BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

16-0267 - TODA - 01.06.2017

KONTAKT: Torben D Jensen - [email protected], JETTE HØY

–

[email protected] - TLF:

33 36 8850

FTF’s forslag til forenkling af lov om aktiv be-

skæftigelsesindsats

FTF foreslår forenklinger af den aktive beskæftigelsesindsats, så den baseres på

rammelovgivning og således, at loven giver plads til, at jobcentre og a-kasser kan

give den indsats, der matcher arbejdsmarkedet og den enkelte borger/a-kasse-

medlem

FTF takker for beskæftigelsesministerens invitation til, at arbejdsmarkedets parter kan frem-

sende forslag til reel regelforenkling i beskæftigelsesindsatsen (LAB-loven). FTF vil derfor be-

nytte lejligheden til at foreslå en

række konkrete forenklinger

af loven og af indsatsen.

Loven om aktiv beskæftigelsesindsats er blevet uoverskuelig og er vokset gennem inkremen-

telle udbygninger over flere årtier

–

uden oprydning. Det betyder, at loven rummer et utal af

målgrupper og undermålgrupper med hver sine vilkår og redskaber. Desuden har lovudbyg-

ningen ført til, at indsatsen detailstyres i en grad, så indsatsen ikke kan skræddersyes den en-

kelte borgers og det enkelte a-kassemedlems behov i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det

fører til svækkelse af effektiviteten i indsatsen og til et unødigt bureaukratisk ressourcefor-

brug.

FTF kvitterer også for KL’s udspil til regelforenkling. Det indeholder et nyt grundlag og mind-

set for forenklinger, som FTF kan tilslutte sig. FTT lægger som KL vægt på, at arbejdsløsheds-

forsikrede ledige er en selvstændig målgruppe og foreslår et nyt forenklet kontaktforløb for

arbejdsløshedsforsikrede ledige de første 3/6 måneders ledighed.

FTF lægger vægt på at forenkling af lovgrundlaget bygger på

følgende principper

•

LAB-lovens formål og intentioner skal være styrende for forenklingen. Klare mål og ram-

mer skal erstatte detailstyring.

Beskæftigelsesindsatsen skal give mening og den skal motivere borgerne til aktivt at ud-

nytte egne ressourcer.

Indsatsen for borgere med komplicerede problemstillinger tager udgangspunkt i et sam-

menhængende og tværfagligt helhedssyn med inddragelse af borgerens hele livssituation.

Side 1 af 10

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

•

Forenkling af LAB-loven berører ikke forsørgelsesydelser eller borgernes retssikkerhed.

Digitalisering skal mainstreames i arbejdet med forenkling.

•

Beskæftigelseslovens formål

Udover den eksisterende beskrivelse af formålet bør den afspejle de seneste mange reformer

på beskæftigelsesområdet, herunder reformerne af førtidspension og fleksjob samt reform af

sygedagpengeloven.

Den røde tråd i disse reformer var, at tilkendelse af at førtidspension skal reduceres og i ste-

det skal borgere med kraftig nedsat arbejdsevne tilbydes en særlig tværfaglig og helhedsori-

enteret indsats med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det blev kraftigt understreget i de

politiske aftaler, at den helhedsorienterede og sammenhængende indsats skulle inddrage fire

fagprofessionelle områder: Beskæftigelse, sociale forhold, sundhedsområdet og uddannelse,

når der skønnes behov herfor.

Denne særlige tværgående indsats er langt fra implementeret optimal og jobcentrene har

store udfordringer med at få tværfagligheden til at fungere i indsatsen. Det er der mange for-

klaringer på. Men

den væsentligste er, efter FTF’s vurdering, at begrebet arbejdsrettet

rehabi-

litering aldrig er blevet defineret i en arbejdsrettet kontekst og heller ikke er indført i de rele-

vante

–

og tværgående lovkompleksers formålsparagraffer, som fx serviceloven og LAB-loven.

Derfor bør forenklingen omfatte en definition af begrebet arbejdsrettet rehabilitering og be-

grebet bør indføjes i LAB-lovens formål.

FTF-forslag

•

Arbejdsrettet rehabilitering skal forstås med afsæt i definitionen af rehabilitering i Hvidbog

om Rehabiliteringsbegrebet, som KL ligeledes foreslår at tage afsæt i, i deres udspil til

”Fælles om fremtidens socialpolitik”, maj 2017:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, deres på-

rørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige

begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt

og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger

består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.

Definitionen bør fremgå af lovforslagsbemærkningerne.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 2 af

•

LAB-lovens

§ 1, nr.4) ændres til: ” ved Arbejdsrettet rehabilitering at understøtte borge-

rens egen indsats for, på trods af begrænsninger i arbejdsevnen, at vende tilbage til ar-

bejdsmarkedet så hurtigt som muligt.”

Forenkling af målgrupper

Målgrupperne er i dag i høj grad defineret ud fra, hvilken forsørgelsesydelse de får eller skal

have. Det er én af årsagerne til at der, med de seneste reformer, er opfundet en række nye

målgrupper. Som eksempler kan nævnes integrationsydelsesmodtagere, uddannelseshjælps-

modtagere, ressourceforløbsydelse til syge, der efter 22 uger kommer i jobafklaring. De sidst-

nævnte er fortsat sygemeldte, men modtager en mindre ydelse end sygedagpengemodtagere,

der er omfattet af forlængelsesregler.

FTF-forslag

•

Antallet af målgrupper skal reduceres til langt færre hovedmålgrupper og benævnelsen

gentænkes med større vægt på den indsats som den enkelte borger har behov for end

den ydelse, borgeren

skal have. FTF støtter, at KL’s

forslag om fem hovedmålgrupper bli-

ver udgangspunkt for drøftelser af målgrupper, - dog bør sygedagpengemodtagere udskil-

les som en selvstændig målgruppe.

•

Enhver

tid kan fungere som ”vejviser” for både borger og sagsbehandlere.

Tilbudsviften

Da indsatsen for alle borgere skal styres efter den enkelte borgers behov, giver det ikke me-

ning, at ikke alle tilbud er tilgængelige for alle målgrupper. Det vil især blive tydeligt, hvis

målgrupper i højere grad defineres ud fra den indsats, der er behov for.

FTF-forslag

•

Redskabsviften skal være tilgængelig for alle målgrupper og typen af tilbud besluttes på

grundlag af en beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesfaglig vurdering, hvor

sigtet er uddannelse og beskæftigelse.

•

Den eksisterende redskabsvifte suppleres med revalidering og arbejdsrettet rehabilitering,

som en selvstændig indsats i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 3 af

Generelt om kontaktforløb

I dag er forløb og formen i et generelt kontaktforløb reguleret på et meget højt detaljeringsni-

veau, hvilket i en række tilfælde ikke giver mening, hverken i forhold til effekt af indsatsen el-

ler for borgeren. På dette område er der et stort potentiale for at give større frihed til kommu-

nerne og sagsbehandlere.

FTF-forslag

•

Der skal være et minimumskrav til antallet af samtaler i kontaktforløb, som fx 4 samtaler

årligt, der planlægges i samarbejde med borgeren og således, at samtalerne er koordine-

ret med den indsats, der er planlagt i Min plan. På baggrund af borgerens ønsker eller

sagsbehandlers skøn, kan der afholdes flere samtaler.

•

Formen i kontaktforløb aftales med borgeren, således at kontakten og stedet for kontakt

kan foregå ved fx personligt møde, mails, skype, SMS etc.

Mindre intensiv indsats indgår i jobcentrenes og a-kassernes tilrettelæggelse af kontakt og

indsats når medlemmerne/borgerne inden for en kortere perioden overgår til beskæfti-

gelse, efterløn, fleksydelse eller pension. Afgørelse om mindre intensiv indsats afgøres af

såvel jobcentre som a-kasser afhængig af hvem den ledige henvender sig til.

Nyt kontaktforløb for a-forsikrede ledige i de første 3/6 måneders ledighed

Kontaktforløbet i de første 6 måneder af ledighedsperioden har vist sig at være meget res-

sourcekrævende at gennemføre efter loven

–

og ikke mindst at ressourcer ikke står mål med

effekt eller kan anvendes bedre.

Jobcentrene skal afholde én samtale hver måned i 6-månedersperioden, i alt 6 samtaler. Den

første og sidste samtale i perioden skal desuden afholdes med a-kassens deltagelse, hvis

medlemmet billiger det.

A-kassen skal desuden afholde en CV-samtale senest 2 uger efter ledigmeldelse og en rådig-

hedssamtale efter 3 måneders ledighed.

Opgørelser fra STAR (dec. 2016) viser, at ca. 50 pct. af de pålagte samtaler i jobcentrene ikke

gennemføres. Kontaktforløbet skal naturligvis løftes. De nyere indførte fællessamtaler opleves

som positive for ledige og for samspillet mellem jobcentre og a-kasser. Flere faglige kompe-

tencer sættes i spil om arbejdsmarked, fag og aktive tilbud til gavn for den ledige. Den første

tidlige fællessamtale, som først er trådt i kraft 1. juli 2016 har imidlertid vist sig svær at løfte

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 4 af

og ressourceinput står ikke mål med effekt. Der er derfor brug for at koncentrere ressour-

cerne om ledige, der har risiko for langtidsledighed.

FTF-forslag:

Kontaktforløbet afbureaukratiseres. Langt størstedelen af ledige svarende til 2/3 i 2015 er i job

inden for 6 måneder. Kontaktforløbet skal derfor fokusere på intensivt forløb med ledige med

højere ledighedsrisiko.

FTF foreslår, at udgangspunktet for kontaktforløbet er, at a-kasserne har et forpligtende kon-

taktforløb indtil ret og pligt tilbud træder i kraft efter 3 måneders ledige for ledige under 30

år/over 50 år og efter 6 måneder for ledige over 30 år/under 50 år. Modellen forudsætter, at

ret- og pligttilbud efter lovens kapitel 16 opretholdes.

Kontaktforløbet:

Afskedigede lønmodtagere har ret til kontakt og vejledning med deres a-kasse i opsi-

gelsesperioden. Aktiviteter der iværksættes i opsigelsesperioden med arbejdsgiver-

eller egne midler, fx uddannelse, omskoling, replacement mv. skal kunne fortsætte

uden ophør i dagpengeperioden efter ledigmelding.

A-kasserne sikrer CV-udarbejdelse og CV-godkendelse senest efter 2 ugers ledighed

svarende til 10 hverdage. CV-samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, Dog kan

samtalen i tilfælde af medlemsoplysninger om jobovertagelse inden for 1 måned fo-

regå med telefon, skype eller andre dialogformer.

I forbindelse med CV-godkendelse eller senest 1 måned efter ledigmelding fastlægger

a-kassen Min Plan i samspil med medlemmet, og a-kasserne identificerer og registre-

rer ledige med risiko for ledighed ud over 6 måneder. A-kasserne screener specifikt

medlemmernes beskæftigelses- og risikoprofil med afsæt i uddannelsesniveau, opnå-

ede kompetencer og muligheder på relevante arbejdsmarkeder. Til hjælp for screenin-

gen anvender a-kasserne en metodisk og systematisk screening. Yderligere kan de

anvende egne digitale afklaringsværktøjer, heri kan også indgå STAR’s profílafkla-

ringsværktøj.

A-kassen foranstalter fællessamtale med jobcenter og medlem tidligt i

forløbet i til-

fælde af risiko for langtidsledighed

. Med afsæt i resultatet af fællessamtalen kan job-

centret iværksætte en tidlig indsats fx i form af uddannelse, virksomhedspraktik og

løntilskud. A-kassen iværksætter desuden et intensivt kontaktforløb for de pågæl-

dende ledige. Forløbet sammensættes i det enkelte tilfælde med brug af samtaler,

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 5 af

jobcoaching med fastsættelse af mål og midler, konkret hjælp til jobsøgning, virksom-

hedskontakt, jobformidling og konkret aftalt samtaleforløb. Kontakten kan foregå via

fremmøde, skype-møde, telefonsamtaler, SMS og e-mail.

Ledige der identificeres uden risiko for ledighed ud over 6 måneder følges tæt via

jobloggen.

Alle ledige der ikke er i job efter 3 måneder indkaldes til rådighedssamtale, og a-kas-

sen iværksætter et intensivt kontaktforløb indtil 6 måneders ledighed for ledige mel-

lem 30 og 50 år.

Overlevering til jobcentrene:



Ledige under 30 år og over 50 år og som ikke er i job eller ikke har dokumenteret af-

tale om job inden 3 måneders ledighed overleveres til jobcentret med forslag til tilbud

til den ledige. Overleveringen foregår ved fællessamtale mellem Jobcenter, a-kasse og

medlem.

Ledige over 30 år og under 50 år som ikke er i job eller ikke har aftale om job inden 6

måneders ledighed overleveres til jobcentret med forslag til tilbud til den ledige. Over-

leveringen foregår ved fællessamtale mellem Jobcenter, a-kasse og medlem.

Jobcentrene overtager sagen fra a-kasserne og tager stilling til iværksættelse af tilbud

og videre kontakt med medlemmerne.

A-kassen fortsætter efter overlevering til jobcentret med rådighedsovervågning via

joblogen, samtaler efter behov og jobformidling.



Fællessamtalen ved 16 måneders ledighed opretholdes.

Monitorering og benchmarking:

STAR monitorerer løbende 3/6-månedersperioden ved at måle på afgang fra dag-

penge til beskæftigelse for hver a-kasse



Overlevelseskurverne for a-kasserne benchmarkes løbende mellem a-kasserne og kor-

rigeres for arbejdsmarkedsbalancen på de enkelte delarbejdsmarkedsmarkeder.



Der etableres i samarbejde med Danske A-kasser vidensdeling mellem a-kasserne om

effektfulde kontaktforløb.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 6 af

Kontaktforløb 3/6 måneder:

Opsigelsesperiode

2 uger (10 hverdage)

efter ledigmelding

Indtil 3/6 måneder

Ledige med risiko for

langtidsledighed

Indtil 3/6 måne-

der. Ledige der

ikke har risiko

for langtidsledig-

hed

A-kasse

Opsagte har ret til a-

kasse-samtale med

og screening af le-

dighedsrisiko

Screening af ledighedsri-

Uddannelse og om-

skoling kan iværk-

sættes

Udarbejdelse af Min Plan

siko

CV-samtale

CV-udarbejdelse/

godkendelse

Fællessamtale hurtigst

muligt efter CV-samtalen

med jobcenter og medlem

om evt. tidlig indsats.

Intensivt kontaktforløb

med samtaler, jobcoa-

ching, rådighed, jobfor-

midling og virksomheds-

kontakt

Rådighedssamtale

før 3 måneders le-

dighed

Kontaktforløb efter

behov og aftale

med medlem.

Alle følges tæt via

joblog

Fællessamtale

med medlem

og Jobcenter.

Konkrete bud

på ret- og

pligt-tilbud i

overleveres til

Jobcenter

Overlevering

til JC 3/6

måneder

Intensiv opfølgning

efter rådigheds-

samtale

Jobcenter

Modtager Min Plan fra

A-kassen

Evt. bevilling af tidlig ind-

sats i form af uddannelse,

virksomhedspraktik eller

løntilskud

Fælles møde

med a-kasse

og medlem jf.

ovenfor.

Ret- og pligt-

tilbud iværk-

sættes.

Kompetenceløft uden 6 ugers begrænsning

Jf. LAB §§ 34 og 37 kan der kun iværksættes 6 ugers uddannelse inden for de første 26 ugers

sammenlagte ledighed. Det er en uhensigtsmæssigt begrænsning, der kan hindre lediges hur-

tige omstilling fra et jobområde til et andet

–

ikke mindst i forbindelse med disruption i hele

brancher.

FTF-forslag:

•

Ordinær uddannelse og vejledning/opkvalificering skal kunne gives uden 6 ugers be-

grænsning i hele ledighedsforløbet

–

og i de første 26 ugers sammenlagte ledighed.

8 ugers virksomhedspraktik til dimittender uden begrænsning

Ledige dimittender kan få op til 8 ugers virksomhedspraktik hvis de pågældende ikke har væ-

ret i beskæftigelse efter indplacering som ledig. Omvendt kan ledige, der har haft arbejdsti-

mer efter indplaceringen som ledige kun få virksomhedspraktik i 4 uger.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 7 af

FTF’s traineeprojekter siden 2012 har det vist sig uhensigtsmæssigt, at 8 ugers virksomheds-

praktik ikke kan gives til dimittender, der har haft arbejdstimer. Skelnen mellem arbejdsti-

mer/ikke arbejdstimer giver ikke beskæftigelsespolitisk mening i denne sammenhæng. Evalue-

ring fra FTF’s

traineeprojekt 2015-16 viser også at arbejdsgivere er mindre tilbøjelige til at

etablere virksomhedspraktik i 4 uger når det drejer sig om nyuddannede.

FTF-forslag

•

Alle ledige dimittender skal have mulighed for op til 8 ugers virksomhedspraktik uan-

set om de har været i job efter indplaceringen som ledig.

Regional uddannelsespulje

Den regionale uddannelsespulje på 100 mio. kr. fordeles til kommunerne efter ledighedskrite-

rium således at 80 pct. af puljen dækker kommunernes køb af uddannelse fra positivlisten og

20 pct. fordeles som led budgetgaranterede udgifter og bloktilskuddet

Kommunernes administration af pulje giver meget lidt indsigt i hvad midlerne bruges til, og

det betyder at RAR får utilstrækkelige oplysningerne og feedback om forbruget på den regio-

nale pulje. Det er desuden uhensigtsmæssigt med puljeadministration af forholdsmæssigt små

midler i samtlige 98 kommuner.

FTF-forslag

•

Puljen placeres

administrativt i STAR’s tre arbejdsmarkedskontorer

med reference til

de 8 regionale arbejdsmarkedsråd, der godkender positivlisten for uddannelser der

kan betales af puljen. Kommunerne for trækningsret til puljen med en rammeforde-

ling ud fra bl.a. ledighedskriterium. Udgifterne konteres af AMK’erne der registrerer

forbrug på stillingskategorier, uddannelsesniveau, a-kasse mv, uddannelseslængde

mv.

Positivlisten til seks ugers jobrettet uddannelse og regional uddannelses-

pulje

Positivlisten over kurser, der kan anvendes til seks ugers jobrettet uddannelse og til den regio-

nale uddannelsespulje skal bestå af etablerede kurser med kursusnumre. Systemet betyder, at

positivlisten forekommer uoverskuelig for de ledige og for jobcentre og a-kasser, samt at op-

ståede kursusmuligheder efter listen er godkendt ikke kan anvendes. Det betyder også, at li-

sten består af kurser, der først oprettes på et senere tidspunkt end behovet hos ledige.

FTF-forslag

•

Positivlistekonceptet forenkles således, at listen alene består i



Stillingsbetegnelser som kurser på alle niveauer skal rettes mod

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 8 af



Kriterier for jobrettethed i kurser på alle niveauer således at også ledige og a-kas-

ser kan bringe kurser i forslag, som er jobrettede og som fremmer beskæftigel-

sesmålet.

Min plan for ikke-jobparate borgere

I dag kan den enkelte borger have flere forskellige planer, fx genoptræningsplan, rehabilite-

ringsplan, integrationsplan, social handleplan og ”Min Plan” (jobcenter) afhængig af

hvilke for-

valtninger og faggrupper, der er involveret i indsatsen. Set fra borgerens synspunkt, giver det

ikke mening med flere planer. For rådgivere og sagsbehandlere kan det ligeledes være van-

skeligt at skulle forholde sig til flere forskellige planer, hvilket ofte har medført, at fx en gen-

optræningsplan fra sygehuset kolliderer med en indsatsplan fra jobcenteret.

FTF-forslag

•

Der bør arbejdes hen mod, at ikke jobparate borgere

kun skal have én samlet plan, ”Min

Plan”,

der indeholder alle initiativer, behandlingsforløb

og indsatser, der er sammenhæn-

gende og koordineret. Planen skal være ajourført af jobcenteret, så den til enhver til kan

fungere som vejviser for både borger, rådgivere og sagsbehandlere. Planen må ikke inde-

holde personfølsomme oplysninger.

Rehabiliteringsteams

Efter reformen af førtidspension og fleksjob, blev der indført nye teams og sagsgange, herun-

der især rehabiliteringsteams i alle kommuner med den velmenende og positive hensigt at

sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats til borgere med sammensatte og komplice-

rede udfordringer i forhold til at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

Det har imidlertid medført en række uhensigtsmæssige sagsgange, forlænget sagsbehand-

lingstid uden en afgørelse og et uoverskueligt forløb for mange borgere. Der er for mange

fagligheder i spil på forkerte tidspunkter, da sagerne ofte skal afvente udtalelser, indstillinger

eller sagerne bliver videresendt til vurdering hos forskellige instanser. Der er ligeledes eksem-

pler på, at rehabiliteringsteamets indstilling til indsats ikke bliver fulgt, bl.a. fordi teamet kun

har indstillingsret til indsatsen. Derfor bør hele forløbet omkring rehabiliteringsteams gentæn-

kes af forligskredsen og i forenklingen af LAB-loven.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 9 af

FTF-forslag

•

Rehabiliteringsteams skal have tildelt beslutningskompetence således, at teamet også

træffer afgørelse om den indsats, der skal tilbydes borgeren. Samtidig skal den sagsbe-

handler, der udfærdiger rehabiliteringsplanens forberedende del have indstillingsret til re-

habiliteringsteamets behandling af sagerne.

•

Rehabiliteringsteamets sammensætning bør revurderes således, at der i større udstræk-

ning kan indkaldes fagprofessioner med ekspertise indenfor beskæftigelse, sociale forhold,

sundheds- og behandlersystemet samt uddannelse, efter behov.

Revalidering

Det er ulogisk og besværligt, at bestemmelserne om revalidering både fremgår af LAS- og

LAB-loven. Revalidering bør alene fremgå af beskæftigelseslovgivningen.

FTF-forslag

•

Revalidering bør flyttes fra Lov om aktiv socialpolitik (LAS) til LAB-loven, så bestemmel-

serne om revalidering er samlet i LAB-loven og revalidering foreslås indføjet i tilbudslisten.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 10 af