BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 31. maj 2017

Sag 2-2017-00248

–

Dok. 325238/me_dh

Danske Handicaporganisationers bidrag til afbureaukratisering af

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

Personer med handicap møder i det nuværende beskæftigelsessystem forhindringer, regler

og bureaukratiske benspænd, som begrænser mulighederne for at finde, få, fastholde eller

vende tilbage til job.

Beskæftigelsesandelen for personer med handicap er faldet markant over en årrække. Det

omfattende bureaukrati og de mange regler, som præger beskæftigelsessystemet, har ikke

vist sig at være effektivt til at modvirke dette fald. Danske Handicaporganisationer (DH) er

derfor positiv over for initiativet om at afbureaukratisere beskæftigelseslovgivningen, så der

kan frigøres flere ressourcer til at gennemføre en effektiv, individuel og sammenhængende

indsats, som er meningsfuld for de ledige.

I det følgende opridses dels de bærende principper, som DH mener, en forenklet

beskæftigelseslovgivning skal baseres på, dels de indholdsmæssigt vigtigste områder og

regler, som har særlig vigtighed for personer med handicap i beskæftigelsessystemet.

Principper

Investeringstankegang.

DH foreslår, at det understreges evt. i lovens formål, at indsatsen

skal sigte mod at hjælpe den ledige til

vedvarende

beskæftigelse gennem investering og

tidlig indsats. DH ser gerne, at uddannelse får en fremtrædende plads som redskab hertil.

Færre målgrupper.

DH støtter en forenklet målgruppestruktur, fx som foreslået af KL og

DS.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen

Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Universel redskabsvifte.

Alle tilbud og redskaber i LAB-loven skal i princippet være

tilgængelige for alle. DH mener, at tidsbegrænsninger på de forskellige redskaber og tilbud

bør fjernes, så alle redskaber kan anvendes præcis når det giver mening for borgeren

–

og at

indsatser kan iværksættes, når borgeren alligevel er i kontakt med jobcenteret fx til samtale.

DH foreslår også, at kravene til hvornår de forskellige tilbud skal eller kan iværksættes,

fjernes, så man fx som aktivitetsparat kan få iværksat mentorstøtte fra dag 1.

Retssikkerhed.

En ny LAB-lov skal være overskuelig, både for sagsbehandlere og

jobkonsulenter, og for de borgere, som den skal hjælpe. Samtidig med, at regler forenkles

og harmoniseres, ønsker DH at fastholde, at regler og krav vedrørende partshøring er

afgørende at fastholde og endda fremhæve, da det ofte er personer med

funktionsnedsættelser som ikke kan imødekomme systemets regler, og derfor fx mødes af

sanktioner. I det nuværende system skal der endvidere tages hensyn til, om den ledige har

en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, det gælder fx ved sanktioner, tilrettelægges

samtaleforløb eller ift. krav om selvbooking, CV og andre digitale løsninger. Disse hensyn

skal fortsat tages, herunder særligt når der gives sanktioner.

Tværgående, sammenhængende indsats:

DH støtter, at indsatsen skal være

sammenhængende. DH mener dette princip skal indskrives, så det gælder alle ledige. Dog er

det særligt relevant for de ledige, som har vanskeligheder ved at komme ind på eller tilbage

på arbejdsmarkedet. Derfor opfordrer DH kraftigt til, at man i forbindelse med forenkling

gør det meget nemmere at iværksætte de nødvendige indsatser som har hjemmel i andre

lovgivninger, i stedet for at borgerne som i dag selv skal holde snor i alle de forskellige

indsatser, der gives fra forskellige forvaltninger og sektorer. Den rette indsats skal kunne

iværksættes hurtigt, nemt og ubureaukratisk, og særligt samspillet mellem SEL og LAB bør

forbedres. Særligt kan udsatte ledige have behov for støtte- kontaktperson efter SEL, og det

skal være nemmere at iværksætte uden bureaukrati, krav om personligt fremmøde osv.

Én borger, én handleplan på tværs af sektorer.

Det fremmeste formål med forenkling af

LAB-loven er at skabe bedre vilkår til at lave en sammenhængende meningsfuld indsats for

alle ledige. Personer med handicap vil oftere end andre ledige have behov for støtte og

hjælp og generelt have kontakt til andre myndigheder og sektorer. Derfor skal der laves én

plan på tværs af sektorer, så borgeren får en sammenhængende indsats med klarhed om mål

og indsatser og med god koordinering af disse mellem de ansvarlige sektorer.

Empowerment.

En nytænkende og mere effektiv beskæftigelsesindsats må nødvendigvis

tage afsæt i hvad borgeren er motiveret for, og sætte ind

når

borgeren er motiveret.

Systemet skal derfor kunne reagere hurtigt, når en borger har en konkret jobmulighed eller

et ønske om eller behov for en given indsats. Der skal også være fornuftige muligheder for

at borgere, der har behov for en tværgående indsats, selv kan vælge mellem en vifte af

indsatser.

Uddannelse.

Uddannelse og opkvalificering, herunder gennem revalidering, er et effektivt

redskab, der i høj grad medvirker til at få ledige i vedvarende beskæftigelse. SFI’s

’Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016’ dokumenterer igen det kendte faktum, at

uddannelse har endnu større betydning for personer med handicap end for personer uden

handicap. Samtidig er uddannelsesniveauet generelt lavere for personer med handicap end

for den øvrige befolkning. Det er et paradoks. DH foreslår derfor, at en revideret LAB-lov

har uddannelse som et centralt redskab, og at det tydeligt fremgår, at det er et

investeringsredskab, som kan skabe arbejdsmarkedstilknytning for de grupper, som i dag er

længere væk eller uden for arbejdsmarkedet.

Skarp opfølgning på resultater frem for redskaber.

DH støtter, at der fokuseres på

resultater.

Geninvestering af det, der spares.

Den økonomiske besparelse, som de enkelte kommuner

kan opnå ved mindre bureaukrati og mere effektive indsatser skal naturligvis komme de

enkelte kommuner til gode. Men DH finder det rimeligt, at kommunerne forpligter sig på at

geninvestere en del af det sparede i at udvikle beskæftigelsesindsatsens metoder og tilbud.

Centrale indholdselementer af betydning for ledige med handicap

Revalidering.

Uddannelse har for alle målgrupper stor betydning for jobmuligheder. For

personer med handicap er betydningen imidlertid

endnu mere markant jf. SFI’s Handicap,

beskæftigelse og uddannelse 2016. Derfor støtter DH forslaget om, at revalidering flyttes

væk fra LAS og over i LAB, ligesom det skal muliggøres, at revalidering kan bruges

bredere og i det større omfang end det sker i dag (jf. bemærkning oven for om

sammenhængen mellem handicap, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau).

Synlige og tilgængelige handicapkompenserende ordninger.

Personer med handicap vil

være at finde i alle målgrupper, uanset hvilken målgruppemodel, der vælges. Uanset om en

person med handicap er jobparat, har brug for uddannelse eller en tværgående indsats, så

kan de handicapkompenserende ordninger være afgørende og nødvendige. 80 pct. af de

personer, som har et handicap og er i beskæftigelse, arbejder på ordinære vilkår, men med

støtte, fx hjælpemidler. Alle muligheder i LAB-loven, som kan være til støtte for at personer

med handicap kan komme i beskæftigelse, herunder særligt hjælpemidler og befordring,

skal desuden være fuldt tilgængelige efter den enkeltes behov.

Jobbevis til jobsøgende med handicap.

Personer med handicap har ret til forskellige

støtte- og kompensationsordninger i et job. Men vurderingen af hvilke, og sagsbehandlingen

heraf, påbegyndes ofte først, når ansættelsen er aftalt. Det fører til ventetid, samt uklarhed

hos arbejdsgiveren om, hvilke vilkår en person med handicap ansættes under. DH foreslår

derfor indførelse af ret til et job- /eller kompensationsbevis hvoraf det fremgår, hvilken

kompensation og støtteordninger, kommunen vil stille til rådighed for personen og

virksomheden. En endelig bevilling kræver naturligvis altid en konkret vurdering, men den

nuværende situation opleves som bureaukratisk af både virksomheder og jobsøgende, og det

fremmer ikke beskæftigelsen blandt personer med handicap.

Flytning af LAB §100 stk. 2 nr. 2.

Efter gældende fortolkning er personer over

folkepensionsalderen ikke en del af personkredsen for LAB-loven (praksisafgørelse N-15-

06). Personer med handicap over 65 år kan derfor ikke tildeles kompenserende støtte eller

hjælpemidler efter denne bestemmelse, uanset om dette ellers har afgørende betydning for,

om personen kan fastholde eller komme i beskæftigelse. Dette harmonerer ikke med, at den

tvungne tilbagetrækningsalder på arbejdsmarkedet er ophævet helt pr. januar 2016. For at

sikre, at også personer med handicap kan fortsætte med at være aktiv på arbejdsmarkedet

også efter pensionsalderen, bør denne aldersgrænse derfor ophæves. DH foreslår, at dette

gøres ved at flytte bestemmelsen over i Lov om kompensation til handicappede i erhverv

mv. da personkredsen for denne lov ikke er omfattet af en aldersgrænse.

Fjerne aldersgrænse for fleksjob.

Det opleves at personer med handicap som et

bureaukratisk benspænd, at det ikke er muligt at fortsætte i et fleksjob efter 65 år.

Aldersgrænsen giver ikke lige muligheder for personer med handicap og nedsat arbejdsevne

til fortsat at bidrage på arbejdsmarkedet, som det ellers er den politiske hensigt. Personer

med handicap vil ikke i lige så stort omfang som personer uden handicap fortsætte på

arbejdsmarkedet (SFI Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016), og det må formodes,

at dem, der har den mindste arbejdsevne og derfor modtager det største fleksløntilskud, vil

være blandt dem, der alligevel trækker sig tilbage tidligst. DH mener derfor, at det vil være

gavnligt for både de formentlig relativt få fleksjobbere, som ønsker at arbejde længere, og

samfundsøkonomisk, at fjerne det bureaukratiske benspænd, som aldersgrænsen for fleksjob

udgør.

Fleksible kontaktforløb.

DH støtter, at man fjerne rigide regler for kontaktforløb for

forskellige målgrupper, men i stedet fx giver ret og pligt til 4 samtaler årligt, som borgeren

selv vælger. Dette vil medvirke til, at møder holdes når det er relevant for borgeren, ikke når

systemet tilsiger det, og dermed bliver kontaktforløbet meningsfuldt for borgeren. DH

foreslår i den sammenhæng, at jobcentrene, i de sager, hvor det er formålstjenstligt, møder

borgeren der hvor borgeren er, i dennes hjem eller på anden måde uden for jobcenter-regi.

Det har en betydning, at borgeren føler sig mødt, og det kan være helt afgørende for de

borgere, som af forskellige grunde har svært ved at komme ud af eget hjem.

Alle skal med.

I et system med færre regler er det afgørende, at alle borgere får den

nødvendige hjælp og støtte. Det er vigtigt at borgere der kan klare sig selv, får lov til dette,

men mindst lige så vigtigt, at borgere der ikke kan det, får en tidlig indsats. De ændrede

refusionsregler giver naturligvis et stærkere incitament til at sikre den bedste og mest

effektive indsats, men bl.a. kommunale forskelle samt refusionstrappen gør, at det fortsat er

vigtigt at have fokus på dem, der er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet.

Viden om beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap.

Da der ikke finder

systematisk registrering af personer med handicap sted i regi af beskæftigelsessystemet,

findes der alt for lidt viden om indhold og effekt af den beskæftigelsesindsats, ledige med

handicap inden for de forskellige målgrupper modtager. For at øge viden om og effekten af

den givne indsats foreslår DH, at der iværksættes et arbejde med at få bedre overblik over

de personer, der modtager fx handicapkompenserende ordninger eller støtte efter SEL

og/eller LAB. Dette bør ske i et tværministerielt samarbejde.

Fuld tilgængelighed ved digitalisering.

DH støtter digitalisering, da det i nogle tilfælde

kan gøre det nemmere for personer med handicap. De digitale løsninger må og skal

imidlertid overholde gældende standarder. Derudover opfordrer DH til, at løsninger gøres så

simple og overskuelige som mulige, da fx personer med mentale og kognitive handicap har

svært ved at anvende digitale løsninger og manøvrere på svært overskuelige hjemmesider.

DH imødeser et kommende udspil fra ministerens side og stiller sig naturligvis gerne til

rådighed med input og viden fra handicaporganisationerne.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand