjek af jobforslag og joblog

Uddannelse

Under 18 og uden forældre

med forsørgelsespligt

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Årsag til fravær

eller fritagelse m.v

Under 18 og uden forældre

med forsørgelsespligt

(fortsat)

Skal registreres

for følgende kontaktgrupper

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 3:

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Jobparate

kontaktgruppe 27:

Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 2:

Kontanthjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 12:

Uddannelseshjælpsmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 1

kontaktgruppe 4 & 5:

Revalidender og Forrevalidender – Match 2

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 1

kontaktgruppe 7:

Fleksjobvisiterede – Match 2

kontaktgruppe 11:

Rehabilitenter – Borgere i ressourceforløb

kontaktgruppe 13:

Borgere i Jobaklaring

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Jobparate

kontaktgruppe 26:

Integrationsydelsesmodtagere – Aktivitetsparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Åbenlyst uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Øvrige uddannelsesparate

kontaktgruppe 28:

Integrationsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg – Aktivitetsparate

Undtaget 225-timer

pga. begrænset arbejdsevne

værnepligt

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks I

Hvad siger

forskningen?

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks I

Hvad siger

forskningen?

Kommunerne har viden om, hvad

der virker, så de kan gennemføre

en efektiv beskæftigelsesindsats.

Lovgivningen bør understøtte, at

kommunerne kan arbejde videns-

baseret. Der er tilsyneladende ikke

forskningsmæssigt belæg for, at

det er hensigtsmæssigt at imple-

mentere evidensbaseret viden via

detaljerede regler og skabeloner.

Kompliceret detailregulering tiltrækker

ikke ledere og medarbejdere, der ser sig

selv som dynamoer i lokalsamfundet og

forandringsagenter for borgere og virk-

somheder. Men det er den slags medar-

bejdere, vi har brug for, hvis vi skal have

en mere efektiv beskæftigelsesindsats.

Jo tættere forskningen kommer på at

afdække de virksomme ingredienser i

beskæftigelsesindsatsen, jo mere tyder

det på, at den borgernære og virksom-

hedsnære tilgang er afgørende for at

opnå høj efekt. Forskningen viser også,

at efektiv styring skaber gode rammer

for engagerede, kompetente og handle-

kraftige politikere, ledere og medarbejde-

re i kommunerne. Konklusionen er ikke,

at politikere, statsadministration og for-

skere bare skal overlade alt til frontmed-

arbejderne, men det er afgørende at sikre

de lokale organisationer, virksomheder

og medarbejderes muligheder og rum til

at få praksis til at fungere, hvis de centra-

le politiske mål skal opfyldes.

Forskning i beskæftigelsesindsatsernes

efekt viser, at det ”medarbejderne gør” er

en vigtig forudsætning for en efektiv ind-

sats. Forskning viser også, at styring, der

fremmer et lokalt ejerskab, er mest efek-

tiv i forhold til at engagere frontpersonale

mv. til at føre indsatsen ud i praksis.

Forskning i beskæftigelsesindsat-

sernes efekt

Indsatser kan have tre efekter, de kan

opkvaliicere (programefekt), motivere

(sorterings- eller motivationsefekt) og

fastholde (fastlåsningsefekt). De leste

indsatser har potentiale eller risiko for

at skabe alle tre efekter. Der er bl.a.

evidens for, at følgende indsatser har en

beskæftigelsesefekt:

Efekterne af

virksomhedsrettede rettede

forløb

især i private virksomheder er

gode. Forskningen tyder på, at efekterne

er størst for personer uden kompeten-

cegivende uddannelse og med længere

ledighed bag sig. Der er med andre ord

stærk evidens for, at virksomhedsrettede

indsatser virker for udsatte ledige.

Et kontrolleret forsøg ”På rette vej mod

job” for ikke jobparate kontanthjælps-

modtagere viste, at individuelt tilrette-

lagte forløb er en forudsætning for gode

virksomhedsrettede forløb.

Ifølge udredningen fra Carsten Koch-ud-

valget er virksomhedsvendt indsats for

borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

afgørende, men en efektiv virksom-

hedsrettet indsats forudsætter en ”hånd-

holdt” indsats fra medarbejderen og en

supplerende tværfaglig indsats:

”Kernen i, hvad der virker for

borgere i udkanten af arbejds-

markedet, indebærer derfor, at

borgeren skal ud på en rigtig

virksomhed med rigtige kollegaer

og arbejdsopgaver samtidig med,

at der skal være en sammenhæn-

gende tværfaglig indsats, hvor de

forskellige aktiviteter, der sættes

i gang for borgeren, understøtter

hinanden og tilsammen er frugt-

bare i forhold til at få borgeren

videre i job eller uddannelse.”

Endelig konkluderer en ny kvalitativ

undersøgelse (interview med 66 virk-

somheder), at arbejdsgiverne ikke er

stærkt optaget af udsatte borgereres ”ob-

jektive arbejdsmarkedsparathed”, men

derimod om personen passer ind i det

sociale setup. Undersøgelsen konklude-

rer, at noget tyder på, at svaret på, om en

virksomhedsplacering virker optimalt,

er kontekstbestemt.

Hvis det er sagsbehandlernes tilgang,

relationen, konteksten, individuelt til-

rettelagte håndholdte forløb og tværfag-

ligheden, der er ingredienserne, der får

samtaler og virksomhedsrettede forløb

til at virke, må argumentet være at ind-

rette lovgivningen efter det.

Vejledning og opkvaliicering

ser samlet

set ud til at kunne have negative efekter

ift. at komme i beskæftigelse (mode-

rat evidens). Der er stærk evidens for

Brian Krogh Graversen,

Efekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige

2012 SFI, Michael Rosholm og Michael Svarer,

Efekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik,

2011. Kilde kan indes på STAR’s hjemmeside.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

fastholdelsesefekten og modstridende

resultater for programefekten. Der er

indikation for, at kurser med vejledning

og opkvaliicering har negative efekter

for forsikrede ledige, mens der er mod-

stridende viden for ikke-forsikrede.

Hvis efekten af uddannelse sammen-

lignes med privat løntilskud, er privat

løntilskud mest rentabelt for samfundet.

I perioder med lavkonjunktur er privat

løntilskud dog ikke mere efektivt end

uddannelse for ledige med en videregå-

ende uddannelse, unge op til 29 år samt

ledige med relativ kort ledighed bag sig.

Mentorstøtte

får unge under 30 år i job

og især i uddannelse. Er særlig gavnlig

for gruppen af udsatte unge (dvs. ikke

de ”stærke unge” med god forældrebag-

grund og ikke de helt ”svage unge”, som

ikke har fuldført folkeskolen).

Brobygning til uddannelse

har efekt for

unge uden erhvervskompetencegivende

uddannelse, som har enten sociale eller

faglige problemer. Brobygningsforløb

har succes med at hjælpe dem, som ikke

har en afgangseksamen fra folkeskolen,

til at komme i gang med et uddannelses-

forløb.

Samtaler

er kendt for deres motivations-

efekt for jobparate tidligt i ledigheds-

forløbet. Det intensive kontaktforløb for

forsikrede ledige er et eksempel på lov-

givning, som søger at regulere indsatsen

med baggrund i evidensbaseret viden.

sagsbehandlerskift reducerer sandsyn-

ligheden for, at borgeren kommer i job.

Indikatorerne og sagsbehandlerefekten

har en højere forklaringskraft,

ift. om borgerne får et job, end objektive

karakteristika som køn, alder, etnicitet,

geograi, varighed på ofentlig forsørgelse,

matchkategori m.v.

Der kan derfor argumenteres for,

at samtalerne (og dermed sags-

behandlerne) udgør et vigtigt ele-

ment i den aktive arbejdsmarkeds-

politik og dermed i reduktionen af

den strukturelle ledighed…

Rosholm og Svarer, 2010

Sagsbehandleren har stor ”forkla-

ringskraft”. Det, sagsbehandleren

gør, er vigtigt, men det kan gøres

mere eller mindre godt!

Michael Rosholm, BIP-konference,

Fredericia, december 2016

Vejlednings- og opkvaliiceringsforløb

er kendt for deres fastholdelsesefekt.

Men vejledning og opkvaliicerings-

forløb dækker et meget bredt spek-

trum – fra forløb i hverdagsmestring

til fagspeciikke kurser. De enkelte

forløb kan have stor relevans for

forskellige målgrupper, men giver

også meget forskellige beskæftigelses-

efekter. Når gennemsnitsefekterne

af vejlednings- opkvaliiceringsforløb

er lave eller ikkeeksisterende, er det

selvfølgelig vigtigt at være tilbage-

holdende med at bruge forløbene

i indsatsen, men det er heller ikke

hensigtsmæssigt at regulere indsatsen

efter gennemsnitsefekter.

Eksempel:

I Nordjylland mangler

virksomhederne arbejdskraft med

speciikke kvaliikationer, men

reglerne spænder ben for, at kom-

munerne kan give de ledige den

opkvaliicering, der er behov for.

Frikommunerne i Nordjylland har

derfor ønsket og fået fritagelse for

begrænsninger i at give forsikrede

ledige tidlig opkvaliicering.

Citatet ovenfor antyder, at det er ind-

holdet i samtalen, ”det sagsbehandlere

gør”, som er afgørende. Der er derimod

ikke forskning, som dokumenterer, at

detailregulering af form, indhold og

præcis kadence i samtalerne er afgø-

rende for efekten. Kommunerne har et

stort incitament til at akorte længden af

ledighedsforløbene og dermed sikre et

tæt samtaleforløb, hvor der er behov for

det. Men det koster mange ressourcer

fx at koordinere og gennemføre fælles

samtaler med a-kasserne inden 4 ugers

ledighed for ledige, der ikke har behov

for det, fordi rigtig mange kommer

meget hurtigt i job. Samtaler er det aller-

vigtigste instrument, når det bruges i de

rigtige partnerskaber og på det rigtige

tidspunkt. Aktuelt mangler der en evalu-

ering af det individuelle kontaktforløb,

så det kan vurderes, hvor tidligt der er

evidens for, at en tidlig samtaleindsats

bør tilrettelægges.

Den seneste forskning viser, at sagsbe-

handlerefekten

har stor forklaringskraft

for udfordrede borgere. Beskæftigelses-

indikatorprojektet har kortlagt, at føl-

gende indikatorer øger sandsynligheden

for, at borgerne kommer i job:

•

At borgeren kan mestre helbredsud-

fordringer, tror på mulighederne for

at få job, har viden om, hvordan man

kan forbedre jobmuligheder, har reali-

stisk forståelse af lønniveau.

•

At sagsbehandleren mener, at borge-

ren handler målrettet ift. at få et job,

og at sagsbehandleren tror på, at bor-

geren kan få et job.

Projektet viser også, at der er en selv-

stændig sagsbehandlerefekt, og at

Når ”det medarbejderne gør” er vigtigt,

bliver den lokale ledelse og medarbej-

dernes motivation og ansvar afgørende

for at få høj efekt i indsatsen.

Kilder

Ekspertgruppen om udredning af den

aktive beskæftigelsesindsats, Nye vej mod

job – for borgere i udkanten af arbejds-

markedet,

marts 2015.

Metropol, Fra udsat til ansat – set fra et

arbejdsgiverperspektiv,

oktober 2016.

Jakob Nielsen Arendt:

Efekter af kurser

med vejledning og særlig tilrettelagt

opkvaliicering for ledige – En oversigt

over danske og internationale kvantitative

studier,

2013.

Efekterne af uddannelse på lediges

mulighed for at komme i beskæftigelse

– efekter og costbeneit,

DAMVAD 2014.

Michael Svarer, Michael Rosholm,

Louis Havn & Lars Høeberg:

Evaluering af

mentorindsats til unge uden uddannelse

og job,

Rambøll okt. 2014.

Anne Görlich, Noemi Katznelson,

Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm

og Michael Svarer:

Hvad virker? Ledige

unges vej til uddannelse og arbejde

– evaluering af brobygning til uddannelse.

Michael Rosholm og Michael Svarer,

Overordnede efekter at aktiv arbejdsmar-

kedspolitik, 2012

og Michael Rosholm og

Michael Svarer.

Efekter af samtaler i den

aktive arbejdsmarkedspolitik 2010.

BIP-Indikatorer og jobsandsynlighed,

januar 2017, Michael Rosholm, Kenneth

Lykke Sørensen og Lars Skipper. Udgivet

af Væksthusets forskningscenter. Der er

gennemført progressionsmålinger for

4.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere i 10 kommuner, hver 3. måned i 4 år.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Forskning i styring

og implementering

Når sagsbehandlerens faglighed, tvær-

faglige samarbejde og tilgang er så

vigtig, må rammerne for

”det kulturelle

software” i organisationen spille en afgø-

rende rolle for at få høj efekt i indsatsen.

Derfor er det afgørende, at regler og

styring skaber gode rammer for høj fag-

lighed, leksibilitet, medarbejderansvar

og motivation.

En gennemgang af dansk og udenlandsk

litteratur giver grundlag for følgende kon-

klusioner (se litteraturlisten nedenfor):

•

At sandsynligheden for, at reglerne når

deres tilsigtede virkninger, stiger med

kvaliteten

– der skelnes mellem me-

ningsfulde og hensigtsmæssige regler

kontra byrdefulde og inefektive regler.

•

At der er risiko for, at statslig revision

og inspektion fører til

umyndiggørelse

af de lokale myndigheder og politikere,

og at de statslige embedsmænd mang-

ler den ekspertise, der skal til for at

vejlede det lokale niveau til forbed-

ring af indsatsen.

•

At styring, der fremmer et

lokalt ejer-

skab,

er mest efektivt ift. at engagere

frontpersonale mv. til at føre indsat-

sen ud i praksis.

•

Der er evidens for, at når præcis

pro-

cesregulering

skal sikre en særlig sags-

behandling, risikerer det at

hæmme

leksibilitet og innovation.

Samlet vurdering

Samlet set peger resultaterne på, at samta-

ler og virksomhedsrettede indsatser har

stor efekt. Også opkvaliicering og vejled-

ning kan have god efekt, når det anvendes

i den rette sammenhæng og til den rette

borger. Mere og mere peger samtidig på,

at fagligheden hos personalet, der møder

den ledige, har stor betydning.

Litteratur om styring og implementering:

Bozeman, B. & Feeney, M.K., 2011.

Rules and Red Tape: A Prism for Public Ad-

ministration Theory and Research,

Armonk,

New York: M. E. Sharpe.

Brewer, G.A. & Walker, R.M., 2010.

The Impact of Red Tape on Governmental

Performance: An Empirical Analysis. Jour-

nal of Public Administration Research and

Theory,

20(1), pp.233–257

Clarkson, P., 2010.

Performance Measurement in Adult Social

Care: Looking Backwards and Forwards.

British Journal of Social Work,

40(1),

pp.170–187.

Considine, M., Lewis, J.M. & O’Sullivan, S., 2011.

Quasi-Markets and Service Delivery Flexi-

bility Following a Decade of Employment

Assistance Reform in Australia. Journal of

Social Policy,

40(4), pp.811–833.

DeHart-Davis, L., 2009a.

Green Tape: A Theory of Efective Organiza-

tional Rules. Journal of Public Administrati-

on Research and Theory,

19(2), pp.361–384.

DeHart-Davis, L., 2009b.

Green Tape and

Public Employee Rule Abidance: Why Or-

ganizational Rule Attributes Matter. Public

Administration Review,

69(5), pp.901–910.

Downe, J. & Martin, S., 2007.

Regulation in-

side government: processes and impacts of

inspection of local public services. Policy

& Politics,

35(2).

Ejler, N. et al., 2008.

Når måling giver mening. Resultatbaseret

styring og dansk velfærdspolitik i forvand-

ling,

København: Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag.

Heinrich, C.J., 2012.

Measuring Public Sector Performance and

Efectiveness.

In B. G. Peters & J. Pierre,

eds. SAGE Handbook of Public Admini-

stration. Los Angeles: SAGE, pp. 32–49.

Humphrey, J.C., 2002.

A scientiic approach to politics? On the

trail of the Audit Commission. Critical Per-

spectives on Accounting,

13(1), pp. 39–62.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks II

Pejlemærker og proiler

for en på jobbet-

kompetenceudvikling

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks II

Pejlemærker og proiler

for en på jobbet-

kompetenceudvikling

Når medarbejderne i jobcentret

skal udvikle deres rolle som for-

andringsagent for borgerne, kan

det gå hånd i hånd med en på job-

bet-kompetenceudvikling.

1. Virksomheder

Rolle:

•

Servicerer virksomheder og matcher

deres behov ifm. rekruttering af med-

arbejdere.

•

Skaber jobåbninger og sikrer det rette

match mellem borger og virksomhed,

Udarbejder partnerskabsaftaler.

•

Synliggør jobcentret og dets rolle over

for virksomheder med afsæt i indsigt

i jobmarkedet og virksomheder samt

forretningsforståelse.

3. Koordination

Rolle:

•

Sikrer den faglige koordination af

borgernes sager således, at der er kon-

sistens i indsatsernes indhold i de her

anvendte faglige principper og i tilgan-

gen til borgerne på tværs af områder,

forvaltninger, sektorer og organisato-

riske skel.

•

Sørger for faglig afdækning af borge-

rens situation, og sikrer på den bag-

grund sammenhængende helhedsori-

enterede indsatser ved at sætte retning

for det tværprofessionelle samarbejde

om borgeren.

KL og jobcentermedarbejdernes organi-

sationer (DS og HK) har i et fælles udvik-

lingsprojekt tegnet nogle pejlemærker og

beskrevet seks faglige proiler for jobcen-

termedarbejderne.

De seks faglige proiler indeholder ikke

de nødvendige basiskompetencer (som

er oplistet nedenfor), men specialiserede

kompetencer, der bygger videre på basis-

kompetencerne.

Proilernes fokus og roller er følgende:

2. Borgernes kompetencer

Rolle:

•

Hjælper borgere med at udvikle deres

kompetencer ift. virksomhedernes

behov og sikrer kompetenceudvikling

af ledige.

•

Identiicerer behov for uddannelsesløft

med afsæt i dialog med virksomheder

om behov.

•

Driver brobygningsaktiviteter til ud-

dannelsesområdet med afsæt i viden

om uddannelsesmuligheder og arbejds-

marked.

4. Inddragelse

Rolle:

•

Udvikler borgernes ejerskab for be-

skæftigelsesindsatsen og løfter deres

evne til at forfølge egne mål.

•

Understøtter og udvikler borgernes

ejerskab for egen situation.

•

Inddrager dem i indsatsen med afsæt i

samtaletekniske og relationelle kompe-

tencer til at skabe retning, progression

og efekt.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

basiskompetencer

De faglige proiler indeholder ikke basiskompetencer, som medarbejdere

i et jobcenter i forskellig grad skal have ahængig af rolle og opgaver. Basis-

kompetencer er for eksempel at kunne:

•

Anvende fagsystemer og andre

relevante teknologier

•

Arbejde inden for lovens rammer

og forvalter myndighedsrollen

kompetent og hensigtsmæssigt

ved brug af gældende ret samt

udøvelse af fagligt skøn

•

Arbejde med afsæt i gældende

politiske prioriteringer

•

Arbejde med metoder og proce-

durer for håndtering af fysiske og

mentale dysfunktioner

•

Arbejde systematisk og metode-

bevidst med henblik på at yde

god personlig service

•

Beherske dansk både mundtligt

og skriftligt

•

Beherske relevant lovgivning

•

Forstå, hvad adfærd og forskelle

i bl.a. evner, personlighed og

motivation samt psykiske udfor-

dringer og lidelser betyder for

beskæftigelsesindsatsen

•

Gennemføre professionelle job-

rettede samtaler

•

Kende til og indgå i dialog med

de specialekompetencer og -op-

gaver, der er adgang til i jobcen-

tret og tilknyttede institutioner

•

Skabe løsninger sammen med

borgerne, der tager hensyn til

samfundets krav, muligheder på

arbejdsmarkedet samt borgerens

muligheder og ønsker

•

Tilrettelægge forløb med ledige

borgere, hvor behovet er styrket

fokus på job og jobrettet opkva-

liicering under hensyn til det

lokale arbejdsmarked

•

Tilrettelægge indsatser, som hur-

tigst muligt får den ledige tilbage

i job

•

Tilrettelægge sammenhængende

forløb med de ledige ud fra den

enkeltes behov for rådgivning og

indsats

•

Udrede ledige borgers beskæfti-

gelsesmæssige problemstillinger

•

Udvælge indsatser på et generelt

eller specialiseret niveau, som

der er dokumentation for virker

•

Varetage et praktisk koordine-

rende ansvar og bestyre den

enkelte borgers sag fra et myndig-

hedssynspunkt.

5. Integration

Rolle:

•

Løfter integrations- og beskæftigelses-

opgaver, så alle uanset baggrund kan

komme tættere på arbejdsmarkedet

eller i uddannelse.

•

Skaber kontakt mellem virksomheder

og borgere og bistår til at integrere bor-

gerne på arbejdsmarkedet med afsæt i

indsigt i forskellige kulturer samt viden

om indsatser, der er særlig virksomme

for borgerne.

6. Udvikling

Rolle:

•

Udvikler en mere efektiv, evidensbase-

ret og innovativ beskæftigelsesindsats

ved at opsamle ny og bruge eksisterende

viden samt indgå i dialog med relevante

interne og eksterne videnspersoner,

herunder borgere og virksomheder, med

henblik på at udvikle og implementere

virksomme indsatser og løfte praksis.

•

Sikrer klare mål for og evaluerer efek-

ten af indsatser. Indsamler og oversæt-

ter bedste praksis til lokale aktiviteter

med afsæt i viden om metoder, syste-

mer, organisation og udvikling.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks III

Eksempel på fremtidig

afrapportering

(nøgletal)

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Appendiks III

Eksempel på fremtidig

afrapportering

(nøgletal)

Eksempel

Nøgletal for beskæftigelses-

indsatsen i Albertslund

April 2017

Borgere på ofentlig forsørgelse

– alle hovedmålgrupper ...........................................................................................82

Borgere (forsikrede ledige)

med behov for en jobrettet indsats .....................................................................84

Borgere (ikke-forsikrede)

med behov for en jobrettet indsats .....................................................................86

Borgere under 30 år

(uden komp. uddannelse) med behov

for en uddannelsesrettet indsats ..........................................................................88

Borgere med behov for en jobrettet indsats

i sammenhæng med anden indsats.....................................................................90

Borgere i risiko for førtidspension

+ førtidspension ..........................................................................................................92

Foto:

Albertslund Rådhus,

Albertslund Kommune

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Hovedmålgruppe

resultatopfølgning

monitorering af indsats

Borgere på ofentlig forsørgelse

– alle hovedmålgrupper

Andel borgere på ofentlig

forsørgelse i forhold til

befolkningen

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Borgere (forsikrede ledige) med

behov for en jobrettet indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed

for borgere i målgrup-

pen i et givet interval ift.

ledighedsanciennitet*

Borgere (ikke-forsikrede) med

behov for en jobrettet indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Ikke relevant

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed

for borgere i målgrup-

pen i et givet interval ift.

ledighedsanciennitet*

Borgere under 30 år

(uden kompetencegivende

uddannelse) med behov for en

uddannelsesrettet indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

under 30

Ikke relevant

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed

for borgere i målgrup-

pen i et givet interval ift.

ledighedsanciennitet*

Ikke relevant

Borgere med behov for en

jobrettet indsats i sammenhæng

med anden indsats, herunder

social eller sundhedsfaglig indsats

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Eksempelvis andel borgere med mindst 4 samtaler

inden for de senest 52 ugers ledighed

Andel af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud

Andel af målgruppen i aktivt tilbud

Gennemsnitlig varighed

for borgere i målgrup-

pen i et givet interval ift.

ledighedsanciennitet*

Borgere i risiko for førtidspension**

og førtidspension

Andel borgere i målgruppen

i forhold til befolkningen

Ikke relevant

* Indgår p.t. ikke i igurerne nedenfor.

** Ressourceforløb, leksjob og ledighedsydelse.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere på ofentlig forsørgelse

– alle hovedmålgrupper

figur 1

Andel borgere

på ofentlig forsørgelse

25%

18,8%

20%

15%

17,1%

10%

Nov 2014

Nov 2015

Aug 2014

Okt 2014

Aug 2015

Okt 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2015

Dec 2014

Dec 2015

Maj 2015

Mar 2015

Mar 2016

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Albertslund

Klyngen

kilde:

Jobindsats og Danmarks Statistik

note:

Borgere på ofentlig forsørgelse tæller alle ydelser undtagen efterløn. Andelene er lavet ud fra befolknings-

størrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden. Klyngen betegner et gennemsnit af alle kommuner i

samme klynge som Albertslund. Albertslund er for alle ydelser placeret i klynge 4.

Aug 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

figur 2

Samtaleintensiteten

80%

kilde: Jobindsats

70%

60,7%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

55,3%

note: samtaleintensiteten er

opgjort som andelen af bor-

gere inden for målgruppen

med en anciennitet på over

52 uger, der har haft 4 sam-

taler eller mere inden for de

seneste 52 uger. Hele landet

betegner et gennemsnit.

Sep 2014

Sep 2015

Apr 2015

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

figur 3

Andel borgere i virksomhedsrettede tilbud

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

kilde: Jobindsats

7,3%

5,2%

note: virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både i

det ofentlige og det private.

andelen er lavet ud fra antal

aktiverede i forhold til sam-

lede antal borgere på ydel-

sen. Hele landet betegner et

gennemsnit.

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Okt 2014

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Mar 2016

Okt 2015

figur 4

Andel borgere i aktivt tilbud

kilde: Jobindsats

25%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

20%

18,8%

15%

10%

11,5%

note: andel borgere i aktivt

tilbud er beregnet som et

simpelt forhold mellem fuld-

tidsaktiverede og fuldtids-

personer. denne beregning

er foretaget for at kunne

måle for hele målgruppen.

Hele landet betegner et

gennemsnit.

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Hele landet

Hele Landet

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere (forsikrede ledige)

med behov for en jobrettet indsats

Andel borgere (forsikrede ledige) med behov for en jobrettet indsats

Feb 2015

Nov 2014

Nov 2015

Feb 2016

Mar 2015

Mar 2016

Sep 2015

Aug 2014

Aug 2015

Okt 2014

Okt 2015

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Klyngen

ote:

Borgere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, med behov for en jobrettet indsats er borgere

på a-dagpenge. Andelene er lavet ud fra befolkningsstørrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden.

Klyngen betegner et gennemsnit af alle kommuner i samme klynge som Albertslund. Albertslund er for forsik-

rede ledige placeret i klynge 3.

§¦¥¤i

Jobindsats og Danmarks Statistik

Aug 2016

Sep 2014

Jan 2015

Jan 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jul 2015

Jul 2016

£ ¢¡ ip

2,4%

2,3%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

igur 6

Samtaleintensiteten

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nov 2014

Nov 2015

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Albertslund

Hele Landet

figur 7

Andel borgere i virksomhedsrettede tilbud

12%

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

Nov 2014

Nov 2015

Aug 2014

Maj 2015

Jun 2015

Dec 2014

Dec 2015

Sep 2014

Sep 2015

Apr 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Aug 2015

figur 8

Andel borgere i aktivt tilbud

25%

Aug 2016

Maj 2016

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

20%

15%

10%

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Hele landet

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

75,0%

kilde: Jobindsats

note:

Samtaleintensiteten er

opgjort som andelen af bor-

gere inden for målgruppen

med en anciennitet på 3-6

måneder, der har haft 2 sam-

taler eller mere inden for de

seneste 12 uger. Hele landet

betegner et gennemsnit.

65,6%

kilde: Jobindsats

note:

Virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både i

det ofentlige og det private.

Andelen er lavet ud fra antal

aktiverede i forhold til sam-

lede antal borgere på ydel-

sen. Hele landet betegner et

gennemsnit.

7,6%

5,8%

kilde: Jobindsats

note:

Andel borgere i aktivt

tilbud er beregnet som et

simpelt forhold mellem fuld-

tidsaktiverede og fuldtids-

personer. Denne beregning

er foretaget for at kunne

måle for hele målgruppen.

Hele landet betegner et

gennemsnit.

12,4%

11,7%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere (ikke-forsikrede)

med behov for en jobrettet indsats

igur 9

Andel borgere (ikke-forsikrede) med behov for en jobrettet indsats

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Okt 2014

Okt 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2015

Apr 2015

Dec 2014

Dec 2015

Maj 2015

Apr 2016

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Aug 2014

Aug 2015

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Albertslund

Klyngen

kilde:

Jobindsats og Danmarks Statistik

note:

Borgere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, med behov for en jobrettet indsats tæller

de kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er visiteret som jobparate. Andelene er

lavet ud fra befolkningsstørrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden. Klyngen betegner et gennem-

snit af alle kommuner i samme klynge som Albertslund. Albertslund er for kontanthjælp placeret i klynge 1.

Aug 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

1,9%

1,0%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

igur 10

Samtaleintensiteten

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0,0%

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Okt 2014

Okt 2015

figur 11

Andel borgere i virksomhedsrettede tilbud

14%

12%

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

Nov 2014

Nov 2015

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

figur 12

Andel borgere i aktivt tilbud

35%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

30%

25%

20%

15%

10%

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt 2014

Okt 2015

Aug 2014

Aug 2015

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Hele landet

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

kilde: Jobindsats

59%

28%

note:

Samtaleintensiteten

er opgjort som andelen af

borgere inden for målgrup-

pen med en anciennitet på

over 52 uger, der har haft 4

samtaler eller mere inden for

de seneste 52 uger. Hele lan-

det betegner et gennemsnit.

Der indes ikke samtaletal

for borgere på integrations-

ydelse.

kilde: Jobindsats

note:

Virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både

i det ofentlige og det pri-

vate. Andelen er lavet ud fra

antal aktiverede i forhold til

samlede antal borgere på

ydelsen. Hele landet beteg-

ner et gennemsnit.

7,6%

5,8%

kilde: Jobindsats

29,5%

9,5%

note:

Andel borgere i aktivt

tilbud er beregnet som et

simpelt forhold mellem fuld-

tidsaktiverede og fuldtids-

personer. Denne beregning

er foretaget for at kunne

måle for hele målgruppen.

Hele landet betegner et

gennemsnit.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere under 30 år

(uden kompetencegivende uddannelse)

med behov for en uddannelsesrettet indsats

Okt 2014

Okt 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2015

Apr 2015

Dec 2014

Dec 2015

Maj 2015

Apr 2016

Mar 2015

Mar 2016

Aug 2014

Aug 2015

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Nov 2014

Nov 2015

Albertslund

Gns. af klyngen

not

Borgere under 30 år uden kompetencegivende uddannelse med behov for en uddannelsesrettet indsats

tæller alle under 30 på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. Andelene er lavet ud fra befolk-

ningsstørrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden. Klyngen betegner et gennemsnit af alle kommu-

ner i samme klynge som Albertslund. Albertslund er for kontanthjælp placeret i klynge 1.

Jobindsats og Danmarks Statistik

Aug 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

Andel borgere under 30 år (uden kompetencegivende uddannelse) med behov for en uddannelsesrettet indsats

4,5%

2,9%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

figur

Samtaleintensiteten

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

kilde: Jobindsats

note:

Samtaleintensiteten

er opgjort som andelen af

borgere inden for målgrup-

pen med en anciennitet på

over 52 uger, der har haft 4

samtaler eller mere inden

for de seneste 52 uger.

Hele landet betegner et

gennemsnit. Der indes ikke

samtaletal for borgere på

integrationsydelse.

58,0%

20,7%

20%

10%

Sep 2015

Sep 2014

Apr 2015

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Aug 2015

Aug 2014

Dec 2014

Dec 2015

figur 15

Andel borgere i virksomhedsrettede tilbud

16%

14%

12%

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

kilde: Jobindsats

note:

Virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både

i det ofentlige og det pri-

vate. Andelen er lavet ud fra

antal aktiverede i forhold til

samlede antal borgere på

ydelsen. Hele landet beteg-

ner et gennemsnit.

6,9

7,3%

Sep 2014

Apr 2015

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Aug 2015

Aug 2014

Dec 2014

Dec 2015

figur 16

Andel borgere i aktivt tilbud

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

kilde: Jobindsats

note:

Andel borgere i aktivt

tilbud er beregnet som et

simpelt forhold mellem fuld-

tidsaktiverede og fuldtids-

personer. Denne beregning

er foretaget for at kunne

måle for hele målgruppen.

Hele landet betegner et

gennemsnit.

27,4%

18,8%

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Aug 2015

Aug 2014

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Hele landet

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere med behov for en jobrettet indsats

i sammenhæng med anden indsats,

herunder social eller sundhedsfaglig indsats

igur 17

Andel borgere med behov for en jobrettet indsats i sammenhæng med anden indsats, herunder social

eller sundhedsfaglig indsats

Okt

2014

Okt 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2015

Apr 2015

Dec 2014

Dec 2015

Maj 2015

Apr 2016

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Aug 2014

Aug 2015

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Albertslund

Gns. af klyngen

kilde:

Jobindsats og Danmarks Statistik

note:

Borgere med behov for en jobrettet indsats i sammenhæng med anden indsats, herunder social eller

sundhedsfaglig indsats, tæller aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt borgere

i jobaklaring. Andelene er lavet ud fra befolkningsstørrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden.

Klyngen betegner et gennemsnit af alle kommuner i samme klynge som Albertslund. Albertslund er for alle

ydelser placeret i klynge 4.

Aug 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

2,2%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

igur 18

Samtaleintensiteten

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Aug 2015

Aug 2014

Dec 2014

Dec 2015

figur 19

Andel borgere i virksomhedsrettede tilbud

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Aug 2015

Aug 2014

Dec 2014

Dec 2015

figur 20

Andel borgere i aktivt tilbud

30%

25%

20%

15%

10%

Aug 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Feb 2015

Sep 2014

Sep 2015

Feb 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Jul 2015

Jul 2016

Nov 2014

Nov 2015

Maj 2015

Dec 2014

Dec 2015

Mar 2015

Mar 2016

Okt

2014

Okt 2015

Maj 2016

Sep 2014

Sep 2015

Apr 2015

Apr 2016

Jan 2015

Jan 2016

Aug 2014

Aug 2015

Albertslund

Hele landet

Aug 2016

Jun 2015

Feb 2015

Feb 2016

Jun 2016

Jul 2015

Jul 2016

44,5%

kilde: Jobindsats

note:

Virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både

i det ofentlige og det pri-

vate. Andelen er lavet ud fra

antal aktiverede i forhold til

samlede antal borgere på

ydelsen. Hele landet be-

tegner et gennemsnit. Der

indes ikke samtaletal for

hverken integrationsydelse

eller jobaklaring.

38,8%

kilde: Jobindsats

7,8%

4,5%

note:

Virksomhedsrettede

tilbud tæller løntilskud og

virksomhedspraktik både

i det ofentlige og det pri-

vate. Andelen er lavet ud fra

antal aktiverede i forhold til

samlede antal borgere på

ydelsen. Hele landet beteg-

ner et gennemsnit.

kilde: Jobindsats

23,4%

7,0%

note:

Andel borgere i aktivt

tilbud er beregnet som et

simpelt forhold mellem fuld-

tidsaktiverede og fuldtids-

personer. Denne beregning

er foretaget for at kunne

måle for hele målgruppen.

Hele landet betegner et

gennemsnit.

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

Borgere i risiko for førtidspension

+ førtidspension

igur 21

Andel borgere i risiko for førtidspension + førtidspension

Feb 2015

Nov 2014

Nov 2015

Feb 2016

Mar 2015

Mar 2016

Sep 2015

Aug 2014

Aug 2015

Okt

2014

Okt 2015

Dec 2014

Dec 2015

Albertslund

Gns. af klyngen

kilde:

Jobindsats og Danmarks Statistik

note:

Borgere i målgruppen tæller førtidspension,

leksjobbere og borgere på ledighedsydelse samt i res-

sourceforløb. Andelene er lavet ud fra befolkningsstørrelsen i alderen 15-64 år og følger også tidsperioden.

Klyngen betegner et gennemsnit af alle kommuner i samme klynge som Albertslund. Albertslund er for alle

ydelser placeret i klynge 4.

Aug 2016

Sep 2014

Jan 2015

Jan 2016

Jun 2015

Maj 2015

Maj 2016

Jun 2016

Apr 2015

Apr 2016

Jul 2015

Jul 2016

9,0%

8,8%

8,6%

8,4%

8,2%

8,0%

7,8%

7,6%

7,4%

8,8%

8,3%

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

KL indspil

En forenklet og mere efektiv beskæftigelsesindsats

1. udgave, 1. oplag 2017

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

Fotos: Istockphoto.dk

Design: e–Types

Layout: g7

Tryk: PR Ofset

ISBN nr.: 978-87-93365-72-8-pdf