Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1834006_0001.png
HK Kommunals indspil til gennemskrivning af Lov om en Aktiv
Beskæftigelsesindsats
Både medarbejderne i landets jobcentre, borgere og virksomheder oplever, at
beskæftigelseslovgivningen er knopskudt i en sådan grad, at det er svært at finde hoved og hale i
bestemmelserne. For borgerne betyder det, at de har svært ved at finde ud af, hvilke regler, der
gælder for dem og hvad de betyder. For medarbejderne betyder det, at de bruger uforholdsvis meget
tid på unødvendig administration. Og samspillet mellem medarbejder, borger og virksomheder
risikerer at lide under rigid detailregulering.
Det er derfor meget positivt, at vi nu er blevet stillet en forenkling af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i udsigt og HK Kommunal, der organiserer størstedelen af de ansatte på
landets jobcentre, ser frem til at kunne bidrage til denne.
En overskuelig og forståelig lov
Rigtig mange borgere kommer i løbet af deres arbejdsliv i kontakt med et jobcenter enten pga.
ledighed eller sygdom. De fleste forløb er kortvarige, mens andre er ledige eller sygemeldte i længere
perioder eller kommer i støttet beskæftigelse.
For alle målgrupper gælder det dog, at de love og regler, der gælder for beskæftigelsesindsatsen er
uoverskuelige. Samtidig bruger medarbejderne uforholdsvis meget tid på unødig administration
snarere end kontakten med borgere og virksomheder.
Det bør derfor være det bærende princip for den forestående gennemskrivning, at lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats bliver så enkel og overskuelig som muligt.
HK Kommunal anbefaler derfor en ny og mere enkel struktur i loven samt en sproglig
gennemskrivning, så alle borgere kan forstå, hvilke regler der gælder for dem og hvad de betyder.
På samme måde skal det være muligt for virksomheder, at få et overblik over, hvilke muligheder de
har for at byde konstruktivt ind i forhold til for eksempel borgere på særlige vilkår, både når de har
indgået en aftale med jobcenteret og når de har ønske om det.
En sproglig gennemskrivning bør også indebære, at man kalder tingene ved rette navn. En ret er ikke
en ret, hvis man bliver sanktioneret, hvis man siger nej. Så er det en pligt og bør naturligvis kaldes en
pligt. Desuden anbefaler vi, at gennemskrivningen også fører til en harmonisering af tidsbegreber, så
tidsperioder opgøres ens.
Sammenhæng til Serviceloven
En del borgere med sammensatte problemer vil ofte have behov for hjælp fra både lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og fra Serviceloven og de to love kan spille sammen. Et tilbud efter
Serviceloven kan således medvirke til, at en borger rykker tættere på arbejdsmarkedet mens et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan medvirke til at afhjælpe sociale problemer. Men den
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
1834006_0002.png
mangel på sammenhæng og koordinering mellem de to love kan føre til, at indsatser modvirker
hinanden.
HK Kommunal anbefaler derfor, at gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
bidrager til større sammenhæng.
Færre målgrupper og samme muligheder til alle
Antallet af målgrupper i den nuværende lovgivning opleves af borgere såvel som af medarbejdere
som unødigt kompliceret. En del ydelser, tilbud og tidsperioder er desuden sammenfaldende, men
visiteres ud fra forskellige paragraffer alene på grund af målgrupperne.
HK Kommunal foreslår, at målgrupperne i loven forenkles, så der fremover er 5 målgrupper:
•
•
•
•
•
Forsikrede ledige (dagpengemodtagere)
Ikke-forsikrede jobparate ledige (kontanthjælpsmodtagere)
Ledige under 30 år (oftest med et uddannelsessigte)
Borgere med andre udfordringer end ledighed
Sygedagpengemodtagere
HK Kommunal anbefaler, at regler og tilbud der er specifikke for én målgruppe samles, men at
tilbudsmuligheder gøres universelle og anvendelige uafhængig af tid og målgruppe. Det, som
borgeren og medarbejderen bliver enige om er den bedste vej videre, skal ikke være afhængig af
tidsperiode eller hvilken målgruppe, borgeren er i.
Af samme årsag bør det også være muligt at forlænge virksomhedsrettede indsatser, så det fremover
undgås, at positive forløb i virksomheder skal afbrydes pga. målgruppeskift. Det skal selvfølgelig ske
efter en konkret individuel vurdering og under hensyntagen til risikoen for misbrug af ordninger samt
reglerne om merbeskæftigelse m.v., som vi anbefaler fastholdes som i dag.
Kontaktforløb og samtaler
De seneste reformer på beskæftigelsesområdet herunder bl.a. reformerne af førtidspension og
fleksjob, sygedagpengereformen, kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen lægger alle op
til, at der skal tages udgangspunkt i borgerens muligheder og ressourcer frem for begrænsninger.
HK Kommunal bakker op om det fokus, men det er også tidskrævende og udfordrende arbejde, der
stiller store krav til det relationelle arbejde med både borgere og virksomheder. Det gælder særligt hvis
borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet er begrænset.
Et fast antal samtaler kan være en god ramme for kontaktforløbet og borgere bør have ret og pligt til
minimum 4 samtaler årligt. HK Kommunal anbefaler dog, at kontaktforløbet gøres mere fleksibelt, så
der uanset minimumsbestemmelsen tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation, og hvor der
er tid til at afholde flere samtaler og inddrage uddannelsesinstitutioner og virksomheder i forløbet alt
efter behov.
HK Kommunal anbefaler desuden at der ses på formkravene for samtalerne, så det bliver muligt efter
en konkret faglig vurdering, eventuelt at afholde nogle samtaler over Skype eller lign., hvis en borger
f.eks. er i et aktivt forløb eller mens der afventes en lægeerklæring.
I andre tilfælde kan det ekstra opkald eller den supplerende samtale være den rigtige løsning. Det er
dog selvsagt en forudsætning, at medarbejderen har den fornødne tid og råderum til opfølgningen.
Samtaler virker. Men kun hvis der er tid til at afholde samtaler med indhold.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
1834006_0003.png
Digitale værktøjer
HK Kommunal anbefaler, at Min Plan gøres til omdrejningspunktet for kontakten mellem jobcenter og
borger. Udgangspunktet bør være, at medarbejder og borger taler sig til enighed om planen. Hvis
medarbejder og borger
ikke
når til enighed, træffer medarbejderen en afgørelse. Denne afgørelse skal
følge de almindelige bestemmelser om partshøring, klagemulighed m.v.
Virksomhederne bør også have én digital indgang til jobcenteret. Her bør alle aftaler omkring de
borgere fra jobcenteret, som virksomheden har kontakt til, fremgå. HK Kommunal anbefaler, at der
arbejdes videre med udviklingen af VITAS, som både virksomheder og jobcentre oplever som godt og
effektivt.
Kompetenceudvikling
Der er gennemført en række reformer på beskæftigelsesområdet, der har ændret jobcentrenes fokus,
uden at der i tilstrækkelig grad er fulgt op med den nødvendige kompetenceudvikling af
medarbejderne. Der blev som led i beskæftigelsesreformen fra 2014 afsat 150 mio. kr. til
kompetenceudvikling af medarbejderne i jobcentre og a-kasser, men det samme har beklageligvis
ikke været tilfældet i de øvrige reformer.
HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og KL gennemfører i øjeblikket et fælles projekt om
udvikling af beskæftigelsesfagligheden. Projektet dækker beskæftigelses- og integrationsområdet
bredt.
En mere enkel lovgivning, større fagligt råderum til medarbejderne og en stærkere
beskæftigelsesfaglighed gennem kompetencegivende videreuddannelse vil have stor positiv
betydning for kvaliteten og effektiviteten i beskæftigelsesindsatsen. HK Kommunal anbefaler derfor, at
der i forbindelse med gennemskrivningen af loven afsættes midler til at understøtte et reelt
kompetenceløft.
3